Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte

Relaterede dokumenter
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Aktivering der virker

Indhold Reduktion af langvarige ledighedsydelsessager... 2

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Notat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010.

Beskæftigelsespolitik

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

Budgetforudsætninger 2015 Økonomiudvalget /overførselsområdet

AFMELDING VED SYGEMELDING

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Resultatrevision 2013

AMK-Øst 18. januar Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Lediges afgang til selvforsørgelse

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9

Marts 2009 AKTIVERING

Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse.

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Løntilskud Privat virksomhed

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Landssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016

Hvordan måler man arbejdsløsheden?

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Struer

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

Ledelsesinformationsrapport december 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Kvalitetsstandard for fleksjob

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Etablering og drift af virksomhedscentre

Orientering om registrering af indsatsen i forbindelse med aftale om særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge

IKAST-BRANDE JOBCENTER

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2009

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

ØDC Økonomistyring

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Arbejdsmarkedsudvalget

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Helbred og sygefravær

Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a

Ulovlige lån i danske selskaber

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2010

Analysepapir 4 Ledighed blandt de årige

Beskæftigelsestilskud. Møde i KKR Nordjylland 26. August 2011

AKTIVERING. for dig over 30

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Skab resultater. - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen. Tal er foreløbige, men retvisende. Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel

Sådan skal du udfylde og sende dit dagpengekort

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Transkript:

Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte Falck har i samarbejde med Center for arbejdsmarked (CAM) udarbejdet en analyse af effekterne af de tilbud Jobcentret i Næstved benytter. CAM har stillet data til rådighed fra deres økonomisystem og Medialogic. Herefter har Falck udarbejdet analysen. Resultater - Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem tilbuddenes varighed og effekt. - Kun i hvert tredje tilbud er der en positiv effekt, målt på at deltagernes overførselsgrad reduceres efter forløb. - Effekten af den samlede tilbudsvifte er negativ, da overførselsgraden overordnet stiger efter deltagelse i aktive tilbud. - Hvis tilbuddene samlet set skal være omkostningsneutrale, skal overførselsgraden reduceres med 2,75 uger over måleperioden på 13 uger forudsat uændrede priser. - Ingen tilbud har en positiv cost effect når der indregnes pris, varighed af tilbud og effekt. Processen omkring analysen af effekterne peger endvidere på nedenstående anbefalinger: Anbefalinger - CAM skal fremadrettet have fokus på både effekt, varighed og økonomi. - Fokus bør skifte fra, at udbyderne i dag alene bliver styret på kontraktens jura til i højere grad at blive styret på tilbuddets effekt. - Data giver ikke en direkte kobling mellem økonomi og aktivitet, hvorfor cost effect beregninger bliver usikre. En bedre kobling mellem aktivitet og økonomi bør etableres. - CAM kan med fordel rette flere ressourcer til opfølgning. Nuværende data gør det ikke muligt at lave opdateringer i realtid. Der eksisterer ikke et samlet overblik, og tilpasninger i tilbudsvifte kan kun ske langsomt. - CAM bør overveje, hvorvidt det er optimalt at have så mange leverandører i sin tilbudsvifte.

Metode og datakilder Der findes forskellige metoder til at måle effekt af aktive tilbud. Det er meget udbredt at måle på udslusning, altså andelen af deltagere der er kommet i beskæftigelse efter endt tilbud. Problemet med målet er, at der ikke tages højde for, at nogle deltagere under alle omstændigheder kommer i beskæftigelse uanset om de deltager i tilbuddet eller ej. Overførselsgrad Et alternativ er at måle på deltagernes overførselsgrad. Overførselsgraden angiver, hvor stor en del af en given periode borgeren modtager overførselsindkomst. Hvis fx en borger modtager overførselsindkomst i 9 ud af 13 uger er overførselsgraden 0,69. Modtager borgeren overførselsindkomst i hele perioden er overførselsgraden 1, mens en sygemeldt borger, der lige er overgået fra arbejdsgiverperioden til sygedagpenge har en overførselsgrad på 0. Overførselsgraden er dermed altid mellem 0 og 1. En mulighed er at måle på deltagernes overførselsgrad efter endt tilbud. Jo lavere overførselsgrad jo bedre. Som med udslusningsmålet bliver der ikke taget højde for, at nogle deltagere bliver selvforsørgende uanset deltagelse i tilbud. Ændring i overførselsgrad og cost effect Denne analyse har anvendt information om deltagernes overførselsgrad både før og efter deltagelse i tilbud. Overførselsgrad før tilbud bruges som benchmark, og det antages dermed at give et retvisende billede af, hvordan det ville gå i fravær af et aktivt tilbud. Et fald i overførselsgraden betyder, at deltagerne efter tilbuddet i højere grad er blevet selvforsørgende end før deltagelse i tilbuddet. Målet nuanceres yderligere ved at måle på forsørgelsesudgifter før og efter deltagelse i tilbud og sammenholde det med de udgifter til aktivering, der er investeret i forhold til at opnå besparelsen Side 2 af 6

Det anvendte effektmål: I resultaterne er der ikke taget højde for, at der kan være en motivationseffekt ved at CAM tilbyder et aktivt forløb. Tilbuddet kan med andre ord få den ledige/syge til at søge mere intensiv efter job for at undgå at skulle deltage i det aktive tilbud. Data giver ligeledes kun mulighed for at måle effekten 3 måneder efter. Hermed stilles der relative store krav til, at tilbuddet har en umiddelbar effekt. Side 3 af 6

Datakilder Analysen er udarbejdet på baggrund af et udtræk af alle personer, der har deltaget i et aktivt tilbud i Næstved Kommune, og hvor det aktive tilbud har en slutdato i året 2013. Flow data Der er 7.910 afsluttede forløb i alt i datasættet (ekskl. fleksjob, virksomhedspraktik og løntilskud). Dataudtrækket er genereret på baggrund af datadump fra Medialogic, der er et udtræk af oplysninger indtastet gennem WorkBase. Udtrækket vil derfor være så retvisende som indtastningerne i WorkBase. Oplysninger om periodens varighed kan være behæftet med nogen usikkerhed. Usikkerheden om periodens varighed gælder særligt for forsikrede ledige. Det skyldes at der ikke automatisk generes en slutdato i WorkBase, når en ledig afmeldes dagpenge. Datoen i WorkBase kan derfor være senere end den faktiske slutdato for ydelsen. Økonomi data Dataudtræk er trukket i Prisme og afgrænset på: Kreditor Regnskab 13 Konto 5.90 De kommunale driftsudgifter i forhold til beskæftigelsesindsatsen Resultater I 2013 har CAM haft kontakt med i alt 198 leverandører og udplaceringssteder. Det samlede resultat er, at deltagernes overførselsgrad gennemsnitlig stiger fra 0,82% før start i tilbud til 0,86% efter deltagelse i tilbud. Det generelle resultat dækker dog over væsentlige forskelle. Den gennemsnitlige pris for et forløb er 9.911 kr. men dækker ligeledes over store forskelle i varighed og priser. For i alt 24 leverandører er det muligt at sætte oplysninger om tilbuddets pris sammen med oplysninger om tilbuddets varighed, overførselsgrad mv. Resultatet fremgår af nedenstående tabeller. Side 4 af 6

De 12 tilbud med flest deltagere Tilbud Tilbud A B C D E F G H Antal De 12 tilbud med færrest deltagere A B C D E F G H Antal Ændring i overførsels grad Ændring i overførsels grad før før efter efter uge uge forløb forløb Resultat pr forløb (C-D-F) Resultat pr forløb (C-D-F) Samlet resultat, mio kr. (A*G) +RESURSE ApS 374-0,17 42.168 34.048 1.058 14.694-6.574-2,5 Hartmanns A/S 258-0,14 46.666 40.235 1.405 7.374-943 -0,2 INSTITUT FOR KARRIEREUDVIKLING A/S 362-0,11 46.084 41.146 1.167 5.534-596 -0,2 Revacenter Nord 168-0,06 44.660 42.013 2.593 34.042-31.394-5,3 Zealand Business College 1.000-0,05 43.546 41.302 1.152 4.742-2.498-2,5 Vikon A/S 130-0,04 46.033 43.948 1.691 5.758-3.673-0,5 Quick Care A/S 315-0,04 45.665 43.705 1.493 24.722-22.762-7,2 Euc Sjælland 211-0,03 44.069 42.576 3.089 11.742-10.249-2,2 Naesborg A/S 678 0,07 38.216 41.298 1.219 4.351-7.433-5,0 Hb Kursuscenter V/ Bjarne Jessen Hansen 470 0,12 35.620 41.257 918 1.570-7.206-3,4 Næstved Sprog- Og Integrationscenter 617 0,19 33.914 42.719 45 1.002-9.807-6,1 Susågården 1.531 0,20 27.583 36.803 1.105 7.931-17.151-26,3 Samlet resultat, mio kr. (A*G) Ungefocus ApS 46-0,34 41.263 25.506 3.002 60.217-44.460-2,0 Jeca Erhverv ApS 82-0,12 45.439 39.917 1.334 20.206-14.684-1,2 Bf Consult V/ Birgitte Frandsen 33-0,10 46.559 41.929 1.915 60.000-55.370-1,8 Annette Hartvig 79-0,09 43.668 39.641 1.568 40.607-36.581-2,9 Ramsdal A/S 85-0,06 45.987 43.031 4.467 23.774-20.818-1,8 Mv-Karriere 31-0,06 40.962 38.063 2.040 35.982-33.083-1,0 Sorøegnens Uddannelsescenter 44-0,04 43.297 41.572 1.920 39.763-38.038-1,7 Contra A/S 99-0,02 42.289 41.274 1.554 32.749-31.734-3,1 Falck Jobservice A/S 125-0,02 46.629 45.900 1.105 14.467-13.738-1,7 Ontologen V/ Lars Bo Pedersen ApS 22 0,01 44.312 44.729 531 11.270-11.687-0,3 Entreprenør Peter Meyer A/S 11 0,01 41.912 42.599 25 1.023-1.710-0,02 Uddannelsescentret I Roskilde 24 0,05 42.387 44.906 2.458 8.954-11.473-0,3 Tilbud hvor der har været en positiv effekt på overførselsgraden er angivet med grøn ramme. Ingen af forløbene tjener prisen på tilbuddet hjem. Dvs. at reduktionen i omkostninger til ydelser efter deltagelse i tilbud er mindre end tilbuddets pris. For nogle af tilbuddene synes prisen usandsynlig høj eller lav (røde rammer), hvilket vi vurderer især skyldes den manglende kobling mellem aktivitet og økonomi. Det skyldes dog også at tilbuddene har forskellig intensitet. I nogle forløb bliver der alene stillet en mentor til rådighed for deltageren i en lang periode, i andre forløb anvendes undervisere og behandlere flere timer ugentligt. Resultaterne skal generelt tolkes med forsigtighed, da der ikke er en direkte kobling mellem økonomi og aktivitet. De negative effekter i ovenstående tabeller skyldes forskellige forhold. - Nogle tilbud har dårlig effekt (negativ), hvilket ses ved en stigning i overførselsgraden - Nogle tilbud har en god effekt (positiv), men overførselsgraden ændres ikke nok - Tilbuddets pris pr. uge er for høj og/eller varigheden er for lang set i forhold til effekten Side 5 af 6

I nedenstående figur ses sammenhængen mellem tilbuddenes effekt og deres varighed. Tilbuddene ses under ét, dvs. der sondres ikke mellem forløb for fx sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Der sondres alene på udbyderen. Analysen viser, at der ikke eksisterer en sammenhæng mellem forløbenes varighed og deres effekt. Længere forløb er dyrere med hensyn til deltagernes forsørgelse. Næstved kommune bør derfor være kritisk i forhold til varighed af forløb, da kortere forløb umiddelbart ser ud til at have lige så gode effekter som lange forløb. For at skabe sammenhæng mellem varighed, omkostninger og effekter, er det derfor vigtigt, at få lavet det rette mix i tilbuddets indhold, varighed og støtteintensitet, så det fleksibelt kan tilpasses den enkelte borgers behov for støtte. For at kunne lave det rette mix skal der være adgang til data og viden om effekter. Side 6 af 6