Bacheloruddannelse i softwareudvikling IT-Universitet i København Turnusakkreditering 2013-2
Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 11 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 17 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 18 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 22 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 24 Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i softwareudvikling... 30 Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i softwareudvikling... 32 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i softwareudvikling består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Birger Møller Pedersen, professor ved Universitetet i Oslo, Det matematisk-naturvitenskapelige fakultet, Institutt for informatikk. Birger Møller Pedersen blev uddannet datalog fra Aarhus Universitet i 1976. Derefter var Birger Møller Pedersen ansat som forsker hos Norsk Regnecentral indtil 1995, hvorefter han arbejdede som seniorforsker hos Telenor Forskning & Utvikling. Fra 1997 var Birger Møller Pedersen Principal Researcher hos Ericsson Research, Software Technology Norwegian Applied Research Center. Birger Møller Pedersen har været professor på Universitetet i Oslo siden 2004 og tilknyttet universitetet som adjungeret lektor siden 1994. Gennem hele hans karriere har Birger Møller Pedersens forskning omhandlet design og implementering af modellerings- og programmeringssprog samt variabilitets-modellering. Birger Møller Pedersen underviser i programmeringssprog og kompilatorteknik. Aftagerrepræsentant Rolf Christensen, Senior Project Manager hos Systematic A/S, der laver it-løsninger til blandt andet sundhedsektoren og forsvaret. Rolf Christensen er uddannet elektronikingeniør på Aarhus Ingeniørhøjskole og har siden arbejdet hos Ericsson Denmark, Vestas Technology R&D, openusource og senest Systematic A/S. Siden 2005 har Rolf Christensen været med i censorkorpset for datalogi. Studerende Daniel Neupart Hansen, studerende på Aalborg Universitets kandidatuddannelse i informatik. Daniel Neupart Hansen er næstformand i Studienævnet for Datalogi, som omfatter uddannelserne i informatik, datalogi, samt software & informationsteknologi på AAU. Daniel Neupart Hansen er også studenterrepræsentant for de studerende i Studieråd ved School of Information and Communicationstechnology (SICT) på AAU og i dekanens rådgivende uddannelseskomite (DRU). Derudover har Daniel Neupart Hansen været med til at stifte Aalborgs Datalogiske StudenterLaug, en studenterpolitisk forening ved Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. oktober 2013 modtaget supplerende dokumentation; kursusbeskrivelser. 12. november 2013 modtaget supplerende dokumentation om dimittendernes overgang til kandidatuddannelser. 27. november 2013 supplerende dokumentation indhentet af Akkrediteringsinstitutionen om ledigheds- og beskæftigelsestal fra www.fivu.dk 6. december 2013 modtaget supplerende dokumentation om VIP/DVIP-ratioen og stud/vip-ratioen. 5
Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 12. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i softwareudvikling på IT-Universitetet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i København Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2010 2011 2012 Optagne 72 69 66 Indskrevne 158 188 210 Fuldførte 22 25 36 Tilvalgsstuderende - - - 8
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse: Bacheloren har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de datalogiske områder: programmeringssprog, softwarearkitektur, algoritmer, datastrukturer, operativsystemer, databaser, distribuerede systemer og brugergrænseflader. Bacheloren har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for software engineering områderne: kravspecifikation, software arkitektur og kvalitetssikring og test. Bacheloren kan forstå og reflektere over teori, videnskabelig metode og praksis inden for de ovenstående områder. Bacheloren har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for systemudvikling, projektorganisering og forretningsprocesser og kan forstå og reflektere over teori, videnskabelig metode og praksis inden for disse områder. Færdigheder: Bacheloren behersker moderne programmeringssprog og -platforme og kan anvende gængse redskaber, notationer og metoder i softwareudviklingsprojekter. Bacheloren kan skrive veldokumenteret og pålidelig software. Bacheloren kan designe effektive brugergrænseflader. Bacheloren kan selvstændigt designe avancerede algoritmer og datastrukturer og analysere kvalitetsfaktorer såsom tids- og hukommelsesforbrug. Bacheloren kan designe og udvikle moderne software- og databasearkitekturer, der opfylder givne krav. Bacheloren kan designe og udvikle distribuerede og netværksbaserede softwaresystemer. Bacheloren kan medvirke til alle faser af softwareudvikling, fra forundersøgelse og kravspecifikation til brugertest og idriftsættelse, og har erfaring med dette fra projekter i uddannelsen. Bacheloren kan formidle informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller effektivt med brugere, kolleger og andre interessenter. Kompetencer: Bacheloren kan beskrive og tilgodese den forretningsmæssige og organisatoriske kontekst for et softwareudviklingsprojekt. Bacheloren kan bruge teori til at styrke egen praksis og til at reflektere over egne erfaringer. Bacheloren har grundlæggende viden om den samfundsmæssige og organisatoriske kontekst for et softwaresystem og kan redegøre for dets etiske, juridiske, og sociale konsekvenser. Bacheloren kan vedligeholde og udvikle sine faglige og professionelle kompetencer. Bacheloren kan samarbejde med andre, også i internationale, distribuerede projekter og på tværs af kulturelle skel. 9
Bacheloruddannelsens struktur Under et kursus følger den studerende et tilrettelagt kursusforløb. Det kan indeholde forelæsninger, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Et kursus kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv. Et projekt består i målrettet, selvstændig læring under vejledning. Et projekt kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv. Et projekt gennemføres normalt i grupper på 2-6 studerende. Et projekt, der ikke indgår som en integreret del af et modul, defineres ved en projektaftale. På universitetets hjemmeside fremgår det, hvorvidt de konkrete undervisningsaktiviteter, som uddannelsens moduler består af, gennemføres som kurser eller projekter. 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetets uddannelser har et fælles studienævn og en studieleder. Studielederen har dermed det overordnede ansvar for alle uddannelser på universitetet. Den enkelte uddannelse har desuden en faglig leder kaldet linjeleder, som varetager den daglige drift af uddannelsen (se også under kriterium 2). Universitetet har et samlet aftagerpanel, som rådgiver rektor og studielederen (dokumentationsrapporten s. 4). Panelet mødes to gange årligt og har 16 medlemmer, der repræsenterer både den private og offentlige sektor. Blandt andre er Finansministeriet og Danske Bank med i panelet (bilag 1.3). Aftagerpanelet inddrages også løbende ved udvikling af nye eller større revisioner af eksisterende uddannelser, enten via et møde eller skriftlig kommunikation (dokumentationsrapporten s. 5). Når en uddannelse er på dagsordenen deltager linjelederen for uddannelsen i panelets møde. I forhold til aftagere udover aftagerpanelet, skriver universitetet, at linjelederen for uddannelsen i primo 2012 har været i kontakt med en række virksomheder om videreudvikling af uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 5). Virksomhedernes tilbagemeldinger handlede om vigtigheden af teknisk dybde og analytisk fokus, hvilket universitetet finder ligger i tråd med deres egne tanker om uddannelsens faglige udvikling. Information og anbefalinger fra aftagerpanelet er blandt andet blevet anvendt i forbindelse med et projekt på uddannelsens fjerde semester (dokumentationsrapporten s. 5). Aftagerpanelet har givet udtryk for, at det er vigtigt, at de studerende har kompetencer inden for tværkulturelt samarbejde. På den baggrund er en del af fjerde semesters projekt at indgå i et samarbejde med studerende fra et management universitet i Singapore. Akkrediteringspanelet bemærker, at mødedeltagelsen i aftagerpanelet generelt ser ud til at være lav (2-7 medlemmer per møde). I høringssvaret skriver ITU, at det ikke altid er hele panelet, der indkaldes til et møde (men kun medlemmer med særlige kompetencer i forhold til de uddannelser, der skal behandles på mødet), og at der er en udbredt praksis for, at panelmedlemmer, der er forhindrede i at deltage i et møde sender skriftlig feedback. Akkrediteringspanelet har læst mødereferaterne (der findes på ITU s hjemmeside). Det fremgår ikke af referaterne, at der er blevet indsendt skriftligt materiale fra panelmedlemmer, der ikke var til stede, og det fremgår heller ikke, at ikke alle panelmedlemmer var indkaldt til de forskellige møder. Akkrediteringspanelet fastholder derfor sin bemærkning. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med et relevant aftagerpanel, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet laver ikke særskilte dimittendundersøgelser for bachelordimittenderne (dokumentationsrapporten s. 6). For kandidatuddannelserne laves der undersøgelser hvert 3-4 år. Universitetets egen opgørelse over uddannelsens dimittender fra 2010-2013 ser således ud (supplerende dokumentation af 12. november 2013): 11
År Dimittender Kandidatuddannelse i Kandidatuddannelse Beskæftigelse Udlandet Ukendt alt på ITU 2010 22 18 18 0 3 1 2011 25 22 21 2 0 1 2012 36 25 23 6 1 4 2013 50-38 - - - Som det ses, fortsætter de fleste dimittender på en kandidatuddannelse. For årgangene 2010, 2011 og 2013 var det mere end 75 %, der fortsatte på ITU, mens det i 2012 var 64 %. Dimittender, der ikke er fortsat på en af ITU s kandidatuddannelser, er gået til DTU, KU eller et relevant universitet i udlandet. Årgang 2012 skiller sig ud med knap 70 %, der er fortsat på en kandidatuddannelse (på ITU eller et andet sted), og ca. 16 % der er fortsat i beskæftigelse. Samlet er det over 90 %, der er fortsat i videreuddannelse eller beskæftigelse. Årgang 2013 er endnu ikke fuldt opgjort. ITU har en alumneforening, som også har en Facebook-side (dokumentationsrapporten s. 6). Universitetet oplyser, at de fremadrettet vil afsætte ressourcer til at udvikle og drifte foreningens aktiviteter, blandt andet så den bedre kan anvendes til dialog med dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med bachelordimittenderne, idet det generelle billede er, at størstedelen fortsætter på en af universitetets egne kandidatuddannelser. Dermed har studielederen og linjelederne for både bachelor- og kandidatuddannelserne gode muligheder for at følge de studerende og være i kontinuerlig dialog om, hvordan de klarer sig på kandidatuddannelserne. Der giver også gode muligheder for at anvende dialogen til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Uddannelsen indgår endnu ikke i de officielle tal fra Uddannelsesministeriet, idet de første studerende dimitterede i 2010. Universitetet har derfor udarbejdet sin egen tabel, der viser, at over 90 % af dimittenderne fra 2010-2012 er fortsat i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet (dokumentationsrapporten s. 7). Det er ikke lykkedes universitetet at komme i kontakt med alle dimittenderne, så ledighedstallet kan ikke opgøres præcist. Potentielt kan samlet set 7,2 % fra de tre årgange være ledige, men de kan også være i uddannelse eller beskæftigelse (dokumentationsrapporten s. 7). De senest opgjorte officielle ledighedstal for bachelordimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde er fra 2010, hvor ledigheden var 0 % på landsplan (supplerende dokumentation af 27. november 2013). For undergruppen mat/fys/kemi/datalogi var tallet for beskæftigede mv. i 2010 på 98 % på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer, at overgangsfrekvensen til videreuddannelse eller beskæftigelse for dimittenderne, sammenholdt med ledigheds- og beskæftigelsestallene for hovedområdet og undergruppen sandsynliggør, at ledigheden for uddannelsens dimittender ikke afviger væsentligt fra hovedområdet. 12
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Som det fremgår ovenfor fortsætter flertallet af dimittenderne på en relevant kandidatuddannelse. Universitetet har desuden undersøgt, hvor dimittender, der er gået direkte i beskæftigelse har job (dokumentationsrapporten s. 8). 7 ud af 8 er i relevant beskæftigelse (den sidste har man ikke kunnet finde oplysninger om), blandt andet som softwareudvikler, IT-koordinator eller netudvikler. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-8 Bilag 1.3: Aftagerpanel medlemmer og kommissorium Bilag 1.4: Referat af møde i aftagerpanelet www.itu.dk referater af møder i aftagerpanelet Supplerende dokumentation modtaget 12. november 2013 Supplerende dokumentation indhentet 27. november 2013 13
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskerne på ITU er inddelt i 11 forskningsteams, men der samarbejdes også på tværs af grupperne. Teams involveret i undervisningen på uddannelsen er (dokumentationsrapporten s. 9-11): Software Development Group, der forsker i softwareudvikling bredt set. Forskernes mål er at udvikle bedre og mere avanceret software samt forbedre metoder og værktøjer til softwareudvikling. Algorithms, som forsker i, hvordan man kan producere software, der bruger computerens ressourcer mest effektivt, såsom databehandlingskapacitet og udnyttelse af hukommelsen. Programming, Logic and Semantics, der forsker i, hvordan man kan eliminere og minimere kode-fejl når man udvikler avancerede programmer. Technologies in Practice, der har fokus på kvalitative studier af teknologisk medieret praksis i organisationer og hverdagslivet. Software Engineering, hvis forskning stiler mod at udvikle metoder, værktøjer og teknikker til at støtte software engineering. Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser sammenhængen mellem fagelement, underviser og forskning. Et eksempel er (dokumentationsrapporten s. 9): Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at de fleste forskningsprojekter udføres i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige organisationer (dokumentationsrapporten s. 12). Et eksempel er et projekt med Edlund (privat virksomhed, der udvikler it-systemer til forsikrings- og pensionsbranchen) om udvikling af specialsprog. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Som nævnt under kriterium 1 har universitetet et fælles studienævn, der dækker samtlige universitetets uddannelser og har det overordnede ansvar for deres tilrettelæggelse (dokumentationsrapporten s. 12). Uddannelserne er fordelt på fire uddannelsesområder; Business, Digital kommunikation, Software og Games (bilag 14
1.1). Bacheloruddannelsen i softwareudvikling hører under uddannelsesområdet Software (sammen med kandidatuddannelsen i softwareudvikling og -teknologi og masteruddannelsen i it softwarekonstruktion). Hvert af de fire uddannelsesområder har et Subject Area Team (SAT), hvor linjelederne og et tilsvarende antal studerende fra de tilhørende uddannelser er medlemmer. I SAT for bacheloruddannelsen i softwareudvikling sidder således tre linjeledere og tre studerende. Hvert SAT vælger en VIP og en studerende til at sidde i Studienævnet. Studentermedlemmerne af SAT er direkte valgt blandt de studerende. Linjelederen for uddannelsen i softwareudvikling og studielederen står for den daglige tilrettelæggelse af uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 12). Begge er aktive forskere inden for relevante områder. Linjelederen hører til sektionen Software and Systems og forsker blandt andet i optimering af stuvningsplaner for containerskibe (dokumentationsrapporten s. 13). Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens faglige leder (linjelederen) ikke underviser på uddannelsen. Panelet finder, at det kan påvirke nærheden til de studerende og den daglige afvikling af uddannelsen. Linjelederen har dog tidligere undervist på uddannelsen og underviser desuden på den tilhørende kandidatuddannelse, som hører under samme SAT (se ovenfor). På mødet med de studerende fremgik det, at de fleste ved hvem uddannelsens linjeleder er og oplever, at de kan kontakte ham med spørgsmål. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet oplyser disse tal for uddannelsen for 2012 (supplerende dokumentation af 6. december 2013): Antal personer Antal årsværk VIP 18 4,69 DVIP 4 1,25 Ratio 4,5 3,76 Til sammenligning var ratioen på landsplan 7,62 på det teknisk/naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelsens ratio i årsværk ligger dermed mere end 25 % under landstallet. Universitetet oplyser også, at to af de fire DVIP er henholdsvis professor på RUC og postdoc på DTU, mens de resterende to har en ph.d. og er ansat i erhvervslivet. Det vil sige, at alle DVIP har en forskeruddannelse, og at to af dem desuden er aktive forskere på et andet universitet. De to DVIP, der ikke har en forskningsansættelse underviser på kurser, hvor deres praksiserfaring er relevant, for eksempel projektarbejde og kommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet oplyser følgende tal for 2012 (supplerende dokumentation af 6. december 2013): Antal personer Antal årsværk VIP 18 5,21 Studerende 210 158,08 Ratio 11,67 33,68 På besøget gav de studerende udtryk for, at de kendte deres undervisere og deres forskningsområder, og at underviserne er tilgængelige for dem. 15
Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser publikationsaktiviteten for de 10 mest centrale VIP ere tilknyttet uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 14): Akkrediteringspanelet har desuden gennemset CV erne for de resterende 8 VIP ere (samt DVIP erne), der også underviser på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 9-15 Bilag 1.1: Uddannelsesorganisation Bilag 2.3: CV er og publikationer Supplerende dokumentation modtaget 6. december 2013 16
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er bachelor (BSc) i softwareudvikling, og den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Software Development (Grundoplysninger). Det faglige fokus i uddannelsen er på softwareudvikling, og formålet med uddannelsen er, at den studerende selvstændigt kan medvirke til alle faser af avanceret softwareudvikling i teams (dokumentationsrapporten s. 16-17). De studerende får undervisning i såvel teoretisk som praktisk udvikling af software i løbet af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har udarbejdet et skema, der sammenholder kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil (bilag 3.1). Her gengives et uddrag: Kvalifikationsrammen Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloren har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for software engineering områderne: kravspecifikation, software arkitektur og kvalitetssikring og test Bacheloren behersker moderne programmeringssprog og -platforme og kan anvende gængse redskaber, notationer og metoder i softwareudviklingsprojekter Akkrediteringspanelet har gennemgået hele skemaet og vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 16-17 Bilag 3.1: Kompetenceprofil og kvalifikationsramme 17
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til uddannelsen er en gymnasial eksamen med: Dansk A Engelsk B Matematik A Derudover har universitetet fastfast følgende karakterkrav for hvert af to centrale fag (dokumentationsrapporten s. 18): Matematik A: minimum 6 i gennemsnit Engelsk B: minimum 6 i gennemsnit Uddannelsens indledende kurser fokuserer på at give de studerende indblik i grundlæggende elementer inden for softwareudvikling (dokumentationsrapporten s. 18). De får redskaber til at udvikle brugervenlig software og lærer at arbejde i projektgrupper og formulere og kommunikere om software. Undervisningen er tilrettelagt, så der ikke stilles krav om kendskab til pogrammering. Adgangskravet om matematik på A-niveau med minimum 6 i gennemsnit sikrer, at de studerende kan gå ind i den krævede abstrakte og logiske tænkning. På mødet med de studerende gav de udtryk for, at indgangsniveauet på uddannelsen var passende i forhold til adgangskravene. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er tilrettelagt med både kurser og projekter på hvert semester, hvorved alle semestre indeholder teori og praksis. Universitetet illustrerer progressionen med en figur (se næste side), hvor det ses, at der både er vertikal og horisontal progression (dokumentationsrapporten s. 19). Uddannelsen har tre kompetenceområder med hver to progressionsforløb. Kompetenceområderne med de to tilhørende progrssionsforløb er: Viden og forståelse (teoretisk softwareudvikling, teori om processer) Færdigheder (softwareudvikling i praksis, processer i praksis) Kompetencer (teori og praksis) I figuren på næste side er progressionsforløbene angivet med farver: 18
Det faglige niveau stiger inden for hvert progressionsforløb i løbet af uddannelsen: På mødet med de studerende gav de udtryk for, at de oplever en god sammenhæng i uddannelsen, at teori og praksis forbindes, og at kurser og projekter bygger oven på hinanden i løbet af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Til at illustrere sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og de enkelte kurser og projekters læringsmål har universitetet udarbejdet et skema (bilag 4.2). Eksempler er: Kompetenceprofilen Bacheloren har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for software engineering områderne: kravspecifikation, software arkitektur og kvalitetssikring og test. Bacheloren kan designe og udvikle moderne software- og databasearkitekturer, der opfylder givne krav. Kursus/projekt Analyse design og softwarearkitektur med projekt Introduktion til databasedesign Eksempel på understøttende læringsmål Describe and be able to execute all the primary facets of software development within software engineering including analysis, design, implementation, testing, validation, and verification Create and implement database designs Akkrediteringspanelet har gennemset hele skemaet og alle uddannelsens kursusbeskrivelser og finder sammenhængen tilfredsstillende. Panelet bemærker positivt, at målene med projektet på 4. semester var tydeligt kommunikeret til de studerende. I projektet skal de studerende samarbejde med studerende fra et management universitet i Singapore og udvikle et produkt. Det reelle formål med projektet er i mindre grad selve produktet, men mere at de studerende opnår erfaring med tværkulturelt og tværfagligt samarbejde, der desuden foregår virtuelt. Det var tydeligt på mødet med de studerende, at læringspointen var klar for dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 19
Frafald Universitetet har udarbejdet en oversigt over 1. årsfrafaldet på uddannelsen, der sammenholder frafaldet med hovedområdet på landsplan (dokumentationsrapporten s. 20): Softwareudvikling 2010 2011 2012 Antal optagne 72 69 66 Antal frafaldne 7 9 5 Frafald i % 5 % 6 % 3 % Tek-Nat på landsplan i % 15 % 14 % 16 % På mødet med ledelsen fortalte studielederen, at universitetet har fokus på at forventningsafstemme med potentielle studerende, og på at kommunikere klart og tydeligt hvad uddannelsen indeholder, og hvad de studerende kan forvente. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på uddannelsens første år ligger under landsgennemsnittet for hovedområdet i alle tre år og har været faldende. Prøveformer Universitetet vælger uddannelsens prøveformer med udgangspunkt i principperne i Constructive Alignment, hvilket betyder, at prøveformerne fastlægges med udgangspunkt i læringsmålene for uddannelsens kurser og projekter (dokumentationsrapporten s. 21). Et eksempel er kurset Analysedesign og softwarearkitektur med projekt, der har prøveformen Mundtlig eksamen med skriftlige arbejder men uden forberedelsestid ved eksamen. Begrundelsen for prøveformen er: Da software engineering bedst læres gennem et praktisk projekt er et mundtligt forsvar af dette projekt en naturlig udprøvning (bilag 4.3). Sammenhængen mellem fag og eksamensform indgår i de studerendes evaluering. Hvis der opnås en score under 4 (ud af 6) skal linjeleder, studieleder og undervisere arbejde med at forbedre sammenhængen mellem kurset/projektet og prøveformen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det pædagogiske udviklingsarbejde varetages af IT-Universitetets læringsenhed, Learning Unit. Enheden udvikler og tilbyder alle undervisere kurser og seminarer samt individuel coaching og feedback efter ønske. Alle undervisere har også adgang til et wikibaseret katalog over god undervisningspraksis på IT-Universitetet. Der eksisterer desuden en workshoprække, der er åben for alle underviserkategorier. Der afholdes 3-4 workshops ( teachit 21) hvert semester med forskellige emner, f.eks. mundtlig eksamen, dialogbaseret undervisning, feedback, klasserumsledelse og digitale værktøjer i undervisningen (dokumentationsrapporten, s. 22-23). Alle nyansatte VIP ere og DVIP ere deltager i et obligatorisk heldagsseminar om blandt andet de pædagogiske principper og deres konkrete udmøntning, undervisningskulturen, uddannelsernes opbygning, kursusplatform, ressourcer og retningsuddannelser for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Et tilsvarende, dog kortere, velkomstmøde tilbydes alle eksterne lektorer. Deltagelse i adjunktpædagogikum er obligatorisk for adjunkter, ligesom der er et obligatorisk pædagogisk forløb for nye ph.d. studerende. Alle kurser evalueres hvert semester af de studerende i et webbaseret kursusevalueringssystem. Emnerne er: constructive alignment, relevans for fremtidig jobprofil, tidsforbrug og fagligt niveau. Derudover har de studerende mulighed for at komme med fritekstkommentarer. Underviserne skal derefter besvare og kommen- 20