Finansforbundets magasin nr. 1, 2013 Modvind på jobmarkedet Opsagte under krisen har nu sværere ved at få job end tidligere. Flere søger over i andre sektorer Læs side 10
Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre! Som erhvervsrådgiver har du sikkert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån. vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mellemstore virksomheder i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte. LÆS MERE PÅ VF.DK, ELLER RING 35 29 86 00 statens finansieringsfond
indhold 10 Sværere at komme i job igen Opsagte finansfolk lider under de dårlige tider i sektoren og i samfundsøkonomien generelt 14 Fra bankrådgiver til campingpladsejer 14 Fra bankrådgiver til campingpladsejer Kjeld Palmberg har ikke fortrudt sit karriereskift 16 På tærsklen til unionen Danmark er tæt på at tilslutte sig EU s bankunion, der i første omgang gælder et fælles, europæisk banktilsyn 20 Alternativet er meget værre Danske Bank er begyndt en rejse, som er sat til at vare tre år 22 her skal kunderne være fans Metro Bank, den første nye engelske bank i over 150 år, vinder kunder på at holde åbent morgen og aften samt i weekenden 24 Kritikere blev til ambassadører Jyske Bank tager utilfredse netbankkunder med på råd 28Tema: Image 26 Kontanter vil overleve Den førende leverandør af mønt- og seddeltællemaskiner til bankerne tror fortsat på en lys fremtid 28 Tema: Image Bankerne er massivt til stede som samarbejdspartnere og sponsorer i sportens verden, hvilket giver pluspoint på imagekontoen 38 fedt at være spejder Der er et kammeratskab, som jeg ikke vil undvære, siger Sune Warberg Clausen, om sin passion i fritiden med at være FDF er det faste 38 fedt at være spejder 4-8 Nyheder 7 Leder 36-37 Globalt 40-41 det juridiske hjørne 42 nyt fra forbundet 46-47 feriehuse 48-49 Arrangementer for seniorer 50-51 generalforsamlinger i kredsene 52-53 Finans senior rejser 54-55 Finansforbundet FOKUS 54-57 Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2013. Næste nummer 1. februar 2012 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest tirsdag 15. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design Katrine Kruckow og Hans Munk Tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans januar 2013 3
Nyheder Uanset hvorledes vi her i landet havde opført os, ville Danmark som en lille åben økonomi være blevet ramt af den internationale finanskrise, som fra efteråret 2008 førte til et brat fald i den internationale samhandel på 20 procent. Nationalbankdirektør Nils Bernstein på Finansrådets årsmøde Nordea varsler flere nedskæringer Topchef i Nordea Christian Clausen melder nu ud, at man ikke er på plads med at trimme organisationen. I et interview med det internationale finansmedie Bloomberg siger Clausen, at han forventer, at i alt 10 procent af staben skal skæres væk i de år, hvor storbanken skal gøre sig klar til at honorere de nye kapitalkrav. Nordea har allerede afskediget 2.500 medarbejdere ud af en samlet medarbejderskare på 34.000 det betyder, at medarbejderstaben skal reduceres med yderligere 900 medarbejdere, hvis man ønsker en total medarbejderreduktion på 10 procent. Stor fremgang for realkreditten De otte danske realkreditinstitutter fordoblede næsten deres samlede overskud i 1. halvår af 2012 sammenlignet med samme periode året før. Resultatet før skat blev på 5,1 milliard kroner, mens det i 1. halvår var 2,6 milliarder kroner. Det viser en opgørelse, som Finanstilsynet har foretaget. Realkreditinstitutternes forbedrede resultat skyldes især højere nettorenteog gebyrindtægter samt kursreguleringer. Saxo Bank hives i Arbejdsretten Fredag den 27. november afskedigede Saxo Bank 168 medarbejdere fra bankens danske afdelinger. I forbindelse med afskedigelser inddrages tillidsmanden, men da der ikke er en tillidsmand i Saxo Bank, skulle Finansforbundet som den faglige organisation med overenskomstretten inddrages. Og det blev Finansforbundet ikke i tilstrækkeligt omfang af Saxo Bank. Derfor besluttede forbundet i fredags efter et resultatløst fællesmøde hos FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) at indbringe sagen for Arbejdsretten. For Finansforbundet handler sagen om retten til at forhandle på medlemmernes vegne. I dette tilfælde er det vores klare ret at forhandle afbødeforanstaltninger, når man fyrer vores medlemmer. Det er en af hjørnestenene i det arbejdsretlige system, og det er en kamp, vi er nødt til at kæmpe. Arbejdsgiverne har svigtet deres ansvar i denne situation, og det må nu sanktioneres af Arbejdsretten med bod, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han hæfter sig ved, at Saxo Bank og FA på fællesmødet fredag den 14. december erkendte, at overenskomsten ikke blev overholdt på alle punkter. FA mener dog ikke, at den manglende overholdelse af overenskomsten skal udløse en bod til Saxo Bank. Der er ingen tvivl om, at vi skulle have været involveret i forhandlingerne om afbødeforanstaltninger på vegne af vores medlemmer. Og det blev vi ikke. Det forventer jeg, at Arbejdsretten vil sanktionere med en alvorlig bod, siger Kent Petersen./CJO Foto: Sanpix 4 Finans januar 2013
nyheder For meget udygtighed i bankledelserne Vi banker skal opføre os ordentligt og agere professionelt i forhold til kunderne, og så skal vi blive meget bedre til at forklare, hvad bankerne er til for, sagde Michael Rasmussen i sin formandsberetning på Finansrådets årsmøde. Finansforbundets formand, Kent Petersen, roser talen Finansrådets formand, Michael Rasmussen, der er direktør for Nordea Danmark, tøver ikke med at betegne tilliden fra omverdenen til bankerne som sektorens altoverskyggende udfordring. I en bemærkelsesværdig skarp mundtlig beretning på Finansrådets årsmøde mandag den 3. december konstaterede han, at der har været for meget udygtighed i bankledelserne. Vi kan naturligvis ikke stå på mål for banker, der ikke viser deres egne priser korrekt. Vi kan ikke forsvare, når banker tjener penge på at sælge produkter, som kunderne ikke forstår og taber penge på. Det er heller ikke kønt at se på banker, der vurderer deres nedskrivninger fuldstændig skævt, og det er decideret nedslående at se den række af banker, der har Michael Rasmussen. haft så udygtig en kreditpolitik, at de har kørt forretningen helt i sænk, sagde Michael Rasmussen til forsamlingen af bankdirektører. Medarbejderne i sektoren blev for en gangs skyld også nævnt i en formandsberetning på Finansrådets årsmøde. Vi er i dag 6.000 færre medarbejdere end før krisen. Det er ikke ligefrem omdømmefremmende og heller ikke tillidsskabende, hverken blandt de ansatte eller hos kunderne, lød det fra Michael Rasmussen. Han ser to primære opgaver for bankerne for at genskabe tilliden fra omverdenen. For det første må vi alle arbejde hårdt på at undgå alle disse dårlige historier. Der er ingen smarte genveje til et bedre omdømme. Vi banker skal store som små opføre os ordentligt og agere professionelt i forhold til kunderne. Og så skal vi være med til at finde gode løsninger, som det også har været tilfældet med for eksempel bankpakkerne, Landbrugets Finansieringsbank og de vellykkede sammenlægninger, sektoren selv har stået for. Dernæst kan og skal vi blive meget bedre til at forklare, hvad bankerne er til for. Og hvilken betydning de har for at få samfundet til at hænge sammen. At bankerne er den finansielle smørelse, der får hjulene i samfundet til at dreje, sagde Finansrådets formand. Finansforbundets formand, Kent Petersen, der var blandt de inviterede gæster til Finansrådets årsmøde, roser talen. Jeg synes, det var en god beretning, hvor branchen vendte sig åbent mod problemerne i sektoren og klart erkender den udfordring, vi står over for. Samtidig er det tilfredsstillende, at Finansrådets formand også erkender de negative konsekvenser af krisen for medarbejderne. Jeg håber, det er et udtryk for, at fyringer er noget, vi vil se mindre af, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans./ CJO Nyt kodeks for god ledelse Allerede i 2008 udsendte Finansrådet en række anbefalinger til sine medlemmer om god selskabsledelse og ekstern revision. Blandt andet stod der, at bestyrelsen mindst en gang om året skal vurdere, om alle nødvendige kompetencer er til stede både i direktionen og i bestyrelsen, og at der i et revisorteam indgår mindst to erfarne revisorer, som udover relevant efteruddannelse også har deltaget i revisionen af bankregnskaber i mindst tre år. Men som bekendt er anbefalingerne ikke blevet fulgt til punkt og prikke i alle virksomheder, og derfor vil Finansrådet nu ikke alene opdatere dem, men løfte anbefalingerne til et samlet kodeks for god ledelse i bankerne. Vi vil i kodekset lægge stor vægt på princippet om comply or explain og at det ikke mindst er ejernes ansvar at sikre, at bankledelserne følger anbefalingerne. Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at vi i sektoren tager behovet for øgede ledelsesmæssige kompetencer alvorligt, både på direktions- og bestyrelsesniveau, og at vi er kritiske i vores evaluering af os selv på det område, sagde Finansrådets formand Michael Rasmussen i sin mundtlige beretning på Finansrådets årsmøde i begyndelsen af december. Finans januar 2013 5
nyheder Uanset hvor dårligt image det giver, er vi nødt til både at skære i omkostninger og hæve priserne. Vi har en forpligtelse både over for samfundet og aktionærerne og også over for kunderne, som ellers vil opleve, at det bliver endnu dyrere at låne penge. Michael Rasmussen, formand for Finansrådet, i beretningen på rådets årsmøde Illustration: Morten Voigt Rådgivere består svær test Store fyringsrunder sidst på året Omkring 400 finansansatte mistede deres arbejde i november og december 2012. Saxo Bank (168), Spar Nord (100), Sydbank (45) vestjysk Bank (33) og Finansiel Stabilitet (23) var blandt de virksomheder, der skar voldsomst ned på medarbejderstaben. Ifølge en opgørelse fra Finansforbundet mistede over 1.650 medarbejdere i sektoren deres job i 2012. Siden 1. december 2011 har 2.473 personer været til prøve for at blive certificeret til at rådgive om såkaldt røde investeringsprodukter, der har en høj kompleksitet. De har tilsammen taget 4.063 prøver. 3.525 af dem, svarende til cirka 87 procent, er bestået. Ifølge underdirektør Lis Jacobsen fra Finanssektorens Uddannelsescenter er den høje andel af investeringsrådgivere, der nu er certificerede, en konsekvens af, at finanssektoren har prioriteret prøven meget højt. I virksomhederne har de arbejdet meget seriøst med det, og der er gjort en stor indsats for kompetenceudvikling. Vi oplever samtidig, at de rådgivere, der har været oppe i rød certificering, er meget stolte over, at de har bestået prøven. Så alle har taget det meget alvorligt, og i sidste instans er det jo også deres job, eller i hvert fald deres jobfunktion, der er på spil, hvis de ikke består, siger Lis Jacobsen. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, minder om, at det er vigtigt, at virksomhederne har en klar praksis for, hvad der sker, hvis medarbejderen ikke består prøven i første ombæring. Det er positivt, at virksomheder og medarbejdere har arbejdet fokuseret med rød certificering og fortsat gør det. Finansforbundet har i overenskomsten sikret ret til forberedelse i arbejdstiden, og vi ved, at virksomhederne bredt set giver adgang til e-læring eller andre muligheder. Men vi ser en udfordring i, at der i mange virksomheder ikke er aftaler eller praksis for, hvad man gør, hvis medarbejderen ikke består i første forsøg, siger han./ MDA Rettelse om statens ejerandele På side 6 i Finans decembernummer bragte vi en liste over de pengeinstitutter, hvor staten har størst ejerandel. Af listen fremgik det, at staten ejer 29,13 procent af Københavns Andelskasse. Dette er dog en fejl, da ejerandelen er under fem procent. Af listen fremgår det også, at staten ejer 30,49 procent af Sparekassen i Skals, hvilket ikke er retvisende, idet der er tale om en garantsparekasse og ikke et aktieselskab. Statens andel af garantkapitalen er på blot 4,68 procent. Redaktionen beklager sammenblandingen af aktieselskaber og garantsparekasser og de misvisende tal i listen. 56,4% af alle realkreditlån var i december afdragsfrie, og det er rekord. 6 Finans januar 2013
leder Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Den rigtige bagage 2012 tegner desværre et billede af atter et år i afskedigelsernes tegn i den finansielle sektor. Det er den triste status i en sektor under hastig forandring, men selvom vejen tilbage i arbejde er blevet længere for de afskedigede, har finansansatte en solid kompetencebagage, der stadig efterspørges også i andre brancher. Det viser en ny kortlægning af, hvordan det står til med beskæftigelsessituationen for de finansansatte, der mister deres job. Undersøgelsen, som du kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans, bekræfter billedet af en sektor, der afskediger, og en krise, der har bidt sigt fast i beskæftigelsen i hele samfundet. Men det er også læsning, som trods alt understreger, at kombinationen af stærke kompetencer hos de ansatte i sektoren og en bred og offensiv indsats fra forbund og a-kasse giver resultater. Ledighedsprocenten i sektoren er stadig et godt stykke under gennemsnittet. Vi gør alt, hvad vi kan, for at forebygge afskedigelser, og vi vil i 2013 fortsætte arbejdet for, at sektoren agerer ansvarligt. Vi bliver ved med at kæmpe for, at medarbejderne ses som aktiver og investeringer snarere end som omkostninger, der kan skæres efter aktionærernes forgodtbefindende. Men pilen peger desværre på, at der også vil ske medarbejderreduktioner i 2013. Det er i al fald de klare signaler, der kommer fra arbejdsgiverne. Derfor er det helt afgørende, at du som medarbejder hele tiden udvider dine kompetencer og dermed styrker din markedsværdi. At du tænker på dit nuværende job, men også dit næste job. Det er dit eget ansvar, men som medlem er din employabilty også et kerneanliggende for Finansforbundet, hvilket du blandt andet kan drage nytte af gennem kompetencebestemmelserne i overenskomsten og fagligt udviklende kurser i Finansforbundet FOKUS. Og skulle skaden ske, arbejder vi målrettet for at hjælpe de medlemmer, der rammes af masseafskedigelser blandt andet gennem et stærkt samarbejde med FTF-A og Mercuri Urval og det obligatoriske outplacementforløb, vi har fået med i overenskomsten. Der er ingen tvivl om, at 2013 bliver endnu et udfordrende år som medarbejder i den finansielle sektor, og at ruste vores medlemmer bedst muligt til den nye hverdag i sektoren vil fortsat stå øverst på Finansforbundets dagsorden i det kommende år. Og som finansansat har du faktisk som udgangspunkt den rigtige bagage. Pas godt på den! Finans januar 2013 7
nyheder Rekordmange fusioner i 2012 2012 bød på 16 fusioner, hvilket er lige så mange som i 2011 og 2010 tilsammen. Tilbage er nu 93 selvstændige pengeinstitutter halvt så mange som i 2001 Antallet af pengeinstitutter mindskes hastigt. 2012 har således budt på 16 fusioner og overtagelser, hvilket så vidt vides er det højeste antal i et kalenderår nogensinde. I 2011var der ni krak og overtagelser, og året inden syv. Det viser en optælling, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Tilbage vil der nu være 93 selvstændige pengeinstitutter, og det er halvt så mange som i 2011, hvor tallet var 186. Selv om konsolideringen i sektoren i mange tilfælde koster medarbejdere jobbet, er Finansforbundet positivt indstillet over for fusioner. Det er klart, at der vil være en rationaliseringsgevinst for pengeinstitutterne på kort sigt, og det kan koste arbejdspladser. Men det gælder om at skabe bæredygtige arbejdspladser på lang sigt og ikke bare om at holde fast i det eksisterende. Det væsentligste for medarbejderne er, at der skabes gode vilkår for det arbejde, de skal udføre, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans og peger på, at arbejdsopgaverne kan blive mere spændende. Hvis der er meget små funktionsområder, kan det betyde, at medarbejdere må skifte pengeinstitut for at få ønskejobbet. Men hvis der indgås fusioner, giver det mulighed for, at medarbejderne kan videreudvikle sig i deres eget pengeinstitut, siger han. Michael Budolfsen mener, at konsolidering bør være et punkt på bestyrelsesmødernes dagsorden, når virksomhedens fremtidige strategi udstikkes. Konsolidering, der sker efter grundig planlægning, giver nemlig det bedste resultat. Det er påfaldende, hvor forskelligt det er grebet an i Sparekassen Skals og Tønder Bank. I Sparekassen Skals har man tydeligvis brugt tid på at finde en fusionspartner, der minder Michael Budolfsen om én selv i strategi, og der er lagt op til en gnidningsfri fusionsproces uden afskedigelser. I Tønder Bank har bestyrelsen tydeligvis ikke været sin opgave voksen, og her sker fusionen med Sydbank af nød, hvilket har store konsekvenser for kunder, aktionærer og medarbejdere, hvoraf omkring halvdelen mister deres job, siger Michael Budolfsen./ CJO Foto: Lisbeth Holten Fusioner og overtagelser i 2012 Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Skals Sydbank overtager Tønder Bank Sparekassen Thy overtager Boddum-Ydby Sparekasse Spar Nord overtager Sparbank Salling Bank fusionerer med Vinderup Bank Sparekassen Vendsyssel overtager Sparekassen Hvetbo Sparekassen Himmerland overtager Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse Sparekassen Thy overtager Hunstrup-Østerild Sparekasse Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland Den Jyske Sparekasse overtager SparSalling Dragsholms Sparekasse overtager Arts Herreds Sparekasse Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø Bokredit overtager Basisbank Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse vestjyskbank og Århus Lokalbank fusionerer Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde Ved redaktionens slutning var fusion nummer 17 mellem Rønde og Omegn Sparekasse og Helgenæs Sparekasse tæt på at være en realitet. 8 Finans januar 2013
Giv mig 1 god grund til at inve stere i SKAGEN! Fiskerne Søren Thy og Thomas Svendsen i samtale, 1911. Udsnit. Af Michael Ancher. Ejet af Skagens Museum. Hvad med 7? keys to successful fund management 1 Common sense Our common sense investment Sund fornuft philosophy has provided 1 consistently Vores investeringsfilosofi strong long-term bygger på performance sund fornuft since og har we givet started merafkast, in 1993. lige siden vi startede i 1993. a 2 Interessefællesskab Vores struktur med præstationsbaserede honorarer fordrer et interessefællesskab med vores kunder, ligesom vores porteføljeforvaltere har en stor del af deres formue investeret i de fonde, de forvalter. 2 Syv grunde til succesfuld kapitalforvaltning Independence We are owned by our founders and key employees and 3 Uafhængighed are Det independent er vores grundlæggere of any financial og nøglemedarbejdere, We therefore som ejer os. have Vi the er institution. freedom derfor uafhængige to choose. af enhver finansiel institution og har vores frihed til at vælge, hvad der er bedst for vores Location We are located far from the kunder på lang sigt. world s financial centres and are able to think and act in an independent 4 and Isolation Vores contrarian forvaltning manner. ligger langt fra verdens finanscentre, og vi kan Simplicity derfor tænke Our og sole agere business uafhængigt is fund management. samt ofte gå mod We only strømmen. have a few simple products and focus on quality over quantity. 5 Enkelhed Det eneste, vi beskæftiger os med, er fondsforvaltning. Vi har kun få, enkle produkter og sætter kvalitet over kvantitet. 6 Global orientering Vi opererer i et globalt univers med mulighed for at plukke de bedste investeringer over hele verden. 7 Gennemsigtighed Vi stræber efter at levere åben, ærlig og rettidig kommunikation til vores kunder. Læs mere på www.skagenfondene.dk Kunsten at anvende sund fornuft
Opsagt under krisen værere at komme i job igen En ny undersøgelse blandt 647 opsagte medarbejdere i perioden 2010-2012 viser, at 35 procent har fundet et nyt job, hvilket er ni procentpoint færre end i en tilsvarende undersøgelse fra 2010. Finansforbundets formand, Kent Petersen, opfordrer opsagte til at kigge på job i andre brancher, da der samlet set ikke er udsigt til flere job i sektoren i de kommende år Af Carsten Jørgensen cjo@finanforbundet.dk Foto: Territorium Eftertragtede kompetencer hos finansansatte og en stærk indsats fra Finansforbundet, FTF-A og en del virksomheder for at hjælpe afskedigede medarbejdere videre til nye job har betydet, at andelen af ledige medlemmer af Finansforbundet har ligget markant under landsgennemsnittet de senere år. I forhold til at 7.500 stillinger (ifølge Danmarks Statistik) er forsvundet i sektoren siden 2008, har ledighedsprocenten blandt finansansatte været imponerende lav. I oktober 2008 var den helt nede på 0,6 procent, i maj 2012 sneg den sig for første gang over 2,5 procent, men siden er ledigheden desværre fortsat med at stige, og i oktober var den på 2,9 procent. En ny undersøgelse fra Finansforbundet blandt 647 medlemmer og tidligere medlemmer, der alle er opsagt i perioden september 2010 august 2012, indikerer, at det går den gale vej med beskæftigelsen. 35 procent af de adspurgte har fundet ny beskæftigelse, mens 28 procent er ledige. Det er en forværring i forhold til en tidligere undersøgelse fra 2010, hvor 44 procent var kommet i beskæftigelse, kort efter at de var blevet opsagt, og 20 procent var ledige. I den nye undersøgelse var 20 procent fortsat i opsigelsesperioden, da de blev kontaktet, seks procent var gået på 10 Finans januar 2013
efterløn, og de resterende 11 procent var fordelt på en række kategorier som selvstændig, i virksomhedspraktik, løntilskud, hjemmegående med flere. Flere afskedigelser forude Vores undersøgelse viser, at det tilsyneladende bliver sværere og sværere for vores medlemmer at finde nyt arbejde. Det er stærkt bekymrende, når man ser på det store antal fyringer, der finder sted i sektoren i disse måneder, og på virksomhedernes forventninger til de kommende år, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han henviser til, at store virksomheder som Danske Bank, Saxo Bank og Spar Nord i oktober og november tilsammen afskedigede over 500 medarbejdere. Vi har kæmpet hårdt og kæmper fortsat med virksomhederne for at sikre gode afbødeforanstaltninger herunder adgang til outplacement for de medlemmer, som rammes af afskedigelser. Det er en hård tid at miste sit job i, og vi oplever, at mulighederne snævrer ind. Derfor er det et område, vi skal satse endnu flere ressourcer på, siger Kent Petersen og efterlyser en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats, hvor a-kasserne og jobcentrene arbejder tættere sammen, end det er tilfældet nu. Konklusioner fra undersøgelsen blandt opsagte: Jobfunktionen kassetjeneste/kundemedarbejder har været hårdere ramt af opsigelser end erhvervs- og privatkunderådgivere. 26 procent af de opsagte er stadig ledige dagpengemodtagere og har i gennemsnit modtaget dagpenge i fem måneder. Langt de fleste søger job både i og uden for sektoren og tilkendegiver en forventning om, at de må gå ned i løn i en ny stilling. 44 procent af dem, som har fået nyt fast job, har fundet ny beskæftigelse inden for den finansielle sektor. Bankens finansielle situation (27 procent) og finanskrisen (20 procent) angives som de primære årsager til opsigelsen. Fire procent angiver, at der var tale om en frivillig fratrædelse. De opsagtes gennemsnitsalder er 52 år, mens gennemsnitsalderen for alle medlemmer af forbundet er 46 år. Hver tredje frygter at blive fyret Antallet af fyringer i 2012 oversteg ifølge forbundets oplysninger 1.650, og også i 2013 er der forventninger om færre job i sektoren. I FA s (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) beskæftigelsesundersøgelse forventer virksomhederne, at nedskæringerne vil fortsætte, så der i sommeren 2013 vil være 2.500 færre ansatte end i juni 2012. Ifølge FA er det især kassemedarbejdere, serviceassistenter og produktionsfolk, der vil blive ramt på beskæftigelsen. De mange afskedigelser og dystre prognoser påvirker naturligt nok mange medarbejderes trivsel. I en trivselsundersøgelse blandt 3.852 medlemmer i september 2012 svarer 34 procent, at de frygter at blive fyret. Den frygt forstår Kent Petersen. Det er vigtigt, at medarbejderne tager et stort medansvar. Jeg håber, at arbejdsgiverne besinder sig og ikke afskediger i panik. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening, siger Finansforbundets formand med adresse til pengeinstitutternes jagt på at øge egenkapitalforrentningen: Det er naturligvis også i medarbejdernes interesse, at sektorens virksomheder har styr på forretningen. Men virksomhederne skal passe meget på med en ensidig jagt på egenkapitalforrentning, som i øjeblikket åbenbart fylder rigtigt meget i bestyrelseslokalerne. Medarbejdere og kunder er andre nok så væsentlige interessenter omkring en bank, som ledelsen skal passe på med at miste af syne, når der holdes et så ensidigt fokus på egenkapitalforrentning. Finansforbundet har gjort det til en mærkesag at hjælpe de medlemmer, der rammes af masseafskedigelser. Sammen med FTF-A og Mercuri Urval tilbyder man outplacement til medlemmer, som rammes af masseafskedigelser, og det projekt er der så meget kvalitet i, at man en overgang fik langt over halvdelen af deltagerne videre i et nyt job. I dag er det væsentligt sværere at finde nyt job inden for den finansielle sektor end for blot et par år siden, og derfor opfordrer forbundet medlemmerne til at kigge mod andre brancher. Finansfolk besidder mange gode kompetencer, som også efterspørges i andre brancher. Det vidner undersøgelsen her jo også om, idet over halvdelen af de opsagte, der er kommet i arbejde igen, har fået job i andre brancher, siger Kent Petersen. Finans januar 2013 11
Opsagt under krisen job på den anden side af bordet Lona Fach benyttede sin afskedigelse fra Jyske Bank sidste år til at mærke efter og tænke over, hvad det er, der gør hende glad Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jens Bach 48-årige Lona Fachs liv blev vendt op og ned, da hun sammen med 151 andre medarbejdere i Jyske Bank fik en fyreseddel i september 2011. Indtil da havde hun siddet som erhvervsrådgiver med speciale i landbrugskunder i Jyske Banks Kjellerup-afdeling et arbejde, hun havde haft siden 2007. Det var bestemt ikke en sjov besked at få, men i stedet for at blive bitter valgte jeg at se fyringen som en mulighed for at prøve nogle af de ting af, som jeg altid har drømt om, fortæller Lona, der selvfølgelig søgte de stillinger, som hun skulle, men ikke havde travlt med at komme tilbage til arbejdsmarkedet med det samme. I stedet fokuserede hun på den sparring, hun fik med en coach gennem outplacementfirmaet AS3, for at finde ud af, hvilken vej i arbejdslivet der ville give hende mest indhold i tilværelsen. Jeg valgte som udgangspunkt, at jeg ikke ville tilbage til den finansielle verden, men på den anden side, så troede jeg næsten ikke på, at jeg kunne bruges andre steder. Coachen gav de rette Lona Fach er i dag konsulent i driftsøkonomi i Heden & Fjorden landbrugscenter. Nye job til opsagte finansfolk 56 procent af de opsagte finansfolk, som har fundet nyt job, er nu i en anden sektor. Inden for den private sektor er det især job som bogholder, sekretær, kontor og administration, ledelse eller som konsulent. Inden for den offentlige sektor er der også flest job som konsulent eller bogholder til afskedigede finansfolk. Blandt de nye jobfunktioner til finansfolk er også advokatsekretær, buschauffør, handicapmedhjælper, it-koordinator, lastvognssælger, testkonsulent og økonomiassistent. Det fremgår af en rundspørge til 647 medlemmer og tidligere medlemmer, der alle er opsagt i perioden september 2010 august 2012, som Finansforbundet har foretaget. input, de rigtige skub på de rigtige tidspunkter og viste mig, hvordan de kompetencer, jeg havde fået, kunne bruges mange andre steder. Men der kan godt gå lidt tid med at finde ud af, at der er mange andre døre, der kan åbnes, fortæller Lona, der i dag føler, at det at have tiden til at mærke efter og tænke over, hvad det er, der gør hende glad, var guld værd. Jeg fandt jo ud af, at jeg i bund og grund elskede at arbejde med landbrugskunder. Og den mulighed fik hun lige nøjagtig et år efter fyresedlen fra Jyske Bank. I dag sidder Lona nemlig som konsulent i driftsøkonomi i Heden & Fjorden landbrugscenter. Nu er Lona placeret på den anden side af bordet og hjælper landmænd med de ting, der skal afleveres til pengeinstitutterne, og med, hvordan man kommunikerer med samme. Afskedigelsen har vist sig at være en god ting for mig, men jeg gik også ret hurtigt væk fra at bruge energi på de negative ting. Det hjælper ikke, hvis du skal videre i dit liv. 12 Finans januar 2013
Torben Nielsen søgte og fik en virksomhedpraktik i Irma, hvilket har givet ham nyt mod på arbejdsmarkedet. Selvtilliden har fået et boost 58-årige Torben Nielsen var lige ved at miste modet efter at have gået ledig i næsten to år. Med hjælp fra Finansforbundets ekstra beskæftigelsesindsats for langtidsledige har han fået fornyet blod på tanden Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 281 af Finansforbundets langtidsledige risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i løbet af første halvår 2013. Derfor besluttede Finansforbundet i foråret at afsætte 750.000 kroner til en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samarbejde med FTF-A. En indsats, der blev målrettet den enkeltes behov og ønsker inden for coaching, opkvalificering eller kompetenceafklaring. En af dem er 58-årige Torben Nielsen, der har arbejdet 40 år i den finansielle sektor som kasserer, indtil han for knap to år siden blev ledig. Livet som langtidsledig har med Torbens egne ord været en deprimerende omgang. Man skal hele tiden sørge for at hanke op i sig selv og sørge for at komme ud blandt andre mennesker. Det er hårdt at søge job hele tiden og få lige så mange afslag, så det er vigtigt, at man også har noget indhold ved siden af, fortæller Torben, der var lige ved at miste modet inden mødet med Finansforbundets ekstra beskæftigelsesindsats. Her fik Torben tildelt sin egen coach, som han kunne sparre, samarbejde og diskutere med. Samtidig fik han lavet en personlighedstest, som viste, hvilke stærke og svage sider Torben er i besiddelse af, og hvilket job han vil fungere bedst i. Og det har gjort en kæmpe forskel. Fokus på de stærke sider Det har givet mig enormt meget selvtillid at få fokus på mine stærke sider. Jeg er en stabil medarbejder, humoristisk og glad, og min styrke er kundevendt arbejde og forefaldende manuelt arbejde på den anden side vil jeg aldrig egne mig til at være eksempelvis parkeringsvagt, for jeg er alt for konfliktsky, fortæller Torben. Mødet med den personlige coach fik Torben til at søge en virksomhedspraktik i Irma, og selvom kontrakten snart udløber, er han ved godt mod. For arbejdet i supermarkedskæden har bekræftet ham i, at han godt kan. Jeg føler mig langt bedre rustet til at gå ud at søge nu. Jeg ved, at jeg kan, og det gør en kæmpe forskel. Finans januar 2013 13
Ny karriere Fra bankrådgiver til campingpladsejer Efter 29 år som bankmand blev Keld Palmberg campingpladsejer sammen med sin hustru, og det karriereskift har han aldrig fortrudt Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild Bankrådgivning og drift af en campingplads lyder umiddelbart som to vidt forskellige verdener, men det er det ikke. To af de vigtigste egenskaber for en campingpladsejer er at have forstand på økonomi og at kunne levere en god kundeoplevelse. Derfor er det oplagt for bankfolk at søge over i campingbranchen. Ofte er oplevelserne med kunderne her langt bedre end i banken, fordi campisterne er glade og skal holde weekend eller ferie, når de dukker op, siger Keld Palmberg, bankrådgiver i Amagerbanken i 15 år og Jyske Bank i 14 år, indtil han sidst i 1990 erne droppede bankverdenen til fordel for en fuldtidskarriere som ejer af Sølager Strand Camping i Nordsjælland sammen med sin hustru Jette, der tidligere havde job som kontorassistent og lægesekretær. Karrierespringet har de ikke fortrudt. Tværtimod, lyder svaret, da Magasinet Finans møder parret i deres vinterresidens, en moderne penthouselejlighed på Amager. I sommerhalvåret bor de i huset, der fulgte med campingpladsen. Vi arbejder selvfølgelig mange timer om dagen fra april til oktober, hvor campingpladsen har åbent, og i højsæsonen er det nærmest i døgndrift. Til gengæld tager vi på nogle ferier her i vinterhalvåret, hvor aktiviteterne omkring campingpladsen er droslet meget ned, men vi kan fint leve året rundt af indtægterne fra at drive campingpladsen, fortæller Keld. Sølager Strand Camping er en mellemstor campingplads med 150 strømpladser og 50 teltpladser ned til Roskilde Fjord. Der er mange fastliggere, som benytter campingpladsen, og i sommermånederne er der så mange campister og så høj aktivitet, at ægteparret har ansat hjælpere til blandt andet rengøring. Ellers klarer de alt selv fra at stå tidligt op om morgenen og bage brød, som de sælger fra deres bake-off, til at vedligeholde græs, træer og buske på pladsen året rundt og ikke mindst at hygge om gæsterne på pladsen. Gode minder fra banken Da de var unge, brugte ægteparret Palmberg mange ferier på at sejle, og interessen for camping kom først, da de blev anbefalet at prøve det for deres to børns skyld. I nogle år kørte de Danmark tyndt med campingvognen spændt bagpå, men da sønnen og datteren blev større, pressede de på for at holde ferier i udlandet, og så parkeredes campingvognen. Eller rettere ægteparret begyndte at leje campingvognen ud, og dér blev interessen for at få foden under eget bord i campingbranchen sået. Jeg havde det egentlig godt som bankrådgiver i først Amagerbanken og siden Jyske Bank. Jeg vil den dag i dag stadig betegne mig som en typisk bankmand, der elsker tal, og som elsker at tale med folk. Da muligheden for at købe Sølager 14 Finans januar 2013
Strand Camping i slutningen af 1997 bød sig, købte vi campingpladsen i min kones navn, mens jeg fortsatte med at passe mit arbejde i banken det første år. Egentlig havde jeg forventet at få et spark, da jeg fortalte min chef, at vi havde købt en campingplads, men responsen var positiv. Og da jeg et år efter sagde op, fordi vi dér havde fået vished for, at vi kunne leve af campingpladsen, var der flere kolleger, der sagde, at det kunne de også godt tænke sig, mindes Keld. Jeg vil den dag i dag stadig betegne mig som en typisk bankmand, der elsker tal, og som elsker at tale med folk, siger Keld Palmberg. Kan lide at sælge I dag er Keld klar til at rådgive dem og andre finansfolk, som kunne tænke sig at skifte spor ligesom ham selv. Via en af de få erhvervsmæglere som er specialiseret i at sælge campingpladser hvilket er ganske kompliceret i forhold til såvel prissætning som finansiering har han indgået en aftale om at dække Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i forhold til salg af campingpladser og mindre hoteller. Jeg kan godt lide at sælge og har aktuelt en stribe attraktive campingpladser og mindre hoteller til salg. Og med de barske tider finansansatte befinder sig i lige nu, kan et skifte til campingbranchen være en løsning for nogle. Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog springet, for selvom vi i det første stykke tid var nervøse for, om det ville gå, har det også givet os en masse livskvalitet, siger Keld Palmberg. Finans januar 2013 15
Xxx 16 Finans januar 2013
bankunion På tærsklen til unionen Danmark er tæt på at tilslutte sig EU s bankunion, der i første omgang gælder et fælles, europæisk banktilsyn. Der mangler dog stadig klarhed over, hvor meget suverænitet, demokratisk indflydelse og økonomi, der vil gå tabt ved dansk deltagelse Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel EU-landenes økonomi- og finansministre blev i december enige om de overordnede rammer for et fælleseuropæisk banktilsyn, der i første omgang kommer til at omfatte bankerne i eurolandene, mens det står frit for, om de øvrige lande vil med om bord. Om Danmark tilslutter sig i bankunionen er ved deadline for artiklen her endnu usikkert. Sikkert er det dog, at dansk deltagelse vil kræve, at vi får reel indflydelse i det organ under den Europæiske Centralbank (ECB), der for eksempel kan træffe beslutningen om at lukke en bank. Det forklarede den danske økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager, da hun i begyndelsen af december gæstede Finansforbundet: Ikke-eurolande skal kunne deltage på lige vilkår med eurolande. Også med de afgørende beslutninger, sagde hun. Gælder kun de største banker Hele projektet omkring bankunionen har rod i ønsket om at kappe det problematisk tætte bånd mellem banker og regeringer ved at fjerne ansvaret for banktilsyn og krisestyring af finanssektoren fra de nationale regeringer i EU. Sporene fra Sydeuropa, hvor banker har ødelagt landenes offentlige finanser, har skræmt EU. Derfor fremsatte EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso i september forslaget om en bankunion bestående af fire led; nemlig et fælles regelsæt for bankerne, fælles banktilsyn, krisehåndtering og indskydergaranti. De to sidste dele lader vente på sig, da man ønsker at få det fælles banktilsyn helt på plads først. Når der ikke i første omgang er fremlagt forslag om indskydergaranti og krisehåndteringen, er det jo det bedste tegn på, at det er et meget ømtåleligt emne, der er svært at finde en løsning på, forklarer EU-parlamentariker Anne E. Jensen (V). Det er håbet, at det fælles banktilsyn fremover vil kunne modvirke, at banker i økonomisk uføre trækker en stat med sig i faldet. Krisen har vist, at der ikke har været styr på bankerne i alle lande. Derfor er det godt for Europa, at der kommer et europæisk banktilsyn. Samtidig bliver det europæiske tilsyn en forudsætning for, at de redninger af banker, vi har set i flere sydeuropæiske lande, ikke behøver at gå igennem statskassen, og det er nødvendigt for at stoppe den negative gældsspiral, mange af landene er i, siger den socialdemokratiske EU-parlamentariker Dan Jørgensen. Det fælles banktilsyn kommer ikke til at gælde samtlige 6.000 banker i eurozonen, men for de banker, der har aktiver på mere end 30 milliarder euro eller mere end en femtedel af statens bruttonationalprodukt. Det gælder ifølge EU-Kommissionen for omkring 150-200 banker i eurozonen. Skulle Danmark ende med at tilslutte sig tilsynet, vil et sted mellem fem og ti danske banker komme direkte under ECB s radar. Resten vil fortsat være Finanstilsynets ansvar, ligesom det daglige tilsyn i øvrigt vil være det et langt stykke af vejen. - Dog under en form for overopsyn af ECB, der kan give de nationale tilsyn generelle retningslinjer og instrukser. Finans januar 2013 17
bankunion Styrker den europæiske økonomi Den danske regering hilser første led af bankunionen, det fælles banktilsyn, velkommen, da man ikke vil stå i vejen for, at eurolandene kan indgå i et samarbejde om det fælles banktilsyn, der i sidste ende vil være til gavn for Danmark. Vi har overordnet støttet, at man opretter det fælles banktilsyn, og at der bliver lavet en bankunion i euroområdet. En ting er så at sige, at eurolandene kan gøre det, de gerne vil, men hvad gør vi så i Danmark?, siger Margrethe Vestager. Økonomiministeren afventer juristerne i Justitsministeriets dom over, hvor meget suverænitet, Danmark kommer til at afgive ved at deltage, før hun vil tage stilling til, om Danmark bør tilslutte sig det fælles banktilsyn. Anne E. Jensen har sine tvivl om, hvor meget Danmark får ud af at stå uden for det fælles banktilsyn og på sigt bankunionen som helhed. På en eller anden måde bliver man jo alligevel knyttet til det. I hvert fald til tilsynsdelen, for bankerne jo er knyttet sammen på kryds og tværs af grænser. Derfor er det også vigtigt at understrege, at det ikke kun er en dansk problemstilling, det gælder også alle de lande, der står uden for euroen. Faktisk er det også en problemstilling, der gælder alle de lande, der er med i euroen, da de jo har banker, der opererer uden for eurozonen. Og det er jo lidt noget rod, fortæller hun. Derfor kommer det fælles banktilsyn uanset dansk deltagelse også til at gælde for eksempelvis Danske Bank og Nordea, da de har aktiver i flere eurolande. Plads ved bordet Dan Jørgensen påpeger, at der kan være fordele ved at tilslutte tilsynet, selvom Danmark er et andet tilfælde end flere andre medlemslande. Det er vigtigt at understrege, at Danmark ikke er et af de steder, hvor vi har haft problemer med banktilsynet. Vi har sådan set allerede et meget velfungerende banktilsyn. Alligevel kan det godt vise sig at være en fordel for bankerne, hvis Danmark indgår i det fælleseuropæiske tilsyn. Men det kræver selvfølgelig, at vi får plads ved bordet, når beslutningerne i banktilsynet træffes, siger han. Det ser umiddelbart ud til, at der vil være en stol ved bordet til Danmark. For et af de store kompromisser i forhandlingerne om tilsynet mundede ud i en procedure, der skal sikre, at ikkeeurolandende kan få indflydelse i tilsynsrådet, på trods af, at tilsynsrådet juridisk set tilhører ECB, hvor kun eurolandende har sæde. ECB s bestyrelse vil dog have en traktatsikret ret til at trumfe tiltag igennem over hovedet på tilsynsrådet og dermed Det fælles banktilsyn Alle eurolande omfattes af det fælles banktilsyn. Derudover kan lande, der står uden for euroen selv bestemme, om de vil være med. Tilsynet, der er placeret under den Europæiske Centralbank (ECB) skal overvåge de europæiske banker og bryde ind, hvis bankerne viser tegn på svaghed. Tilsynet kan lukke en bank, hvis den er i tilstrækkelige problemer. Aftalen betyder, at de største banker i eurolandene, de banker, der har aktiver for mere end 30 milliarder euro, kommer under ECB s tilsyn. Ifølge EU-Kommissionen kommer det til at gælde for omkring 150-200 af de 6000 banker i eurolandene. også ikke-eurolandene. Sker det, kan det pågældende ikkeeuroland meddele, at man ikke vil være bundet af tiltaget, hvilket imidlertid kan føre til, at man bliver smidt ud af banktilsynet. ECB s troværdighed på spil Morten Messerschmidt, der er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti er mere skeptisk over for banktilsynet end Dan Jørgensen og Anne E. Jensen. Jeg er nervøs for, at ECB kan lukke danske banker uden at skulle stå til regnskab over for danske myndigheder. Og jeg er i tvivl om, hvorvidt det nye tilsyn under ECB bliver så meget stærkere, når ECB i vidt omfang blot vil forlade sig på de nationale tilsyn. Samtidig risikerer man, at der opstår strid mellem ECB s funktion som Centralbank med fokus på inflation og funktionen som tilsynsmyndighed. Det kan skade ECB s troværdighed og dermed rokke ved fundamentet under eurolandenes økonomi, siger han. Vil kun betale én gang Ifølge køreplanen skal Danmark og de øvrige ikke-eurolande i løbet af foråret 2013 beslutte sig for, om man vil deltage i banktilsynet. Dernæst skal man i EU i gang med at skabe regler for indskydergaranti og et krisehåndteringsredskab til redning og afvikling af banker, som bankerne selv kommer til at finansiere. Dan Jørgensen forklarer i den forbindelse, at vi rent faktisk kun får et reelt valg i forhold til banktilsynet. Mens banktilsynet er noget, vi kan vælge at være med i eller lade være, gør det samme sig ikke gældende for de tre andre dele af bankunionen. Da de vedtages gennem alminde- 18 Finans januar 2013
bankunion Det er vigtigt at fastslå, at enhver omkostning, der bliver pålagt den finansielle sektor i Danmark, vil føre til et pres på medarbejderne om at løbe endnu stærkere Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet lige beslutningsprocesser i EU, vil de blive en del af den EUlovgivning, der også dækker os. Og det er på mange måder positivt. Tag for eksempel krisehåndteringsregimet og indskydergarantien. Målet med de to dele af bankunionen er at sikre, at det i fremtiden er bankerne selv, der betaler, når nogle af dem kommer i problemer ikke skatteborgerne, siger han. Anne E. Jensen har forståelse for, hvis nogle i den finansielle sektor har forbehold i forhold til at skulle finansiere oprydningen af de sydeuropæiske bankers økonomiske rod. Det er jo sådan set den danske model, der udbredes til hele EU, og der kan jeg godt forstå, at de danske banker ikke har lyst til at betale regningen to gange. Altså at de først har skullet redde deres eget bankvæsen og dårlige banker i Danmark, og så skulle til at redde dårlige banker alle mulige andre steder, siger hun. Mindre demokratisk organ I EU-systemet er der en indbygget demokratisk proces, hvor eksempelvis fagbevægelsen eller industrien har mulighed for at blive hørt og dermed påvirke beslutningsprocesserne undervejs. Den mulighed mindskes betydeligt med det nye banktilsyn, påpeger næstformand i Finansforbundet og vicepræsident for UNI Europa Finance, Michael Budolfsen. Man må spørge sig selv, hvordan tilsynet vil udvikle sig? Hvad er rammerne for det? Hvis du for eksempel flytter kapitalkravsdirektivet, der er vedtaget af EU-systemet, til ECB, og giver dem bemyndigelse til at fastlægge øgede kapitalkrav til en virksomhed - hvem kan så egentlig gå ind og påvirke den beslutning? Fagbevægelsen vil for eksempel ikke blive hørt, siger han. Det er jo kun de enkelte lande, der er repræsenteret i ECB s styrelsesråd. Man har altså ikke noget krav om, at andre parter skal høres i ECB. Man skaber dermed en meget stærk centraleuropæisk enhed. Og det er ikke nødvendigvis en fordel for et lille land som Danmark. Jeg er selvfølgelig betænkelig ved, om det her kan udvikle sig, uden at der er en grundlæggende demokratisk kontrol med det. For det er jo ikke kun et administrativt organ, men også et politisk organ. Så den her indflydelsesdel er utrolig vigtig for Danmark. Det er den for forbrugerne, men så sandelig også for vores medlemmer, for det er deres arbejdspladser, der er på spil, siger Michael Budolfsen, og fortsætter: Det er vigtigt at fastslå, at enhver omkostning, der bliver pålagt den finansielle sektor i Danmark, vil føre til et pres på medarbejderne om at løbe endnu stærkere. Ens tilsyn Hvis Danmark ender med at underlægge sig banktilsynet, kommer den danske finanssektor til at skulle tilpasse sig, siger Michael Budolfsen. Hvis de mellemstore og små banker er under dansk tilsyn, mens de største er under europæisk tilsyn, bliver det rigtig vigtigt, at reglerne er ensartede. Det duer jo ikke, at de danske regler administreres skrappere, end det er tilfældet i det europæiske tilsyn, for så kan vi risikere, at to relativt sammenlignelige banker er underlagt forskellige tilsyn. Tidsplan 30. maj 2012: EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso foreslår at EU skal suppleres med en form for bankunion, så europæiske banker kan give en fælles indlånsgaranti og dermed gør sig mindre sårbare. 28.-29. juni: På Det Europæiske Råds møde enes EU s statsog regeringschefer om at uddybe den økonomiske og monetære union som et af svarene på den igangværende krise. 12-13. december: På mødet i Økofin enes de 27 økonomiog finansministre i EU om at oprette det fælles banktilsyn. 2013: I løbet af foråret skal Danmark og andre lande uden for euroen beslutte, om de vil være med i banktilsynet. I samme periode skal man i gang med at skabe den nye europæiske myndighed, der skal rykke ind og redde eller afvikle banker, når det nye fælles banktilsyn kræver det. Derudover skal man også skabe bankredningsfonden, som den finansielle sektor i EU altså kommer til at finansiere. 1. april 2014: Banktilsynet forventes at være funktionsdygtigt. Finans januar 2013 19
New Standards Alternativet er meget værre Danske Banks HR-direktør, Helle Havgaard, sidder ikke med en færdig plan for, hvordan hver enkelt medarbejder er placeret, når koncernen er færdig med at rationalisere, automatisere, digitalisere alle disse ord Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg Den store Danske Bank er begyndt en rejse, som er sat til at vare tre år. Det er et led i strategien New Standards, der både skal forbedre bankens resultater og omdømme. Direktør Eivind Kolding har meget malende talt om, at Danske Bank befinder sig på en brændende platform, hvor det haster med at få ændret bankens værdisæt, så det passer ind i en forandret verden. Steen Lund Olsen, der er formand for Danske Kreds, er overbevist om, at mange medarbejdere genkender beskrivelsen af den brændende platform: Det er ikke nemt at være ansat i Danske Bank i øjeblikket slet ikke, når man hele tiden skal forsvare sin arbejdsplads over for en kritisk befolkning, siger Steen Lund Olsen og tilføjer, at hele situationen bliver ekstra svær for de medarbejdere, der skal hjælpe banken væk fra den brændende platform uden at vide, om de selv indgår i bankens fremtidsplaner. Hvis det skal lykkes at genskabe tilliden til Danske Bank, er det helt afgørende at have medarbejdernes opbakning, siger Helle Havgaard, der som HR-direktør har ansvaret for, at banken har en stærk organisation, der består af high performende medarbejdere og ledere, samtidig med at hun skal skære hver tiende medarbejder væk. Jeg forstår virkelig af hjertet, at det skaber usikkerhed, men alternativet er værre. Gør vi ikke det, vi gør nu, falder vi ikke døde om, men vi sakker bagud, og så bliver det heller ikke sjovt at være medarbejder i Danske Bank, fordi vi kommer til at være bagefter vores konkurrenter, siger Helle Havgaard og understreger, at alle i banken kommer til at leve med et stærkt fokus på omkostninger: Vi skal rationalisere, automatisere, digitalisere alle disse ord, som til slut betyder, at vi skal være færre mennesker i Danske Bank. Men man skal også have det rette perspektiv på, for det er jo ikke alle, der skal være bekymrede for deres job, fordi de fleste trods alt skal blive i banken, siger Helle Havgaard. Hun er samtidig klar over, at for nogle medarbejdere er det hverken morsomt eller smart med New Standards, men her er perspektivet for Helle Havgaard at holde blikket på den samlede koncern: For de medarbejdere, der har passet deres arbejde loyalt de sidste 20 år og alligevel oplever, at filialen sammenlægges, eller deres funktion bortfalder, er det da ærgerligt det forstår jeg godt. Når vi er ude og høre vores medlemmer, har de stadig svært ved at se, hvor de er henne i den nye strategi, siger Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds. 20 Finans januar 2013