Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex & Samfund September 2011
Indholdsfortegnelse 1. Kortlægningens hovedresultater... 2 2. Indledning... 3 2.1 Behov for seksualundervisning efter grundskolen... 3 2.1.1 Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok... 4 2.1.2 Mange unge smittes med sexsygdomme... 5 2.1.3 Unge efterlyser mere og bedre seksualundervisning... 6 2.1.4. Anerkendelse og respekt for seksuel mangfoldighed... 6 2.1.5 Unge har færre videnskilder i en seksualiseret verden... 6 2.2 Ungdomsuddannelserne en oplagt indgang til seksualundervisning... 7 3. Resultater fra kortlægningen af behov og ønsker til seksualundervisning på... 8 3.1. Om uddannelsestyperne... 8 3.2. Om undersøgelsen... 8 3.3. Om resultaterne... 9 4. Kortlægningens fire hovedkonklusioner:... 11 5. Strategi og anbefalinger hvem og hvad kan gøre en forskel?... 27 5.1 En strategi for seksualundervisning på i to trin... 27 5.2 Sex & Samfunds anbefalinger... 28 1
1. Kortlægningens hovedresultater Sex & Samfund har i 2010 foretaget en national kortlægning af med henblik på at skabe viden og overblik over behov og ønsker til seksualundervisning på. Kortlægningen er den første af sin slags og sætter for første gang på landkortet i seksualundervisningsøjemed. Hovedresultaterne fra kortlægningen præsenteres her. 1 Kortlægningens fire hovedkonklusioner er: 1. Eleverne på er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. 2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende seksualundervisningsindsats til børn og unge. 3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på. 4. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden for de eksisterende rammer på. 1 De samlede resultater, analyser og refleksioner findes i hovedrapporten. 2
2. Indledning Det er vigtigt med seksualundervisning for alle unge siger en gymnasielev, men sådan er det langt fra i dag. Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de danske ungdomsuddannelser, selv om op mod halvdelen af eleverne angiver ungdomsuddannelsen som en vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og seksualitet. I praksis foregår der ikke nogen systematisk seksualundervisning på, men der findes spredte og uensartede aktiviteter og undervisning på en del produktionsskoler og erhvervsuddannelser og på nogle gymnasier i biologiundervisningen. Kun omkring hver tiende adspurgte elev giver udtryk for, at de har modtaget seksualundervisning på ungdomsuddannelsen. Strukturreformen og nedlæggelsen af amterne i 2005 har betydet et aftagende fokus på forebyggelses- og undervisningsindsatsen til unge efter grundskolen. 2 Indsatsen på er i de senere år hovedsageligt sket via oplysningskampagner, fx Kun med kondom, med et smalt fokus på fx prævention. Undervisningstilbud til unge efter grundskolen har historisk været underprioriteret i Danmark, og en bredt tematiseret seksualundervisning har siden den blev obligatorisk i 1970 udelukkende været målrettet og tænkt i forhold til børn og unge i grundskolen. 2.1 Behov for seksualundervisning efter grundskolen Den danske seksualundervisningsindsats adskiller sig fra mange andre europæiske lande ved, at den obligatoriske indsats ophører når de unge forlader grundskolen og er fyldt 15-16 år. 3 I mange europæiske lande er undervisningen spredt mere aldersmæssigt og målrettet unge helt frem til slutningen af teenageårene. Det skyldes bl.a. den organisatoriske forskel, at skolesystemerne i andre europæiske lande ikke er opdelt så skarpt mellem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet ved 15-16-årsalderen som, men også at man i mange andre europæiske lande anser seksualundervisningen for at være lige så aktuel og relevant for 14-årige som for 19-årige. 4 International forskning peger 2 Eksempelvis har nedlæggelsen af amterne betydet, at de fleste ung-til-ung-seksualundervisningskorps er blevet nedlagt. 3 Sexuality Education in Europe A Reference Guide to Politics and Practices, 2005, The SAFE Project, IPPF. 4 Det skal dog bemærkes, at selv om seksualundervisningen i andre europæiske lande i højere grad også er målrettet unge over 15 år, er det ikke nødvendigvis sikkert, at disse unge modtager undervisning, idet 3
imidlertid også på, at det er de længerevarende og helhedsorienterede seksualundervisningsindsatser, der involverer de unge over længere tid, som giver eleverne det største læringsmæssige udbytte (Forsberg 2009). 5 Skæringstidspunktet for den obligatoriske seksualundervisning ved 15-16 år er både uhensigtsmæssigt og ude af trit med det aktuelle behovsbillede, der tegner sig for unge. Et forhold der taler for, at den vigtige seksualundervisningsindsats i grundskolen videreføres og udbygges på med henblik på at tilbyde børn og unge en samlet og helhedsorienteret seksualundervisning. De fleste unge bliver i dag først seksuelt aktive omkring 16 årsalderen i deres overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse, eller efter grundskolen. 6 De fleste unge har således deres seksuelle debut på et tidspunkt, hvor de ikke længere er sikret seksualundervisning. De er således henvist til selv at finde viden, når de står over for deres seksuelle debut, selv om de måske her har særlig brug for information og rådgivning. Som en leder af en handelsskole siger: Et værktøj, en viden og en bevidsthed skal jo bruges på det tidspunkt, man har behov for det. Ser man på forældresiden, viser flere undersøgelser, at mange unge i dag faktisk slet ikke taler med deres forældre om seksuelle emner. 7 Venner/veninder, medier og seksualundervisningen udgør således de vigtigste samtalepartnere for unge, og af disse er det kun seksualundervisningen, der sikrer unges mulighed for dialog og sparring med voksne. 2.1.1 Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Sex & Samfunds kortlægning af seksualundervisningen af folkeskolen i 2005 viste, at seksualundervisningen er mangelfuld, uensartet og svingende i omfang og kvalitet. 8 Dette billede bekræftes af Sex & Samfunds kortlægning af. Mange elever på giver udtryk for, at seksualundervisningen i grundskolen ikke prioriteres nok, ikke giver mulighed for seksualundervisningen ikke nødvendigvis er obligatorisk og inkorporeret i lovgivninger og bekendtgørelser på skole- og uddannelsesområdet i samme omfang som. 5 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, 2009. Paris: UNESCO. 6 Graugaard, Christian (2010): Vokseværker. Et signalement af unge danskeres seksuelle liv, in Psyke & Logos. 2010, 31. 7 Ung 99. En Seksuel profil. I-V, 1999-2002, Frederiksberg Kommunes Forebyggelsessekretariat. Ung2006, 15-24-åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd., Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet 2007. 8 Kortlægning af seksualundervisningen. Delrapport 1 om seksualundervisningen i folkeskolen og Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen, 2005, Sex & Samfund. 4
at gå i dybden med emnerne og ikke er målrettet deres aktuelle alder. En gymnasieelev siger: På min folkeskole havde vi stort set ikke noget seksualundervisning, og så når man kommer i gymnasiet, og der heller ikke er noget undervisning her, så har man ikke meget at tage udgangspunkt i. Så jeg ved ikke så meget om sexsygdomme egentlig. En handelsskoleleder siger: Det er vigtigt, at vi tilbyder nogle redskaber til de unge, så de kan blive bevidste om de ting, der sker med dem, når de bliver teenagere og voksne. Kortlægningen af peger ligeledes på, at det særligt er elever fra erhvervsuddannelserne og de individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu), der ikke har deltaget i grundskolens seksualundervisning. En del af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser har måske ikke gennemført hele grundskolen eller har deltaget i specialtilbud væk fra grundskolen og den obligatoriske seksualundervisning, fordi de ikke trives i deres skoleliv, er skoletrætte, har læringsvanskeligheder eller forskellige sociale problemstillinger. En underviser på en erhvervsskole møder mange elever, der skal have forklaret, hvad ordet prævention betyder. En erhvervsskoleelev siger: Jeg har aldrig fået noget at vide om, hvad de forskellige sexsygdomme indebærer. 2.1.2 Mange unge smittes med sexsygdomme Unge mellem 15 og 25 år smittes i stigende grad med sexsygdomme som klamydia, kønsvorter og herpes. 9 Antallet af unge kvinder mellem 15 og 24 år, der får foretaget en abort, er ligeledes stigende. 10 Dertil kommer, at mange unge ikke bruger beskyttelse, og næsten halvdelen af de 20-24 årige unge mænd og en tredjedel af jævnaldrende kvinder anvender ikke konsekvent beskyttelse, når de har sex med en ny partner. 11 Som en underviser på en produktionsskole siger: Det er tit og ofte drengene, der ikke rigtig ved, hvordan det hænger sammen med sygdomme, og med pigerne, hvornår man kan blive gravid og ikke gravid, og så får vi en snak om de der ting. 9 Statens Serum Institut, EPINYT, 34, 2010, Statens Serum Institut, www.ssi.dk sygdomsleksikon. 10 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år. Sundhedsstyrelsen, 2010. 11 Ung2006, 15-24-åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd., Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet 2007. 5
2.1.3 Unge efterlyser mere og bedre seksualundervisning Undersøgelser og erfaringer viser, at unge og herunder også unge med etnisk minoritetsbaggrund mangler viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, krop, seksualitet, følelser, sex mellem samme køn, manglende lyst og personligt ansvar og grænser. Unge med både etnisk majoritets- og minoritetsbaggrund efterspørger ligeledes mere og bedre seksualundervisning om disse emner. 12 En gymnasielærer siger: Jeg oplever, at eleverne har et manglende kendskab til kønsorganerne og hvad de bruges til. En erhvervsskoleleder siger: De har ikke brug for at lære at sætte kondom på. Det har de jo klaret i grundskolen. Det, de har brug for er: Gud, det var jo egentlig ikke så fantastisk. Hvilke forventninger er der? Kan jeg sige fra, og hvordan siger jeg fra? 2.1.4. Anerkendelse og respekt for seksuel mangfoldighed En undersøgelse af homoseksuelles, biseksuelles og transkønnedes levevilkår fra 2009 viser også, at disse grupper er mere udsatte for trusler og vold, har en ringere sundhedstilstand og psykosocial trivsel end den heteroseksuelle befolkning. 13 Undersøgelsen anbefaler ligesom Ung2006, at der sikres undervisning på, der både inkluderer unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede og bekæmper fordomme om forskellige seksuelle præferencer og kønsidentiteter. Som en gymnasieelev siger: Vi har et meget indskrænket syn på, hvad der er normalt inden for seksualitet. Unge har mulighed for at finde ud af, at det ikke kun er en mand og kvinde i en seng. Der mangler videre begreber for det, så folk kan finde ud af, hvad de synes, der er rart. 2.1.5 Unge har færre videnskilder i en seksualiseret verden Der foreligger også dokumentation for, at unge generelt får deres viden om seksuelle emner fra færre kilder. Hovedkilderne er billedmedierne, især nettet, samt venner/veninder. Unge taler i mindre og mindre grad med deres forældre og andre voksne i det hele taget om emner af seksuel karakter, til trods for at unge faktisk efterlyser mere dialog og sparring med voksne. 14 Ikke mindst i forhold til, at de seksualiserede og billedmættede medier og populærkultur er blevet en stadig 12 Jf. undersøgelserne Ung2006 og Ung99, samt erfaringer fra Sex & Samfunds supplerende seksualundervisning på i en række kommuner. Se kortlægningens hovedrapport. 13 Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, 2009, CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen. 14 Unge, køn og pornografi i Norden. Slutrapport, NIKK, København: Nordisk Ministerråd, 2006. 6
stigende del af unges hverdagsliv i begyndelsen af det 21. århundrede, synes behovet for en positiv og nysgerrig dialog og sparring mellem unge og voksne endnu mere vigtigt. Seksualundervisningen er en vigtig platform for at skabe denne dialog og sparring mellem unge og voksne, der kan bidrage til at øge unges viden og udvikle deres handlekompetence i forhold til seksualitet, krop, trivsel, rettigheder og sundhed. 2.2 Ungdomsuddannelserne en oplagt indgang til seksualundervisning Det aktuelle behovsbillede viser vigtigheden af en styrkelse af en seksualundervisnings- og oplysningsindsats til unge efter grundskoleniveau, der viderefører og bygger oven på den seksualundervisning, som de fleste unge har modtaget i grundskolen. Ungdomsuddannelserne er den mest oplagte institutionelle ramme for en systematisk, tidssvarende og målrettet seksualundervisning til unge efter grundskolen. Hver femte unge ud af en ungdomsårgang kommer i dag ikke ind i det ordinære ungdomsuddannelsessystem og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at en målrettet og helhedsorienteret seksualundervisningsindsats over for unge efter grundskolen ikke kun rettes mod, men sker på flere fronter og således også målrettes unge i aktiveringsprojekter, klubber, sprogskoler, væresteder, daghøjskoler og AMU-kurser etc. og dermed også de socialt udsatte unge og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Ungdomsuddannelserne udgør dog den mest oplagte vej til at nå ud til flest unge mellem 15-25 år med undervisning og oplysning. Der er et stort potentiale og uudnyttede muligheder for at skabe en tidssvarende, målrettet og helhedsorienteret seksualundervisning på. En seksualundervisnings- og oplysningsindsats, der øger unges viden om seksuel sundhed, seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, krop, lyst og køn og understøtter de unge i at se forskellighed og mangfoldighed som en ressource, udvikle handlekompetence og skabe et positivt og ansvarligt forhold til deres seksuelle liv. 7
3. Resultater fra kortlægningen af behov og ønsker til seksualundervisning på 3.1. Om uddannelsestyperne I kortlægningen er inddraget de fleste og mest elevtunge ungdomsuddannelser i Danmark: De gymnasiale ungdomsuddannelser: Alment gymnasium (Stx og Hf) ca. 83.000 elever Handelsgymnasiet (Hhx) ca. 24.000 elever Teknisk Gymnasium (Htx) ca. 11.000 elever De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb) - Teknik, Håndværk og transport ca. 55.000 elever - Merkantil ca. 35.00 elever - Krop, natur og service ca. 18.000 elever - Sundhed og pædagogik ca. 16.000 elever Produktions(høj)skolerne ca. 9.500 elever Erhvervsgrunduddannelsen (egu) ca. 1.300 elever 3.2. Om undersøgelsen Sex & Samfunds kortlægning af er baseret på en positiv, fremadrettet og idéudviklende tilgang og inddrager både kvantitativt og kvalitativt datamateriale. Kortlægningen består af: en landsdækkende internet- og tværsnitsbaseret spørgeskemaundersøgelse med 3.500 unge mellem 15-25 år fra repræsentativt udvalgte uddannelser. Undersøgelsens hovedformål er at skabe et kvantitativt overblik over elevmålgrupperne på de forskellige ungdomsuddannelser og tegne et klart billede af de konkrete og specifikke behov og ønsker til seksualundervisning på de forskellige uddannelsestyper. I undersøgelsen indgår besvarelser fra 2.616 gymnasieelever, 488 EUD-elever, 285 produktionsskoleelever og egu- 8
elever. I forhold til køn fordeler besvarelserne samlet set: 61,8 % piger, 37,1 % drenge og 1,2 % transpersoner/transkønnede. I forhold til etnicitet har 89,7 % af de adspurgte unge etnisk majoritetsbaggrund og 10,3 % en etnisk minoritetsbaggrund. Af de unge med etnisk minoritetsbaggrund er 53 % piger og 39,9 % drenge. Undersøgelsen baserer sig på 9,1 % af den endelige elevpopulation. Der er et lavt antal besvarelser fra de erhvervsfaglige uddannelser, især egu-uddannelsen og EUD-uddannelserne. Det skyldes, at det har været svært at få elever fra de disse uddannelser til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, og det har ikke været muligt at inddrage EUD-indgangen Teknik, håndværk og transport i kortlægningen. Derfor præsenterer den kvantitative undersøgelse hovedsageligt resultater om EUD-indgangene Sundhed og pædagogik, Merkantil HG og krop og stil. Endelig har undersøgelsen også en stor repræsentation af gymnasieelever, og der er en skæv fordeling af besvarelser fra kvinder og mænd. Disse forhold er tænkt med i tolkningen af resultaterne. en kvalitativ felt- og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 undervisere, vejledere og uddannelsesledere på udvalgte ungdomsuddannelser over hele landet. En række interviews og dialogmøder med repræsentanter fra elevforeninger, skoleforeninger, ungdomspolitiske organisationer, seksualpolitiske foreninger, faglærerforeninger, fagforeninger, kommuner og ministerier. 3.3. Om resultaterne Kortlægningen bekræfter meget af den viden, som tidligere undersøgelser, bl.a. Sundhedsstyrelsens Ung2006, har vist om unges vidensniveau i forhold til seksualitet, sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort og krop. Kortlægningen bekræfter også Sex & Samfunds erfaringer med at levere seksualundervisning på ungdomsuddannelsesniveau i samarbejdskommunerne København, Silkeborg, Lolland, Rødovre og Høje Taastrup. Sex & Samfunds kortlægning af bidrager med ny viden om den eksisterende seksualundervisning på og mulighederne for at integrere seksualundervisningstilbud på de forskellige ungdomsuddannelser. Kortlægningen præsenterer også ny viden om elevernes behov og ønsker til seksualundervisningens indhold, form og metoder, omfang, underviser og 9
undervisningstitel på tværs af. Endelig bidrager kortlægningen med ny viden om s (lederes, underviseres og vejlederes) syn på mulighederne for og egen rolle i at skabe seksualundervisningstilbud på. Sex & Samfunds kortlægning af behov og ønsker på er det første store skridt på vejen til at styrke seksualundervisningen på. Kortlægningen bidrager også til at igangsætte en proces, der kan øge refleksionen og bevidstheden blandt fagpersoner og elever på om vigtigheden af seksualundervisning til unge på gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og egu-uddannelsen. 10
4. Kortlægningens fire hovedkonklusioner: 1. Eleverne på er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. Kortlægningen har vist, at eleverne både på tværs af de forskellige uddannelsestyper og inden for samme uddannelse er en særdeles heterogen målgruppe med forskellige sociale, kulturelle, faglige og læringsmæssige behov og forudsætninger. Det betyder, at der på tværs af, og navnlig mellem de studieforberedende gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige og individuelt tilrettelagte uddannelser produktionsskoler og egu, er forskellige ønsker og behov i forhold til seksualundervisningens indhold, form og metode. Der tegner sig generelt følgende deskriptive billede af elevmålgrupperne på de ordinære ungdomsuddannelsers to hovedsøjler de gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. De gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx, Htx): Kendetegn ved gymnasierne: Hovedsageligt 15-19 år, overvægt af er kvinder (65 %) på Stx og Hf og overvægt af mænd på Hhx og Htx (61 %), 13 % har en etnisk minoritetsbaggrund flest kvinder på Stx/Hf og lidt flere mænd på Hhx og Htx. Gymnasieleverne er generelt mere boglige og teoretisk orienterede; eleverne lærer gennem læsning og lytning; de bruger mere nye medier som internet og mobil. Men der findes også i målgruppen af elever med forskellige sociale og faglige kompetencer og forudsætninger og således også elever med læseproblemer etc. De erhvervsfaglige uddannelser (EUD, Prod., egu): Kendetegn ved erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb): Hovedsageligt mellem 15-19 år. Overvægt af mænd (56 %). Det er især inden for klyngen Teknik, håndværk og transport (88 % drenge), mens der inden for Merkantil (fx HG); Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx Social- og 11
sundhedsassistenter) er 72 % piger. 11 % har en minoritetsetnisk baggrund og fordeler sig i forhold til køn næsten lige på EUD samlet set. For de tre EUD-klynger Merkantil (fx HG); Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter), som indgår i kortlægningen, er der flest elever mellem 15-19 år. For Merkantil (fx HG) er 66 % piger og 11 % er elever med etnisk minoritetsbaggrund, hvoraf de fleste er piger. For Krop, Natur og Service er 58 % piger og 11 % har etnisk minoritetsbaggrund, de fleste er piger. For Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter) er 92 % piger og ca. 20 % med etnisk minoritetsbaggrund, de fleste er piger. Kendetegn ved produktionsskolerne: Hovedsageligt 15-19 år, overvægt af mænd (58 %), lidt under 10 % har en etnisk minoritetsbaggrund (de fleste er drenge). Kendetegn ved Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Hovedsageligt 15-19 år, Overvægt af mænd (64 %), 12 % har en etnisk minoritetsbaggrund (54 % af disse er drenge). Eleverne på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er generelt mere praktiske orienterede; de har i højere grad læse-, koncentrations- og motiveringsvanskeligheder, og de lærer gennem gørende, praktiske og kropsaktiverende undervisning. Dette billede er mest udpræget blandt eleverne på egu-uddannelsen og produktionsskolerne og i mindre grad udpræget blandt EUDelever. 2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende seksualundervisningsindsats til børn og unge. Der foregår ikke nogen systematisk seksualundervisningsindsats på de danske ungdomsuddannelser. Den kvalitative undersøgelse bekræfter dette billede. Der foregår nogle spredte og uensartede undervisningsaktiviteter på en del produktionsskoler og EUD-uddannelser, samt på nogle gymnasier i forbindelse med primært biologiundervisningen. 12
Kun 13 % af de adspurgte unge har haft seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. Kortlægningen viser, at eleverne på både gymnasierne og særligt på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu) har et behov for seksualundervisningstilbud på ungdomsuddannelsen, der bygger videre på undervisningen fra grundskolen. Blot 15,5 % de adspurgte elever på mener ikke, at seksualundervisning hører hjemme på. 42 % af de adspurgte elever på angiver uddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop og vigtigere kun overgået af nettet, venner/veninder og tv. 62 % af de adspurgte unge på taler ikke og næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Eleverne foretrækker generelt at tale med venner/veninder (41,5 %), lægen (15 %) og forældrene (10,6 %) og anonym rådgivning, fx Sexlinien (10,6 %) om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Flere elever på disse uddannelser har oftere ikke deltaget i seksualundervisning i grundskolen. Flere elever på de erhvervsfaglige uddannelser (17 %) (især sosu og HG) har deltaget i seksualundervisning end gymnasieleverne. Eleverne angiver i højere grad uddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop kun over overgået af nettet, venner/veninder og tv. Færre elever bruger nettet til at finde viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. En fjerdedel af de adspurgte elever taler ikke og næsten ikke med deres venner om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: 13
Kun 11 % af eleverne har deltaget seksualundervisning på gymnasiet (færrest på Hhx og Stx/Hf og flest på Htx). Flere elever taler slet ikke eller næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Eleverne på tværs af har behov for mere viden om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort, krop, seksualitet, forskellige former for sex, seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb og køn. 30 % af de adspurgte elever på angiver, at de mangler viden om seksuelle rettigheder, 29 % at de mangler viden om forskellige former for sex, 27 % at de mangler viden om sexsygdomme og seksuelle overgreb, 25 % mangler viden om graviditet og abort. 20 % af de unge erklærer sig enige i, at de mangler viden om seksualitet og krop, mens kun 15 % af de adspurgte unge mener, at de mangler viden om prævention og køn. 63 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, giver udtryk for, at de har fået ny viden om sexsygdomme, 55 % har fået ny viden prævention, 50 % har fået ny viden om krop og seksualitet, 49 % har fået ny viden om uønsket graviditet og abort. For elever med minoritetsetnisk baggrund efterlyser kvinderne især viden om prævention, seksualitet, forskellige former for sex og køn, mens mændene efterspørger viden om graviditet og abort. Uddannelsesledere og fagpersoner på giver også udtryk for, at unge mangler basal viden og undervisning om kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort, seksualitet, køn, fordomme, diskrimination og grænser og ansvar for andre. Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne efterspørger især mere viden om prævention, krop, seksualitet, uønsket graviditet og abort, køn og seksuelle overgreb. Flere elever på produktionsskoler og egu mener, at de mangler viden om seksuelle overgreb. 14
Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efter især viden om sexsygdomme. Færre elever mangler viden om seksualitet. 3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på. Eleverne på efterspørger et mere intensivt seksualundervisningstilbud på deres ungdomsuddannelse, der bygger videre på og opdaterer undervisningen i grundskolen. Mange elever ønsker, at seksualundervisning inkluderes som et selvstændigt fag eller emne, der udbydes løbende på ungdomsuddannelsen. Andre elever foreslår temadage og temauger om seksualundervisning på uddannelsen, mens andre ønsker undervisningen integreret i fagundervisningen på uddannelsen. Hvor meget seksualundervisning? De fleste adspurgte elever giver udtryk for, at de ønsker seksualundervisningen opprioriteret tidsmæssigt på, og langt de fleste elever mener, at undervisningen skal vare mellem to timer og helt op til et projekt/tema, som eleverne arbejder med over længere tid. Kun 7 % af de adspurgte unge mener, at seksualundervisningen ikke skal fylde noget på. Flest unge foretrækker, at seksualundervisningen samlet set skal vare en hel dag eller som et projekt/tema over længere tid på deres ungdomsuddannelse. Hvilke emner skal seksualundervisningen indeholde? Eleverne på efterspørger overordnet set et seksualundervisningstilbud, der både indeholder viden og oplysninger om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet, forskellige former for sex, kroppens og kønsorganernes udseende og funktion og almendannende dialogundervisning og holdningsdiskussioner om seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, kærlighed, følelser, parforhold, køn, lyst og ulyst og grænser og ansvar for andre. 15
På tværs af vægter eleverne følgende ti emner højest: 1. Sexsygdomme, herunder symptomer ved sexsygdomme (79 %) 2. Graviditet og abort (75 %) 3. Testning for sexsygdomme (75 %) 4. Grænser og ansvar for andre (74 %) 5. Seksuelle rettigheder (74 %) 6. Sundhed og livskvalitet (74 %) 7. Præventionsformer (73 %) 8. Sex og parforhold (72 %) 9. Følelser (70 %) 10. Forholdet til kroppen (70 %) 11. Lyst og ulyst ved sex (70 %) Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne ønsker i højere grad, at undervisningen adresserer de samme emner som i seksualundervisningen i grundskolens udskoling med vægt på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort, køn, krop og seksualitet. Eleverne ønsker i højere grad fokus på forelskelse i flere på samme tid, ansvar og grænser, seksuelle overgreb, forskellige former for sex, sexstillinger, pornografi, cybersex og internet. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efterspørger i høj grad fokus på symptomer og behandlingsformer ved sexsygdomme, alternative præventionsformer, bivirkninger ved præventionsformer, forholdet til kroppen, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte rammer og grænser for udfoldelsen af sit sexliv og sin lyst, etnicitet og sex. Eleverne ønsker fokus på emner som seksuelle normer på tværs af kulturer; seksuel sundhed globalt og i ulandene og seksualitet, kunstig befrugtning og forplantningsteknologi. Hhx- og Htx-elever efterspørger i højere grad end Stx- og Hf-elever de samme emner som de erhvervsfaglige elever. Hvilke undervisningsformer skal der tages udgangspunkt i? 16
Eleverne på foretrækker i høj grad dialogbaseret seksualundervisning i mindre grupper og på klasse-, hold- eller værkstedsbasis frem for kampagner, events og fællesforedrag på uddannelsen. Dette ønske afspejles også i interviewundersøgelsen med fagpersoner og uddannelsesledere på. Eleverne på tværs af foretrækker, at den dialogbaserede seksualundervisning tager udgangspunkt i visuelle og interaktive undervisningsmaterialer. Elevernes ønsker til undervisningsformer i seksualundervisningen: 1. Film og dokumentarer (49 %) 2. Oplæg fra lærer og seksualvejleder (37,6 %) 3. Værdi- og vurderingsøvelser (35 %) 4. Quizzer og opinionsundersøgelser (34,5 %) 5. Caseøvelser (35 %) Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne er generelt ikke til tavleundervisning og oplæg fra lærere, men foretrækker udover at se film de gørende, praktiske kropsaktive undervisningsformer som casebaseret dialogundervisning og inddragelse af værdi- og vurderingsøvelser, quizzer og opinionsundersøgelser. Spil, leg, konkurrencer, gerne med præmier, har stor interesse. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Gymnasieeleverne prioriterer udover at se film i højere grad dialogbaseret undervisning, der tager afsæt i oplæg fra faglærer eller seksualvejleder. De er dog også interesseret i at bruge værdi- og vurderingsøvelser, caseøvelser og quizzer. Der er større interesse for konkurrenceelementer i undervisningsmaterialerne på Hhx end på Stx og Hf. Mobiltelefon/smartphone Kun 15 % af de adspurgte elever er enige i, at nettet og mobiltelefon/smartphone er en god idé som udgangspunkt for seksualundervisning. Det er især gymnasieeleverne, der ikke synes at se nogen idé i at bruge mobiltelefon som udgangspunkt for undervisningen. Omvendt placerer gymnasieeleverne (60,8 %) mobiltelefonen i toppen (kun overgået af nettet) som de vigtigste medier i deres 17
hverdag. I den kvalitative interviewundersøgelse peger alle elever (også fra gymnasierne) på, at mobiltelefon/smartphone er et oplagt medie til at inddrage de unge i seksualundervisning, og app.-funktioner o.lign. er en god måde at sikre viden og oplysning om prævention, sexsygdomme og seksualitet lige ved hånden hos unge. Blot 11 % af de adspurgte elever angiver, at de bruger deres mobiltelefon til at finde oplysninger om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, krop og seksualitet. Der er således et potentiale for at udvikle undervisnings- og oplysningsindsatser inden for seksualundervisning og seksuel sundhed med brug af mobiltelefoner/smartphone. Hvem skal undervise på? De adspurgte elever på foretrækker, at seksualundervisningstilbud varetages af: 1. Eksterne seksualundervisere (52 %) 2. Sundhedsplejersker (21 %) 3. Egne lærere/undervisere (18 %) Eleverne på produktionsskoler og egu foretrækker dog deres undervisere og vejledere før en sundhedsplejerske. Ung-til ung-undervisere Eleverne på tværs af giver udtryk for, at de helst vil have seksualundervisning af eksterne ung-til-ung-undervisere, fordi de ønsker seksualundervisning af en de ikke kender, en der ikke er tæt på dem i det daglige, en der ikke har en autoritet i forhold til dem, en de kan have tillid til og identificere sig med, en der aldersmæssigt er tæt på elevernes egen generation, sprog, situation og interesser, en der har en stærk faglighed omkring seksualundervisning og en som har sans for at kommunikere sjovt og engageret om emnet. Seksualundervisning med egen underviser De interviewede elever er generelt ikke afvisende over for muligheden af, at seksualundervisningen varetages af deres egne undervisere eller af fagpersoner på uddannelsesinstitutionen. Høj faglighed, tillid og professionalisme fremhæves af eleverne som vigtigt for seksualundervisning med deres egen underviser eller interne undervisere i det hele taget. Elevernes prioritering underbygges af 18
international forskning, der peger på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for undervisningens kvalitet og muligheden for at fremme en forandringsproces hos eleverne (Forsberg 2007). 15 Nogle elever vurderer dog, at deres undervisere ikke er kompetente eller interesserede i at stå for seksualundervisningen. Skal det hedde seksualundervisning på? De fleste adspurgte elever på tværs af foretrækker, at undervisningen/faget/emnet på ungdomsuddannelsen i lighed med grundskolen skal bære titlen seksualundervisning. 48 % af de adspurgte elever mener, at det vil være nemmest at kalde det seksualundervisning, fordi så ved alle hvad det er. 42,5 % af de adspurgte elever er enige i, at det godt kan hedde seksualundervisning på, selv om indholdet ikke er det samme som i grundskolen. De fleste elever giver også udtryk for, at de På baggrund af de kortlægningens afdækning af elevernes behov og ønsker til seksualundervisningen på bør et undervisningstilbud på generelt særligt fokusere på de fire emneområder: Sexsygdomme, præventionsformer, uønsket graviditet og abort. Kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, kropsidealer og forholdet til egen krop. Seksualitet, identitet, kønsroller, følelser, kærlighed, forskellige former for sex, lyst og ulyst til sex. Seksuelle rettigheder, ansvar og grænser i forhold til sig selv og andre. Kortlægningen af elevernes behov og ønsker til seksualundervisningen på viser også med stor tydelighed, at der er behov for en seksualundervisning, der formidler en sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed, seksualitet og krop og samtidig skaber et åbent og dialogbaseret læringsrum om seksuel sundhed, seksualitet, krop og køn, som benytter en aktiv og involverende 15 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, 2009. Paris: UNESCO. 19
pædagogik. Et andet krav til seksualundervisningen på er, at den skal være målrettet elevernes alder og erfaringer og benytte en stor variation af undervisningsformer, fx dialog, vurderingsøvelser, rollespil. Disse forskellige behov og ønsker til, at seksualundervisningen tager udgangspunkt i en åben dialog og varieret undervisning, at der anvendes en aktiv og involverende pædagogik i undervisningen og at undervisningen tager afsæt i elevernes alder og konkrete behov og erfaringer bekræftes også af international forskning om seksualundervisning (Forsberg 2007). 16 Kortlægningen viser, at seksualundervisningen ifølge eleverne og underviserne på bør tage udgangspunkt i følgende undervisningsformer og metoder: Dialogbaseret undervisning, hvor enten en intern eller ekstern underviser inviterer eleverne til at deltage aktivt i øvelser og diskussioner Undervisningen tager udgangspunkt visuelle undervisningsmaterialer, fx film, dokumentarer, fotos, billeder Undervisningen tager udgangspunkt i anonyme cases, værdi- og vurderingsøvelser, quizzer, spil og opinionsundersøgelser. Undervisningen kobles til og understøttes af aktiviteter og platforme på nettet og mobiltelefoner/smartphones. 4. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden for de eksisterende rammer på. Selv om seksualundervisning ikke er obligatorisk på, og der heller ikke har været nogen udbredt tradition for disse aktiviteter på, peger kortlægningen på, at der på både gymnasier og især på EUD-uddannelserne (sosu-uddannelserne, HG og Krop og stil-indgangen) og produktionsskolerne er ønsker om at inkludere seksualundervisningstilbud mere aktivt på. Der er ønsker om at inkludere en seksualundervisning, der både har fokus på formidling af en sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed og på en åben dialogbaseret undervisning om seksuel sundhed, seksualitet og krop med et pædagogisk-didaktisk udgangspunkt. 16 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, 2009. Paris: UNESCO. 20
Det skyldes dels, at oplever, at eleverne har et stort behov for mere viden om seksualitet og seksuel sundhed og brug for et rum for refleksion og dialog om både personlige, samfundsmæssige og globale dimensioner ved seksualitet, identitet, krop, køn, rettigheder, fordomme, diskrimination, livskvalitet, ansvar og grænser for sig selv og andre. Sidstnævnte knytter sig især an til aktuelle fokus på dels at sikre elevernes personlige og sociale trivsel og fastholdelse på uddannelsen gennem en socialpædagogisk indsats, dels at udvikle deres almene dannelse, handlekompetence og personlige identitet, samt at understøtte en aktiv samfundsdeltagelse og demokratiske medborgerskab hos de unge. Der er tegner sig generelt gode muligheder for at integrere seksualundervisning i de eksisterende rammer på. Det forudsætter en prioritering og engagement fra uddannelsernes og undervisernes side. De gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx, Htx): Der tegner sig særligt fire centrale muligheder for seksualundervisning: 1. I fagundervisningen og de flerfaglige undervisningsforløb, fx biologi, samfundsfag, dansk, historie. Gymnasieuddannelsens opbygning med læreplaner, læseplaner, eksamensforpligtelser etc. giver ikke fagpersonerne og uddannelsesledelsen særlig stor fleksibilitet til at afsætte tid uden for den undervisningsbaserede ramme. Derfor er vurderingen, at en af de mest oplagte indgange til seksualundervisning på alment gymnasium og Hf, Hhx og Htx er at integrere undervisningen i fagundervisningen og de flerfaglige undervisningsforløb. Biologi: Faget udgør en oplagt ramme for seksualundervisning, selv om mange undervisere og elever giver udtryk for, at det kun er nogle afgrænsede dele af seksualundervisningen, nemlig de biologiske dimensioner ved krop og seksualitet (forplantning), der er dækket ind i biologi. Det kan, som en gymnasielærer udtrykker det, være svært at omsætte biologiundervisningen til brugbar viden når man står på diskotekets dansegulv om fredagen. Seksualundervisningselementerne er desuden i dag stort set taget ud af fagets kernestof især på Stx og Hf og i mindre grad på Htx. Biologilærerne kan vælge at inddrage 21
seksualundervisning i det supplerende stof. Biologi er heller ikke længere obligatorisk på det almene gymnasium og Hf og udbydes slet ikke på Hhx. Samfundsfag, historie, dansk, engelsk og flerfaglige undervisningsforløb: Seksualundervisning, der vægter de mere almendannende og samfundsmæssige dimensioner ved seksuel sundhed, seksualitet, krop, køn kan indgå i disse obligatoriske fag på gymnasierne eller i de flerfaglige undervisningsforløb mellem fag som fx biologi-samfundsfag-dansk. Personlig sundhed: Seksualundervisning kan integreres i det forløb om personlig sundhed og fysisk udfoldelse, der udbydes på Htx og Hhx som erstatning for idræt. Denne mulighed synes at være den mest oplagte indgang til seksualundervisning på Hhx og Htx. 2. Klasselærere/teamkoordinatorer har en særlig ekstra tid med deres klasser, som de kan vælge at bruge på seksualundervisning. 3. Studievejledere kan vælge at bruge tid med deres klassebaserede rådgivningstid med klasserne på seksualundervisning. 4. Uddannelsesledelsen og underviserne kan vælge at bruge fællestimer/temadage på skolen til seksualundervisning, som kan afholdes i større eller mindre grupper, fx på klasse- eller årgangsbasis De erhvervsfaglige uddannelser: Erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne: Der tegner sig særligt tre muligheder for seksualundervisning: 1. I det tværfaglige og tematiske gruppe- og projektarbejde i klasser, hold og værksteder. På EUD-indgangene Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx social- og sundhedsassistenter) indgår netop forskellige sundhedsfag og moduler, hvor det er oplagt at inddrage seksualundervisning. Underviserne på de erhvervsfaglige uddannelser har større rådighedsrum til at prioritere almene emner, fordi de ikke i samme grad som gymnasielærerne skal opfylde læseplaner, pensumkrav etc. I disse almene emner er der fokus på fx sundhed bl.a. i forhold til kost, rygning, alkohol, stofmisbrug og sex personlig og social trivsel, opbygning af relationer og netværk, bedre kommunikationsevner, sproglighed og kropssprog etc. Der er ligeledes et større fokus på socialpædagogisk arbejde, almendannende og socialiserende tiltag og fastholdelse af eleverne, 22
som gør, at en del uddannelser allerede tænker i seksualundervisning og er interesseret i at inkludere det som en del af tilbuddet til eleverne. 2. Almene undervisere på produktionsskolerne og fagunderviserne på erhvervsuddannelserne kan inddrage seksualundervisning i fagundervisningen, fx i dansk, engelsk og samfundsfag. 3. Uddannelsesledelsen og fagpersoner kan vælge at bruge fællestimer/temadage på skolen til seksualundervisning, som kan afholdes i større eller mindre grupper, fx på klasse- eller årgangsbasis. Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Der tegner sig særligt to muligheder for at integrere seksualundervisning: 1. Under uddannelsens introduktionsforløb. 2. På de tilbagekald egu-eleverne har fra praktikken og skoleforløbene. Egu-uddannelsen består hovedsageligt af praktik og skoleophold på AMU-kurser, daghøjskoler, produktionsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Introforløbet og tilbagekald under praktik- og skoleforløbet foregår typisk på egu-kontoret og er oplagt som ramme for et seksualundervisningstilbud. Fra uddannelsernes side udtrykkes et ønske om at indbygge mere socialiserende og almendannende elementer til eleverne på egu-uddannelsen. Eleverne kan føle sig ret rodløse på uddannelsen, fordi de foruden introforløbet og tilbagekaldene ikke har noget fast samlingspunkt eller mulighed for at skabe netværk og venskaber, hvilket vurderes at være særligt vigtigt for elevmålgruppen. Underviserne og uddannelseslederne på egu peger på, at det giver god mening at sikre egu-eleverne seksualundervisning i egu-regi og ikke når de er ude i praktik og forløb på andre uddannelsesinstitutioner, fordi de kender hinanden bedre på egu. Der peges også på, at det vil være vigtigt at tilrettelægge seksualundervisningen i tilbagekaldene frem for introduktionsforløbene, fordi eleverne kender hinanden bedre og er mere fortrolige med hinanden længere fremme i uddannelsen end lige i begyndelsen. Underviseres og fagpersoners behov og kompetencer Mange af de adspurgte undervisere og fagpersoner på udtrykker et ønske om, at seksualundervisningstilbud varetages af eksterne seksualundervisere og gerne ung-til-ung-undervisere af de samme grunde som 23
eleverne. Ungdomsuddannelserne efterspørger især eksterne ung-til-ungseksualundervisere eller andre seksualundervisere/sundhedsplejerskere til at varetage seksualundervisningen på. Nogle undervisere og uddannelsesledere på taler også om muligheden for, at uddannelserne selv uddanner eller støtter uddannelse af egne elever til at stå for seksualundervisningen til de yngre elever på ungdomsuddannelsen. Et stort udsnit af undervisere og fagpersoner på især de gymnasiale uddannelser føler sig hverken fagligt kompetente, særligt motiverede eller ser sig selv som særlig oplagte til at stå for seksualundervisningen på deres uddannelser. Især synes mange undervisere og fagpersoner på at være usikre på og mangle viden om, hvilke metoder og pædagogiske-didaktiske tilgange de skal anvende i seksualundervisning. Mange undervisere og fagpersoner på tværs af ser det dog også som en mulighed selv at varetage hele eller dele af undervisningen, men efterspørger faglig viden og efteruddannelse. En stor del af underviserne og fagpersonerne på især de erhvervsfaglige uddannelser er interesserede i at udvikle deres kompetencer og kvalifikationer til at forestå seksualundervisning gennem kurser, efteruddannelse eller diplomuddannelser i seksualundervisning og dens metoder, hvis det prioriteres af deres ledelse. Forskningen i seksualundervisning peger netop på, at det er helt afgørende for kvaliteten af seksualundervisningen, at en underviser skal være interesseret og engageret i at arbejde med seksualundervisning og gerne have modtaget særlig uddannelse inden for området med fokus på en involverende pædagogik (Forsberg 2007). 17 Mange undervisere efterspørger tidssvarende, differentierede og målrettede undervisningsmaterialer og litteratur om metoder og retningslinjer til brug i seksualundervisningen på. Som en underviser på en produktionsskole siger: Problemet er, at der ikke findes nogen undervisningsmaterialer til unge på og derfor er man vant til selv at skulle finde det hele frem. Underviserne efterspørger også fælles sparring og et fagmiljø omkring seksualundervisningen på deres uddannelse. 17 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, 2009. Paris: UNESCO. 24
Barrierer og udfordringer Selv om der vurderes at være en generel positiv indstilling over for at inkludere seksualundervisning på på både ledelses- og underviserniveau, er der også en række barrierer og udfordringer, der i praksis kan gøre det vanskeligt at integrere seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser. Blandt de vigtigste udfordringer og barrierer er: Manglende tid på skemaet til seksualundervisning Manglende økonomiske midler til at prioritere området Berøringsangst over for emnet Emnet er ikke obligatorisk og ikke beskrevet konkret i love og bekendtgørelser om ungdomsuddannelser etc. Faget ligger uden for mange underviseres faglighed og uddannelses og er ikke er beskrevet konkret i læreplaner og læseplaner på uddannelserne. Konkurrence med andre need-to-know-felter, fx sundhed rygning, alkohol, kost, stofmisbrug førstehjælp, psykisk sygdom og tredjeverdensindsatser. Manglende kompetencer og metodekendskab hos fagpersoner. 25
Strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på 26
5. Strategi og anbefalinger hvem og hvad kan gøre en forskel? På baggrund af kortlægningens resultater og konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen med eleverne fra, den kvalitative interviewundersøgelse med elever og uddannelsesledere og fagpersoner på, samt interviews og dialoger med en række relevante repræsentanter fra elevorganisationer, ungdomspolitiske organisationer, skoleforeninger, lærerforeninger og faglærerforeninger, fagforeninger, kommuner og ministerier, foreslår Sex & Samfund følgende strategi og anbefalinger vedrørende seksualundervisning på. 5.1 En strategi for seksualundervisning på i to trin En lang række forhold omkring unges seksuelle liv peger klart i retning af et stigende behov for seksualundervisning på. Det gælder både når man kigger på parametre som unges seksuelle debutalder, vidensniveau, seksuelle adfærd, seksuelle sundhed, videnskilder og kvaliteten og omfanget af den seksualundervisning de tilbydes i grundskolen i dag. Sex & Samfunds kortlægning af bekræfter behovet for et målrettet og differentieret seksualundervisningstilbud til de forskellige elevgrupper på gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og egu. Ledere, underviserne, vejledere og andre fagpersoner på peger også på et behov for seksualundervisning til de unge på. Et behov der ligeledes bekræftes af elevforeninger, ungdomspolitiske foreninger, seksualpolitiske foreninger, faglærerforeninger og andre interessenter. Kortlægningen viser også, at eleverne selv efterspørger et mere intensivt, målrettet og dialogbaseret seksualundervisningstilbud enten i form af et selvstændigt fag, integreret i deres fagundervisning eller placeret i en fællestime/temadag og -uge på skolen. I Sex & Samfunds kortlægning af er der identificeret en række muligheder og indgange til at integrere seksualundervisning via de nuværende rammer på. 27
På baggrund af kortlægningens resultater har Sex & Samfund to anbefalinger til en styrkelse af seksualundervisningen på : Sex & Samfund anbefaler, at det gøres obligatorisk, at alle unge på modtager en tidssvarende, målrettet, kvalificeret seksualundervisning hvert år. Sex & Samfund anbefaler at styrke og udvikle seksualundervisningen til alle unge på inden for de eksisterende rammer og muligheder på. Denne strategi til en styrkelse af seksualundervisningen på bygger på visionen om, at alle unge har ret til seksualundervisning. Den bygger også på visionen om en sammenhængende og helhedsorienteret seksualundervisning til børn og unge bedst sikres ved at forankre undervisningsindsatsen i både hele grundskolen og på. Strategien løber i to trin, hvor der sideløbende arbejdes frem mod begge målsætninger gennem en indsats på en lang rækker fronter og niveauer. 5.2 Sex & Samfunds anbefalinger Uanset om målet er at sikre obligatorisk seksualundervisning på hvert år eller at få seksualundervisning integreret som en fast del af tilbuddet til alle unge, der går på ungdomsuddannelse, kan det kun virkeliggøres med støtte fra en lang række forskellige aktører. Derfor har Sex & Samfund nedenfor opstillet de vigtigste anbefalinger til de enkelte af de mange centrale aktører som er blevet identificeret i kortlægningsarbejdet: Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet: indarbejder obligatorisk seksualundervisning i lovgivningen (bekendtgørelser) for de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen udarbejder rammer (bekendtgørelser), der sikrer, at alle lærer- og pædagogseminarier udbyder kurser i seksualundervisning til de studerende sikrer økonomisk støtte til forskning og metodeudvikling til seksualundervisning til unge på støtter udviklingen af målrettede undervisningsmaterialer 28