KOMBINERET MOBILITET?

KOMBINERET MOBILITET? RESULTATER FRA HUR S ELEKTRONISKE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DELEBILISTER I HOVEDSTADSREGIONEN, AUGUST-SEPTEMBER 2005 VERSION 1.2 8. NOVEMBER 2005 Godkendt af ledergruppen i HUR s Trafikdivision, 1. november 2005 Ansvarlig Tonny Lacomble Nielsen tln@hur.dk Salgs- og markedsafdelingen Trafikdivisionen Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1/27

Kollektiv trafik og biler er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er både-og. Det handler om at vælge den smarteste transportform i hver enkelt situation. HUR s formand, Mads Lebech, borgmester (C) i en pressemeddelelse ved lanceringen af en kampagne, som HUR og 7 forskellige delebil-udbydere i fællesskab stod for i maj-juni 2005. Man kan ikke dække hele sit kørselsbehov med en delebil, fordi det vil være for dyrt. Så hvis delebiler skal have deres berettigelse, skal de kombineres med kollektiv trafik. Alex Pedersen, administrerende direktør i Hertz Danmark, hvis delebilordning har cirka 1.600 medlemmer, juni 2005. (HURs kvartalsmagasin Ligeud 2/2005). BAGGRUND ***** I maj 2005 gennemførte HUR sammen med 9 delebil-udbydere i Hovedstadsregionen en fælles kampagne, der havde til formål at promovere kombinationen af kollektiv trafik og delebil. Som opfølgning på kampagnen og med henblik på at vurdere potentialet i et fortsat samarbejde udsendte HUR sammen med delebil-udbyderne i august 2005 et elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle knap 1500 husstande i 8 af de 9 delebil-ordninger herunder til medlemmer indmeldt i kampagneperioden. Over 600 personer svarede på spørgeskemaet. Undersøgelsen giver mulighed for yderligere at lave mere specifikke analyser end, hvad der er refereret nedenfor. Dette kunne f.eks. blive relevant i.f.m. fastlæggelsen af konkrete fremtidige markedsføringsaktiviteter. HOVEDPOINTER FRA HUR S UNDERSØGELSE Profil Det typiske medlem af en delebil-ordning i Hovedstads-regionen (herefter delebilist ) er en mand i 30 erne eller mere, tidligere bilejer, højtudannet med en husstandsindtægt på mellem 400.000-600.00 eller mere og lønmodtager i enten den offentlige eller den private sektor. 40 % af delebilisterne er kvinder. Årsager til medlemskab Årsagen til medlemskabet af en delebil-ordning er især ønsket om at have adgang til en bil uden selv at skulle vedligeholde den og med få faste omkostninger. Brug af delebil og kollektiv trafik Delebilister er gode kunder i den kollektive trafik. Det dækker over en række forhold: 2/27

Den gennemsnitlige bilkørsel er lav både før og især efter medlemskabet af en delebilordning. Delebilen bruges forholdsvis sjældent. Den kollektive trafik dominerer i pendlingen og ved besøg af familie og venner, mens delebilen først og fremmest bruges til weekendture en gang i mellem. En forholdsvis stor andel af delebilisterne er loyale kunder med abonnementsservice eller regelmæssig køb af periodekort. Fastholdelse af kunder i den kollektive trafik og tiltrækning af nye Promovering af kombinationen af kollektiv trafik og delebiler giver mulighed for både a) fastholdelse af eksisterende kunder i den kollektive trafik i form af folk, som ville have købt bil/bil nummer 2 og b) tiltrækning af nye kunder i form af hidtidige bilister, som fortsatte ville være bilejere, hvis de ikke havde haft kendskab til eller mulighed for medlemskab af en delebil-ordning. Delebilisters betydning for indtjeningen i den kollektive trafik De fleste delebilister har et uændret brug af den kollektive trafik og kollektive trafikprodukter efter indmeldelsen i en delebil-ordning. Set under ét opvejer andelen af personer, der hhv. øger og mindsker brugen af den kollektive trafik og kollektive trafikprodukter hinanden. For så vidt angår hidtidige bilejere som udgør 55 % af alle delebilister indebærer medlemskabet af en delebil-ordning en signifikant nettogevinst for den kollektive trafik i form af både øget brug af den kollektive trafik og en opgradering af typen af anvendt rejsehjemmel (f.eks. fra klippekort til periodekort). Brugen af bus øges marginalt mere end brugen af tog for denne gruppe, men både for bus og tog er der tale om en netto-stigning. Effekt over tid Brugen af kollektive trafikprodukter er umiddelbart efter indmeldelsen uændret for langt de fleste, men der er et mindre økonomisk nettotab for den kollektive trafik i denne gruppe af de nyeste medlemmer. Men allerede blandt folk, der har været medlemmer i et års tid, er der tale om en mindre nettogevinst. Ser man på den gruppe, der har været medlem af en delebilordning i mere en 1 1/2 år er der tale om en betydelig nettogevinst for den kollektive trafik. Kampagnen i maj 2005 12 nye delebil-medlemmer (7 % af alle nye medlemmer) indmeldt i kampagneperioden fastholdes umiddelbart som passagerer i den kollektive trafik og 24 hidtidige bilejere (14 % af alle nye medlemmer) indmeldt i kampagneperioden tiltrækkes som nye loyale kunder. Evalueringen af den opstillede business case viser for HUR, DSB og Metroen samlet set en benefit-cost ratio på 0,87 det første år, når de faktisk forventede realiserede indtægter for den kollektive trafik over 1 år vurderes op imod de tre kollektive trafikselskabers faktisk afholdte 3/27

udgifter i 2005. Vurderes benefit-cost ratioen over 2 år og/eller ud fra de estimerede totale indtægter vurderes kampagnen i sig selv at have genereret en egentlig nettogevinst for de kollektive trafikselskaber i Hovedstadsregionen (reference: særskilt analyse præsenteret for ledelsen i HUR s Trafikdivision). 55 % af alle nye medlemmer svarer i undersøgelsen, at de har modtaget et 3 måneders gratis medlemskab, 11 % svarer at de tog imod 1 måneds gratis kollektiv transport. Blandt de der tog imod et af de to kampagnetilbud angiver langt de fleste (85 %), at disse særlige tilbud havde betydning for deres indmeldelse i en delebilordning. 2/3 af dem, der tog imod et kampagnetilbud svarer, at de forinden havde overvejet, hvilket af de to tilbud, der var mest rentabelt for dem. Blandt de nye medlemmer, som ikke tog imod nogle kampagnetilbuddet svarer en mindre del, at de ikke havde hørt om tilbuddet. Andre angiver, at de ikke havde brug for nogle af dem eller at det var for besværligt at tage imod tilbuddene, men de fleste i denne gruppe angiver dog andre årsager. KONKLUSION Delebilen er hverken en konkurrent eller en pengemaskine for den kollektive trafik og bliver nok aldrig nogen af delene. Men et strategisk partnerskab mod stigende bilejerskab kan blive til gavn for begge parter. For delebil-ordninger kan en klar koblingen til den kollektive trafik gennem fælles produkter og fælles markedsføring være med til at skabe opmærksomhed om fænomenet og gøre et medlemskab mere attraktivt. For den kollektive trafik kan samarbejde med den individuelle trafik i form af delebil-udbydere bidrage til at forbedre mulighederne for at fastholde passagerer og tiltrække nye i en tid med generelt stigende bilejerskab. VIDERE PERSPEKTIVER: KOMBI-KUNDEN.? Promoveringen af kollektiv trafik og delebiler giver mulighed for at appellere til en særlig befolkningsgruppe, som er pragmatiske i deres transportvalg men lægger vægt på at være mobile og fleksible som hellere vil bruge tid og penge på andet end en bil i daglige som er miljøbevidste uden at ville reducere personlig velfærd og valgmuligheder For den kollektive trafik er der potentiale for at opdyrke en særlig kundegruppe kombi-kunden som et nyt segment i en generel markedsføringsstrategi. Mere konkret kunne det i givet fald handle om: a) At fastholde passagerer som ellers ville have købt egen bil. Primære målgruppe: 25-35 årige. Ambition: at motivere til at udskyde købet af egen bil. b) At tiltrække nye kunder i forbindelse med at disse sælger/skrotter deres tidligere bil. Primære målgruppe: 50+. 4/27

Ambition: at motivere til at undlade at købe en ny bil/bil nr. 2, når børnene er flyttet hjemmefra og/eller når den gamle bil alligevel skulle skrottes. Den tyske forsker Ulrike Huwer har peget på, at et samarbejde med delebiludbydere giver kollektive trafikselskaber mulighed for at appellere til et kundesegment, som er underrepræsenteret i den kollektive trafik, nemlig veludannede, vellønnede mænd mellem 26 og 45 år. En særlig fordel er det, at kollektive trafikselskaber ved at koble sig om på delebilen som brand vil få gavn af, at delebilen forbindes med begreber som modernitet og innovation. Der synes også i det mindste i en dansk kontekst at være mulighed for, at den kollektive trafik gennem en kobling til delebiler kan nå længere ud til børnefamilier, idet den typiske bruger af delebiler ifølge en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2000 befinder sig i en livsfase, hvor de har stiftet familie d.v.s. er samlevende og har hjemmeboende børn. Brugerne af carsharing (delebiler) er således i en livsfase, hvor man vil forvente, at de med stor sandsynlighed har egen bil og de har samtidig en husstandsindkomst, der giver dem økonomisk mulighed for at have egen bil. Alligevel vælger de carsharing (delebil) fremfor egen bil. (Miljøstyrelsen, 2000). 5/27

GENERELT DELEBILISTERNES PROFIL - ALLE MEDLEMMER Basis: 520-608 besvarelser Lidt flere mænd (60 %) end kvinder (40 %). Største aldersgruppe er folk i 30 erne (39 %). De øvrige medlemmer er hovedsageligt ældre, men folk under 30 år er også med (13 %). Offentligt ansatte (42 %) og privat ansatte (41 %) udgør to næsten lige store grupper blandt medlemmerne. De øvrige grupper udgøres af selvstændige (7 %), studerende (5 %) samt pensionister og andre uden for erhverv (4 %). Medlemmerne er klart bedre uddannede end folk som helhed. Personer med en videregående uddannelse (62 %) og en mellemlang uddannelse (25 %) udgør hovedparten af medlemmerne. De øvrige grupper udgøres af faglærte (7 %) samt personer med en ungdomsuddannelse og folkeskolen bag sig (6 %). En årlige husstandsindtægt blandt delebilisterne ligger i den højere ende. Største gruppe tjener mellem 400.000-600.000 kr./året (38 %). Indtægtsgrupperne lige under 200.000-400.000 kr./året (33 %) og lige over mere end 600.000 kr./året (25 %) udgør hovedparten af de øvrige medlemmer. Personer med en husstandsindtægt under 200.000 kr./året udgør kun en lille del (4 %) af medlemmerne. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen er det typiske medlem af en delebil-ordning mellem 30 og 50 år, er samlevende, har hjemmeborende børn, har et højt uddannelsesniveau og har en indkomst svarende til mellemste eller højeste indkomstniveau samt er ansat i den offentlige sektor. (Miljøstyrelsen, 2000:10). Udenlandske undersøgelser peger i samme retning. Den tyske forsker Ulrike Huwer har peget på, at et samarbejde med delebil-udbydere giver kollektive trafikselskaber mulighed for at få et kundesegment i tale, som traditionelt er underrepræsenteret i den kollektive trafik, nemlig veludannede, vellønnede mænd mellem 26 og 45 år (Huwer, 2004). 6/27

GENERELT ÅRSAGER TIL MEDLEMSSKAB - ALLE MEDLEMMER Basis: 440-623 besvarelser Årsag til indmeldelse i en delebilordning (alle) Meget vigtigt/vigtigt Mindre vigtigt/ikke vigtigt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vedligehold Spare Forsk. biler Prøve Miljø Nye biler Parkering Udskiftning Bil nr. 2 Årsagerne til indmeldelse i en delebil-ordning handler primært om at få adgang til billig bil, som man ikke selv skal vedligeholde. Blandt de angivne årsager til at melde sig ind i en delebilordning topper begrundelserne Undgå bøvl og vedligehold og Spare penge (79 % svarer i begge tilfælde Meget vigtigt/vigtigt ). Ser man alene på, hvor mange, der har svaret Meget vigtigt er førstnævnte grund den vigtigste (45 %). Andre vigtige årsager er adgangen til forskellige biler og så har det for mange også blot handlet om, at prøve, hvad en delebil går ud på (60 % svarer i begge tilfælde Meget vigtigt/vigtigt ). Miljøforhold, at delebiler som regel er nye biler samt muligheden for at slippe for parkeringsproblemer er også af betydning for et lille flertal af alle medlemmer. De mindst vigtige årsager er, at den tidligere bil skulle alligevel udskiftes og at medlemskabet er i stedet for køb af bil nummer 2. Brug af delebil i stedet for køb af en ekstra bil i husholdningen har dog haft betydning for omkring 6 %. 7/27

GENERELT BILEJERSKAB FØR OG EFTER MEDLEMSKAB - ALLE MEDLEMMER Basis: 591 besvarelser. Har aldrig haft egen bil 38% Biljejerskab (alle) Har fortsat egen bil ved siden af 6% Har tidligere haft egen bil 56% Over halvdelen af alle delebilister 55 % - er tidligere bilejere. 39 % har aldrig haft egen bil. 6 % er fortsat bilejere, hvilket tyder på, at de bruger delebilen som alternativ til bil nr. 2. 16 % af alle delebilister solgte deres bil lige før, i forbindelse med eller umiddelbart efter indmeldelsen i en delebil-ordning. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Andelen af tidligere bilejere ligger på mellem 15-55 % i en række udenlandske delebilordninger, hvoraf de fleste har eksisteret i længere tid end delebil-ordningerne i Hovedstadsregionen (MOSES, 2005; Cairns et al., 2004:205-06; Norre, 2000:68-69; Shaheen, 1999 refereret i Miljøstyrelsen, 2000:46). 8/27

GENERELT BILKØRSEL FØR OG EFTER - ALLE MEDLEMMER Basis: 268 besvarelser om årlig kørsel både før og efter medlemskab (kun medtaget angivelser i tal både før og efter medlemskab) Årlig bilkørsel pr. medlem før og efter medlemsskab Årlig kørsel pr. medlem fordelt på km. katagorier 7000 Km/år pr. medlem 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Andel af medlemmer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 Før Efter > 2500 2501-9999 10000-20000 <20000 Kørte km. før (tv.) og efter (th.) Set under et har alle delebilister (ikke-tidligere bilejere, tidligere bilejere og nuværende bilejere) reduceret deres årlige bilkørsel med 32 %. Reduktionen dækker over en årlig kørsel på gennemsnitlig 5800 km. året før indmeldelsen i en delebil-ordning til 4000 km. om året efter indmeldelsen, altså en reduktion på 1800 km./årligt. Tallet dækker over meget store udsving. 60 % kørte under 2500 km. om året før de blev medlem af en delebil-ordning og har øget deres bilkørsel med i snit ca. 1800 km/år til 2400km/år, mens de knap 9 % som før kørte mere end 20.000 km/år har reduceret deres kørsel med 12.600 km/år. til 13.400 km/år. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Udenlandske erfaringer peger på, at der sker en reduktion i den årlige bilkørsel på 28-45 % pr. medlem i forbindelse med indmeldelsen i en delebilordning, hvilket dækker over en nedgang i antal kørte km. pr. medlem på 2800-3000 km. (Nielsen, 2005). HURs undersøgelse ligger svarer godt til disse erfaringer. Dog ligger den årlig reduktion i antal kørte km. under tilsvarende tal fra udlandet, hvilket kan skyldes en særdeles gennemsnitlig årlig bilkørsel både før og efter medlemskabet. 9/27

GENERELT HYPPIGHED I BRUGEN AF DELEBIL - ALLE MEDLEMMER Basis: 569 besvarelser Hyppighed i brug af delebil (alle) Sjældnere end 1 gang om måneden 29% Flere gange om ugen 5% Ca. en gang om ugen 12% Ca. 1. gang om måneden 17% 1-3 gange om måneden 37% En delebil bruges typisk nogle gange om måneden eller endda sjældnere. Under 1/5 bruger en delebil en eller flere gange om ugen. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Ifølge bl.a. tyske og schweiziske undersøgelser er delebilisters transportadfærd stærkt orienteret mod kollektiv trafik. En tysk undersøgelse viser, at en delebil typisk ikke bruges ret meget mere end 1 gang om måneden (Langendorf, 2004. Huwer, 2004). 10/27

GENERELT BRUG AF DELEBIL OG KOLLEKTIV TRAFIK FORDELT PÅ FORMÅL - ALLE MEDLEMMER Basis: 461-527 besvarelser 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brug af transportformer fordelt på formål (alle) Kollektiv trafik de fleste gange (bølget) Delebil de fleste gange (ternet) Andre transportformer de fleste gange (prikket) Pendling Ferie Weekendture Besøg Storindkøb Sport Kultur Restaurent Turformål (Procents sats angiver højeste anvendelse) Mest kollektiv trafik Pendling (56 %), besøg (45 %) Mere kollektiv trafik end delebil Pendling, besøg, restaurant, kultur, sport Mest delebil Weekendture (54 %) Mere delebil end kollektiv trafik Weekendture, storindkøb, ferie Mest andre transportformer Sport (73 %), Kultur (59 %), Restaurant (53 %), Storindkøb (49 %), Ferie (35 %). Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Kollektive trafikselskab i München (MVV): Delebil især til weekendture (53 %) og storindkøb (45 %). Kollektiv trafik især til pendling (78 %), kultur (50 %) og værtshusbesøg /restaurant (32 %) Lige fordeling mellem delebiler og kollektiv trafik: Besøg (48/49 %). (Krietemeyer, 2003a). 11/27

GENERELT TILKNYTNING TIL KOLLEKTIV TRAFIK - ALLE MEDLEMMER Basis: 456 besvarelser Tilknytning til den kollektive trafik (alle) Aldrig 2% Mest kontant biletter 10% Mest klippekort 57% Abonnements service 17% Månedskort næsten altid 14% Omkring 1/3 af alle delebilister i Hovedstadsregionen er loyale kunder i den kollektive trafik, som enten har abonnementsservice (17 %) eller næsten altid køber månedskort (14 %). Den overvejendende del af medlemmerne er sporadiske kunder, som mest benytter klippekort (57 %). Godt 1/10 (12 %) er sjældne kunder i den kollektive trafik. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer (car sharing) absolutely increases customer commitment to public transportation (WZB, 2002). 40 % af de 30.000 kunder i Deutsche Bahn s delebil-program har et periodekort til den kollektive trafik. Blandt delebilisterne i Dresden er det tilsvarende tal 65 % (Petersen. 2003). En undersøgelse foretaget af Münchens kollektive trafikselskab i 2002 på baggrund af et mangeårigt samarbejde med en lokal delebil-udbyder viste, at delebilister bruger periodekort tre gange mere end resten af befolkningen og at nye medlemmer af en delebil-ordning tenderede mod at købe periodekort snarere end kontantbilletter. Samme undersøgelse viste, at der siden en tidligere undersøgelse i 1996 havde været en klar tendens mod årsabonnement samt dags- og ugekort på bekostning af månedskort og kontantbilletter. 35 % af delblisterne havde årskort til den kollektive trafik i 2002 mod 12 % i 1996 (Krietemeyer, 2003a). 12/27

GENERELT BRUG AF KOLLEKTIV TRAFIK - ALLE MEDLEMMER Basis: 549-552 besvarelser 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ændring i brug af kollektiv trafik (alle) Meget mere Tog og metro Noget mere Bus Noget mindre Meget mindre 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ændring i brug af kollektiv trafik (tidl. bilejere) Mere Tog og metro Mindre Bus For de fleste medlemmer af en delebilordning er brugen af kollektiv trafik før og efter medlemskabet uændret. Det gælder både alle delebilister som helhed (66 %) og tidligere bilejere (54 %). Blandt alle medlemmer er andelen, der har reduceret deres brug af kollektiv trafik generelt (18 %) lidt større end den tilsvarende andel, som har øget deres brug af kollektiv trafik (16 %). Om end der ikke i HUR undersøgelse er blevet spurgt til et specifik årlig kørsel i km. med kollektiv trafik, er der givet den meget lave gennemsnitlige årlige kørsel på 4000 km, pr. medlem - grund til at tro, at brugen af kollektiv trafik under alle omstændigheder er meget høj også efter indmeldelsen i delebil-ordningen. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En undersøgelse fra Miljøstyrelsen har konkluderet, at brugere af delebiler benytter kollektiv trafik lige så hyppigt som ikke-bilejere og langt hyppigere end bilejere (Miljøstyrelsen, 2000). Tal fra den store schweiziske delebil-udbyder Mobility bekræftiger, at kollektiv trafik udgør kernen i delebilisters transportadfærd. Mobility -kundernes transportbehov dækkes kun for omkring 6 % vedkommende dækkes af delebil. Kollektiv trafik står for 52 %. Øvrige transportformer er fordelt således: Cykling og gang 28 %, brug af privatbil, firmabil og udlejningsbiler knap 9 % og motorcykel og knallert knap 4 % (Langendorf, 2004). 13/27

FASTHOLDELSE AF PASSAGERER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ALTERNATIV KØB AF BIL OG BETYDNING AF EN DELEBIL - ALDRIG SELV HAR HAFT BIL Basis: 224 besvarelser Ville du have købt egen bil, hvis det ikke have været muligt at melde sig ind i en delebil-ordning? Nej 45% Alternativ køb af bil (aldrig haft bil) Ja, inden for nærmeste fremtid 5% Ja, men delebilen får mig til at udskyde købet 18% Ja, måske 32% 5 % ville alternativt have købt en bil inden for nærmeste fremtid, mens delebilen for 19 % vedkommende får dem til at udskyde købet. 32 % svarer måske og 45 % nej. Muligheden for at kunne være medlem af en delebil-ordning har haft betydning for 50 % af dem, der aldrig har haft en bil fordelt på stor betydning (17 %), nogen betydning (16 %) og lille betydning (17 %). Den anden halvdel siger, at de ikke ville have haft egen bil alligevel. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer 25-30 % af nye medlemmer af danske delebil-ordninger ville inden for en overskuelig tidshorisont alternativt ville have købt egen bil ifølge to forskellige danske undersøgelser (Miljøstyrelsen, 2000. Norre, 2000). En undersøgelse af fra delebil-ordningen i Bremen viste, at 17 % af nye medlemmer alternativt ville have købt en bil i stedet (MOSES, 2005: 9-10). 14/27

TILTRÆKNING AF NYE PASSAGERER TIL DEN KOLLEKTIVE TRAFIK SALG AF BIL I.F.M. MEDLEMSKAB AF DELEBIL-ORDNING - TIDLIGERE BILEJERE Basis: 325 besvarelser Salg af bil ved medlemsskab (tidligere bilejere) I forbindelse med/ umiddelbart efter 9% Længe før/efter 71% Lige før 20% 20 % af de tidligere bilejere droppede deres bil det lige før indmeldelsen i en delebil-ordning, mens 9 % gjorde det i forbindelse med indmeldelsen eller umiddelbart efter, i alt 29 %. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En undersøgelse af fra delebil-ordningen i Bremen viste, at 34 % opgav deres bil i forbindelse med medlemskabet (MOSES, 2005: 9-10). 15/27

TILTRÆKNING AF NYE PASSAGERER TIL DEN KOLLEKTIVE TRAFIK TIDLIGERE BILEJERES ADFÆRD I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Basis: 297-306 besvarelser Ændring i brug af kollektiv trafik (tidl. bilejere) Mere Mindre 40% 30% 20% 10% 0% Tog og metro Bus For tidligere bilejere som udgør overhalvdelen af alle delebilisterne er andelen som har øget brugen af kollektiv trafik siden medlemskabet af en delebilordning markant større end den tilsvarende andel, der har reduceret brugen af kollektiv trafik altså en klar nettogevinst for den kollektive trafik. Brugen af bus er øget lidt mere (30 % har øget brugen mod 17 % der har reduceret brugen) end brugen af tog/metro (28 % har øget brugen mod 17 % der har reduceret brugen). Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En schweizisk undersøgelse har peget på en stigning i bruget af kollektiv trafik på 2000 km. pr. år for tidligere bilejere svarende til 35 % for folk, som dropper egen bil for at blive delebilist. Efter indmeldelsen svarer tidligere bilejeres transportadfærd dermed til den tilsvarende adfærd for folk uden bil. Et mindre britisk studie peger på at tidligere bilejere gennemsnitligt øger brugen af bus og tog, mens der er faldende anvendelse af kollektiv trafik blandt ikke-tidligere bilister. Tyske undersøgelser fra Dresden, Bremen og München har dog konkluderet, at selv entusiastiske brugere af kollektiv trafik øger deres brug af kollektiv trafik efter indmeldelse i en delebil-ordning (Muheim, 1998. WZB, 2002:29. Krietemeyer, 2003a). Ovennævnte britiske studie peger på, at især busserne har gavn af tidligere bilejeres øgede brug af kollektiv trafik i form af stigninger i både antal ture og antal rejste km. For togtrafikken sker der et fald i antal ture, men dog en stigning i antal km. Effekten bekræftes indirekte af to undersøgelser i München i 1996 og 2002, som har vist, at ændringer i transportadfærden som følge af et delebil-medlemskab først og fremmest sker udenfor byen (Ledbury, 2004: 35-38. Krietemeyer, 2003a). 16/27

TILTRÆKNING AF NYE PASSAGERER TIL DEN KOLLEKTIVE TRAFIK DELEBILEN SOM ERSTATNING FOR BIL NUMMER 2 - NUVÆRENDE BILEJERE Basis: 32 besvarelser Ville du have købt bil nummer 2, hvis det ikke havde været muligt at melde sig ind i en delebilordning?" Alternativ køb af bil nr. 2 (nuværende bilejere) Nej 53% Ja 31% Måske 16% 32 % af nuværende bilejere ville have købt bil nummer 2, hvis medlemskab af en delebilordning ikke have været en mulighed. 16 % svarer måske og 53 % nej. I faktiske tal svarer i alt 10 medlemmer, at de alternativt ville have købt bil nummer 2, mens 5 svarer måske. 17/27

DELEBILISTERS BETYDNING FOR INDTJENINGEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ANVENDELSE AF KORT OG BILLETTER - ALLE MEDLEMMER Basis: 354 besvarelser Ændring i brug af billetter og kort (alle medlemmer) Nedgradering 14% Opgradering 14% Uændret 72% Figuren ovenfor viser alene ændringen i brugen af billetter og kort til den kollektive trafik fra tiden før indmeldelsen i en delebil-ordning til tiden efter indmeldelsen. Figuren siger ikke noget om den aktuelle fordeling mellem forskellige kort-og billettyper. (Der henvises til figuren på siden Tilknytning til kollektiv trafik ). Blandt alle delebilister set under ét er der for næsten ¾ vedkommende ikke sket ændringer i deres mest anvendte rejsehjemmel til den kollektive trafik. Andelen der har opgraderet deres brug af kollektive trafikprodukter (f.eks. fra at købe periodekort ofte til abonnementsservice, fra klippekort til jævnlig køb af periodekort eller fra kontaktbilletter til klippekort) er nogenlunde lige så stor som den tilsvarende andel, der har nedgraderet deres brug et deres af kollektive trafikprodukter (14 %). Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En undersøgelse af de 20.000 kunder hos den schweiziske delebil-udbyder Mobility viste, at de efter indmeldelsen havde brugt 2,6 mill. CHF mere end før en stigning på knap 13 % i indtjeningen for den kollektive trafik fra denne gruppe mennesker (Muheim, 1998). En detaljeret undersøgelse fra Dresden, der tog højde for bl.a. skift i brugen af forskellige typer billetter og rabatkort, de potentielle indtægtstab hvis delebilisterne selv havde købt egen bil, forlængede kunderelationer m.m. viste en klar positiv indtægtseffekt for den kollektive trafik også vurderet ud fra en horisont på 7 år (Se mere udførligt hos Nielsen, 2005). 18/27

DELEBILISTERS BETYDNING FOR INDTJENINGEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ANVENDELSE AF KORT OG BILLETTER - TIDLIGERE BILEJERE Basis: 61 besvarelser Ændring i brug af kort og billetter (tidligere bilejere) Nedgradering 13% Opgradering 17% Uændret 70% Tendensen mod en opgradering i brugen af kollektive trafikprodukter er ganske klar for tidligere bilejere. Ganske vist er deres forbrug også for langt den største dels vedkommende uaændret før og efter medlemskab, men blandt de resterende har er der en større del der har foretaget en opgradering (17 %) end den tilsvarende andel der har foretaget en nedgradering (13 %). Tendensen er meget markant for de bilejere, der solgte deres bil lige før/i forbindelse med eller lige efter indmeldelsen i en delbil-ordning. For disses vedkommende har 33 % opgraderet deres brug af kollektive trafikprodukter, mens kun 8 % har nedgraderet. Se også forrige side for definitioner og sammenligninger. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Ifølge den store landsdækkende kommercielle schweiziske delebil-udbyder Mobility har de af deres kunder, som solgte deres bil i forbindelse med medlemskabet, betydet en stigning i indtægterne for den kollektive trafik på 79 % pr. person pr. år fra 555-991 CHF (fra 2700/året - 4700 kr/året) (langendorf, 2004). 19/27

DELEBILISTERS BETYDNING FOR INDTJENINGEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ANVENDELSE AF KORT OG BILLETTER OVER TID - ALLE MEDLEMMER Basis: 94-183 besvarelser Indmeldt 2002-03 Indmeldt 2004 før jul Indmeldt efter julen 2004 Opgradering 26% 15% 9% Uændret 62% 73% 76% Nedgradering 12% 12% 15% 3/4 af nyeste medlemmer har ikke ændret deres brug af kollektive trafikprodukter, men der er en signifikant tendens blandt de nyeste medlemmer til en svag samlet nedgradering i brugen af kollektive trafikprodukter. Som det fremgår, er der en klar tendens til at jo længere tid medlemskabet af en delebilordning har varet, jo større grad af øget forbrug af kollektive trafikprodukter. Allerede for medlemmer indmeldt i løbet af 2004 er der tale om en mindre nettogevinst for den kollektive trafik. For de ældste medlemmer har der været tale om en betydelig nettogevinst. Udenlandske erfaringer Flere studier (Hockerts, 2003 part E: 4 med reference til Harms and Truffer, 1998; Meijkamp, 2000 og Belz, 2001) har peget på, at medlemskabet af en delebil-ordning typisk igangsætter en læringsproces omkring egen transportadfærd som beskrevet af Kai Hockerts: The longer people used car-sharing the more they found public transport to be a viable alternative and learned to use it more efficiently for more and more trips. Denne læringsproces støttes af Muheim, som observerede, at medlemmer af en gruppe delebilister gennemsnitligt brugte delebilen 20 % mindre end, da de meldte sig ind. Muheim antog, at disse ture i delebil blev erstattet af kollektiv transport (Muheim, 1998) og af tal fra den tyske brancheorganisation for delebiler Bundesverband CarSharing (BCS), som peger på, at effekten af at flytte km. fra bil til kollektiv trafik synes at vare mindst 3-5 år. Medlemmer, der som bilejere kørte 13.000 km. om året, havde reduceret dette til 2.500 km. efter 5 års medlemskab i delebil-ordningen i München. Kilometrene i bil blev hovedsageligt erstattet af kollektiv trafik, men også gang og cykling (Carplus News, 2004). En mindre britisk undersøgelse kan dog ikke bekræfte, at der sker gradvis reduktion i bilbrugen over tid (Ledbury, 2004: 34-35). 20/27

KAMPAGNEN MAJ 2005 KENDSKAB TIL KAMPAGNEN (EKSPONERINGENS EFFEKT) - ALLE MEDLEMMER Basis: 600 og 182 besvarelser Kendskab til kampagne (alle) Kendskab til kampagne (nye medlemmer efter 1. maj 2005) Nej 28% Ja, flere gange/ flere steder 40% Nej 19% Ja, men ikke meget 32% Ja, men ikke meget 27% Ja, flere gange/ flere steder 54% Blandt alle delebilisterne har næsten 3/4 (72 %) hørt om kampagnen (40 % svarer Ja, flere gange/steder og 32 % svarer Ja, men ikke meget ). Blandt medlemmer indmeldt i kampagnen har over 4/5 hørt om kampagnen (54 % svarer Ja, flere gange/steder og 28 % svarer Ja, men ikke meget ). 21/27

KAMPAGNEN MAJ 2005 BRUG AF KAMPAGNETILBUD - MEDLEMMER INDMELDT EFTER 1. MAJ 2005 Basis: 149 besvarelser (421 personer meldte sig ind i en delebil-ordning i løbet af maj måned. Af disse har 187 helt eller delvist svaret på spørgeskemaundersøgelsen). Modtagelse af kampagnetilbud (nye) Overvejelsen af kampagnetilbud (nye) Nej, ingen af dem 35% Ja, et gratis månedskort 11% 3 mdr. gratis medlemsskab 54% Nej, ikke relevant 38% Ja, valgte det der bedst kunne betale sig 62% Blandt de medlemmer indmeldt i kampagneperioden og tiden lige (maj-juni måned 2005) efter har 2/3 (65 %) benyttet sig af et af de to kampagnetilbud, heraf langt af tilbuddet om 3 måneders gratis medlemskab (54 %), mens betydeligt færre har benyttet sig af tilbuddet om 1 måneds gratis kollektiv transport (11 %). Der er kun uddelt i alt 30 ud af de 100 gratis periodekort til alle zoner à 1 måned, som der var bevilling til. Årsagerne til dette vurderes at være følgende: For mange og måske endda de fleste var det økonomisk mere fordelagtigt at tage imod 3 måneders gratis medlemskab. Tanken med 1 måneds gratis transport var, at det nok ville være interessant for folk at kunne køre gratis fra Helsingør til Køge i en måned, men noget tyder på, at folk har været mere snusfornuftige. 62 % af dem, der tog imod et kampagnetilbud svarer, at de forinden havde overvejet, hvilket af de to tilbud, der var mest rentabelt for dem. Og har man normalt kun brug for at køre med kollektiv trafik i f.eks. 3-4 zoner, var de 3 måneders gratis medlemskab mere attraktivt. Det var især de 3 måneders gratis medlemskab, der blev promoveret gennem kampagnens gennemgående slogan Fri bil til alle buskunder, mens man skulle læse i kampagnefolderen eller kigge på kampagnewebsiden for at læse om tilbuddet om gratis kollektiv transport. En del synes, at det var for besværligt at tage imod kampagnetilbuddene og det gælder nok især tilbuddet om gratis kollektiv transport (se længere fremme). 22/27