Kommunenotat Samsø Kommune 2015
Befolkning og arbejdsmarked I modsætning til resten af landet, ramte den økonomiske krise først rigtig Samsø Kommune efter 2009. Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Samsø Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2010/2011. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været svagt faldende, mens ledigheden ligeledes er faldet i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige har imidlertid været svagt stigende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Samsø Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Samsø Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der 3.733 personer i Samsø Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at falde til 3.647 personer i 2040. I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige samt 19-65 årige forventes at falde med henholdsvis 8 pct. og 22 pct., mens aldersgruppen 66 år+ forventes af stige fra de nuværende 1.102 til 1.501 i 2040 svarende til en stigning på 36 pct. Det betyder samtidig, at de 19-65 åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 53,9 pct. til 43,2 pct. i 2040. Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de 19-65 åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i 2040. Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Samsø Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 39 pct. og 35 pct. Det samme gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 40 pct., og offentlig service beskæftiger 36 pct. Mens beskæftigelsesandelen inden for privat- og offentlig service samt industrien er lavere i Samsø Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget inden for landog skovbrug, fiskeri og råstofindvinding i Samsø Kommune. Det gælder således for 14 pct. mod 4 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. 2
Brancheudvikling I 2013 var der 1.565 arbejdspladser i Samsø Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var 1.735. Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 10 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Samsø Kommune mistede et stort antal arbejdspladser fra 2009 til 2010. I Samsø Kommune har der i den efterfølgende periode fra 2010-2013 været et svagt fald i antallet af arbejdspladser, hvilket også gør dig gældende for Region Midtjylland. Dog ses der på regionalt niveau en svag stigning i antallet af arbejdspladser fra 2012 til 2013, som ikke genfindes i Samsø Kommune, hvor der i samme periode var et svagt fald. Antal arbejdspladser i Samsø fordelt på brancher fra 2008 til 2013. Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2013 Samsø 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 279 256 225 218 218 213-66 -24% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 75 81 75 95 90 84 9 12% -22% Bygge og anlæg 119 119 110 122 108 103-16 -13% -17% Handel og transport mv. 454 467 459 436 415 417-37 -8% -5% Information og kommunikation 9 5 6 6 6 23 14 156% 3% Finansiering og forsikring 24 21 21 21 20 17-7 -29% -13% Ejendomshandel og udlejning 22 28 28 33 30 29 7 32% 11% Erhvervsservice 142 128 111 125 117 126-16 -11% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 526 548 562 509 505 470-56 -11% 2% Kultur, fritid og anden service 78 76 64 62 71 78-0% 2% Uoplyst aktivitet 7 2 3 6 6 5-2 -29% -46% I alt 1.735 1.731 1.664 1.633 1.586 1.565-170 -10% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for landbrug, skovbrug og fiskeri samt offentlig administration, undervisning og sundhed at arbejdspladser er gået tabt med henholdsvis 66 og 56 mistede arbejdspladser. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet (-29 pct.) samt finansiering og forsikring (-29 pct.). Der er endvidere tre brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden 2008-2013. Disse er information og kommunikation (156 pct.), ejendomshandel og udlejning (32 pct.) samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (12 pct.) samlet svarende til 30 arbejdspladser. Lav pendling I 2013 var der 197 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 12 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Samsø Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for handel og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Samsø fordelt på brancher. 2013 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Samsø Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 219 3 9 213 1% 4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 89 10 15 84 12% 17% Bygge og anlæg 111 3 11 103 3% 10% Handel og transport mv. 410 69 62 417 17% 15% Information og kommunikation 27 2 6 23 9% 22% Finansiering og forsikring 22-5 17 0% 23% Ejendomshandel og udlejning 29 2 2 29 7% 7% Erhvervsservice 139 8 21 126 6% 15% Offentlig administration, undervisning og sundhed 508 23 61 470 5% 12% Kultur, fritid og anden service 82 1 5 78 1% 6% Uoplyst aktivitet 5 - - 5 0% 0% I alt 1.641 121 197 1.565 8% 12% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 3
Samtidig er der 121 af de ansatte på arbejdspladserne i Samsø Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 8 pct. af arbejdspladserne i Samsø Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for handel og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Samsø Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt frem mod 2013. Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk. Dog er beskæftigelsen blandt de med arbejdssted i kommunen faldet mere end de med bopæl i kommunen. Beskæftigelsen blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen er således faldet med 19 pct., mens beskæftigelsen blandt personer med bopæl i kommunen er faldet med 17 pct. Faldende ledighed I Samsø Kommune begyndte ledigheden at stige fra midten af 2009. Den toppede i januar 2011, hvor ledigheden i Samsø Kommune nåede 10,4 pct., hvilket er markant højere end i Region Midtjylland, hvor ledigheden i februar 2010 toppede på 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet i både Samsø Kommune og i Region Midtjylland i øvrigt. I april 2015 var ledigheden i Samsø Kommune således på 6,5 pct., mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4
I absolutte tal var der 98 ledige i Samsø Kommune pr. april 2015. Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer, hvor der er 49 ledige svarende til en ledighedsprocent på 15,5 pct. Den højeste ledighedsprocent findes imidlertid blandt medlemmer af Byggefagenes a-kasse, som ligger på 22,1 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er medlemmer af Det Faglige Hus A-kasse, Fødevareforbundet (NNF) samt Min a-kasse. Endvidere er gruppen af ikke-forsikrede relativt stor med 19 ledige. Omvendt er der også a-kasser med et relativt lavt ledighedsniveau herunder Funktionærer og Tjenestemænd, Metalarbejdere samt Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) som alle har en ledighedsprocent på under 3 pct. Derudover har Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A), Danske Sundhedsorganisationer (DSA), El-faget, Frie Funktionærer (FFA), Funktionærer og Servicefag, Journalistik, Kommunikation og Sprog, Teknikere samt Økonomer (CA) alle 0 pct. ledighed i Samsø Kommune. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Samsø Kommune er, i modsætning til de øvrige kommuner i regionen, ikke faldet i takt med den faldende ledighed. Den er derimod steget med 19 pct. fra 16 langtidsledige i januar 2013 til 19 i december 2014. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2010 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen fortsat er svagt faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 5 pct. fra 2009 til 2010 samt faldet på 6 pct. fra 2011 til 2012. Herefter stiger arbejdsstyrken imidlertid med 1 pct. frem mod 2013, hvor den består af 1.572 individer. 5
Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en tredobling fra januar 2012 til februar 2015. 6
Personer på offentlig forsørgelse I Samsø Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, højere end i Region Midtjylland, men det seneste år har antallet været faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Samsø Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Samsø Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en relativt stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Samsø Kommune er højere end det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Samsø Kommune ligeledes får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var 601 fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Samsø Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 4 pct. til 579 svarende til 25,7 pct. af kommunens 16-66 årige. Til sammenligning var antallet i regionen faldet med 3 pct. Andelen af 16-66 årige, der modtager offentlige ydelser i Samsø Kommune, er dog væsentligt højere end regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 2013 - dec. 2014. Samsø Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt 601 26,7 579 25,7-22 -4% -3% A-dagpenge 73 3,3 58 2,6-15 -21% -12% Særlig uddannelsesydelse 5 0,2..... Arbejdsmarkedsydelse.. 4 0,2... Kontanthjælp 62 2,7 47 2,1-15 -24% -34% Uddannelseshjælp 22 1,0 23 1,0 1 5% -3% Revalidering 11 0,5 13 0,6 2 18% -13% Forrevalidering 1 0,0 1 0,0.. -16% Sygedagpenge 59 2,6 52 2,3-7 -12% -3% Jobafklaringsforløb....... Ressourceforløb.. 9 0,4.. 302% Ledighedsydelse 24 1,1 16 0,7-8 -33% -3% Fleksjob 61 2,7 66 2,9 5 8% 8% Førtidspension 199 8,8 197 8,7-2 -1% -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 2014 - dec. 2014 Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, ansatte i fleksjob samt modtagere af a-dagpenge. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordning ligesom flere er kommet i revalidering. Modsat er antallet af dagpengemodtagere og personer på ledighedsydelse faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig ligeledes gældende på regionalt niveau, dog har der fra 2013 til 2014 været en markant tilgang til personer i ressourceforløb i Region Midtjylland, hvilket ikke gør sig gældende i Samsø Kommune. Omvendt har der været markant tilgang til personer i revalidering i Samsø Kommune, hvilket ikke er tilfældet i regionen. 7
A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til marts 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden julinovember 2014 er antallet forholdsvis stabilt, men i den sidste måned af 2014 er der igen en stigning i antallet af a- dagpengemodtagere. Samme mønster genfindes i øvrigt på regionalt niveau, dog gælder det ikke det stigende antal a- dagpengemodtagere i den sidste måned af 2014. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse stiger frem mod oktober 2013, hvor 7 personer er modtagere af ydelsen. Herefter falder antallet i takt med, at antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse stiger, og i december 2014 er der 5 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 96 personer i januar 2013 til 62 personer i december 2014 svarende til et fald på 35 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 64 kontanthjælpsmodtagere i Samsø Kommune, mens der i december samme år var 62. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014. Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 44 personer, mens 22 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder efterfølgende med yderligere 27 pct. frem mod august 2014, hvorefter antallet stiger med 50 pct. frem mod april 2015, hvor 48 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp er der en stigning på 14 pct. i perioden januar 2014 til april 2015, hvor 25 personer er modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april 2015 73 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 11 pct. siden januar 2014. Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8
Kontanthjælp - visitation Af de 48 kontanthjælpsmodtagere i Samsø Kommune, april 2015, er 47 pct. visiteret jobparate, mens 53 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er markant højere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret jobparate. 13 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Samsø Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 33 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 25 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 28 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er markant højere end både det regionale gennemsnit på 9 pct. og landsgennemsnittet på 7 pct. Omvendt er 16 pct. visiteret uddannelsesparat i Samsø Kommune, hvilket er lavere end det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt mindre i Samsø Kommune med 56 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Samsø Kommune er lidt anderledes end den regionale og nationale fordeling. Andelen af unge mellem 16-19 år, som modtager uddannelseshjælp, er relativt stor sammenlignet med resten af regionen og på landsplan. Således tilhører 25 pct. af de unge denne aldersgruppe mod 18 pct. i regionen og 17 pct. på landsplan. Andelen af unge mellem 20-24 år er med sine 63 pct. ligeledes højere end i regionen og på landsplan, hvor den udgør 50 pct. Den ældste gruppe, de 25-29 årige, udgør derimod kun 13 pct. i Samsø Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. I Samsø Kommuner er modtagere af uddannelseshjælp således relativt unge sammenlignet med Region Midtjylland og på landsplan. 9
Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 0 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september 2014 6,5 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 60 personer i januar 2013 til 47 i marts 2015. Procentuelt et fald på 22 pct., hvilket er højere end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Samsø Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er de største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorierne match 3: midlertidig passiv (-100 pct.) og match 1: jobklar (-40 pct.). I kategorien match 2: indsatsklar er der blevet 33 pct. færre sygedagpengemodtagere. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar-februar 2013 falder antallet af personer på revalidering, hvorefter antallet stiger frem mod oktober 2014, hvor antallet af personer på revalidering er 15. I marts 2015 er antallet af personer dog faldet til 13. Antallet af personer på forrevalidering ligger i hele perioden mellem 0-1 person. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 14. I Samsø Kommune er ingen borgere imidlertid i jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen. 10
Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 28 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 11 pct. i Samsø Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 33 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Samsø Kommune ses en stigning i tilgangen til førtidspension fra januar 2012 til januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Herefter er der et markant fald frem mod februar 2014 i Samsø Kommune falder tilgangen med 62 pct., hvilket er det samme som i Region Midtjylland i perioden januar 2013 til april 2014. Fra starten af 2014 og frem til marts 2015 stiger tilgangen til førtidspension imidlertid med 160 pct., mens der i regionen fra april 2014 til april 2015 sker en stigning på 26 pct. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. I Samsø Kommune er der i samme periode sket en stigning i tilgangen for borgere over 40 år på 57 pct. I perioden januar 2012 til april 2015 har ingen borgere under 40 år fået tilkendt førtidspension i Samsø Kommune. 11
Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 32,4 pct. af virksomhederne i Samsø Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 28,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret på Samsø, og 5,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Samsø Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Samsø Kommune er højere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 2014. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 44,4 pct. af de langtidsforsørgede i Samsø Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er markant højere i Samsø Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 2007 et niveau på 425.778 individer efter at have været næsten konstant stigende siden 1980. Efter 2007/2008 faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca. 15.000 personer til et niveau omkring 410.000. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 13
Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden 2008-2013 mistede Østjylland 18.659 arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme 19.880. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748 personer, mens 9.911 personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med 3.693 personer, mens hele 16.187 personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på 15.812 individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt 6.197 individer. Endelig er udviklingen i perioden 2012-2013 isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 2012-2013, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i 2012-2013, og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 14