Danmarks Optikerforening November 2011 Nr. 6

Danmarks Optikerforening November 2011 Nr. 6

Silmo Gold Award 2011 for LINDBERG Horn i kategorien innovation og teknologi Tak til vore trofaste kunder som besøgte os på Silmo i Paris. Vi glæder os til at se jer i 2012 i München, Milano og New York!

LEDEREN 3 Refraktionerende modehandlere! I synspunkt i»oftalmolog«september 2011 er overskriften»patienten i fokus?«. gør Jørgen Bruun-Jensen opmærksom på det helt urimelige i, at der ikke gøres en effektiv indsats mod»unødvendigt synstab«. Danmarks Optikerforening er helt på linje med denne holdning. Det er vigtigt, at patienten kommer i fokus, og at man sørger for, at motivere så mange som muligt til regelmæssigt at få foretaget en synsfunktionsundersøgelse. Undersøgelsen skal omfatte en generel undersøgelse af synsevnen, men der skal også lægges vægt på og en undersøgelse af synsfeltet, fordi en sådan undersøgelse kan afsløre indikationer på mange øjensygdomme, der kan føre til unødvendige synstab. Man bør allerede i dag kunne forvente af sin optiker/optometrist, at der ved en synsundersøgelse foretages en fuld funktionsundersøgelse af øjnene. Optikerens/optometristens arbejdsområde er i dag allerede defineret, men bestemmelse kunne godt trænge til en revision. Det er trods alt 17 år siden, optikeren blev autoriserede. Dengang var grundlaget for loven en erhvervsuddannelse, men uddannelsen er siden ændret til en mellemlang videregående uddannelse. Der kunne således være behov for at se på optikerens/ optometristens virksomhedsområde igen, ikke alene på baggrund af uddannelsesændringen, men også fordi den teknologiske udvikling har gjort det væsentligt nemmere at undersøge og opdage sygdomstilstande. Der er i dag generelt et velfungerende samarbejde mellem optiker/optometrist og øjenlæge. Enkelte steder kunne det blive bedre, og det er i lige så høj grad øjenlægernes manglende lyst til at dele deres oplysninger med optikeren/optometristen, der er årsag til det manglende samarbejde. Disse få øjenlæger har netop et billede af optikeren som en refraktionerende modehandler. Ja, Bruun-Jensen. Vi vil gerne være med til at sætte patienten i fokus og reducere unødvendige synstab. Det kræver dog, at det samlede sundhedsvæsen inklusiv øjenlægerne respekterer os som autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt virksomhedsområde. oftalmolog 2 September 2011 Patienten i fokus? Patienten i fokus? At forebygge øjensygdomme er af stor betydning. Det kræver en intensiv og vedvarende dt i kommunen information af store befolkningsgrupper. Men lige så vigtigt er det at opdage patienter ukker, kolesterol og vejledning om kost med synstruende sygdomme så tidligt, at behandling kan give diss dheds-busser kunne jo også udrustes til at foretage forskellige synsprognose. funktionsundersøgelser af synet. Hvad så med optikerne? At forebygge øjensygdomme er af stor betydning. Det kræver en intensiv og vedvarende information af store befolkningsgrupper. Men lige så vigtigt er det at opdage patienter med synstruende sygdomme så tidligt, at behandling kan give disse patienter en god synsprognose. Den store risiko for mange menneskers syn er hjernens filling in i synsfeltet. Selv meget store synsfeltdefekter i det peri-centrale og perifere synsfelt kan hjernen udfylde, uden at patienten får subjektive symptomer. Det betyder, at mange patienter med glaucom, retinasygdomme og neuro-oftalmologiske sygdomme ofte opdages meget sent og får en dårlig synssprognose. Vi ved ikke, om optikerne har viljen til større faglighed, eller om de stadig ønsker at være refraktionerende modehandlere. Hvis optikerne vil være en del af sundhedssystemet, må de nu forklare, hvad det er for opgaver, de mener at kunne løse og med hvilken faglig kvalitet. Måske bliver det nødvendigt at kunne definere optikeres og optometristers fagområde, som vi kender det fra andre lande. En stor del af disse patienter kunne opdages ved at foretage en funktionsundersøgelse af synsfeltet. Men hvem skal gøre det? Øjenlægerne har ikke selv kapacitet til at undersøge så mange mennesker. Men alle øjenlæger kunne jo ansætte 4-5 optikere. Det er kommunerne, som skal sørge for at forebygge sygdomme. Nogle kommuner har aktuelle planer om at udruste flere store busser, som kan flyttes rundt i kommunen og tilbyde patienter at få målt blodtryk, blodsukker, kolesterol og vejledning om kost og motion. Disse sundheds-busser kunne jo også udrustes til at foretage forskellige funktionsundersøgelser af synet. Men optikerne burde kunne påtage sig nogle opgaver, så patienter med synstruende sygdomme kunne opdages tidligt. Desværre tabes mange patienter på grund af den historiske mistillid mellem optikere og øjenlæger. Hvad så med optikerne? Det er patienten, som burde være i fokus. Patienten, optikeren og øjenlægen kan ikke blive ved med at acceptere unødvendigt synstab. Jørgen Bruun-Jensen... Vi ved ikke, om optikerne har viljen til større faglighed, eller om de stadig ønsker at være refraktionerende modehandlere. Hvis optikerne vil være en del af sundhedssystemet, må de nu forklare, hvad det er for opgaver, de mener at kunne løse og med hvilken faglig kvalitet. Måske bliver det nødvendigt at kunne definere optikeres og optometristers fagområde, som vi kender det fra andre lande. Men optikerne burde kunne påtage sig nogle opgaver, så patienter med synstruende sygdomme kunne opdages tidligt. Desværre tabes mange patienter på grund af den historiske mistillid mellem optikere og øjenlæger. Det er patienten, som burde være i fokus. Patienten, optikeren og øjenlægen kan ikke blive ved med at acceptere unødvendigt synstab. Jørgen Bruun-Jensen Oftalmolog udkommer fire gange årligt og redigeres af nordiske øjenlæger for at informere om emner af fælles interesse for øjenlægerne i Norden, praktiserende såvel som forskere. Tidsskriftet er reklamefinansieret. Distribueres gratis til samtlige øjenlæger i Norden, og til abonnerende optikere og institutioner. Artiklernes synspunkter er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Kollegiale annoncer på maks. fire-fem linier kan indrykkes mod betaling af 500 kroner ekskl. moms. SYNSPUNKT Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening LÆS HELE SYNSPUNKT PÅ: WWW.OPTIKERFORENINGEN.DK/OPTIKER

model: 2447 ABBY design: anna mälstad www.scandinavianeyewear.com

INDHOLD 5 12 34 3 6 12 16 22 26 28 32 34 40 44 48 50 52 54 Leder Kontaktlinsemarkedet i Danmark sammenlignet med resten af verden Og vinderen er Silmo et mekka for individualister På vej til Synsfelt Kontaktlinsekonferencen Kan kontaktlinser være en god løsning for børn og teenagere? Kunsten at spise i blinde En studietur med fokus på det perifere syn Danmarks Optikerforenings nye VT- afdeling Syn & Trafik Produktnyt Branchenyt Nyt fra uddannelsesudvalget Kursus/kalender 16 Forsiden Optiswiss byder de danske optikere velkommen i webshoppen. Den direkte adgang til hightech/ swiss made brilleglas. I osshop findes et komplet brilleglassortiment til attraktive priser, der kan også nemt bestilles formslibede sportsbrilleglas til diverse brands. Kontakt Optiswiss på tlf: 89 88 88 88. 28

6 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Kontaktlinsemarkedet i Danmark sammenlignet med resten af verden AF OLE RAVN, UNDER- VISER, OPTOMETRIST, MSC(OPTOM), OPTIKERHØJSKOLEN Danmark har siden 2006 deltaget i International Contact Lens Prescribing, som er en international undersøgelse af kontaktlinsemarkedet og anvendelsen af kontaktlinser. En gang om året modtager butikker og klinikker et spørgeskema, og mange har været så venlige at deltage i undersøgelsen. Tak til de mange der har taget sig tid til at deltage. Artiklen er et forsøg på at fortælle om resultaterne af jeres ulejlighed. Formål med undersøgelsen Ud over at gøre en årlig status over marked og tilpasningsmønster er der to hovedformål med undersøgelsen. Det ene er over tid at kunne følge udviklingen i brug af kontaktlinser i det enkelte land og i verden som helhed. Det andet formål er at kunne sammenligne tilpasningsmønstrene landene imellem. Som optometrist kan man sammenligne sine egne tilpasninger med andre danske optometristers tilpasninger. Tilpasser man flere eller færre formfaste kontaktlinser? Hvor mange døgnlinsebrugere har de andre sat i gang? Ikke for at vi alle skal gøre det samme, patientsammensætningen er forskellig osv., men det kunne være en lejlighed til at reflektere over sine egne tilpasningsvaner. Viser det sig, at man tilpasser mange flere silikonehydrogellinser (SH-linser) end den gennemsnitlige danske optometrist, kan det være et udslag af et bevidst valg, man har gjort, at disse linser er bedre! Kan det være en tilfældighed næppe? I løbet af årene ændrer markedet for kontaktlinser sig, og ligeledes måden kontaktlinserne anvendes på. Den danske optometrist kan sammenligne sin egen udvikling med den generelle udvikling i Danmark. Når andre bruger flere og flere flerstyrke-kontaktlinser, hvorfor kan jeg så ikke få det til at fungere? Kan vi i Danmark lade os inspirere af, hvad man gør i andre lande? Man kan undre sig over, at hollandske optometrister år efter år tilpasser hver fjerde patient med formfaste linser. Ved danske optometrister noget, deres hollandske kollegaer ikke ved, eller kan hollandske optometrister noget deres danske kolleger ikke kan? Ud over det, der kan betegnes som optometriske kernekompetencer så som viden om optik, design, materialer, fysiologi, patologi osv., med de forskelle der nu en gang er pga. geografiske, genetiske og kulturelle forskelle landene imellem, er der også andre interesser i spil. Tænk blot på den indflydelse forbrugernes økonomiske formåen kan have i valget af kontaktlinser, eller den ændring der bl.a. i Danmark er sket med ledelsen af optometristerne i løbet af den seneste generation. Før var det typisk små enheder, ejet og ledet af en optometrist, til nu at være domineret af store kæder med professionel ledelse. Undersøgelsen Den internationale undersøgelse blev første gang gennemført i 2001. Dengang som nu under ledelse af professor Philip Morgan, Eurolens Research, Manchester Universitet, Storbritannien (Morgan et al 2011). Danmark har været med siden 2006. De to første år var det Svend- Erik Runberg, Optikerhøjskolen, der stod for den danske del af undersøgelsen. Siden 2008 har det været artiklens forfatter. Der er tale om en tværsnitsundersøgelse vha. et spørgeskema. Spørgeskemaet er fælles for alle lande, dog oversættes spørgeskemaet til det enkelte lands sprog. Spørgsmålene kan ses på fig. 1 Over årene er skemaet ændret og udvidet en smule, efterhånden som der er forsvundet linsetyper eller kommet nye linsetyper til. Hvert forår tilstræbes det at udsende spørgeskemaet til 1.000 optometrister i hvert land. I mindre lande, som fx Danmark, hvor der ikke kan findes 1.000 adresser, nøjes man med færre. I de fleste lande, heriblandt Danmark, er spørgeskemaet på papir og postvæsenet bringer frem og tilbage. Enkelte lande er begyndt at gøre det elektronisk. Udvælgelsen af optometristerne er op til indsamleren i det enkelte land. Hvert skema er strengt personligt, men må meget gerne kopieres, så flere kontaktlinsetilpassere kan deltage.

>> 7 Fig. 1 Spørgeskema fra Danmark for 2010. Undersøgelsen er fuldkommen anonym for optometrist såvel som for forretning/klinik og evt. kæde. Det kan på ingen måde lades sig gøre at identificere respondenten. Dette sikres ved at spørgeskemaet returneres i en neutral, frankeret svarkuvert. På skemaet skal optometristen redegøre for de første 10 kontaktlinsetilpasninger efter modtagelsen af skemaet. Der spørges til patientens køn og alder, om det er nytilpasning eller gentilpasning, hvilke linser der blev tilpasset og forventet anvendelse af kontaktlinserne. Den danske indsamling har fra 2006 til 2010 været baseret på Randes Tekniske Skoles kartotek over mulige praktikpladser for optometrister i Danmark. Der er ca. 300 adresser i databasen. Udgifter til papir, tryk og forsendelse er betalt af Optikerhøjskolen. Når spørgeskemaerne er samlet sammen nationalt, sendes de til enten Manchester, Storbritannien eller Waterloo, Canada, hvor data indtastes og bearbejdes. Den færdige rapport offentliggøres det følgende år i januar udgaven af Contact Lens Spectrum. Rapporten kan gratis læses på hjemmesiden www.clspectrum.com. Søgefeltet på forsiden fungerer desværre ikke godt, vælg i stedet fanen Archive og søg. Hvis man under Forfatter søger på»r«giver det få og korrekte svar (august 2011). Undersøgelsens omfang I 2001 deltog Australien, Canada, Grækenland, Holland, Norge og Storbritannien. I årenes løb er Grækenland faldet fra, mange flere lande er kommet til og andre faldet fra. I 2010 var antallet af lande oppe på 27. Der er lande fra Asien, Australien, Europa og Nordamerika. For en fuldstændig liste se referencen The International Contact Lens Prescribing Survey Consortium. Danmark kom med fra 2006. Antallet af rapporterede tilpasninger er steget med antallet af lande, som er med i undersøgelsen. Rapporten fra 2001 var baseret på 6 lande og 7.515 tilpasninger, i 2010 var antallet 27 lande og 24.642 tilpasninger. Som man kan se ca. 1.000 tilpasninger pr. land. Det svinger dog meget fra Nepals 60 tilpasninger et enkelt år til Japans ca. 4.500 årligt. Danmark leverede i 2010 297 tilpasninger. Det højeste antal var 700 tilpasninger i 2007. Resultater Patienternes køn og alder Hvis man ser på gennemsnit for alle lande, er 2 ud af 3 patienter kvinder, og tallet ligger meget konstant år efter år. Mindst overvægt af kvinder findes i de nordiske lande, Israel og

8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Italien. Absolut laveste overvægt af kvinder (57 %) blev fundet i Danmark i 2006. I 2010 var patienternes gennemsnitsalder for alle landene 30,9 år, og tallet er forholdsvis konstant over 9-års perioden. De ældste patienter findes næste hvert år i Storbritannien, som også toppede i 2010 med 34,9 år. Gennemsnitsalderen for de danske patienter ligger på 33,6 år. Lidt over gennemsnittet, men lidt under de britiske»oldinge«. Fordelingen mellem ny- og gentilpasninger For verden som helhed var andelen af nytilpasninger i 2010 35 %. Danmark havde en andel af nytilpasninger på 39 %, og det er ikke kun et enkelt år, Danmark ligger højt. For årene 2006-10 har andelen af nytilpasninger i verden, i gennemsnit været som i 2010, mens gennemsnittet for Danmark i den samme periode har været 43 %. Fortolkningen af alder og andel af nytilpasninger er ikke ligetil. I Danmark og Storbritannien, i modsætning til Østeuropa og Asien, har kontaktlinser været udbredt i mange år, og patienternes gennemsnitsalder må forventes at være højere, hvilket passer med observationerne. Hvis der er flere ældre patienter, skulle man formode, at der ville være flere gentilpasninger, men det er ikke tilfældet i Danmark. En mulig forklaring kunne være, at presbyopikorrektion med kontaktlinser begynder at fylde mere i undersøgelsen, og vi i Danmark er længere fremme med denne korrektionsform? Og så må det skyldes, at en stor del af disse patienter først begynder med kontaktlinser som presbyope. Linsetyper Andelen af formfaste linser, corneal og scleral udgjorde for verden som helhed i 2010 9 %. Flere lande, bl.a. Australien rapporterede 0 %. Højest andel formfaste linser blev tilpasset i Holland, hvor de udgjorde 24 % af det samlede antal linser. I Danmark udgjorde denne linseform 1 %. Over 9-årsperioden er den gennemsnitlige andel af formfaste linser faldet fra lidt over 10 % til under 10 %. Materialer Fig. 2 Materialer til bløde kontaktlinser for verden og Danmark i 2010 Udskiftningsfrekvens Fig. 3 Udskift af bløde kontaktlinser for verden og Danmark i 2010 Korrektionstype Fig. 4 Type af optisk korrektion i bløde linser for verden og Danmark i 2010

>> 9 Prebyopi og kontaklinser Holland har alle årene ligget meget højt med andel af formfaste linser, et enkelt år helt oppe på 31 %. I Danmark har andelen ligget fra 1-3 %, med 2009 som undtagelsen, her var andelen 8 %. Det ene år, med meget høj andel, må nok antages at være undtagelsen. Hvis der et enkelt år er en eller to optometrister, der fører mange formfaste kontaktlinser på deres skema, kan det pga. den relativt lille andel, formfaste linser udgør fremkalde det store udsving. Fig. 5 Korrektion til presbyopekontaktlinsebrugere i verden og Danmark i 2010 Bløde linser I undersøgelsen inddeles bløde linser efter vandindhold, se fig. 2 2010 var det første år hvor silikonehydrogel på verdensplan blev det mest tilpassede materiale. 51 % af alle bløde kontaktlinser var i SH-materiale. Udviklingen i 9-års perioden har været en afvikling af lavvæskeholdige linser, først erstattet af mellem- og højvæskeholdige hydrogelmaterialer og nu med SH-materialer. Lavvæskeholdige hydrogellinser (phema) linser kom i 2010 ned på 7 %. Det er især lande som Kroatien og Rumænien som stadig tilpasser denne linsetype. Danmark er lidt foran resten af verden med afviklingen af lavvæskeholdige linser. I 2010 var vi kommet ned på 2 %. Andelen af SH-linser var 32 % og resten på mellem- og højvæskeholdige hydrogellinser. Altså noget bagefter resten af verden mht. SH-materialer. Det er næppe fordi, danske optometrister ikke anerkender SH-materialernes overlegne fysiologiske kvaliteter, men endagslinser udgør en stor andel af det danske marked, og kombinationen af endagsbrug og SH-materiale er kun lige begyndt. Udskift Udskift af bløde linser inddeles i 1-dags, 1-2 uger, 1 mdr., 3-6 mdr., årligt og ikke planlagt. I 2010 var den hyppigste udskiftningsfrekvens en gang om måneden fulgt af dagligt skift og med 1-2 ugers skrift på tredjepladsen. Sjældnere skift anvendes stadig af 9 % af alle. Se fig. 3 Hvis man vil skifte sine linser en gang om måneden, vil man være blandt ligestillede i Portugal, hvor månedsskift udgjorde 78 %. I Hong Kong foretrækker flest, 75 % at skifte linser hver dag, og i Kroatien skifter 65 % linser med 1-2 ugers mellemrum. 3-6 måneders udskift sås i Sydkorea, hvor det udgjorde 55 %. Årligt udskift havde størst andel i Kina med 21 %. Over de seneste år er der sket meget små forandringer for verden som helhed. Andelen af endagsskift er ganske svagt stigende. Skift sjældnere end 1 mdr. udgør fortsat små 10 % og synes ikke at være til at udrydde helt. Forskellene landene imellem kan måske forklares med økonomiske muligheder. Hyppigere skift er ofte forbundet med større omkostninger, men også forskelle i valg af materialer spiller ind. Portugal har en høj andel af SH-linser, disse er typisk ikke til dagligt udskift, og det kunne være forklaringen på at Portugal ligger højest med månedsskift. For Danmarks vedkommende i 2010 var rækkefølgen lidt anderledes. Her var flest på endagsskift, 62 %, og det er mere end dobbelt så stor andel som den næststørste gruppe, månedsskift. 10 % skifter linser med 1-2 ugers mellemrum, og der er ingen rapporter om sjældnere skift. Danmark lå i 2010 og har hele tiden ligget, højere end gennemsnittet med andel af endagslinser. Højest lå vi i 2008 med 64 %, som dengang var verdensrekord. 2009 og 2010 har ligget lidt lavere, så måske er endagslinser på vej nedad? Hvis det er tilfældet, skal forklaringen måske findes i den relativt høje andel af presbyopikorrektioner, som efterhånden er kommet til. Hvis der her vælges flerstyrkelinser, er det vanskeligt at kombinere med dagligt udskift. Er det blot et spørgsmål om tid før presbyopikorrektion og den danske optometrists yndling endagslinsen kan forenes? Sjældnere skift end månedsskift har næsten ikke været registreret i Danmark siden 2006. Plejesystem i 2010 anvendte 88 % i verden og 86 % i Danmark af de, der ikke skifter deres bløde linser dagligt alt-ien væskesystemer. De resterende anvendte især 1-trins brintoverilte systemer. Dag eller døgnbrug Af de, der i 2010 anvendte bløde linser i verden, gjorde 7 % det til døgnbrug. Andelen ser ud til at være svagt faldende over de seneste år. Topscorer mht. døgnbrug er Norge med 31 % af blødlinsebrugerne. Da der kun bliver tilpasset 1-2 % formfaste linser i Norge, er det i praksis også 31 % af kontaktlinsebrugerne, som er døgnbrugere. Norge ligger hvert år med en høj andel af døgnbrug, til forskel fra andre lande, der kan ligge højt et enkelt år, men så falder tilbage igen. For lande, der ligger højt et enkelt år, kunne man spekulere på, om det kunne være

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN introduktion af nye SH-linse, med fornyet mulighed for døgnbrug som optometristerne prøver af, for derefter at vende tilbage til dagbrug? Mønstret i Norge er at sætte nytilpasninger i gang med dagbrug, og så gentilpasse med døgnbrug. Af tilpasninger til døgnbrug var i gennemsnit 78 % i SH-materiale. Dette dækker over store forskelle, fra 100 % i Slovenien til 0 % i Kina. Anvendelse af SH til døgnbrug har i landene som helhed ikke ændret sig i 9-års perioden. Forklaringen kunne være, at der på trods at en stigende anvendelse i mange lande, er kommet nye kontaktlinselande med i undersøgelsen, og disse endnu ikke er kommet i gang med SH-linser. For Danmarks vedkommende udgjorde andelen af blødlinsebærere, der i 2010 benyttede sig af døgnbrug, 6 %. I 2006 og 2007 var andelen henholdsvis 11 % og 13 %. De seneste tre år har andelen ligget som i 2010, så der synes at være en faldende tendens. I Danmark ses samme tilpasningsmønster som i Norge. Nye kontaktlinsebrugere sættes i gang på dagbrug og først ved gentilpasning ændres til døgnbrug. Anvendelse af SH-linser til døgnbrug i Danmark efterlader et lidt uklart billede. I 2009 var 90 % af danske døgnbrugere tilpasset med SH-linser, men i 2008 og 2010 var andelen kun 71 %. Norge er tæt på os geografisk og samfundsmæssigt, så det er fristende at sammenligne sig med Norge, men der er tydeligvis store forskelle, som ikke umiddelbart lader sig forklare. Korrektionstype På fig. 4 ses, hvordan bløde kontaktlinser fordeler sig efter type af korrektion. Korrektionerne er opdelt som sfærisk, torisk, presbyopi og andet. Andet er især farvede kontaktlinser. For alle landene samlet er sfærisk styrke den største gruppe. Topscorer for sfæriske linser er Slovenien med 91 %. For toriske linser er det Hong Kong med 42 %, for presbyopikorrektion Sverige med 36 % og for farvede linser Taiwan med 24 %. Forholdet mellem sfæriske og toriske ligger meget konstant over årene, tilsammen falder de lidt, da andelen af presbyopikorrektion er svagt stigende i perioden. I 2010 var Danmark på linje med resten af verden med sfæriske linser. Toriske linser lå lavere, mens presbyopikorrektion lå højere med 22 % og endeligt farvede linser på 2 %. Forholdet mellem sfæriske og toriske linser har svinget med 2010 som året med den laveste andel toriske linser. Der er en stigende tendens mht. presbyopikorrektioner. Farvede linser ligger hvert år på 1-2 %. Korrektion af presbyope Hvis man alene ser på de presbyope patienter, her defineret som værende ældre end 45 år, tilpasset med bløde linser fremgår det af fig. 5, at de fleste, 48 % blev korrigeret med flerstyrkelinser, 11 % med monovision. Resten blev ikke korrigeret for deres presbyopi med kontaktlinser, men kun for deres afstandssynsfejl. I Danmark blev lidt færre presbyope, 41 % korrigeret med flerstyrkelinser. Andelen af presbyope korrigeret vha. monovision var næsten dobbelt så stort, 20 %, som gennemsnittet for de andre lande. Andelen af patienter, som ikke fik deres presbyopi korrigeret med kontaktlinser, er som for verden som helhed. Fremtiden I 2011 blev der for første gang spurgt til linser, der hæmmer myopiudviklingen. Forventningen var, at der ikke ville blive fundet nogen, men ved at spørge fra nu af kan man Referencer Morgan, PB m. fl., 2011,»International Contact Lens Prescribing in 2010; Contact Lens Spectrum«, Contact Lens Spectrum, Jan. 2011. www.contactlensspectrum.com/article. aspx?article=105084 [cited 25-8-2011] The International Contact Lens Prescribing Survey Consortium: Philip B Morgan, United Kingdom; Nathan Efron, Australia; Craig A Woods, Canada; Joseph T Barr, United States of America; Vadim Belousov, Russia; Jolanta Bendoriene, Lithuania; Aris Chandrinos, Greece; Nir Erdinest, Israel; Philip Fine, Israel; Martha Y Gonzalez, United States of America; José Manuel González-Méijome, Portugal; Hans- Jürgen Grein, Germany; Christina N Grupcheva, følge linsetypens udbredelse geografisk og over tid hvis der bliver en udvikling? Forventningerne slog til i Danmark, her blev ikke rapporteret nogen i 2011. Norge gik, for første gang i 2011, bort fra papirspørgeskemaer udsendt med postvæsenet og anvendte i stedet en hjemmeside, hvor optometristerne selv skulle hente spørgeskemaet. Det har reduceret portoudgifterne, men også halveret antallet af besvarelser. Reduktion i portoudgifterne vil vi også gerne opnå i Danmark, men i første omgang forsøger vi at gøre det ved at bede kæderne om at sende skemaet med, når de alligevel sender til afdelingerne. Undersøgelserne fortsætter, og forhåbentligt vil I også tage godt imod spørgeskemaerne i 2012? Jo flere, der vil tage sig tid, jo mere troværdige bliver resultaterne, så vi sammen kan fortsætte med at blive klogere af og på, hvad de andre går og laver. Forfatter kan kontaktes på or@dcovs.dk Bulgaria; Magne Helland, Norway; Hreinn Ingi Hreinsson, Iceland; John Hsiao, South Korea; Lee Kai Hung, Singapore; Motozumi Itoi, Japan; Deborah Jones, Canada; Razmig Knajian, Lebanon; Carla J Mack, United States of America; Edoardo Marani, Italy; Sebastian Marx, Germany; Giancarlo Montani, Italy; Jason J Nichols, United States of America; Alex Ong, Singapore; Alice Pesinova, The Czech Republic; Geraint Phillips, New Zealand; Simona Radu, Romania; Ole Ravn, Denmark; Svend-Erik Runberg, Denmark; Jacinto Santodomingo, Spain; Mirna S Silih, Slovenia; Kah-Ooi Tan, Singapore; Inga-Lill Thunholm-Henriksson, Sweden; Ioannis G Tranoudis, Greece; Eef van der Worp, The Netherlands; and Edit Vodnyanszky, Hungary.

>> E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr å gs os, men o ioner fra ede koncepter! is v n u k ensart er ikke Det kræv mpen op mod de rå g a re k to til at tage og den s f os. e en del a oncepter, ranche er ikke v k li s b k ti t u a b d b ærk for ve ns dig selv, mange e ære ærlige, vores ed! ktive netv e re ra d e tt f a m a r t t s æ e V os v op m så træ ark s m Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r eller Alliance om Danm re e e e ti d m k p c g r o e ø O i i masse os og h erende... Feinschm nere din butik. V Kontakt 36 1904 revolution i to stærke spor, o t ti s lu e e o k m v ik optikere: n +45 21 789 re e g e t o d ll m a e o rk, r u n.c æ e s id fo tv d c iv e n ti 7 heden r et n for ku elt ind 45 2211 lliance-op Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel brands, h Jarl@a ce-optics.com + e e ll s ii ri g b R m g o rl e s te a ktør: J @allian Optics. B lig for butikker, velsen. De nyes Adm. Dire laus Kjær klaus em ple n o n r e e e lv p m K e s m m r: i kæ. Sa gså Direktø er slagord yk men o kun i udtr pter og services. og frihed faktisk ed. nce unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem, rs e rk To netvæ ker vi butikkens p k æ tr r, je med

12 FAGLIGT Og vinderen er De har modtaget to Oscarstatuetter og været med på den amerikanske månelanding i 1968. Der er tale om Carl Zeiss, der konstant bestræber sig på at være de bedste på deres område dem som andre kigger over skulderen. AF OLAV ARNKJÆR Da Neil Armstrong som det første menneske satte sin fod på månen i 1968, var det medbragte kamera et Hasselblad 500EL med en Carl Zeiss 5,5/60 mm Biogon linse. På senere missioner til månen anvendte NASA også Hasselblad kameraer med Carl Zeiss optik. å etagen nedenunder er der gang i maskinerne. Glas bliver slebet og centreret, og i hvert og et er der blevet laserindgraveret et lillebitte z. Optikeren har været på besøg i Malmø hos direktør Morten Kreutzmann til en snak om udviklingen af optik samt for at høre nogle af historierne og tankerne bag glasproducenten Carl Zeiss Vision. En fondsejet supertanker Gennem tiderne har Carl Zeiss været forbundet med optik af høj kvalitet. På mange områder, har de været trendsætterne, som andre virksomheder skuler til, når de skal finde ud af, hvad der rører sig på markedet. Og det er der ifølge Morten Kreutzmann flere gode grunde til. Noget af det helt centrale er, at virksomheden er 100 procent fondsejet, og det gør det muligt, at bruge ganske anseelige beløb på udvikling. Kreutzmann fortæller:»der er aldrig udbetalt udbytte af virksomheden, og det gør, at de penge vi tjener, dem bruger vi på at produktudvikle. Faktisk bliver 11 procent af koncernens omsætning brugt på optikrelateret forskning. Og viden bliver delt på kryds og tværs, så på den måde er vi en optisk supertanker.«banebrydende teknologi Der bliver altså brugt mange ressourcer på at være førende på sit felt, og det bliver kombineret med en indstilling om, at hvis noget kan gøres bedre, så gør man det.»zeiss er drevet af såkaldt bessermachen, siger Kreutzmann«og fremhæver særligt deres i. Profiler, der blandt andet kan måle fine optiske fejl i øjet.»normalt måler optikeren synet på en lysende hvid tavle, og derfor er pupillen altid begyndt at lukke. Med den her nye teknologi måler vi blandt andet synet i simuleret mørke, og det er med til, at vi kan optimere glassene«, forklarer direktøren. Carl Zeiss i. Profiler er blevet markedsført siden 2008, og maskine nummer 50 har for nylig fundet vej til de danske optikerbutikker. Ifølge Kreutzmann siger det noget om en sund indstilling hos mange af de danske optikere:»her har vi altså at gøre med nogle optikere, der vil levere bedre briller, end naboen gør.«og med Danmark som et foregangsland for utrolig mange tiltag i den optiske verden kommer det ikke

>> 13 bag på ham, at folk i den danske brillebranche er interesserede i at gøre det så godt som muligt. Samtidig er der noget, der tyder på, at den ekstra indsats betaler sig:»hos Zeiss kan vi se, at de optikere, der er aktive uden for deres åbningstid for eksempel til messer mm. det er også dem, der har den største succes.«sikkerhedsbriller med tilhørende glas er også en del af sortimentet hos Carl Zeiss Vision. Edvard Munchs maleri Skriget blev i 2004 stjålet fra Munch museet i Oslo. Da maleriet to år senere kommer tilbage er det svært beskadiget. Særlig mikroskopteknologi fra Carl Zeiss var med til at gøre restaureringen af værket mulig. Zeiss er et af de få mærker, der er kendt blandt forbrugerne, og derfor mærker vi en øget interesse for vores glas. Kvalitet vs. lavpris Hos Carl Zeiss Vision oplever man i øjeblikket en todeling af brilleglasmarkedet, hvor optikerne af forskellige årsager har været nødt til at vælge mellem kvalitet og billige produkter. Morten Kreutzmann fortæller:»jeg tror, det er en generel tendens, at optikerne enten forsøger at konkurrere med de billige udbydere eller vælger at satse på kvalitet og branding. Zeiss er et af de få mærker, der er kendt blandt forbrugerne, og derfor mærker vi en øget interesse for vores glas.«i tråd med en øget interesse for produktet oplever Morten Kreutzmann et paradigmeskift, hvor flere og flere interesserer sig for brilleglassene. Hidtil, forklarer han, har ni ud af ti forbrugere ikke haft nogen idé om hvilke glas de bar i deres briller.»man stolede på optikeren, og derfor var det ikke så væsentligt at kende glasset.«og med dagens forbrugere der både er langt mere oplyste og velovervejede inden de går ud og køber, end de var tidligere, er det godt for et stærkt brand som Carl Zeiss.»Det er lettere at sælge

14 FAGLIGT FAKTA: Carl Zeiss har vundet Oscarstatuetter i forbindelse med både Ringenes Herre og Shakespeare in Love. I begge tilfælde blev der stillet ganske specifikke krav til optikken, som Carl Zeiss var de eneste, der kunne levere. Alle billeder på Google Earth er taget med Carl Zeiss optik. I 1846 startede Carl Zeiss sit værksted med speciale i præcisionsmekanik i byen Jena i det tidligere Østtyskland. Carl Zeiss har netop udviklet revolutionerende brystkræftbehandling, hvor strålebehandling bliver foretaget under operation og kun en enkelt gang. Mere end 20 nobelprismodtagere har brugt Carl Zeiss mikroskoper til de nye landvindinger. En stolt Morten Kreutzmann fremviser den såkaldte i.profiler. Solskin på det blafrende flag foran Carl Zeiss Visions nye lokation i Malmø. noget, man forbinder med kvalitet, end noget forbrugeren aldrig har hørt om.«fremtidens flow I nutidens optiske verden er man nødt til at differentiere sig fra konkurrenterne, og det er man udmærket klar over hos Carl Zeiss Vision. Og fremtidens koncept, der skal være med til at sikre markedsandelene, er lagt i støbeskeen. Det skal være en totaloplevelse at købe briller, og i konceptet Zeiss experience er der netop fokus på, at kunden får en ekstraordinær oplevelse. Eksempelvis bliver der taget hånd om såkaldt PPSS, som handler om kunders dårlige samvittighed, når de kommer hjem fra optikeren og har brugt flere penge end planlagt på nye briller.»vi arbejder på et koncept, hvor vi blandt andet tager højde for det, vi kalder PPSS eller post purchase stress syndrome. Det er når kunden kommer hjem, og er ræd for at fortælle, at de har brugt syveller ottetusind kroner på briller. Her giver vi kunden et hæfte med, der i detaljen fortæller, hvad han/hun har været igennem og har fået for pengene.«kram der koster Det lille z, der er indgraveret i samtlige glas, garanterer en kvalitet, som Carl Zeiss simpelthen nægter at gå på kompromis med. Og spørger man Morten Kreutzmann, er det heller ikke en tilfældighed, at det netop er Carl Zeiss, der har leveret optik til såvel månelanding som oscarvindende filmpræstationer:»når det handler om optik, kan vi sådan set det hele. Det koster, men du kan ikke få det bedre andre steder!«.

af at være Danmarksmester samtidig være det bedste til- indenfor faglighed og engage- ikke en chance for at nævne hed og teknologi, at vi er markedsføring alvorligt, butikker i at blive dygtige kunne vi blive ved. Hos Nyt Syn er vi stolte i kundetilfredshed og bud for de frie optikere. Vi vil være anderledes ment. Vi misser derfor at vi investerer i fagligførst med at tage digital at vi støtter de enkelte forretningsfolk og sådan Og nu gør vi det igen. Med en ny plan for butikkerne, som flytter alle markedsføringskronerne ud til de lokale slagmarker. Alle sammen. Væk med det nationale markedsføringsbidrag og ind med individuelle lokale kampagneplaner til de enkelte butikker - alt sammen med hjælp fra kædekontoret. Hvorfor? Fordi vi ikke konkurrerer med andre kæder, men med butikken lidt længere nede ad gaden. Changing the game, som man siger. Det bliver fedt. Igen igen. Vil du have hjælp til din lokale markedsføring, så kontakt adm. dir. Tom Skovbon på ts@nytsyn.dk eller ring 20 21 99 00 Dit syn betyder alt for os

16 TRENDS et mekka for individualister Retro er stadig populært, dog nok mest i retro-look a likeudgaver. Årets Silmo viser igen nye farver og materialekombinationer i lette, elegante udgaver med god pasform. AF BJARNE HANSEN FOTO: INGER LEWANDOWSKI M.M. V ejret i Paris viste sig fra sin flotteste side, hvilket nok kunne lokke en og anden til en sejltur på Seinen i stedet for et besøg på Silmo i det nye messecenter, Paris-Nord Villepinte. Alligevel var der besøgsrekord, og årets Silmomesse slår fast, at optikbranchen er ved godt mod, og der udvikles fortsat på alle fronter. Gæsterne blev belønnet med en god stemning i hallerne og masser af nyheder og inspiration. Det er endnu en gang lykkedes branchen at frembringe nye materialer både til stel og glas, og kvalitetsgabet mellem de simpleste og de bedste produkter øges. Der er ingen gennemgående modetrend, hverken på stil, størrelse eller farve. Slutbrugerne vil behandles som individualister og ikke sættes i bås af andre. Branchen nyder godt af det faktum, at befolkninger world-wide bliver ældre og ældre, og behovet for alle former for synshjælpemidler dermed øges. Samtidig er holdningen i den bedst stillede del af verden, at vi trods stigende alder ønsker at agere som yngre. Det betyder, at optikerbranchen ikke er så hårdt ramt af konjunkturerne som mange andre brancher. Der er en tendens til, at firmaer, der satser på produktmæssig kvalitet, er ved at finde alternativer til de billigste kinesiske leverandører. Japan ser ud til at vinde producenter tilbage, når flirten med Kina har

>> mistet nyhedens interesse, og det er blevet dagligdag. Italienerne og franskmændene kan fortsat være med, og tyskerne er med mange nye spændende mærker med produktion hjemme ved at vende tilbage, selv om det ikke er med fordums styrke. Som danske kan vi være stolte af, at danske Lindberg med produktion i Aarhus måske endda er allerlængst fremme. Helt efter fortjeneste ifølge OPTIKERENs udsendte løb Lindberg med den mest eftertragtede Silmo dòr statuette, nemlig kategorien»brillestel, innovation og teknologi«. PÅ de bedste briller bliver den håndværksmæssige kvalitet stadig bedre og bedre. Oliver Goldsmith Firmaet Oliver Goldsmith har produceret briller siden 70 erne, og de fremstiller stadig de originale modeller. Brillerne er næsten en 100 % tro kopi af de originale stel, fortæller indehaveren Oliver Goldschmidt. Den eneste forskel er, at kvaliteten er bedre, nu hvor brillerne produceres i Japan frem for dengang, hvor de blev produceret i England. Samme Oliver Goldsmith har et meget enkelt syn på retrobriller. De skal være lavet af en, der er mere end 60 år, ellers er det efterligninger, og dem er der alt for mange af. Nine Nine er kommet godt fra start med tynde fuldrandbriller, som gør det muligt at lave ultratynde glas i plusstyrker. Gummi på stængerne er med til at sikre en god pasform. Modellerne er overvejende klassiske former, der tiltaler et bredt publikum, der gerne vil have flotte farver, uden brillerne bliver dominerende. Carlottas Village Carlottas Village har flere nyheder på messen. Charlotte har set, at mange piger foretrækker herrebriller og har derfor maskuliniseret nogle af damebrillerne og givet dem en lige overkant. Carlottas Village laver nu også titan, men her er valgt en model hvor kombinationen af facon og farve der udstråler optimisme. Ørgreen Ørgreen henter inspiration fra moden i 50 erne og tilsætter den moderne materialer og nye farvesammensætninger. Her er det journalist Anita fra New Zealand, som er faldet for en af de nye modeller i gammelrosa på ydersiden og stærk rosa på indersiden. Ørgreen har ansat en person, som alene arbejder med farver, og det er måske en af hemmelighederne bag, at Ørgreen hele tiden evner at frembringe briller, der på én gang er nye i udtrykket og samtidig let genkendelige i det, der bedst beskrives som Ørgreen-looket. Fleye Hanne Andersson og Fleye fik meget sympati hos min norske kollega, Inger Lewandowski, med udtalelsen om, at Fleye satser på mange forskellige kundesegmenter, herunder 65+. Generelt satser Fleye på klædelige modeller, der gør noget for personen. Mange får med alderen brug for en brille, der løfter. Stilen med de lidt mere maskuline træk til det feminine køn er også slået an hos Fleye. Farvepaletten spænder vidt fra det helt enkle og til det meget spraglede.

18 TRENDS Pro Design Pro Design er still going strong med et bredt udvalg af klædelige briller. Samtidig elsker Pro Design de stærke farver. Inface Inface præsenterer mange nyheder. Hans Laursen forudser, at den her viste model på Inger Lewandowski vil blive en klassiker til det modne publikum, der vil se smarte ud uden at virke oversmarte og dem er der mange af. Thomsen Eyewear For Morten Thomsen er Silmo 2011 år nul med navneskiftet til et mere internationalt navn. Morten har ramt en stil med stel i moderate farver og faconer, som tiltaler kunder i mange lande. Morten viser selv en af de populære modeller, der er stor nok til progressive glas uden at dominere ansigtet. Monoqool Monoqool har på kort tid skabt sig en position hos trendy optikere i mere end 15 lande. Her er Allan Petersen i centrum med en helt ny flot stand, og den var velbesøgt under hele messen. Kielsgaard Eyewear Sara, Kielsgaard Eyewear viser her en af de nye store modeller. Kielsgaard holder linjen med aluminium i klare rene farver.

>> 19 Ultra individuelt Den ultra individuelle brille leveres af RPF Recycle Paper Frames. Det er et helt nyt koncept, hvor det er muligt at få en acetatbrille belagt med brugt papir. Brillen bliver derefter overfladebehandlet, så den er bestandig over for vind og vejr. Ideen er, at brillen gives som gave i en speciel anledning, hvor det er helt specielt papir, der anvendes. Det kan f.eks. være papir fra et PhD speciale, det første positive årsregnskab for virksomheden eller partiprogrammet. Her er der mulighed for at slippe fantasien løs. Mykita Mykita kan efter flere års udvikling præsentere et nyt materiale, Mylon. Det nye materiale er ultralet og formstabilt samtidig med, at det er let at tilpasse til ansigtet. I serien Mykita Mylon kombineres et futuristisk materiale og et futuristisk look. HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektivisere arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik. Hvad kan AMPAREX? Aftalekalender Lager, statistik og kasse Abonnement incl. PBS Fakturering til 3. part Læse sygesikringskort Gave- og loyalitetskort Sende SMS, e-mail og breve C5 / E-conomic integration Design selv udskrifter Realtime kædeløsning Hvorfor vælge AMPAREX? Alt kører online Vi konvertere dine data Komplet løsning til din butik Leverandør af IT, web og telefoni KAMPAGNE 50% RABAT DE FØRSTE 12 MÅNEDER! Gratis test version og mere information: WWW.AMPAREX.DK Salg og servicedesk +45 70 230 153

20 TRENDS 2011 L indberg vandt Silmo dòr i kategorien»innovation & Teknologi«, som er den mest prestigefyldte kategori, med brilleserien»lindberg Precious Horn«. Der ligger flere års udvikling med hornmaterialet og kombinationen med titanium forud for vinderserien. Resultatet er en unik let, fleksibel brille, der kombinerer det naturlige farvespil i hornet med udvalgte nuancer i titaniumstænger. Kvaliteten er den kendte Lindbergkvalitet, hvor det er muligt at bestille stængerne i forskellig længde og justere sidesteg og inklinationsvinkel og dermed sikre en perfekt komfort for brugeren. Formerne er inspireret af de mest populære modeller i Acetatiumkollektionen.