Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Udarbejdet af Berit Falk Hansen Camilla Winther Kristensen Line Grønhøj Nielsen Lene Zachariassen Vejleder Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san. Faglige konsulenter Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. Mette Bruun Ledende ergoterapeut Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen i Århus Juni 2007 Anslag: 83.927 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved JCVU, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997 1

Jeg føler mig som en fri fugl. Jeg er syg og kan ellers ikke slæbe mig af sted (Informant 44) 2

Indholdsfortegnelse 1.0 PROBLEMBAGGRUND...5 1.1 HJÆLPEMIDDELOMRÅDET...5 1.2 FORSKNING PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET...5 1.3 MENNESKERS AKTIVITETER...7 2.0 FORMÅL...8 2.1 PROBLEMSTILLING...8 2.2 HYPOTESER...8 2.3 BEGREBSAFKLARING...8 3.0 TEORIGENNEMGANG...9 3.1 AKTIVITETSUDØVELSE...10 3.2 HJÆLPEMIDLERS INDFLYDELSE PÅ AKTIVITETSUDØVELSE...11 3.3 BETYDNING AF AT KUNNE UDØVE AKTIVITETER...12 3.3.1 Betydning for vilje...12 3.3.2 Betydning for opretholdelse af roller...13 4.0 DESIGN...14 4.1 FORFORSTÅELSE...14 4.2 VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG...14 5.0 MATERIALE OG METODE...14 5.1 MATERIALE...14 5.1.1 Udvælgelse af informanter...14 5.1.2 Inklusionskriterier...15 5.2 METODE...15 5.3 ETIK...16 5.4 METODE TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN...16 5.4.1 Udarbejdelse af interviewguide...16 5.4.2 Pilotinterview...17 5.4.3 Interview med de to informanter...17 5.4.4 Databearbejdning af interviews...17 5.5 METODE TIL SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN...18 5.5.1 Udarbejdelse af spørgeskema...18 5.5.2 Pilotspørgeskemaundersøgelsen...20 5.5.3 Databearbejdning af spørgeskemaer...20 5.6 LITTERATURSØGNING OG VURDERING AF LITTERATUR...20 3

6.0 RESULTATER...21 6.1 INTERVIEWUNDERSØGELSEN...21 6.1.2 Præsentation af informant A...21 6.1.3 Præsentation af informant B...21 6.1.4 Fund fra interviewundersøgelsen...22 6.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN...26 6.2.1 Præsentation af stikprøven...26 6.2.2 Frafaldsanalyse...26 6.2.3 Anvendelse af el-scooteren...27 6.2.4 El-scooterens indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse...30 6.2.5 Betydningen for informanterne af at kunne udøve aktiviteter...31 7.0 DISKUSSION...35 7.1 DISKUSSION AF RESULTATER...35 7.1.1 Anvendelse af el-scooteren...35 7.1.2 El-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse...38 7.1.3 Betydningen af at udøve aktiviteter...40 7.2 DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE...43 7.2.1 Udvælgelse af informanter...44 7.2.2 Diskussion af metode i interviewundersøgelsen...44 7.2.3 Diskussion af metode i spørgeskemaundersøgelsen...45 7.2.4 Kritik af litteratur...46 7.2.5 Intern validitet...47 7.2.6 Ekstern validitet...47 8.0 KONKLUSION...47 9.0 PERSPEKTIVERING...49 REFERENCELISTE...51 BILAGSLISTE...55 4

1.0 Problembaggrund 1.1 Hjælpemiddelområdet Formidling af hjælpemidler er det næststørste arbejdsområde for ergoterapeuter i Danmark. Ifølge Ergoterapeutforeningen var der således i juli 2006 beskæftiget 635 ergoterapeuter indenfor dette område(1). Finansministeriet estimerer, at der i 2005 blev brugt ca. 2 milliarder kroner på hjælpemidler i Danmark(Bilag 1). Dette viser, at hjælpemiddelområdet er et stort område, hvor der anvendes mange ressourcer. Der findes mange forskellige typer af hjælpemidler. Dette er produkter, hvis formål er, at brugeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt samt bliver mest mulig uafhængig af andre i dagligdagen(2). Hjælpemidler bevilliges efter 112 i Lov om social service til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kriterierne for at få bevilliget et hjælpemiddel er, at det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv(3). Serviceloven er en rammelov, hvilket betyder kommunen skal arbejde ud fra de rammer som loven angiver, men afgørelsen skal i hver enkelt sag baseres på et individuelt skøn(4). 1.2 Forskning på hjælpemiddelområdet Der er kun sparsom forskning på hjælpemiddelområdet både nationalt og internationalt(5-7). Dette undrer os, idet der anvendes store udgifter til hjælpemidler, og formidlingen af disse beskæftiger mange ergoterapeuter i Danmark(1). Forskning er vigtig for at undersøge, om hjælpemidlerne anvendes, og om de har en betydning for de personer, som anvender dem. Dette er væsentligt for at dokumentere hjælpemidlernes nytteværdi og dermed retfærdiggøre, at der anvendes både økonomiske og beskæftigelsesmæssige ressourcer på området(8). Hjælpemidler er en uensartet gruppe produkter, som kan muliggøre forskellige aktiviteter for brugeren. Det betyder, at effekten af dem ikke kan beskrives samlet. En stor gruppe hjælpemidler er mobilitetshjælpemidler, som kan kompensere for nedsat mobilitet og har stor betydning for at muliggøre deltagelse i aktiviteter for personer med nedsat eller manglende mobilitet(4;8). Indenfor gruppen af mobilitetshjælpemidler findes der to forskellige typer elkørestole: el-drevne kørestole med motoriseret styring(hmi-nr.12 21 27), som henviser til joystickstyrede el-kørestole(9;10) og el-drevne kørestole med manuel styring (HMI-nr.12 21 5

24), som henviser til el-kørestole af scootertypen(9;11). I flere undersøgelser om mobilitetshjælpemidler skelnes der ikke mellem disse to typer el-kørestole, hvilket undrer os, da formålet med at anvende dem ofte er forskelligt. El-drevne kørestole med motoriseret styring anvendes både inden- og udendørs og til flere forskellige aktiviteter, hvorimod elkørestole med manuel styring hovedsageligt anvendes udendørs. Disse kan til gengæld køre over længere strækninger og er mere terrængående end el-drevne kørestole med motoriseret styring. Efter en forespørgsel i flere danske kommuner har vi erfaret, at der i de seneste år har været et stigende antal ansøgninger om el-scootere. Flere af de adspurgte ergoterapeuter mente, at dette kunne skyldes, at el-scooteren var blevet mere almindelig i gadebilledet og derfor var blevet mere populær, samt at den ældre generation stiller større krav til en aktiv alderdom. En systematisk litteratursøgning viste, at der var foretaget flere undersøgelser, der handlede om brugernes evner til at manøvrere el-kørestolen, ulykker med el-kørestolen og elkørestolens tekniske egenskaber. Derimod fandt vi færre undersøgelser, der handlede om elkørestolens muliggørelse af aktiviteter. En amerikansk RCT fra 2007, hvor 22 patienter fik tildelt en el-scooter i 3 måneder, viste dog, at 86,4% af brugerne mente, at el-scooteren gav dem mulighed for at udøve flere aktiviteter samt komme steder hen, hvor de ellers ikke havde mulighed for at komme(12). En svensk kvantitativ undersøgelse om brugertilfredshed med mobilitetshjælpemidler fra 2004 viste desuden, at 26(87%) ud af 30 el-kørestolsbrugere opnåede mulighed for at være mere aktive, efter de havde fået el-kørestolen(13). Dette underbyggedes i en canadisk kvalitativ undersøgelse fra 1997, hvor 15 brugere af el-kørestole deltog(14). En engelsk undersøgelse fra år 2000, hvor 8 brugere af el-kørestole blev interviewet, viste ligeledes, at deltagerne opnåede kontrol og uafhængighed i deres aktivitetsudøvelse, idet de oplevede at kunne udøve de aktiviteter de ønskede, på de tidspunkter de gerne ville(15). Størstedelen af de undersøgelser, vi fandt, var foretaget i udlandet. Dog er der i Danmark udarbejdet en ph.d.-afhandling af Åse Brandt, ergoterapeut, MPH & ph.d. om effekten af rollatorer og elektriske kørestole. Undersøgelsen viste, at alle el-kørestole blev brugt, på trods af at nogle deltagere var utilfredse med kørestolens tekniske egenskaber og den manglende opfølgning på bevillingen af el-kørestolen(9). Undersøgelsen viste endvidere, at størstedelen af brugerne mente, at el-kørestolen kunne anvendes til de ønskede aktiviteter som løsning på mobilitetsproblemer. Dog var der 24% af 6

brugerne, som mente, at der var aktiviteter, som el-kørestolen ikke kunne anvendes til(9). Undersøgelsen blev foretaget ved strukturerede interviews, hvilket betød, at brugerne ikke havde mulighed for at udtrykke deres subjektive oplevelse af, hvilken betydning el-kørestolen havde for dem. 1.3 Menneskers aktiviteter Mobilitet er en forudsætning for at kunne udøve mange aktiviteter(4). At udøve aktiviteter ses ifølge International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) som vigtigt for menneskets funktionsevne(16) og i Kielhofners Model Of Human Occupation (MOHO) som en medfødt trang i mennesket, og er det, der giver livet indhold og mening(17). Forskningen viser, at hjælpemidler kan have en positiv indflydelse på muligheden for at udøve aktiviteter, og dermed kan hjælpemidlerne have betydning for menneskets sundhed og livskvalitet. En amerikansk RCT, The well elderly study, foretaget fra 1994-96 om betydningen af meningsfulde aktiviteter for raske ældre viste, at de ældre, som modtog en intervention med fokus på at have meningsfulde aktiviteter, havde signifikant bedre fysisk, psykisk og social funktion og oplevelse af god livskvalitet end kontrolgrupperne(18). En norsk kvalitativ follow-up undersøgelse fra 2001 med 10 kvinder med funktionsnedsættelse viste desuden, at meningsfulde aktiviteter havde betydning for kvindernes følelse af kontrol over deres liv og øgede deres følelse af velbefindende og sundhed(19). Efterhånden som mennesker udvikler sig og bliver ældre, ændres deres interesser og roller og dermed deres aktiviteter(17). I Åse Brandts ph.d.-afhandling om rollatorer og el-kørestole var der ikke medtaget brugere under 65 år(9). Desuden var der i de udenlandske undersøgelser om el-kørestole ikke skelnet mellem yngre og ældre brugere med hensyn til, hvor meget og hvad el-kørestolen blev anvendt til. Da menneskers aktivitetsmønstre og behov ændrer sig gennem livet, mener vi, at en skelnen mellem yngre og ældre brugere af el-kørestole kunne være hensigtsmæssig. Det kan undre os, at det ikke er undersøgt, hvilke aktiviteter, henholdsvis yngre og ældre brugere anvender deres el-kørestol til, samt hvor ofte de anvender den. 7

2.0 Formål Opgavens formål er at undersøge yngre og ældres brug af el-scootere. Vi vil beskrive, hvor ofte el-scooteren anvendes, samt aktiviteter som el-scooteren muliggør. Desuden vil vi belyse, hvilke aktiviteter el-scooteren ikke kan anvendes til. Vi vil beskrive, hvilken indflydelse el-scooteren har på borgerens aktivitetsudøvelse. Ligeledes vil vi beskrive, hvilken betydning det har for borgeren at kunne deltage i de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. Undersøgelsen kan bruges til at beskrive, i hvilket omfang el-scooteren anvendes, og hvilken nytteværdi den har for borgeren. Kommunen, hvori undersøgelsen finder sted, kan bl.a. anvende undersøgelsen til at vurdere, om der er behov for opfølgning på bevilligede elscootere. Vi har valgt ikke at undersøge, hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer borgerens brug af el-scooteren, da dette vil kræve en omfattende undersøgelse af bl.a. tilgængelighed og el-scooterens tekniske egenskaber. 2.1 Problemstilling I hvilket omfang anvender yngre og ældre borgere i en mellemstor dansk kommune de elscootere, de får bevilliget? Hvilken indflydelse har el-scooteren på borgerens aktivitetsudøvelse, og hvilken betydning har det for borgeren at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør? 2.2 Hypoteser 1. Yngre borgere anvender deres el-scootere oftere end ældre borgere. 2. Et flertal i vores stikprøve mener, at el-scooteren kan anvendes til de aktiviteter, som de gerne vil anvende den til. 3. Et flertal i vores stikprøve mener, at det er meget vigtigt at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. 2.3 Begrebsafklaring Omfang: Hvor hyppigt el-scooteren anvendes, samt hvilke aktiviteter den anvendes til. 8

Yngre borgere: Personer fra 18 år til og med 64 år. Ældre borgere: Personer fra 65 år og opefter. El-scootere: El-drevne kørestole med manuel styring(hmi-nr. 12 21 24). El-kørestole af scooter-typen som hovedsageligt anvendes til udendørs brug(9;11). Indflydelse: Den måde el-scooteren påvirker borgerens mulighed for at kunne deltage i daglige aktiviteter. Bevilliget: El-scooteren er bevilliget efter den tidligere servicelov, 97(20) eller efter den tidligere bistandslov 58(21). Aktivitetsudøvelse: Det at deltage i daglige aktiviteter. Definitionen uddybes i teoriafsnittet. Betydning: Borgerens subjektive oplevelse af hvad det betyder, at udøvelsen af aktiviteter muliggøres. Ud fra MOHO kan betydning af aktivitetsudøvelse desuden ses i forhold til personens(17): - følelse af handleevne - udøvelse af interesser - værdier - opretholdelse af roller Aktiviteter: Alle de gøremål mennesket foretager sig i løbet af dagen. 3.0 Teorigennemgang I følgende afsnit vil vi beskrive begreber relateret til vores problemstilling ud fra teori. I første afsnit redegør vi for kompleksiteten af begrebet aktivitetsudøvelse. Efterfølgende afsnit handler om hjælpemidlers indflydelse på menneskers aktivitetsudøvelse, og i sidste afsnit vil vi ud fra teori beskrive, hvilken betydning det har for mennesket at kunne udøve aktiviteter. Dette gøres for at kunne belyse, hvilken betydning el-scooteren kan have for borgeren, hvis den muliggør aktivitetsudøvelse. 9

I det følgende anvender vi relevante uddrag fra International Classification of Functioning, Disability and Health(ICF) og Model Of Human Occupation(MOHO) samt Goffmans teori om stempling. 3.1 Aktivitetsudøvelse Vi vil i undersøgelsen beskrive, til hvilke aktiviteter og hvor ofte el-scooteren bliver anvendt. Dette er interessant for at kunne synliggøre el-scooterens nytteværdi. Det er forskelligt, hvad der forstås ved det at udøve aktiviteter, hvilket vi beskriver nærmere. WHO s Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand(icf) fra 2001 kan anvendes til at redegøre for begrebet aktivitetsudøvelse. Formålet med ICF er bl.a. at skabe et tværfagligt grundlag for forståelse og beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede tilstande(16;22). ICF beskriver komponenter, der har betydning for menneskers funktionsevne og helbredstilstand. Den er opbygget af to dele. Første del består af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, der er påvirket af kroppens anatomi og funktioner samt aktivitet og deltagelse. Anden del består af kontekstuelle faktorer herunder omgivelsesmæssige og personlige faktorer. Komponenterne i ICF kan påvirke hinanden gensidigt og kan påvirke funktionsevnen i enten en positiv eller negativ retning(bilag 2)(16). ICF skelner mellem komponenterne aktivitet og deltagelse. Aktivitet betegnes som en persons udøvelse af en opgave eller handling på individniveau, hvorimod deltagelse er en persons involvering i dagliglivet på samfundsniveau(16). Det kan dog i praksis være svært at skelne mellem disse to komponenter, idet de kan dække over de samme områder(23-25). Når en borger kører ud for at handle på sin el-scooter, kan dette således ses som både aktivitet og deltagelse. Aktivitet er personens evne til at køre på el-scooteren, mens deltagelse er at have en rolle og være engageret i dagliglivet, fx det at handle ind. I den ergoterapeutiske praksismodel Model Of Human Occupation(MOHO) anvendes begrebet aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse defineres i forordet til Kielhofners bog MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet som(17): [ ] - at medvirke i og praktisere aktiviteter, det at være aktiv deltager i aktivitet i samspil med det som omgiver og påvirker os. (17) side V 10

Idet deltagelse i ICF betegnes som en persons involvering i dagliglivet(16), anvender vi begrebet aktivitetsudøvelse som dækkende for begrebet deltagelse i ICF. For at overskueliggøre hvilke aktiviteter de to informanter i den kvalitative undersøgelse anvender deres el-scooter til, har vi valgt at benytte den canadiske inddeling af aktiviteter i egenomsorg, arbejde og fritid(26). 3.2 Hjælpemidlers indflydelse på aktivitetsudøvelse MOHO beskæftiger sig med, hvordan aktiviteter opstår, danner mønstre i hverdagen og udøves. Aktivitetsudøvelse opstår ifølge MOHO i et dynamisk samspil mellem komponenterne i mennesket og omgivelserne(bilag 3). En ændring i en af komponenterne vil medføre en ændring i den samlede dynamik. Hvis en person får en funktionsnedsættelse, vil dette medføre en ændring i personens evne til at udøve aktiviteter. Såfremt det ikke er muligt for en person at genvinde den tabte funktion, kan man i nogle tilfælde ved hjælp af objekter som hjælpemidler og ændringer i omgivelserne kompensere for den nedsatte aktivitetsudøvelse(17). Hjælpemidler nævnes ligeledes særskilt i ICF s omgivelseskomponent og beskrives her som en fremmende faktor, der kan understøtte funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. En person med en funktionsnedsættelse kan få aktivitetsbegrænsninger, som kan udvikle sig til en deltagelsesbegrænsning, og hjælpemidler kan bl.a. bidrage til at hindre dette. ICF beskriver aktivitetsbegrænsning som de vanskeligheder, en person med en funktionsevnenedsættelse kan have ved det at udøve en handling. Deltagelsesbegrænsninger er de vanskeligheder, en person med en funktionsevnenedsættelse kan have med at involvere sig i dagliglivet(16). En funktionsnedsættelse kan medføre en aktivitetsbegrænsning fx nedsat eller manglende mobilitet, hvilket kan medføre deltagelsesbegrænsninger, som fx ikke selv at kunne handle ind eller besøge venner og familie. En el-scooter bevilliges for at afhjælpe deltagelsesbegrænsninger. Vi vil undersøge, om el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse og dermed deltagelse i dagliglivet. Hjælpemidler kan dog også have en negativ betydning for hjælpemiddelbrugerne, idet de kan symbolisere afhængighed og funktionsnedsættelse(17;27). Dette beskrives endvidere i sociologen Goffmans teori om stempling, hvor en person udpeges af samfundet som afviger på grund af et afvigende træk(28). El-scooteren kan ses som dette afvigende træk og kan 11

derfor medføre begrænsninger i borgernes deltagelse i aktiviteter, idet de kan have negative oplevelser af, at andre mennesker kigger efter dem, når de kører på el-scooteren. Vi vil undersøge, om borgerne har haft negative oplevelser med, at andre mennesker kigger efter dem, når de kører på deres el-scooter. 3.3 Betydning af at kunne udøve aktiviteter En funktionsnedsættelse kan medføre, at borgeren er i risiko for at miste aktiviteter eller udøve aktiviteter mindre tilfredsstillende. Et hjælpemiddel som fx en el-scooter kan medvirke til, at borgeren kan genoptage eller opretholde meningsfulde aktiviteter(9;27). Vi vil i følgende afsnit beskrive, hvilken betydning aktivitetsudøvelse har for mennesket, og hvilken betydning det har at miste eller genoptage aktiviteter. Aktivitetsudøvelse ses i MOHO som et basalt menneskeligt behov, og i ICF ses aktivitet og deltagelse som komponenter, der bl.a. har indflydelse på menneskers funktionsevne og helbredstilstand(16;17). Efter revideringen af ICIDH2 til ICF i 2001 er aktivitet og deltagelse medtaget som komponenter i modellen, og den betydning, aktivitet og deltagelse har for menneskers funktionsevne og helbredstilstand, anerkendes dermed(29). Idet aktivitetsudøvelse ifølge teorierne har stor betydning for mennesket, er det interessant at undersøge, i hvilket omfang el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse, og hvilken betydning dette har for borgeren. Vi vil i det følgende ud fra MOHO beskrive, hvilken betydning det har for menneskets vilje, herunder følelse af handleevne, værdier og interesser at miste eller genoptage aktiviteter. Desuden vil vi beskrive, hvad det betyder for menneskets roller(17). 3.3.1 Betydning for vilje Menneskets følelse af handleevne er dennes subjektive opfattelse af egen kompetence og effektivitet og afhænger af, om personen er i stand til selv at kontrollere sine aktiviteter. En funktionsnedsættelse kan medføre, at personen mister evnen til selv at vælge og kontrollere sine aktiviteter og dermed oplever en nedsat følelse af handleevne(17). Denne følelse kan medføre, at personens motivation til anden aktivitetsudøvelse nedsættes, idet vedkommende vil forsøge at undgå situationer, der rummer muligheder for nederlag(30). At kunne udøve de aktiviteter, som personen ønsker, vil derimod understøtte følelsen af handleevne. Denne 12

følelse vil ifølge Kielhofner et al. betyde, at personen opsøger muligheder for nye aktiviteter og er udholdende for at nå sine mål. Dermed har personen et positivt syn på fremtidige muligheder for aktivitetsudøvelse(17). På baggrund af dette vil det derfor være relevant at undersøge, om borgeren efter at have fået el-scooteren oplever selv at kunne vælge og udøve de aktiviteter, som vedkommende ønsker og dermed oplever en positiv følelse af handleevne. Menneskets værdier er indlejret i livssynet og er personlige overbevisninger, der definerer, hvad der har betydning for den enkelte. Værdier har betydning for, hvilke aktiviteter en person finder vigtige at udøve. Hvis personen kan leve op til sine værdier, opnår denne en følelse af betydningsfuldhed og værdighed. En funktionsevnenedsættelse kan ifølge Kielhofner et al. betyde, at en person ikke kan leve op til sine værdier, fordi denne ikke kan udøve de aktiviteter, som vedkommende finder vigtige. Dette kan medføre, at personen oplever en følelse af utilstrækkelighed og nederlag, samt at selvværdet svækkes(17). Vi vil derfor undersøge, om el-scooteren muliggør aktiviteter, der har betydning for, at borgeren kan leve op til sine værdier. Interesser ses som aktiviteter, mennesket udvikler en særlig tiltrækning til at foretage, idet de medfører nydelse, glæde eller tilfredsstillelse. Personer med funktionsnedsættelser kan blive forhindret i at udøve og udvikle deres interesser(17). Mangel på interesser kan medføre, at tilværelsen og fremtiden synes kedelig og uinteressant, idet personen dermed mangler aktiviteter i tilværelsen, der giver glæde og nydelse(31). Vi vil derfor undersøge, om elscooteren muliggør udøvelse af interesser, hvor mobilitet er en forudsætning. 3.3.2 Betydning for opretholdelse af roller De aktiviteter, man foretager sig hver dag, styres ifølge MOHO automatisk ved hjælp af vaner. Vanerne påvirkes af de roller, vi har i vores liv som fx forælder eller arbejder. Dermed har aktivitetsudøvelse ifølge MOHO indflydelse på opretholdelse og udvikling af roller. Roller indeholder en social eller personlig defineret status og påvirker personens selvforståelse og adfærdsmønstre. Ifølge Kielhofner et al. kan personer med funktionsnedsættelser blive udelukket fra tidligere og fremtidige roller, hvilket kan medføre, at personen kommer til at mangle formål og struktur i hverdagslivet(17). Generelt ses det, at personer med funktionsnedsættelser har færre roller end jævnaldrende uden funktionsnedsættelser(32). Ifølge MOHO er det vigtigt at opretholde roller, da de har betydning for menneskets identitet og selvagtelse(17). Vi vil derfor undersøge, om elscooteren muliggør aktiviteter, som har betydning for borgerens opretholdelse af roller. 13

4.0 Design Undersøgelsen er et deskriptivt og analytisk tværsnitsstudie. Vi valgte at foretage to semistrukturerede interviews forud for en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. 4.1 Forforståelse Forud for et kvalitativt studie er det vigtigt at gøre sig sin forforståelse klar(33). Vores forforståelse var præget af, at vi som ergoterapeutstuderende var blevet undervist i de ergoterapeutiske referencerammer, der ser aktiviteter som essentielt for mennesket. Desuden havde vi en opfattelse af, at en el-scooter kunne afhjælpe hovedparten af borgerens aktivitetsproblematikker, som skyldtes nedsat mobilitet, og dermed ville den have stor betydning for borgeren. Denne forforståelse byggede på undervisning om hjælpemidler, erfaringer fra klinisk undervisning samt litteraturgennemgang i forbindelse med projektet. 4.2 Videnskabsteoretisk grundlag Vores problemstilling lagde op til både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. I den kvalitative undersøgelse havde vi en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi tog udgangspunkt i fænomenologien, idet vi ønskede at få de to informanters subjektive oplevelse af, hvilken indflydelse el-scooteren havde på deres aktivitetsudøvelse, samt hvilken betydning dette havde for hver af dem. Endvidere havde vi en hermeneutisk tilgang, idet vi ønskede at opnå en dybere forståelse under interviewene samt i den efterfølgende analyse(34;35). I den kvantitative undersøgelse havde vi et postpositivistisk videnskabssyn, idet vi ønskede at undersøge i hvilket omfang, el-scooteren blev anvendt(34). 5.0 Materiale og metode 5.1 Materiale 5.1.1 Udvælgelse af informanter Undersøgelsen blev udarbejdet i samarbejde med en mellemstor dansk kommune. Kommunen sendte et varslingsbrev ud til de borgere, som levede op til inklusionskriterierne, for at spørge om de ville deltage i undersøgelsen(bilag 4). Vi har efterfølgende valgt at kalde både de borgere, som deltog i interviewet, og borgerne, som svarede på spørgeskemaet, for 14

informanter, da de to informanter fra interviewet ligeledes indgik som en del af stikprøven i spørgeskemaundersøgelsen. Vi foretog en hensigtsbestemt udvælgelse af de to informanter til interviewet(36). Vi valgte at interviewe en person under 65 år og en person over 65 år. Vi ønskede at interviewe to borgere, som anvendte el-scooteren meget, for at de kunne beskrive, hvad den betød for dem, så vi efterfølgende kunne anvende deres svar til konstruktion af spørgeskemaet. De to udvalgte informanter havde begge tilføjet kommentarer på varslingsbrevet fra kommunen, om at de havde stor glæde af deres el-scooter, hvorfor de var oplagte at udvælge til interviewundersøgelsen. Vi sendte spørgeskemaet ud til de 57 borgere, som havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Heraf returnerede 51 informanter spørgeskemaet. 5.1.2 Inklusionskriterier Borgere over 18 år. Borgeren skal minimum have haft el-scooteren siden juli 2006. Derved har borgeren haft mulighed for at anvende el-scooteren i både sommer- og vinterhalvåret. Borgere som har en el-scooter bevilliget efter 97 i den tidligere servicelov eller 58 i bistandsloven fra den kommune, hvori undersøgelsen finder sted(20;21). El-scooterne i vores undersøgelse var bevilliget før 2007, hvorfor det ikke var den nuværende serviceloven, der var gældende(3). Kommunen var først begyndt at registrere bevilligede elscootere fra 2001. Dog bliver el-scooterne løbende registreret ved reparationer, og der forekom derfor informanter i undersøgelsen, som havde fået bevilliget deres el-scooter før 1998 og dermed efter den tidligere bistandslov 58(21). 5.2 Metode Vi anvendte metodetriangulering i undersøgelsen. Den kvalitative del af undersøgelsen bestod af to semistrukturerede interviews, og den kvantitative del bestod af postomdelte spørgeskemaer. Vi valgte at foretage den kvalitative undersøgelse forud for den kvantitative for at skabe et empirisk grundlag for konstruktionen af spørgeskemaet(35). 15

Vi anvendte interviewene til at få indblik i informanternes subjektive oplevelse af, hvilken betydning el-scooteren havde for dem, og hvilken indflydelse den havde på deres aktivitetsudøvelse. Spørgeskemaundersøgelsen brugte vi til at undersøge, om de kvalitative fund var alment gældende for stikprøven, samt til at beskrive i hvilket omfang el-scooteren blev anvendt. Vi anvendte deskriptiv og analytisk statistik for at beskrive stikprøven og resultaterne fra undersøgelsen samt til at teste hypoteserne(37). 5.3 Etik Gennem hele projektperioden arbejdede vi etisk forsvarligt. Projektet var godkendt af datatilsynet(bilag 5) og data blev anonymiseret samt behandlet og opbevaret forsvarligt(38). Under hele projektet levede vi op til Helsinkideklarationen, idet vi informerede informanterne om formålet med projektet og gjorde dem opmærksomme på, at det var frivilligt at deltage, og at de til enhver tid kunne trække sig ud af projektet(39). Informanterne blev informeret om ovenstående i et følgebrev til spørgeskemaet og i en samtykkeerklæring forud for interviewene. Disse indeholdt ligeledes informationer om, at projektet var anmeldt til datatilsynet efter persondataloven(39). Borgerne blev i et varslingsbrev forud for undersøgelsen informeret om, at undersøgelsesresultaterne ikke ville få betydning for deres bevilling af el-scooteren. Desuden blev borgerne oplyst om, at deres personlige data ville blive videregivet til os, såfremt de valgte at sige ja til at deltage i undersøgelsen. Vi sikrede os et skriftligt tilsagn fra pilot- og interviewpersoner til anvendelse af deres svar i vores projekt(bilag 6). Interviewpersonerne blev tilbudt at se det transskriberede materiale. Spørgeskemaerne blev kodet, så vi kunne udarbejde en frafaldsanalyse. Efter data var indtastet, blev spørgeskemaerne destruerede. 5.4 Metode til interviewundersøgelsen 5.4.1 Udarbejdelse af interviewguide Vi udformede interviewguiden ud fra problemstillingen og den valgte teori. Vi gennemgik problemstillingen og fandt ud af hvilke emner, der skulle med i interviewguiden for at svare på denne. Efterfølgende hentede vi inspiration fra MOHO og ICF for at kunne uddybe de emner, vi ville spørge ind til for at få dækket problemstillingen(bilag 7). Vi 16

operationaliserede forskningsspørgsmålene til et dagligdagssprog, som var forståeligt for vores informanter. Interviewene blev indrammet med en briefing, hvor vi kort fortalte om situationen, og en debriefing hvor vi rundede interviewet af(40)(bilag 8 Interviewguide). 5.4.2 Pilotinterview For at teste interviewguiden og afprøve spørgeteknik interviewede vi først hinanden og foretog derefter et pilotinterview på en person svarende til målgruppen. Personen var ikke fra den kommune, hvori undersøgelsen foregik. Vi spurgte efterfølgende ind til, om der var spørgsmål, hun var i tvivl om, hvad hun skulle svare på. Dette gjorde vi for at styrke pålideligheden af undersøgelsen(35;40). Efter pilotinterviewet foretog vi mindre ændringer ud fra den feedback, vi modtog fra personen. Vi medtog et åbent spørgsmål i starten af interviewet, hvor informanten kort kunne fortælle om sig selv for at skabe en god kontakt. Desuden omformulerede vi et spørgsmål, der var uforståeligt. 5.4.3 Interview med de to informanter De to interviews blev efter informanternes ønske foretaget i deres hjem, hvilket vi ligeledes fandt hensigtsmæssigt, idet de her ville føle sig mere trygge og tilpas med situationen(36). Interviewene blev optaget på Mp3-afspiller, så de senere kunne transskriberes. Begge interviews blev foretaget af de samme to personer for at kunne tage erfaringer med fra det første til det andet interview. Ved interviewene skiftedes de to personer til at være henholdsvis interviewer og medinterviewer. Dette gjorde vi for at sikre, at vi fik så meget som muligt ud af de to interviews, idet to personer interviewer forskelligt. Medintervieweren skulle stille supplerende og afklarende spørgsmål til sidst i interviewet, og dermed sikre at alle emner var dækket ind. Medinterviewerens rolle var desuden at sørge for teknik og tid. 5.4.4 Databearbejdning af interviews Transskription af interviews Inden vi begyndte på transskriptionen, udarbejdede vi klare regler for, hvordan interviewene skulle transskriberes for at forbedre transskriptionskvaliteten(bilag 9)(40). Vi transskriberede interviewene to og to, så den som havde foretaget interviewet transskriberede sammen med én, som ikke var til stede under interviewet. Derefter kontrollerede vi transskriptionen af det 17

interview, vi ikke selv havde transskriberet. Vi diskuterede derefter rettelser i gruppen for at opnå enighed om transskriptionen. Dette gjorde vi for at øge pålideligheden i undersøgelsen. Informanterne blev efterfølgende tilbudt at få et udskrift af det transskriberede materiale, så de havde mulighed for at komme med indsigelser og eventuelle rettelser(40). Den ene informant sagde ja til dette og fik derfor det transskriberede materiale udleveret. Informanten havde dog ingen ændringer til transskriptionen. Analyse af interviews Ved bearbejdningen af data fra interviewene anvendte vi Giorgis fænomenologiske analysemetode, systematisk tekstkondensering, bearbejdet af Malterud. Først gennemlæste vi hver især det transskriberede materiale for at danne os et helhedsindtryk og satte temaer på teksten. Herefter identificerede vi hver især de meningsbærende enheder fra teksten, som kunne belyse vores problemstilling. Vi sammenlignede de udvalgte meningsbærende enheder og kodede dem og indsatte dem i en matrise(bilag 10). Vi samlede meningsbærende enheder med samme tema i grupper og udarbejdede derefter en sammenfatning af de enkelte kodegrupper. Afslutningsvis sammenfattede vi indholdet af grupperne til en endelig beskrivelse af datamaterialet(33). Se eksempel på meningskondensering i bilag 11. For at sikre troværdigheden af vores resultater læste vi desuden transskriptionerne igennem og sikrede, at de sammenfattede resultater havde samme betydning som de oprindelige data(33). 5.5 Metode til spørgeskemaundersøgelsen 5.5.1 Udarbejdelse af spørgeskema Vi udarbejdede spørgeskemaet ud fra de to interviews, vi havde foretaget, vores teoretiske grundlag for undersøgelsen, evalueringsredskabet Nordic Assisted Mobility Evaluation samt et struktureret interview som havde dannet baggrund for en anden dansk undersøgelse. Af bilag 12 fremgår det, hvorledes fund fra interviewene, det teoretiske grundlag samt de to strukturerede interviews har dannet baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet. De udsendte spørgeskemaer indeholdt 15 spørgsmål. Spørgsmålene var hovedsageligt lukkede for at lette den efterfølgende statistiske bearbejdning af data(41). Hvor det ikke var muligt at gøre svarmulighederne ekshaustive ved de lukkede spørgsmål, anvendte vi halvåbne spørgsmål for at give informanterne mulighed for at give uddybende svar(42). Vi forsøgte ligeledes at gøre svarmulighederne eksklusive, så det var entydigt hvilke svarkategorier, 18

informanterne skulle sætte kryds i(41;42). I spørgsmål 6 og 11 anvendte vi en VAS-skala, som gik fra 0-10 for at opnå et højere skalaniveau(37). Vi valgte at trykke spørgeskemaet som et hæfte i A4-format med skriftstørrelse 14 for at gøre det letlæseligt og overskueligt. Vi undlod at bruge fagtermer i spørgeskemaet, da en bred målgruppe med forskellige forudsætninger skulle forstå spørgsmålene(42). Vi vedlagde en vejledning til spørgeskemaet, hvori vi illustrerede, hvordan det skulle udfyldes korrekt. Se spørgeskemaet i bilag 13. Før vi sendte spørgeskemaet ud, lod vi venner og familie udfylde det for at se, om det var forståeligt. Dette gjorde vi for at styrke reliabiliteten. Vi valgte desuden at inddrage en ressourceperson, som havde erfaring med at udarbejde spørgeskemaer samt havde kendskab til emnet og problemstillingen for at se, om spørgeskemaet var forståeligt, og om spørgeskemaet ville give os information om det, vi ønskede at undersøge. Dette gjorde vi for at øge reliabiliteten og indholdsvaliditeten(43). Undersøgelsesredskaber vi har ladet os inspirere af i udarbejdelsen af spørgeskemaer Vi forsøgte at finde eksisterende spørgeskemaer, som havde vist sig anvendelige i andre undersøgelser(41), og som kunne dække vores problemstilling. Vi fandt to strukturerede interviews, som vi lod os inspirere af i udformningen af spørgsmål. Det var dog også nødvendigt at udarbejde enkelte spørgsmål selv. Nordic Assisted Mobility Evaluation (NAME) Vi lod os inspirere af NAME til at udforme spørgsmål til spørgeskemaet, hvilket er illustreret i bilag 12. NAME er et struktureret interviewredskab fra 2005, der evaluerer effekten af mobilitetshjælpemidler med hensyn til mobilitet og deltagelse i hverdags- og samfundslivet(44). Redskabet er udviklet på basis af ICF, og det er fundet indholdsvalidt. Man er på nuværende tidspunkt ved at foretage test-retest i de nordiske lande(45). Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole? fra rapporten Æld-kørestole Vi lod os ligeledes inspirere af det strukturerede interviewredskab Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole? til udformning af spørgsmål. Dette er ligeledes illustreret i bilag 12. Interviewredskabet er fra 2001 og er udviklet til brug i ergoterapeut, MPH & ph.d. Åse Brandts undersøgelse Æld-Kørestole(8). Det strukturerede interview er udviklet på basis af Human Activity Assistive Technology-modellen(HAAT-modellen), som ser på forholdet 19

mellem aktiviteten, personen og hjælpemidlet i omgivelserne(46). Ifølge Åse Brandt er interviewet udarbejdet i samarbejde med en styregruppe bestående af bl.a. terapeuter og brugere og har efterfølgende gennemgået omfattende pilottestning. 5.5.2 Pilotspørgeskemaundersøgelsen Vi udsendte spørgeskemaet til to brugere af el-scootere, som dog ikke kom fra den kommune, hvori undersøgelsen fandt sted. Vi bad dem udfylde spørgeskemaet og knytte kommentarer til formuleringer, der var svære at forstå, samt hvor lang tid det tog at udfylde(41). Vi foretog pilottestning af spørgeskemaet for at styrke reliabiliteten(43). 5.5.3 Databearbejdning af spørgeskemaer Vi udarbejdede retningslinjer for, hvordan manglende eller forkerte svar skulle behandles (Bilag 14). Herefter kodede vi og indtastede svarene fra spørgeskemaerne i Microsoft Excel. Data blev indtastet af én person og blev efterfølgende kontrolleret af en anden person for at sikre, at der ikke var fejl i indtastningen. Vi udarbejdede deskriptiv og analytisk statistik på datasættet. Vi valgte at beskrive data på nominal- og ordinalskala ved at angive procentvis fordeling. Data på intervalskala blev beskrevet ved angivelse af min-max og median. Vi anvendte desuden tabeller og søjlediagrammer til at beskrive data. Vi anvendte analytisk statistik for at teste de opstillede hypoteser. Følgende test blev anvendt til testning af hypoteser og andre interessante fund: Chi 2 -test, Wilcoxon rangsumtest, Fishers exact test, One proportion test (Z-approximation) og Pearsons korrelation(37). Data blev behandlet i Microsoft Excel og statistikprogrammet NCSS(47). Vi fastsatte signifikansniveauet til 5% (α = 0,05)(37). Hvis p-værdien var mindre end dette, fastholdt vi vores hypotese(37). 5.6 Litteratursøgning og vurdering af litteratur Litteratursøgningen blev foretaget systematisk gennem hele projektperioden, fra marts til juni 2007. Vi søgte i danske og udenlandske forskningsdatabaser samt i bogbasen på Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolens bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. Se bilag 15 om databaser og søgeord. Vi rekvirerede ligeledes referencelister fra ergoterapeuter, som 20

arbejdede indenfor hjælpemiddelområdet i Danmark og foretog kædesøgning ud fra referencelister i den fundne litteratur. Ved søgning i databaserne udvalgte vi litteraturen ved i første omgang at læse titlerne og derefter artiklernes abstract. Hvis abstractet var relevant for problemstillingen, blev hele teksten rekvireret. Hvis teksterne herefter var relevante, læste vi dem alle fire ud fra model til kritisk artikellæsning(48). Som udgangspunkt anvendte vi tekster, vi vurderede til at have den bedste kvalitet ud fra forskningsmæssig kvalitet, sammenlignelighed med informanterne i vores undersøgelse, hvilken type el-kørestol der blev undersøgt, geografi samt emnemæssig relevans. 6.0 Resultater I følgende afsnit præsenteres først resultater fra interviewundersøgelsen og dernæst resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 6.1 Interviewundersøgelsen Afsnittet indledes med en præsentation af informanterne. Herefter beskrives fund fra de to interviews. 6.1.2 Præsentation af informant A Informanten var en mand midt i fyrrene, som havde en progredierende sygdom, der påvirkede hans mobilitet. Han modtog førtidspension, boede alene og havde en voksen datter samt en afdød søn. Han gik indendørs, men brugte el-scooteren, så snart han færdedes udendørs. Informanten var en aktiv person, som deltog i mange forskellige typer udadvendte aktiviteter. Han havde haft en el-scooter i ca. 13 år(bilag 27 Interview A). 6.1.3 Præsentation af informant B Informanten var en kvinde sidst i tresserne, som havde en ryglidelse og knæbesvær. Hun modtog pension, boede alene og havde to voksne børn. Hun kunne ikke gå over længere strækninger og brugte el-scooteren, når hun færdedes udendørs. Hun var et meget aktivt og udadvendt menneske. Hun havde haft en el-scooter i ca. 6 år(bilag 28 Interview B). 21

6.1.4 Fund fra interviewundersøgelsen Anvendelse af el-scooteren Begge informanter anvendte el-scooteren flere gange dagligt, og hver gang de skulle ud. Begge informanter anvendte deres el-scooter til flere forskellige aktiviteter indenfor egenomsorg, arbejde og fritid(se tabel 6.1 og 6.2). Tabel 6.1. Aktiviteter som informant A anvendte og tidligere havde anvendt sin el-scooter til Egenomsorg Arbejde Fritid Handle ind Levere aviser (tidligere) Køre til ridning Køre til kirkegård Andre mindre arbejdsopgaver (tidligere) Køre til svømning Køre til biograf Køre sine børn til og fra børnehave (tidligere) Køre ud og se fodbold på stadion Foretage sig ting sammen Køre til bar for at se fodbold med børnene (tidligere) Køre tur Køre til teater Køre til 1. maj møde Køre på besøg hos familie Tabel 6.2. Aktiviteter som informant B anvendte sin el-scooter til Egenomsorg Arbejde Fritid Handle ind Køre til IT kursus Køre tur Køre til kirkegård Køre på besøg Køre til kolonihaven Informanterne nævnte flere gange, at el-scooteren gav dem mulighed for at deltage i aktiviteter. Desuden fortalte de, hvad det betød for dem, at el-scooteren gav dem denne mulighed. Dette beskrives i følgende to afsnit. 22

El-scooterens indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse Begge informanter udtrykte, at de anvendte el-scooteren til alt, hvad de foretog sig udendørs. De nævnte, at hvis de ikke havde el-scooteren, ville de ikke kunne foretage sig alle de gøremål de nu kunne, og ville være nødt til at sidde derhjemme(b, ll. 194-5; A, ll. 381-2). A: Ikke andet end at den betyder [ ] alt [ ] Alt det jeg har kunnet gøre de sidste 10-11 år. Det har den. Hvis jeg ikke havde crosseren, så kunne jeg ikke have gjort det. (A, ll. 381-2) Begge informanter udtrykte, at el-scooteren gav dem mulighed for at være aktive og gøre tingene selv uden hjælp fra andre. Informant B fortalte, at hun ville være nødt til at få fat i nogen, som kunne hjælpe hende til at komme ud at handle og køre tur, hvis ikke hun havde elscooteren(b, ll. 281-5; A, ll. 314-22 ). Ja. Fordi ellers skal jeg jo gå her hjemme, og [ ] hvem er det nu, jeg skal ringe til? Hvem er det nu jeg skal spørge om. Kan jeg komme med ned til havnen eller et eller andet, og jeg skal lige have det og det handlet ind, og jeg skal i Aldi. Jamen det har jeg ikke tid til. Det så må det vente. Ej jeg er. Det er bedre, at jeg klarer tingene selv. Så længe jeg kan. (B, ll. 281-5) Begge informanter nævnte, at de anvendte el-scooteren som erstatning for et andet transportmiddel. Informant B udtrykte, at hun anvendte el-scooteren til at komme de steder, hvor hun tidligere cyklede hen(b, ll. 209-32, 320-32).. Informant A var ligeledes tilfreds med, at el-scooteren kunne komme alle steder og opgav derfor at blive ved med at gå til køreprøve hvert andet år (A, ll.167-84). Uden el-scooteren ville informant A ikke have haft mulighed for at foretage sig alle de ting, han gjorde sammen med sine børn, da de var små(a, ll. 30-43, 193-7). Samtidig gjorde elscooteren, at han kunne have et arbejde som avisbud og medvirkede dermed til, at hans arbejdsliv blev forlænget(a, ll. 266-8). Ja men i første omgang brugte jeg den til at hente børn, da de blev store til at køre ud med (avisen) først hver dag syv dage og så fem. Men det jeg kunne fare rundt omkring med mine børn. Alt det jeg kunne foretage mig med dem, det var på crosseren. (A, ll. 193-5) 23

Som nævnt i foregående afsnit om brugen af el-scooteren deltog informanterne i mange forskellige udadvendte aktiviteter. El-scooteren havde indflydelse på, at de kunne vedligeholde de aktiviteter, de gerne ville, og for informant B s vedkommende gjorde elscooteren desuden, at hun kunne genoptage aktiviteter, som hun havde mistet, i den periode hvor hun ikke længere kunne cykle, og hvor hun endnu ikke havde fået el-scooteren(b, ll. 209-32). De to informanter nævnte dog også, at el-scooteren havde nogle begrænsninger i forhold til de aktiviteter, de foretog sig. Informant A nævnte, at han ikke kunne følge med sine børn, da de blev større og begyndte at cykle(a, ll. 260-62, 384). Informant B nævnte, at der var mange steder, hun ikke kunne køre hen, fordi der var for langt(b, ll. 63-8, 112-4). Desuden nævnte hun, at det af og til kunne være vanskeligt at komme rundt i butikkerne, når de fik varer hjem, der stod i gangene(b, ll. 295-316). Begge informanter udtrykte, at el-scooteren havde nogle begrænsninger i forhold til aktivitetsudøvelse, men at den alt i alt levede op til de forventninger, de havde, inden de fik den(a, ll. 248-57; B, ll. 238-49). Betydningen det havde for informanterne at el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse Begge informanter nævnte, at deres el-scooter betød meget for dem. De udtrykte, at de var meget glade for den, og at de ikke kunne undvære den(a, ll. 185-6; B, ll. 35-42, 53, 233-7, 293-4). Informant A udtrykte, at el-scooteren havde stor betydning både for ham og hans familie, da børnene var små(a, l. 310). Det havde stor betydning for ham at kunne levere avisen, så han kunne bidrage til at forsørge familien(a, ll. 198-206). (sygdommen) den udvikler sig som den gør, den bliver værre og værre. Men crosseren har forlænget mit arbejdsliv [ ] det er jo pragtfuldt. Det er jo en dyr periode i et hvert forældrepars liv med små børn ikke. (A, ll. 266-8) El-scooteren medvirkede til, at informant A havde frihed til at komme alle steder(a, ll. 167-84). Det betød meget for informant A at have sin frihed og være uafhængig, da det var en del af hans identitet. [ ] På grund af min uddannelse og de år jeg havde i militæret. Det er en del af mig. Så stor en del jeg har svært ved at. [..] Men min uafhængighed. Uafhængig af alt. Jeg har brug for at kunne komme ud uden at spørge nogen om noget som helst. (A, ll. 318-20) 24

Det var ligeledes vigtigt for informant B at være uafhængig, da det betød meget for hende at kunne klare tingene selv, som fx at kunne handle på egen hånd(b, ll. 281-5). Det betød desuden meget for hende at kunne køre en tur, når hun ville. Hun nævnte, at hun hyggede sig, når hun kørte en tur ned til vandet og kom til at snakke med andre mennesker(b, ll. 115-20). Hun udtrykte desuden, at hun ville have det dårligt med ikke at have mulighed for at komme ud, da hun var et udadvendt menneske og havde været vant til at omgås andre mennesker. B: Så det betyder simpelthen så meget. Kort sagt hvis jeg ikke havde crosseren, så ville jeg sidde herhjemme. I: Ja. Hvordan ville du have det med det? B: Det ville jeg have det dårligt med, fordi jeg er et udadvendt menneske. Jeg har altid omgås andre mennesker. I: Og det betyder rigtig meget for dig at kunne komme til og blive ved med det? B: Ja ellers går man jo ind i sig ind i sin egen skal. (B, ll. 194-200) Informant A koblede el-scooteren sammen med sin helbredstilstand og udtrykte, at hvis han ikke havde el-scooteren og dermed ikke ville kunne lave alle de ting, han gjorde, ville det muligvis påvirke hans helbred negativt. Ja. Jeg ville ikke kunne opnå alle de ting, jeg kan. Jeg ville muligvis have fået siddesår og ville være død nu, hvis jeg var nødt til at sidde her hele dagen. (A, ll. 215-6) Informant B nævnte ligeledes, at hvis hun ikke havde el-scooteren og dermed skulle tage bussen ned at handle, så ville hun blive helt udmattet, hvorfor hun sparede energi ved at anvende el-scooteren til at transportere varerne i stedet for. Det betyder så meget i det øjeblik, til jeg ikke har crosseren [ ] Så betyder det jo så meget at jeg sidder herhjemme [ ] jeg kommer udelukkende til at sidde herhjemme. Fordi i det øjeblik til når jeg går op til bussen, skal ind til byen og have varer med hjem [ ] så er jeg bare færdig. Altså så skal jeg slæbe de her varer. (B. ll. 184-90) Det havde stor betydning for informanterne at være uafhængige, dvs. at de kunne foretage sig aktiviteter, som var vigtige for dem uden hjælp fra andre. Informant A nævnte, at det var vigtigt for ham, at el-scooteren medvirkede til, at han kunne bidrage til at forsørge familien, 25

og informant B nævnte, at el-scooteren medvirkede til, at hun kunne komme ud blandt andre mennesker, hvilket var af stor betydning for hende. Informant A nævnte desuden, at hvis han ikke havde el-scooteren, ville det muligvis påvirke hans helbred negativt, mens informant B nævnte, at el-scooteren sparede på hendes kræfter, når hun handlede ind. 6.2 Spørgeskemaundersøgelsen Afsnittet indledes med en præsentation af stikprøven og dernæst en frafaldsanalyse. Efterfølgende belyses problemstillingen ved deskriptiv statistik, og hypoteserne efterprøves ved analytisk statistik. Desuden har vi anvendt analytisk statistik til at efterprøve andre interessante resultater. Afslutningsvis har vi valgt at præsentere udsagn fra spørgsmål 15, hvor informanterne med egne ord havde mulighed for at beskrive, hvad deres el-scooter betød for dem. 6.2.1 Præsentation af stikprøven Spørgeskemaet blev besvaret af 51 informanter, dvs. en svarprocent på 48,6 %. Der deltog 29(57%) kvinder og 22(43%) mænd i undersøgelsen. Fordelingen af yngre og ældre informanter beskrives i nedenstående tabel. Tabel 6.3. Yngre og ældre informanter (n=51) Gruppe Antal informanter Alder (min-max) Alder (median) (%) Yngre (18-64 år) 20 (39%) 42-64 år 59 år Ældre (> 65 år) 31 (61%) 65-94 år 74 år I alt 51 (100%) 42-94 år 69 år I stikprøven havde 42(82%) af informanterne børn, hvoraf to havde hjemmeboende børn. Seksogtredive informanter(71%) boede alene. Informanterne havde haft deres el-scooter mellem 1 og 28 år(median = 4,5 år). 6.2.2 Frafaldsanalyse Kommunen sendte et varslingsbrev ud til 105 borgere. Heraf svarede 57, at de ønskede at modtage et spørgeskema, hvoraf 51 informanter returnerede det. Dette gav et frafald på 26

51,4%. Dette er illustreret i et flowdiagram i bilag 16. Vi havde kun mulighed for at lave frafaldsanalyse på borgerens alder og køn, da vi ikke havde adgang til øvrige data. Tabel 6.4 viser fordelingen af køn af de borgere, som deltog i undersøgelsen, samt de borgere som ikke deltog. Tabel 6.5 viser fordelingen af alder på de borgere, som ikke deltog i undersøgelsen. Tabel 6.4. Frafaldsanalyse på fordelingen af køn (n =105) Køn Deltagere (%) Ikke deltagere (%) Kvinder 29 (57%) 29 (54%) Mænd 22 (43%) 25 (46%) I alt 51 (100%) 54 (100%) Tabel 6.5. Frafaldsanalyse på fordelingen af alder (n = 54) Gruppe Antal borgere (%) Alder (min-max) Alder median Yngre (18-64 år) 24 (44%) 40-64 år 55 år Ældre (> 65 år) 30 (56%) 65-93 år 77,5 år I alt 54 (100%) 40-93 år 67,5 år Der var ikke statistisk signifikant forskel på informanternes og frafaldsgruppens fordeling af køn(chi 2, p = 0,75)(Bilag 17) eller alder(chi 2, p = 0,59)(Bilag 18). 6.2.3 Anvendelse af el-scooteren Vi vil i dette afsnit beskrive, hvor ofte el-scooteren blev anvendt, og hvilke aktiviteter den blev anvendt til. Informanterne havde anvendt el-scooteren fra 0-21 gange den sidste uge med en median på 7 gange. De yngre informanter(18-64 år) havde anvendt el-scooteren 1-21 gange den sidste uge, mens de ældre informanter(> 65 år) havde anvendt den 0-14 gange den sidste uge. Efterprøvning af hypotese 1. H a : Yngre borgere anvender deres el-scootere oftere end ældre borgere. H 0 : Der er ingen forskel på hvor ofte yngre og ældre borgere anvender deres el-scooter. 27

De yngre informanter(18-64 år) anvendte el-scooteren mediant 7 gange ugentligt(95 % CI: 4-11). For de ældre informanter(> 65 år) var medianværdien ligeledes 7 gange ugentligt(95 % CI: 5-7). Ved Wilcoxon rangsumtest blev p-værdi 0,40, hvorfor nulhypotesen fastholdes(bilag 19). Dette betød, at der ingen statistisk signifikant forskel var på, hvor ofte el-scooteren blev anvendt af den yngre og den ældre gruppe. Figur 6.1 viser, hvor ofte informanterne anvendte deres el-scooter i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. En Fishers exact test viste, at det var statistisk signifikant, at el-scooteren blev anvendt oftere i sommerhalvåret end i vinterhalvåret(p = 0,001). Se bilag 20 om dikotomisering af data samt 2x2 tabel. Der var ingen statistisk signifikant forskel på, hvor ofte de yngre og ældre informanter anvendte deres el-scooter i sommerhalvåret(fishers exact, p = 0,46) og vinterhalvåret(fishers exact, p = 0,40)(Bilag 21). Figur 6.1. Anvendelse af el-scooteren i sommer- og vinterhalvåret (n=50) Antal informanter 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 42 Mindst én gang om dagen 26 8 Mindst én gang om ugen 20 Mindst én gang om måneden 0 1 0 Mindre end én gang om måneden 3 Anvendelse i sommerhalvåret Anvendelse i vinterhalvåret I nedenstående tabel 6.6 ses, hvilke aktiviteter el-scooteren muliggjorde for henholdsvis de yngre og ældre informanter. Et flertal af både yngre og ældre informanter anvendte deres elscooter til indkøb, til at køre tur samt til aktiviteterne i kategorien apotek, frisør, posthus, bibliotek eller bank. Det var statistisk signifikant, at flere ældre anvendte deres el-scooter til at komme til kirke/ kirkegård(fisher exact, p = 0,02)(Bilag 22), mens det var statistisk 28

signifikant, at flere yngre anvendte deres el-scooter til kulturelle og sportslige arrangementer (Fisher exact, p = 0,04)(Bilag 23). Under kategorien Andet blev følgende aktiviteter nævnt: museumsbesøg, zoologisk have, tage til udstillinger, lufte hund, tage til møder og foredrag, at komme omkring i gården og i haven. Tabel 6.6. Fordelingen af de aktiviteter el-scooteren muliggjorde for yngre og ældre informanter Yngre informanter (%) n = 20 Ældre informanter (%) n = 31 (%) n = 51 Handle ind 19 (95%) 30 (97%) 49 (96%) Køre en tur 20 (100%) 26 (84%) 46 (90%) Apotek, frisør, posthus eller bank 16 (80%) 27 (87%) 43 (84%) Besøge familie og venner 15 (75%) 24 (77%) 39 (76%) Behandling (Fx læge, fysioterapi, tandlæge) 14 (70%) 22 (71%) 36 (71%) Dagscenter, forening 10 (50%) 14 (45%) 24 (47%) Komme til kirke/ kirkegård* 4 (20%) 17 (55%) 21 (41%) Kulturelle eller sportslige arrangementer** 12 (60%) 9 (29%) 21 (41%) Restaurant, pub eller café 9 (45%) 10 (32%) 19 (37%) Hobbies 8 (40%) 9 (29%) 17 (33%) Arbejde/ frivilligt arbejde 5 (25%) 3 (10%) 8 (16%) Uddannelse/ skole 3 (15%) 1 (3%) 4 (8%) Aflevere/ hente børn i daginstitution, skole el. lign. 1 (5%) 1 (3%) 2 (4%) Andet 3 (15%) 4 (13%) 7 (14%) * Fishers exact, p = 0,02 ** Fishers exact, p = 0,04 I alt Der var 22 ud af 49(45%) informanter, som mente, at der var aktiviteter, de ikke kunne anvende el-scooteren til, som de gerne ville. Nedenstående tabel viser, hvilke aktiviteter informanterne nævnte, at el-scooteren ikke kunne anvendes til. 29

Tabel 6.7. Aktiviteter el-scooteren ikke kunne anvendes til Aktiviteter Antal informanter Køre over længere afstande 11 Tage på ferie 4 Køre på besøg 3 Køre ud i dårligt vejr 2 Køre i skoven 2 Handle ind 1 Anvende offentlige transportmidler med el-scooter 1 Køre inde på biblioteket 1 Køre på stranden 1 Deltage i fællesarrangementer 1 6.2.4 El-scooterens indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse Tabel 6.8 viser fordelingen af informanternes svar om el-scooterens indflydelse på deres aktivitetsudøvelse. Vi har dikotomiseret svarene, så helt uenig, delvis uenig og hverken enig eller uenig svarer til uenig. Dermed svarer helt enig og delvis enig til kategorien enig. Tabel 6.8. Fordelingen af svar fra udsagn om el-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse Min el-scooter giver mig frihed til at komme Uenig (%) Enig (%) Antal informanter i alt rundt uden at skulle bede andre om hjælp. 6 (12 %) 44 (88%) 50 (100%) Der er mange situationer, hvor min elscooter ikke kan bruges.* 22 (48%) 24 (52%) 46 (100%) Jeg har haft negative oplevelser med, hvordan andre ser på mig, når jeg kører på min el-scooter 41 (82%) 9 (18%) 50 (100%) Min el-scooter betyder, at jeg kommer mere ud. 3 (6%) 47 (94%) 50 (100%) Min el-scooter medvirker til, at jeg har mere energi til at lave flere ting. 14 (28%) 36 (72%) 50 (100%) *One proportion test: p = 0,88 30

Som det ses af tabellen, var der stor enighed om det positive aspekt i alle udsagnene undtagen ét udsagn hvor et lille flertal(52%) svarede, at der var mange situationer, hvor deres el-scooter ikke kunne anvendes. Det var dog ikke statistisk signifikant, at et flertal mente dette(one proportion, p = 0,88). Efterprøvning af hypotese 2 H a : Et flertal(dvs. > 50 %) i vores stikprøve mener, at el-scooteren kan anvendes til de aktiviteter, som de gerne vil anvende den til. H 0 : Andelen af informanter, som mener, at el-scooteren kan anvendes til de aktiviteter, som de gerne vil anvende den til, er ikke forskellig fra 50%. Syvogtyve ud af 49(55,1%) informanter svarede, at de kunne anvende el-scooteren til de aktiviteter de ønskede. For at teste hypotesen anvendte vi One proportion test. Testen viste følgende konfidensinterval på proportionen: 55,1%(95% CI: 40,2-69,3 %). Da 50 % er indeholdt i konfidensintervallet og p = 0,57, må vi fastholde nulhypotesen(bilag 24). Det vil sige, at andelen af informanter, som mente, at el-scooteren kunne anvendes til de aktiviteter, som de gerne ville, ikke var forskellig fra 50%. 6.2.5 Betydningen for informanterne af at kunne udøve aktiviteter For at belyse hvor vigtigt det var, for informanterne at kunne udøve de aktiviteter, som de nævnte i spørgsmål 10, at de anvendte el-scooteren til, spurgte vi ind til dette i spørgsmål 11. Svarmuligheden var udformet som en VAS-skala, som gik fra 0-10, hvor 0 var slet ikke vigtigt, og 10 var enormt vigtigt. Vi valgte at dikotomisere resultaterne og sætte en grænse ved 8, da vi mente, at når informanterne angav en værdi fra 8 og opefter, fandt de aktiviteterne meget vigtige at kunne udøve. Seksogfyrre ud af 49(94%) informanter vurderede, at det var meget vigtigt at kunne udøve de aktiviteter(median = 9,5), de havde sat kryds ved i spørgsmål 10, og som er præsenteret i tabel 6.6. 31

Efterprøvning af hypotese 3 Hypotese: Et flertal(dvs. > 50%) i vores stikprøve mener, at det er meget vigtigt for dem at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. Idet 94%(95% CI: 83,1-98,7%) af informanterne mente, at det var meget vigtigt for dem at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde, mente vi ikke, at ovenstående hypotese var nødvendig at teste, da det var meget tydeligt, at flertallet mente, at aktiviteterne var vigtige for dem. For at foretage en mere detaljeret undersøgelse opstillede vi følgende hypotese. H a : De yngre informanter vurderer vigtigheden af de aktiviteter, de anvender el-scooteren til højere, end de ældre informanter vurderer den. H 0 : Der er ikke forskel på, hvor højt de yngre og ældre informanter vurderer vigtigheden af de aktiviteter, de anvender el-scooteren til. For de yngre informanter(18-64 år) var medianværdien af vigtigheden 9,7(95 % CI: 9,4-9,9). For de ældre informanter(> 65 år) var medianværdien 9,4(95 % CI: 9,2-9,6). Ved Wilcoxon rangsumtest fik vi en p-værdi på 0,03(Bilag 25), hvorfor den alternative hypotese fastholdes. Dette betød, at det var statistisk signifikant at de yngre informanter vurderede vigtigheden af de aktiviteter, de anvendte el-scooteren til højere, end de ældre informanter vurderede den. Derimod fandt vi kun meget svag negativ korrelation mellem alder og vigtigheden af at kunne udøve de aktiviteter, som informanterne anvendte el-scooteren til(pearson, R = -0,12), hvilket ses i nedenstående figur 6.2. 32

Figur 6.2. Sammenhæng mellem alder og vigtighed af at kunne udøve aktiviteter Alder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 2 4 6 8 10 Vigtighed af at kunne udøve aktiviteter R 2 = 0,0149 I spørgsmål 6 blev informanterne spurgt om, hvor vigtig deres el-scooter var for dem. De skulle sætte et kryds på en VAS-skala, som gik fra 0-10, hvor 0 var slet ikke vigtigt, og 10 var enormt vigtigt. Vi dikotomiserede resultaterne og satte en grænse ved 8. Femogfyrre ud af 49(92%) informanter fandt således, at el-scooteren var meget vigtig for dem(median = 9,5). Vi spurgte desuden, informanterne om el-scooteren opfyldte deres behov. Resultaterne fra dette spørgsmål er præsenteret i figur 6.3. Figur 6.3. El-scooterens opfyldelse af informanternes behov (n = 50) 31 14 Antal borgere 1 4 El-scooter opfylder ikke behov El-scooter opfylder kun få behov El-scooter opfylder størstedelen af behov El-scooter opfylder behov fuldt ud Som det fremgår af figur 6.3 svarede 45 ud af 50(90%) informanter, at el-scooteren opfyldte størstedelen af deres behov eller opfyldte deres behov fuldt ud. Derimod var der 5 ud af 33

50(10%), som svarede, at el-scooteren kun opfyldte få af deres behov eller slet ikke opfyldte deres behov. I tabel 6.9 præsenteres udsagn fra spørgsmål 14c, d og h, der belyste nogle aspekter af, hvad el-scooteren betød for informanterne. Tabel 6.9. Fordelingen af svar fra udsagn om el-scooterens betydning for informanterne Min hverdag ville være kedelig, hvis ikke jeg havde Uenig (%) Enig (%) Antal informanter i alt min el-scooter 5 (10 %) 46 (90%) 51 (100%) Jeg kommer i kontakt med flere mennesker, fordi jeg har min el-scooter 7 (14%) 44 (86%) 51 (100%) Jeg føler mig mere nyttig, fordi jeg har min elscooter 13 (26%) 37 (74%) 50 (100%) I spørgsmål 15 bad vi informanterne om med egne ord kort at beskrive, hvad det betød for dem at have en el-scooter. (Bilag 29 svar fra spørgsmål 15). For at kunne give et billede af resultaterne fra dette spørgsmål har vi kategoriseret svarene, hvilket ses i bilag 26. En stor del af informanterne nævnte, at el-scooteren betød, at de fik frihed og uafhængighed. El-scooteren betød endvidere, at de selv kunne bestemme, hvad de ville foretage sig. Det (el-køretøjet) betyder alt. Man er ikke afhængig af andre. Man kan køre, når man vil uden at spørge andre om hjælp. Det er som at få sit liv tilbage. (Informant 21) Én informant udtrykte, at vedkommende nu kunne gøre mange ting, som ellers ville være umulige, mens en anden udtrykte sig på følgende måde: Køretøjet er simpelthen at betragte som min livlinje. (Informant 39) 34

En del af informanterne nævnte, at el-scooteren gav dem mulighed for at komme mere ud, og to informanter nævnte, at de ville være isolerede, hvis de ikke havde deres el-scooter. Jeg bliver mere positiv og glad. Ellers ville jeg ikke komme ud. Jeg ville sidde fast og være isoleret, og det ville jeg være ked af. Frihed og uafhængighed (Informant 26) Nogle informanter nævnte desuden, at de blev mere glade, fordi de havde deres el-scooter. Hvis de ikke havde den, ville de blive deprimerede. Desuden nævnte de, at el-scooteren gav dem bedre livskvalitet. Det betyder enormt meget for mig. Mit liv er blevet meget mere lykkeligt og frit efter jeg har fået det (el-køretøjet). Hvis det blev taget fra mig, ville jeg gå helt i sort. (Informant 41) 7.0 Diskussion I dette afsnit diskuteres projektets fund i forhold til problemstillingen, forskning på området samt teori om aktiviteters betydning for mennesket, stempling og gældende lovgivning for hjælpemiddelområdet. Efterfølgende diskuteres design, materiale og metode for henholdsvis interviewundersøgelsen med vægt på troværdighed og pålidelighed og for spørgeskemaundersøgelsen med vægt på intern validitet og reliabilitet. Afslutningsvis diskuteres undersøgelsens eksterne validitet/ overførbarhed. 7.1 Diskussion af resultater I følgende afsnit diskuteres resultater fra vores undersøgelse relateret til problemstillingen. 7.1.1 Anvendelse af el-scooteren Vores undersøgelse viste, at medianværdien var 7 gange i ugentligt brug af el-scooteren for både yngre og ældre informanter. At el-scooteren anvendtes så ofte, svarede til fundene i en amerikansk RCT fra 2007, hvor 16 ud af 22 (72,7%) deltagere anvendte deres el-scooter 4 eller flere dage om ugen(12). Idet undersøgelsen er foretaget i USA, kan det ikke forudsættes, at resultaterne er fuldt ud sammenlignelige med resultaterne fra vores undersøgelse. Deltagerne i den amerikanske undersøgelse havde selv meldt sig til at deltage, og 35

interventionsgruppen fik tildelt en el-scooter i 3 måneder. Da deltagerne selv havde meldt sig formoder vi, at de var motiverede for at afprøve el-scooteren, hvilket kunne betyde, at de anvendte den hyppigt. Informanterne i vores undersøgelse havde haft deres el-scooter i længere tid end deltagerne i den amerikanske undersøgelse (median = 4,5 år). Dette kunne betyde, at informanterne i vores undersøgelse anvendte el-scooteren hyppigere, da det var blevet en naturlig del af deres daglige rutine at anvende den. Der var dog ikke umiddelbar forskel på informanternes gennemsnitsalder i de to undersøgelser. Forskellene i stikprøverne i de to undersøgelser kan medføre, at det kan være vanskeligt at sammenligne resultaterne. Samlet kan det dog tyde på, at el-scooteren er et hjælpemiddel, der bliver anvendt ofte. Vores undersøgelse viste desuden, at det var statistisk signifikant, at el-scooteren blev anvendt oftere i sommerhalvåret end i vinterhalvåret(chi 2, p = 0,001). En dansk undersøgelse fra 2001 viste tilsvarende, at el-kørestole blev anvendt oftere i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. I sommerhalvåret anvendte 64,5% af deltagerne deres el-kørestol mindst én gang dagligt, mens det i vinterhalvåret var 23,4%, som anvendte deres el-kørestol mindst én gang dagligt(8). Idet nogle af informanterne angav vejret som grund til, at de ikke kørte ud, kunne dette være en sandsynlig årsag til, at el-scooteren anvendtes mindre i vinterhalvåret. Desuden udøver man ofte flere udendørsaktiviteter om sommeren end om vinteren. Informanterne i vores undersøgelse anvendte deres el-scooter oftere end deltagerne i det førnævnte amerikanske studie og det danske studie. Dette kan skyldes, at vi i vores undersøgelse havde en høj frafaldsprocent (51,4%), og at de borgere, som ikke deltog i undersøgelsen, eventuelt var dem, som ikke anvendte deres el-scooter så ofte. Dette vurderer vi ud fra at nogle af de borgere, som ikke ønskede at deltage, meldte fra pga. sygdom og derfor sandsynligvis ikke anvendte deres el-scooter så ofte. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at der var flest informanter, der anvendte deres el-scooter til indkøb (96%) og til at køre tur på (90%). Dette resultat svarede til fundene fra den førnævnte danske undersøgelse fra 2001, hvor disse to aktiviteter ligeledes blev nævnt, som de hyppigste formål med at anvende el-kørestolen(8). Det var statistisk signifikant, at flere yngre anvendte el-scooteren til at køre til kulturelle og sportslige arrangementer (Fishers exact, p = 0,04), mens der var flere ældre, som anvendte elscooteren til at køre til kirke/ kirkegård (Fishers exact, p = 0,02). Vi fandt endvidere, at flere yngre end ældre anvendte el-scooteren indenfor områderne arbejde/ frivilligt arbejde, køre tur, uddannelse/ skole og pub, restaurant eller café. Yngre og ældre informanter anvendte dermed 36

deres el-scooter til forskellige aktiviteter. I MOHO beskrives det, at menneskers interesser, roller og dermed aktiviteter ændrer sig, efterhånden som man udvikler sig gennem forskellige livsaldre(17). Dette understøtter vores fund om, at der var aktiviteter hvor yngre og ældre anvendte deres el-scooter forskelligt. Forskellen mellem yngre og ældre ville måske have været endnu mere markant, hvis der også havde indgået borgere i alderen 18-42 år i stikprøven. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste ingen statistisk signifikant forskel på, hvor ofte de yngre og ældre informanter anvendte deres el-scooter(p = 0,40). Dette resultat skal ligeledes holdes op imod, at der ikke indgik borgere i alderen 18-42 år i vores undersøgelse. Hvis spredningen i den yngre gruppe havde været større, kunne dette måske have haft indflydelse på resultatet, idet de unge voksne måske ville have anvendt den oftere. Dette underbygges af Eriksons psykoanalytiske ego-teori, hvor den tidlige voksenalder og voksenalderen er præget af krav om produktivitet og inddragelse i arbejds- og familieliv og dermed et krav om et mere aktivt liv(49). Selvom el-scooteren blev anvendt ofte og til mange varierede aktiviteter, viste vores undersøgelse også, at el-scooteren havde nogle begrænsninger i forhold til aktivitetsudøvelse. Der var 45%(95% CI: 40,2-69,3) af informanterne, som mente at el-scooteren ikke kunne anvendes til alle de aktiviteter, som de gerne ville anvende den til. Der var dog 90% af informanterne, som mente, at el-scooteren opfyldte størstedelen af deres behov eller opfyldte deres behov fuldt ud. Der var dermed 10% af informanterne, som mente, at el-scooteren kun opfyldte få af deres behov eller slet ikke opfyldte deres behov. De aktiviteter, flest informanter i vores undersøgelse nævnte, at de ikke kunne anvende el-scooteren til, var at køre længere ture, tage på ferie og at køre på besøg. Den danske undersøgelse fra 2001 viste tilsvarende resultater. Her var der 24% af deltagerne, som mente, at deres el-kørestol ikke kunne anvendes fuldt ud, til de aktiviteter de ønskede. De aktiviteter, deltagerne i denne undersøgelse nævnte, de ikke kunne anvende deres el-kørestol til, var bl.a. at køre på besøg hos venner og familie samt handle ind(9). Vi undersøgte ikke, hvorfor el-scooteren ikke kunne anvendes til de ønskede aktiviteter, men flere af aktiviteterne kunne indbefatte kørsel over længere afstande samt problemer med tilgængeligheden, hvilket underbygges af udsagn fra informanterne fra interviewundersøgelsen. Den danske undersøgelse viste endvidere, at de hyppigste årsager til, at deltagerne ikke kunne anvende deres el-kørestol, var at den ikke kunne køre langt nok, samt at tilgængeligheden var problematisk(9). Ud fra dette kunne det tyde på, at el-scooteren havde 37

nogle begrænsninger i forhold til aktivitetsudøvelse. En hollandsk undersøgelse om mobilitetshjælpemidler og befordringsordninger fra 2004 viste desuden, at en enkel løsning på deltagernes aktivitetsproblematikker relateret til udendørs mobilitet sjældent var tilstrækkelig, men at der ofte var behov for en kombination af flere løsninger, fx en kombination af en elscooter og en kørselsordning for at afhjælpe alle aktivitetsproblematikkerne(50). Vi undersøgte ikke, om informanterne havde bevilliget andre ordninger til at løse de aktiviteter, som de nævnte, de gerne ville anvende el-scooteren til, men som de ikke kunne anvende den til. Vores undersøgelse samt den danske og den hollandske undersøgelse viste vigtigheden af, at der i sagsbehandlingen af hjælpemidler foretages et individuelt skøn, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers situation for at finde den bedst mulige løsning på borgerens aktuelle aktivitetsproblematikker. En mulig årsag til, at 45% af informanterne i vores undersøgelse mente, at el-scooteren ikke kunne anvendes til de aktiviteter, de ønskede, kunne være at de havde haft deres el-scooter i forholdsvis lang tid(median = 4,5). Informanternes helbredstilstand kunne have ændret sig, siden de fik el-scooteren bevilliget og dermed også deres aktivitetsproblematikker. Det var dermed ikke sikkert, at el-scooteren fortsat var den optimale løsning, hvorfor opfølgning i den enkelte sag er vigtig. Samlet viste vores undersøgelse dog, at el-scooteren blev anvendt ofte, både af de yngre og ældre informanter, og at den blev anvendt til mange forskellige aktiviteter, hvoraf indkøb og at køre tur var de hyppigst nævnte. 7.1.2 El-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse Vores undersøgelse viste, at el-scooteren kunne have både positiv og negativ indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse. El-scooterens positive indflydelse på aktivitetsudøvelse Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste, at el-scooteren havde positiv indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse, idet størstedelen af dem(88%) mente, at el-scooteren gav dem frihed til at komme rundt uden at skulle bede andre om hjælp. Dette var en stor andel af informanterne, men resultatet kunne være påvirket af vores høje frafaldsprocent(51,4%) og at de borgere, som ikke ønskede at deltage, eventuelt var dem, som havde et svækket helbred og dermed havde behov for hjælp til at forflytte sig over på el-scooteren. Dermed kunne den 38

andel af informanterne, som mente, at el-scooteren gav dem frihed til at komme rundt uden at skulle bede andre om hjælp have været lavere, hvis deltagelsesprocenten havde været højere. Der blev dog i den førnævnte danske undersøgelse fra 2001 om effekten af el-kørestole fundet lignende resultater. Her svarede 89% af deltagerne, at deres el-kørestol gav dem frihed til at komme rundt uden at skulle bede andre om hjælp. Undersøgelsen viste desuden, at der var sammenhæng mellem oplevelsen af frihed og brugernes evne til at forflytte sig selv over på el-kørestolen(8). En svensk ph.d.-afhandling fra 2006 om udendørs el-kørestoles effekt på aktivitet og deltagelse viste ligeledes, at 78% af deltagerne oplevede større uafhængighed i deres udøvelse af aktiviteter ved follow-up 3-5 måneder efter, de havde fået el-kørestolen(27). Samlet kan det ud fra ovenstående tyde på, at el-scooteren giver størstedelen af brugerne højere grad af uafhængighed i aktivitetsudøvelsen. El-scooterens negative indflydelse på aktivitetsudøvelse El-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse oplevedes dog ikke udelukkende positivt af informanterne. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste, at 18% af informanterne havde haft negative oplevelser med, hvordan andre så på dem, når de kørte på deres elscooter. Dette viste, at el-scooteren kunne have negativ indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse, idet de ikke havde lyst til at køre på den, hvis de følte sig stemplet som handicappede. Selvom det kun var en mindre andel af informanterne, som følte sig stemplet, oplevedes dette dog som et problem for nogen. På trods af dette blev el-scooteren anvendt ofte. Årsagen til, at det kun var 18% af informanterne, som havde negative oplevelser med at andre kiggede efter dem, når de kørte på el-scooteren, kunne være flere forskellige ting. Informanterne i vores undersøgelse havde en forholdsvis høj gennemsnitsalder(68,6 år). Det er mere almindeligt og accepteret, at man har behov for hjælpemidler, når man bliver ældre. Endvidere er elscooteren efterhånden blevet et hjælpemiddel, som alle kan købe, og den ses ofte i gadebilledet. Som før nævnt havde informanterne haft deres el-scooter i en længere periode(median = 4,5), hvilket kunne betyde, at de havde vænnet sig til at anvende elscooteren blandt andre mennesker, hvorfor de måske ikke tænkte så meget over andres reaktion og dermed ikke følte sig hæmmet ved at anvende den(51). 39

7.1.3 Betydningen af at udøve aktiviteter Vores undersøgelse viste, at det var statistisk signifikant, at de yngre informanter(median = 9,7, 95% CI: 9,4-9,9) fandt det mere vigtigt end de ældre informanter(median = 9,4, 95% CI: 9,2-9,6) at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde(wilcoxon, p = 0,03). Som det ses var forskellen mellem de yngre og ældre informanter beskeden. På trods af at der var en statistisk signifikant forskel, mener vi ikke, at dette havde klinisk relevans, og at de yngre og ældre informanter i praksis ville finde de aktiviteter, de kunne udøve med elscooteren lige vigtige. En Pearsons korrelation viste desuden kun en meget lille negativ korrelation mellem alder og vigtigheden af aktiviteter. Dermed kan det ikke forudsættes, at alderen nødvendigvis havde betydning for, hvor vigtigt informanterne fandt de aktiviteter, de anvendte el-scooteren til. Idet informanterne i vores undersøgelse mente, at aktiviteterne som el-scooteren muliggjorde, var meget vigtige, kunne det tænkes, at andre borgere med mobilitetsrelaterede aktivitetsproblematikker også kunne have gavn af en el-scooter. Betydning for vilje I Model Of Human Occupation(MOHO) beskrives det, at hvis mennesket føler kapacitet til at klare de aktiviteter, som vedkommende sætter sig for, vil dette have en positiv effekt på dennes følelse af handleevne. Det vil betyde, at personen får en positiv oplevelse af egen virkekraft i specifikke aktiviteter og oplevelse af kontrol over udøvelsen af aktiviteter(17). El-scooteren gav informanterne i interviewundersøgelsen frihed til selv at vælge og udøve de aktiviteter, som den muliggjorde, når de ønskede det. Informanterne i interviewundersøgelsen opnåede dermed større kontrol over deres udøvelse af aktiviteter i hverdagen. El-scooteren kunne dermed medvirke til at øge informanternes følelse af kapacitet i forhold til bestemte aktiviteter. Dette kan ifølge MOHO være medvirkende til at påvirke informanternes overordnede følelse af virkekraft og dermed følelse af handleevne(17). El-scooteren bevilliges til personer med en funktionsevnenedsættelse. En funktionsevnenedsættelse kan medvirke til, at deres følelse af handleevne påvirkes negativt. Det tyder dog på, at el-scooteren bidrog til en positiv følelse af handleevne i forhold til de aktiviteter, som den muliggjorde for informanterne. Dette fund svarer til resultaterne i en engelsk undersøgelse fra 2000, hvor alle 8 deltagere oplevede en mere positiv følelse af handleevne efter at have fået deres el-kørestol. Alle deltagerne i den engelske undersøgelse havde dog en el-kørestol, der kunne anvendes både indendørs og udendørs(15). Resultaterne fra denne undersøgelse er derfor ikke helt sammenlignelige med resultaterne fra vores undersøgelse, idet en el-kørestol til både 40

indendørs og udendørs brug kan anvendes til flere forskellige aktiviteter, mens en el-scooter kan køre over længere afstande og er mere terrængående. Det er ifølge MOHO vigtigt for et menneske at kunne leve op til sine værdier, da vedkommende ellers kan opleve en følelse af utilstrækkelighed og nederlag. Værdier tilkendegiver, hvad der har betydning for det enkelte menneske at foretage sig(17). Det var af stor værdi for begge informanter i interviewundersøgelsen at være frie og uafhængige, hvilket afhang af, at de kunne klare forskellige aktiviteter på egen hånd. De fremhævede, at elscooteren medvirkede til dette. Ligeledes var der en stor del af informanterne i spørgeskemaundersøgelsen, som til spørgsmål 15 svarede, at el-scooteren betød, at de blev frie og uafhængige fx til indkøb, hvilket var vigtigt for dem. Ud fra ovenstående tyder det på, at el-scooteren muliggjorde aktiviteter, som var vigtige for, at informanterne kunne leve op til deres værdi om uafhængighed. I MOHO beskrives det endvidere, at det er vigtigt, at mennesket har interesser, der giver glæde og nydelse. Dette medvirker til, at mennesket bevarer dets energi og gode humør, og at hverdagen bliver mere indholdsrig og fornøjelig(17). Informanterne i interviewundersøgelsen anvendte el-scooteren til mange fritidsinteresser. El-scooteren muliggjorde dermed, at de kunne opretholde og udøve interesser, som de ellers ville være forhindret i at deltage i. Desuden viste svarene fra spørgsmål 15 i spørgeskemaet, at flere af informanterne mente, at hvis de ikke kunne foretage de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde, ville de blive deprimerede, og at den medvirkede til forbedret livskvalitet. Dette kan tyde på at el-scooteren har betydning for udøvelse af interesser og dermed medvirkede til at skabe glæde og nydelse i informanternes hverdag. El-scooterens betydning for udvikling og opretholdelse af roller Ifølge MOHO har roller betydning for menneskets identitet og selvagtelse. Udøvelse af aktiviteter har indflydelse på, om en person kan opretholde og udvikle roller(17). El-scooteren muliggjorde deltagelse i forskellige aktiviteter og kunne dermed have indflydelse på informanternes opretholdelse og udvikling af roller. Aktiviteternes betydning for udvikling og opretholdelse af roller blev tydeliggjort i interviewet med informant A. Han havde tidligere anvendt sin el-scooter til at hente og bringe børn samt til at levere aviser og dermed tjene penge. Senere anvendte han el-scooteren til at besøge sin datter. El-scooteren havde betydning for, at han kunne udøve disse aktiviteter og dermed udfylde rollen som far og forsørger. Vi 41

spurgte ikke til informanternes roller i spørgeskemaet, men vi formoder at nogle af de aktiviteter, som de anvendte el-scooteren til, kunne have betydning for nogle af de roller, de havde i deres liv. Det at handle ind kunne for nogle betyde, at de i større grad fik mulighed for at udfylde rollen som husmor. Dette svarer godt til fundene i en amerikansk kvantitativ undersøgelse fra 2001 om el-kørestoles indflydelse på aktivitetsudøvelse. Flere deltagere i denne undersøgelse mente, at el-kørestolen bidrog til, at de havde mulighed for at udøve aktiviteter, som havde betydning for deres roller(52). Den førnævnte engelske undersøgelse fra 2000 viste lignende resultater(15). Deltagerne i begge disse undersøgelser havde dog elkørestole med motoriseret styring og havde dermed mulighed for at anvende den både indendørs og udendørs og muligvis til flere aktiviteter, som havde betydning for deres roller. En el-scooter kan dog som førnævnt også medvirke til, at personen tildeles en uønsket rolle som handicappet. El-scooteren bevilliges efter servicelovens 112, hvis den i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv(3). Samlet set viste vores resultater, at el-scooteren muliggjorde aktiviteter, som informanterne ellers ikke ville kunne udøve. Det var ca. halvdelen af informanterne(45%), som mente, at der var aktiviteter, de ikke kunne anvende deres el-scooter til. Vores undersøgelse viste dog, at hovedparten af informanterne(95% CI: 83,1-98,7%) vurderede, at de aktiviteter, de anvendte el-scooteren til, var meget vigtige for dem at kunne udøve. Informant B nævnte i interviewundersøgelsen, at hun sparede energi ved at anvende el-scooteren, da hun så ikke skulle bære sine varer. Ligeledes viste vores spørgeskemaundersøgelse, at 72% af informanterne mente, at elscooteren medvirkede til, at de havde mere energi til at udøve flere aktiviteter og dermed lettede den daglige tilværelse. Idet el-scooteren bl.a. muliggjorde vigtige aktiviteter for informanterne samt medvirkede til, at de havde energi til at udøve flere aktiviteter, mener vi, at el-scooteren i de undersøgte tilfælde levede op til væsentlighedskriterierne i serviceloven. Det kan dog være forskelligt, hvad den enkelte borger finder væsentligt, og hvad der betragtes som væsentligt i forhold til bevillingspraksis. Det at køre tur blev fx nævnt som en af de aktiviteter, flest informanter anvendte el-scooteren til. For en person med funktionsnedsættelse kan dette være en væsentlig og meningsfuld aktivitet, idet deres mulighed for deltagelse i andre aktiviteter kan være begrænset. Derimod er det ikke sikkert, at 42

el-scooteren vil blive bevilliget til at køre tur, da denne aktivitet ikke nødvendigvis vil blive betragtet som det at lette den daglige tilværelse og afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad. I MOHO beskrives det, at aktivitet er et basalt behov for mennesket, der giver hverdagen struktur og mening, og at det er forskelligt fra person til person, hvad denne finder interessant og værdifuldt(17). Dermed mener vi, at det bør være aktiviteter, som gør en forskel for den enkelte borgers dagligdag, der bør ligge til grund for bevilling af el-scooteren. 7.2 Diskussion af design, materiale og metode I følgende afsnit diskuteres valg og anvendelse af metode i vores projekt og betydningen heraf for troværdighed/ intern validitet, pålidelighed/reliabilitet samt ekstern validitet. Troværdighed/ intern validitet vedrører i hvilken grad, undersøgelsens resultater er gyldige for den undersøgelsespopulation, projektet omhandler. Hermed menes, om vi i vores undersøgelse målte det, vi ønskede at måle. Pålidelighed/ reliabilitet dækker over, om undersøgelsens resultater er reproducerbare ved gentagelse(53). Med undersøgelsens eksterne validitet menes gyldigheden af resultaterne ud over den repræsenterede målpopulation(54). Undersøgelsens problemstilling lagde op til metodetriangulering, idet vi ønskede at undersøge, i hvilket omfang el-scooteren blev anvendt, hvilken indflydelse el-scooteren havde på aktivitetsudøvelsen, og hvilken betydning det havde for borgeren at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde. Idet fundene fra den kvalitative og kvantitative undersøgelse understøttede hinanden, øgede det den interne validitet(55). Vi har dog efterfølgende erfaret, at metodetriangulering er tidskrævende, hvilket betød, at vi ikke havde mulighed for at gå så meget i dybden med begge undersøgelser, som vi ønskede. Vi valgte at foretage en tværsnitsundersøgelse pga. begrænset tid. Vi er dog opmærksomme på, at resultaterne kun gav et øjebliksbillede af informanternes anvendelse af el-scooteren. Vi mener, at en tværsnitsundersøgelse var hensigtsmæssig til at undersøge den del af problemstillingen, der handlede om, i hvilket omfang el-scooteren blev anvendt. Dog kunne den øvrige del af problemstillingen have været bedre dækket ved en follow-up undersøgelse, hvor man fulgte en gruppe borgere, fra før de fik bevilliget en el-scooter. Flere spørgsmål i spørgeskemaet lagde op til, at informanterne skulle forestille sig, hvordan hverdagen ville være uden deres el-scooter. Det kunne måske være vanskeligt for informanterne, idet hovedparten af dem havde haft el-scooteren i flere år(median 4,5 år). 43

7.2.1 Udvælgelse af informanter Idet vi ønskede at undersøge anvendelsen af el-scooteren i en specifik kommune, valgte vi at invitere alle borgere, som levede op til inklusionskriterierne for at få så stor en stikprøve som muligt og dermed styrke den interne validitet i undersøgelsen. Dog havde vi en stor frafaldsprocent(51,4%), hvilket kunne påvirke validiteten negativt, idet frafaldet kunne være selekteret, hvor de borgere, som ikke deltog, afveg systematisk fra de informanter, som deltog. Dette kunne medføre selektionsbias(53). Årsagen til den høje frafaldsprocent kan være, at der i varslingsbrevet kun stod, at deltagelsen i undersøgelsen ikke ville påvirke deres bevilling af el-scooteren, mens det ikke var nævnt, at det ikke ville påvirke sagsbehandlingen i deres øvrige og fremtidige kontakt med kommunen. Vi kunne muligvis have opnået en højere deltagelsesprocent, hvis vi havde sendt et rykkerbrev ud til de borgere, som ikke svarede på henholdsvis varslingsbrevet og spørgeskemaet. Vi havde dog ikke mulighed for at sende rykkerbrev ud på varslingsbrevet, da vi ikke havde adgang til borgernes personlige oplysninger, før de havde accepteret at deltage. Vi havde desuden ikke tid til at udsende rykkerbrev på spørgeskemaet. Vi havde en formodning om, at en del af dem, som ikke deltog, var borgere, som ikke brugte el-scooteren i så stort et omfang, da nogle begrundede deres afslag om at deltage med sygdom. Der var ingen statistisk signifikant forskel på fordelingen af alder og køn mellem stikprøven og frafaldsgruppen. De to informanter til interviewet blev udvalgt hensigtsbestemt, idet vi ønskede at interviewe to, som anvendte el-scooteren i stort omfang og dermed kunne fortælle, hvad den betød for dem. Den ene informant associerede meget under interviewet, og det var vanskeligt at holde sig til emnet. Han fortalte dog også en del, som kunne belyse vores problemstilling, hvorfor vi mente, at interviewet var brugbart. Det havde været hensigtsmæssigt, hvis vi havde foretaget flere interviews for at dække problemstillingen. Dette var dog ikke muligt pga. begrænset tid. 7.2.2 Diskussion af metode i interviewundersøgelsen For at øge troværdigheden valgte vi at foretage interviewene som semi-strukturerede interviews, idet der var emner, som vi ønskede svar på, og samtidig ønskede at give informanterne mulighed for at udtrykke deres subjektive mening. Det påvirkede dog troværdigheden negativt, at vi ikke havde stor erfaring med spørgeteknik, hvilket medvirkede til, at vi i nogle tilfælde ikke fik stillet tilstrækkeligt uddybende spørgsmål(40). Dette betød, at vores problemstilling kunne være blevet belyst mere optimalt. Desuden medførte vores 44

manglende erfaring, samt at vi ikke var gode nok til at lægge vores forforståelse fra os, at der forekom en del ledende spørgsmål under interviewet. For at styrke pålideligheden foretog vi et pilotinterview samt øvede interviewteknik i gruppen (40). Vi forsøgte desuden at styrke pålideligheden i bearbejdningen af de to interviews, idet vi tog udgangspunkt i Giorgis analysemetode, systematisk meningskondensering bearbejdet af Malterud(33). Vi satte uafhængigt af hinanden temaer på interviewene og fandt meningsbærende enheder, som vi efterfølgende kodede. Pålideligheden af interviewene blev desuden styrket ved, at de blev transskriberet efter de opstillede regler. Informant B læste det transskriberede interview igennem og havde ingen rettelser til dette, hvilket ligeledes styrkede pålideligheden af undersøgelsen(35). Idet vi kun gennemførte to interviews, opnåede vi ikke datamætning. Hvis vi havde gennemført flere interviews, kunne der være fremkommet flere aspekter af, hvilken indflydelse el-scooteren havde på informanternes aktivitetsudøvelse, og hvad det betød for dem at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde. Dette kunne efterfølgende have været anvendt til at udarbejde et mere fyldestgørende spørgeskema. 7.2.3 Diskussion af metode i spørgeskemaundersøgelsen For at styrke den interne validitet af spørgeskemaundersøgelsen valgte vi at inddrage en ressourceperson, som havde kendskab til problemstillingen, for at vurdere om spørgeskemaet var dækkende for denne. På trods af dette fandt vi efterfølgende, at spørgeskemaet havde mangler i forhold til besvarelsen af den del af problemstillingen, der handlede om elscooterens indflydelse på borgerens aktivitetsudøvelse. Det var ikke hensigten, at spørgeskemaet skulle besvare den del af problemstillingen, som handlede om betydningen af aktiviteter, da dette kun var muligt at gøre kvalitativt. Vi havde forsøgt at udarbejde spørgsmål 10 om hvilke aktiviteter, el-scooteren anvendtes til, så det var ekshaustivt ved at tilføje en svarkategori, der hed Andet. Der var dog kun få informanter, som benyttede sig af denne svarmulighed. Dette kan skyldes, at der var mange andre aktiviteter, de kunne sætte kryds ved, og at de derfor ikke kom i tanke om andet, de anvendte el-scooteren til. Vi fandt det desuden vanskeligt at beskrive, præcist hvad informanterne anvendte el-scooteren til, fordi flere af svarkategorierne indeholdt mere end én aktivitet. Én af de svarkategorier, flest informanter havde sat kryds i, indeholdt 5 forskellige 45

aktiviteter, hvilket gav et misvisende billede af, hvor mange informanter, som reelt anvendte el-scooteren til de enkelte aktiviteter og forringede dermed den interne validitet. For at øge reliabiliteten medtog vi spørgsmål fra to strukturerede interviews; NAME og Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole?. Idet der ikke fandtes et standardiseret spørgeskema, der kunne dække vores problemstilling, var det dog også nødvendigt at udarbejde spørgsmål selv. Da spørgeskemaet dermed ikke var standardiseret, kunne dette have betydning for borgernes forståelse af spørgsmålene og dermed reliabiliteten. Vi inddrog en ekspert, som havde erfaring med at udarbejde spørgeskemaer, samt foretog to pilottestninger af spørgeskemaet for at sikre, at det var forståeligt. Det var ikke muligt ved hjælp af lukkede spørgsmål at få svar på, hvad det betød for informanterne at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde. Vi udarbejdede spørgsmål 15 som et åbent spørgsmål, hvor informanterne med egne ord kunne beskrive, hvad el-scooteren betød for dem. Nogle informanter udtrykte i dette spørgsmål, hvad det betød for dem at kunne udøve aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde. Der var desuden interessante fund fra dette spørgsmål, som vi ikke havde dækket i vores spørgeskema. Svarene kunne anvendes i et nyt spørgeskema for at undersøge, om disse fund er gældende for den øvrige population og dermed belyse betydningen af el-scooteren yderligere. 7.2.4 Kritik af litteratur Vi fandt kun begrænset litteratur, hvor det kun var el-kørestole med manuel styring (elscootere), der var beskrevet. Vi medtog derfor undersøgelser, der handlede om både elkørestole med motoriseret styring, der blev anvendt både indendørs og udendørs, og elscootere der hovedsageligt anvendtes udendørs. Idet formålet med at anvende en el-kørestol med motoriseret styring og en el-scooter er forskelligt, kan det være vanskeligt at sammenligne undersøgelser, der handler om disse to typer af el-kørestole. Idet vi fandt begrænset litteratur, der kun handlede om el-scootere, medtog vi alligevel undersøgelser om el-kørestole med motoriseret styring, og undersøgelser hvor der ikke var skelnet mellem disse to typer el-kørestole. En del af de undersøgelser vi fandt, var foretaget i udlandet, hvorfor vi var opmærksomme på, kun at anvende de undersøgelser som var overførbare til vores projekt. 46

7.2.5 Intern validitet Resultaterne fra både den kvalitative og kvantitative undersøgelse underbyggede hinanden, hvilket øgede validiteten(55). Vi forsøgte at øge validiteten af interviewundersøgelsen ved at læse transskriptionerne af interviewene igennem og sikre, at de sammenfattede resultater havde samme betydning som de oprindelige data(33), samt ved at vi i udarbejdelsen af spørgeskemaet inddrog en ressourceperson, som havde kendskab til problemstillingen. Samlet set blev den interne validitet dog forringet af at vores høje frafaldsprocent, manglende erfaring med spørgeteknik samt at vi ikke opnåede datamætning på interviewene. Desuden anvendte vi et ikke standardiseret spørgeskema i den kvantitative undersøgelse. 7.2.6 Ekstern validitet Vores undersøgelse var et lille lokalt studie, som kun indbefattede borgere fra 42-94 år, og der kan være mange faktorer, som kan have betydning for, at vi ikke kan generalisere vores resultater til en større population. Disse faktorer kan være borgernes alder, kommuners bevillingspraksis samt om borgerne er bosat i by- eller landdistrikt. Vores frafaldsprocent var desuden høj, hvilket kunne betyde, at informanterne afveg fra de borgere, som ikke deltog i undersøgelsen. Der var dog ingen statistisk signifikant forskel mellem stikprøven og frafaldsgruppens fordeling af alder og køn, men pga. det høje frafald kunne der være risiko for selektionsbias, hvorfor det kun er med forbehold, vi kan udtale os, om borgere i den kommune hvori undersøgelsen er foretaget. 8.0 Konklusion Undersøgelsen var et deskriptivt og analytisk tværsnitsstudie, og problemstillingen blev belyst ved kvalitativ og kvantitativ metode. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med en mellemstor dansk kommune. I spørgeskemaundersøgelsen deltog 51 informanter i alderen 42-94 år, som havde haft deres el-scooter i en længere årrække(median = 4,5 år). Heraf deltog 2 af informanterne ligeledes i et semistruktureret interview. Vi havde en deltagelsesprocent på 48,6%. Anvendelse af el-scooteren Undersøgelsen viste, at el-scooteren havde stor nytteværdi for informanterne, idet de havde en median på 7 gange ugentligt brug samt anvendte deres el-scooter til mange aktiviteter, hvoraf 47

flest anvendte den til indkøb samt til at køre tur. Vi fandt ingen statistisk signifikant forskel på, hvor ofte de yngre(18-64 år) og ældre(> 65 år) informanter anvendte deres el-scooter. Vi fandt dog, at det var statistisk signifikant, at flere yngre anvendte deres el-scooter til kulturelle og sportslige arrangementer, hvorimod flere ældre anvendte deres el-scooter til at køre til kirke/ kirkegård. Endvidere viste undersøgelsen, at el-scooteren anvendtes oftere i sommerhalvåret end i vinterhalvåret, hvilket var gældende for både yngre og ældre informanter. På trods af at el-scooteren blev anvendt til mange aktiviteter, viste undersøgelsen dog, at det kun var et lille flertal, som mente, at el-scooteren kunne anvendes til alle de aktiviteter, som de gerne ville. Det var dog ikke statistisk signifikant, at det var et flertal, som mente dette. De hyppigst nævnte aktiviteter, som el-scooteren ikke kunne anvendes til, var at køre længere ture, tage på ferie og køre på besøg. El-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse Undersøgelsen viste, at el-scooteren hovedsageligt havde positiv indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse. Kun få informanter oplevede negativ indflydelse på deres aktivitetsudøvelse, idet de havde haft negative oplevelser med, at andre kiggede efter dem, når de kørte på deres el-scooter. Størstedelen af informanterne mente, at el-scooteren gav dem frihed til at komme rundt uden at skulle bede andre om hjælp, at de fik energi til at kunne lave flere aktiviteter, og at de kom mere ud, fordi de havde deres el-scooter. Desuden fortalte informanterne i interviewene, at elscooteren medvirkede til, at de kunne genoptage eller vedligeholde aktiviteter. Betydningen af at kunne udøve de aktiviteter som el-scooteren muliggør Vi valgte ikke at teste hypotese 3, idet det var tydeligt, at hovedparten af informanterne mente at de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde, var meget vigtige for dem. Vi fandt ingen klinisk relevant forskel på, hvor vigtigt de yngre og ældre informanter fandt de aktiviteter, elscooteren muliggjorde. I interviewundersøgelsen fortalte informanterne hvilken betydning, det havde for dem at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggjorde. De nævnte bl.a., at el-scooteren medvirkede til, at de kunne udøve aktiviteter, hvorigennem de oplevede en følelse af kontrol og uafhængighed, hvilket kunne have betydning for deres følelse af handleevne og deres mulighed for at leve op til deres værdier. Endvidere havde el-scooteren betydning for, at informanterne kunne udøve interesser, som gjorde livet mere fornøjeligt og glædeligt. 48

Interviewundersøgelsen viste desuden, at el-scooteren muliggjorde aktivitetsudøvelse, som havde betydning for, at de kunne udfylde roller, som var vigtige for dem. Den ene informant i interviewundersøgelsen koblede el-scooteren sammen med hans helbredstilstand og nævnte, at hvis han ikke havde el-scooteren, ville han muligvis få siddesår og være død. I spørgeskemaundersøgelsen skrev flere desuden, at el-scooteren indvirkede positivt på deres humør. Det tyder på, at det er vigtigt, at der før bevillingen af el-scootere foretages et individuelt skøn for at vurdere, om el-scooteren er den bedste løsning for at afhjælpe borgerens mobilitetsrelaterede aktivitetsproblematikker, og om den eventuelt skal suppleres med andre løsninger. Desuden tyder det på, at der er behov for opfølgning på bevilligede el-scootere, idet borgerens aktivitetsproblematikker kan ændre sig, og det dermed ikke er sikkert, at elscooteren fortsat er den mest optimale løsning. Samlet vurderer vi dog, at el-scooteren i de undersøgte tilfælde levede op til væsentlighedskriterierne i serviceloven 112. Vores undersøgelse er et lille lokalt studie med en stor frafaldsprocent, hvilket betyder, at undersøgelsens resultater kun er gyldige for de undersøgte informanter. 9.0 Perspektivering Vi har i undersøgelsen fundet, at informanterne anvendte deres el-scooter ofte og til mange forskellige aktiviteter. Vi fandt desuden, at el-scooteren betød meget for de to informanter i interviewundersøgelsen. Dette er relevant i forhold til bevillingspraksis, idet det viser, at elscooteren har en nytteværdi for de informanter, som har fået bevilliget en el-scooter. Vi fandt dog, at næsten halvdelen af de undersøgte informanter mente, at de ikke kunne anvende elscooteren til alle de aktiviteter, de gerne ville. Dette tyder på, at der kunne være behov for yderligere opfølgning af de bevilligede el-scootere, idet borgerens aktivitetsproblematikker og funktionsniveau kan ændre sig med tiden. Vi formoder, at den viden, vi har frembragt, kunne have interesse for sagsbehandlende ergoterapeuter. Under udarbejdelsen af projektet har der rejst sig en række spørgsmål og perspektiver, som vi mener, kunne være relevante at undersøge. 49

I hvilket omfang foretages der opfølgning af bevilligede el-scootere i danske kommuner? - Hvis borgerens funktionsniveau ændres, kan det være farligt både for borgeren selv men også for andre mennesker, at vedkommende fortsat kører på el-scooteren. - Det er ikke sikkert, at el-scooteren bliver ved med at være den bedste løsning for borgeren. - Anvender de borgere, som har fået bevilliget en el-scooter, denne til de problematikker de har fået den bevilliget til eller i virkeligheden til andre aktiviteter? Er der borgere, som har særlig gavn af el-scooteren? Har instruktionen i, hvordan man anvender el-scooteren betydning for, hvor meget borgeren anvender el-scooteren og dermed hvor stor en nytteværdi, de har af den? El-scooteren er blevet mere almindelig i det danske samfund. Bør den klassificeres som forbrugsgode i stedet for hjælpemidler? Hvad ville dette betyde for borgerne? Hvilke faktorer i mennesket, aktiviteten og omgivelserne kan hæmme eller fremme brugen af el-scooteren? Kan el-scooteren have negativ effekt på borgerens funktionsniveau, idet de bliver mindre fysisk aktive ved at køre på den. 50

Referenceliste (1) Ergoterapeutforeningen. Ergoterapeuter i tal. Ergoterapeutforeningen 2006 [hentet 20. marts 2007]. Fra: http://www.etf.dk/1330/ (2) Socialministeriet. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (vejledning nr. 6 til serviceloven). Retsinfo 2006 [hentet 23. marts 2007]. Fra: http://147.29.40.91/_getdoc_/c20060009760 (3) Socialministeriet. Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr. 58 af 18.01.2007. Retsinfo 2007 [hentet 20.marts 2007]. Fra: http://147.29.40.91/_getdoci_/accn/a20070005829-regl (4) Jensen EM, Jensen L, Schøtt I, Bindslev N. Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark; 2003. (5) Kjærsgaard K. Alt for lidt forskning i hjælpemidler. Ergoterapeuten 2007;2:10-1. (6) Brandt A. Forskningsredegørelse - Forskning og udvikling på området hjælpemidler og boligændringer. Hjælpemiddelinstituttet Århus 2004 [hentet 20.marts 2007]. Fra: http://www.hmi.dk/files/forskningsredegørelse.pdf (7) Kjærsgaard K. Socialchefer ønsker også mere viden om hjælpemidler. Ergoterapeuten 2007;2:8-9. (8) Brandt A. Æld-kørestole. Taastrup: Hjælpemiddelinstituttet; 2001. (9) Brandt A. Outcomes of Rollator and Powered Wheelchair Interventions - User Satisfaction and Participation. Lund: Faculty of Medicine Lund University; 2005. (10) Hjælpemiddelinstituttet. El-drevne kørestole med motoriseret styring. Hjælpemiddelinstituttet 2007 [hentet 21. marts 2007]. Fra: http://www.hmibasen.dk/r9x.asp?include=00000&linktype=iso&linkinfo=122127 (11) Hjælpemiddelinstituttet. El-drevne kørestole med manuel styring. Hjælpemiddelinstituttet 2007 [hentet 21. marts 2007]. Fra: http://www.hmibasen.dk/r9x.asp?include=00000&linktype=iso&linkinfo=122124 (12) Hoenig H, Pieper C, Branch LG, Cohen HJ. Effect of Motorized Scooters on Physical Performance and mobility: A Randomized Clinical Trial. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2007;88:279-87. (13) Wressle E, Samuelsson K. User Satisfaction with Mobility Assistive Devices. Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2004;11:143-50. 51

(14) Miles-Tapping C. Power Wheelchairs and independent lifestyles. Canadian Journal of Rehabilitation 1997;10:137-45. (15) Evans R. The Effect of Electrically Powered Indoor/Outdoor Wheelchairs on Occupation: a Study of Users Views. British Journal of Occupational Therapy 2000;63:547-53. (16) Schiøler G, Dahl T. ICF-International Klassifikation af funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Munksgaard Danmark; 2003. (17) Kielhofner G. MOHO: Modellen for menneskelig aktivitet. København: FADL; 2006. (18) Jackson J, Carlsson M, Mandel D, Zemke R, Clark F. Occupation in Lifestyle Redesign: The well Elderly Study Occupational Therapy Program. The American Journal of Occupational Therapy 1998;52:326-36. (19) Magnus E. Everyday Occupation and the Process of Redefinition: A study of How Meaning in Occupation Influences Redefinition and Identity in Women with a Disability. Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2001;8:115-24. (20) Socialministeriet. Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr. 764 af 26.08.2003. Retsinfo 2003 [hentet 20. marts 2007]. Fra: http://147.29.40.90/_getdocm_/accn/a20030076429-regl (21) Socialministeriet. Bekendtgørelse af lov om social bistand LBK nr. 110 af 26.02.1996. Retsinfo 1996 [hentet 29. marts 2007]. Fra: http://147.29.40.90/_mainrf_b419547447/1460 (22) Marselisborgcentret. ICF - Den danske vejledning og eksempler fra praksis. Århus: Marselisborgcentret; 2005. (23) Desrosiers J. Participation and occupation. Canadian Journal of Occupational Therapy 2005;72:195-203. (24) Jette AM, Hayley SM, Kooyoomjian JT. Are the ICF activity and participation dimensions distinct? Journal of Rehabilitation and Medicine 2003;35:145-9. (25) Bendixen HJ, Madsen AJ, Tjørnov J. Ergoterapeutiske begreber og begrebsmodeller med aktivitet og deltagelse i fokus. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.københavn: Munksgaard Danmark; 2003:132-63. (26) Townsend E. Fremme af menneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv. København: FADL; 2002. (27) Pettersson I. Significance of Assistive Devices in the Daily Life of Persons with Stroke and their Spouses. Frölunda: DocuSys; 2006. 52

(28) Holstein BE, Iversen L, Kristensen TS. Stempling og udstødning. I: Holstein BE, Iversen L, Kristensen TS. Medicinsk sociologi. 4. udg. København: FADL; 2000:147-66. (29) Davis S, Madden S. The International Classification of Function and Health. I: Davis S. Rehabilitation - the use of theories and models in practice. London: Churchill Livingstone; 2006: 23-45. (30) Wright BA. Motivating children in the rehabilitation program. I: Wrigth BA, Physical disability - A psycological approach.new York: Harper & Row; 1960: 318-44. (31) Rogers JC, Figone JJ. The Avocational Pursuits of Rehabilitants with Traumatic Quadriplegia. The American Journal of Occupational Therapy 1978;32:571-6. (32) Dickerson AE, Oakley F. Comparing the Roles of Community-Living Persons and Patient Populations. American Journal of Occupational Therapy 1995;49:221-8. (33) Malterud K. Analyse av kvalitative data. Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring. 2. udg. Universitetsforlaget; 2003: 93-113. (34) Birkler J. Videnskabsteori - En grundbog. København: Munksgaard Danmark; 2006. (35) Maunsbach M, Dehlholm-Lambertsen B. Kvalitative metoder i empirisk sundhedforskning. Århus: Forskningsenheden for almen medicin; 1998. (36) Smith L. Kvalitative forskningsinterview. Praktiske erfaringer fra et ph.d.-projekt. Bibliotek for læger 1997;200-16. (37) Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard Danmark; 2004. (38) Datatilsynets standardvilkår. Datatilsynet 2007 [hentet 21. marts 2007]. Fra: http://www.datatilsynet.dk/include/show.article.asp?art_id=694&sub_url=/vaerd_at _vide/indhold.asp&nodate=1 (39) Læge- og repræsentantskabsmødet 2001 - Helsinkideklarationen. Ugeskrift for læger 2001 [hentet 21. marts 2007]. Fra: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/laegerdk/ugeskrift_for_la EGER/TIDLIGERE_NUMRE/2001/2001_10/LAEGE_OG_REPRASENTANTSK ABSMOEDET (40) Kvale S. Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Gylling: Narayana Press; 2006. (41) Münster K. Spørgeskemaundersøgelser. I: Koch L, Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab.københavn: Munksgaard Danmark; 2003:179-98. (42) Olesen F. Hvorledes udarbejdes et godt spørgeskema? Nyt om forskning 1995;2:17-21. 53

(43) Gunnarsson R. Validitet och reliabilitet. Infovoice 2002 [hentet 16. maj 2007]. Fra: http://infovoice.se/fou/ (44) Brandt A, Hurnasti T, Iwarsson S, Jónsdottir I, Löfqvist C, Nilsson J, et al. Evalueringsredskabet NAME. Hjælpemiddelinstituttet 2005 [hentet 26. marts 2007].Fra: http://www.hmi.dk/index.asp?id=796 (45) Brandt A, Löfqvist C, Nilsson J, Samuelsson K, Hurnasti T, Jónsdottir I, et al. NAME - 1.0 Manual. Hjælpemiddelinstituttet 2005 [hentet 20. marts 2007]. Fra: http://www.hmi.dk/files/name%20manual.pdf (46) Cook AM, Hussey SM. A framework for assistive technologies. I: Cook AM, Hussey SM. Assistive technologies - Principles and Practice. 2. udg. St.Louis, Missouri: Mosby; 2002: 34-53. (47) Dawson B, Trapp RG. Basic and clinical biostatistics: An ideal introduction to the study of statistics applied to medicine and other health-related fields. 3. udg. New York: Lange Medical Books/McGraw-Hill; 2001. (48) Dekkers L, Hartvig B. Kvalitetsudvikling. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.københavn: Munksgaard Danmark; 2003:586-604. (49) Jerlang E. Erik Homburger Eriksons psykoanalytiske ego-teori. I: Jerlang E. Udviklingspsykologiske teorier.københavn: Hans Reitzels Forlag; 2004: 69-116. (50) Wessels RD, de Witte LP, Jedeloo S, van den Heuvel WPM, van den Heuvel WJA. Effectiveness of provision of outdoor mobility services and devices in the Netherlands. Clinical Rehabilitation 2004;18:371-8. (51) Pettersson I, Appelros P, Ahlström G. Lifeworld perspectives utilizing assistive devices: Individuals, lived experience following a stroke. Canadian Journal of Occupational Therapy 2007;74:15-26. (52) Buning ME, Angelo JA, Schmeler MR. Occupational Perfomance and the transition to Powered Mobility: A Pilot Study. American Journal of Occupational Therapy 2000;55:339-44. (53) Madsen M. Kvantitative forskningsmetoder - forskningsprotokollen. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark; 2003: 157-77. (54) Juul S. Epidemiologi og evidens. København: Munksgaard Danmark; 2004. (55) Holstein B. Triangulering - metoderedskab og validitetsinstrument. I: Lund IM, Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab.københavn: Akademisk Forlag; 1995:329-37. 54

Bilagsliste Bilag 1: Tabel fra finansministeriet over udgifter til hjælpemidler Bilag 2: Illustration af ICF Bilag 3: Illustration af MOHO Bilag 4: Varslingsbrev fra kommunen Bilag 5: Tilladelse fra Datatilsynet Bilag 6: Samtykkeerklæring til pilotinterview/ interview Bilag 7: Konstruktion af interviewguide Bilag 8: Interviewguide Bilag 9: Regler for transskription af interviews Bilag 10: Matrise til bearbejdning af interviews Bilag 11: Eksempel på meningskondensering Bilag 12: Konstruktion af spørgeskema Bilag 13: Spørgeskema Bilag 14: Retningslinjer for indtastning af data i Excel Bilag 15: Litteratursøgning Bilag 16: Flowdiagram for spørgeskemaundersøgelse Bilag 17: Chi 2 - test af forskellen på fordelingen af køn mellem stikprøven og frafaldsgruppen Bilag 18: Chi 2 - test af forskellen på fordelingen af alder mellem stikprøven og frafaldsgruppen Bilag 19: Wilcoxon rangsumtest test af hypotese 1 Bilag 20: Fishers exact - test af forskel på brug af el-scooter i sommer- og vinterhalvåret Bilag 21: Fishers exact - test af forskel på yngre og ældres brug af el-scooter i sommerhalvåret og vinterhalvåret. Bilag 22: Fischers exact test af hvor mange henholdsvis yngre og ældre der anvender deres el-scooter til at komme til kirke/ kirkegård Bilag 23: Fischers exact - test af hvor mange henholdsvis yngre og ældre der anvender deres el-scooter til kulturelle og sportslige arrangementer Bilag 24: One proportion - test af hypotese 2 Bilag 25: Wilcoxon rangsumtest - test af hypotese 3 55

Bilag 26: Bilag 27: Bilag 28: Bilag 29: Kategorier fra spørgsmål 15 i spørgeskemaet Interview med informant A (kun vedlagt til vejleder og censor) Interview med informant B (kun vedlagt til vejleder og censor) Informanternes svar på spørgsmål 15 i spørgeskemaet (kun vedlagt til vejleder og censor) 56