PÆDAGOGENS ROLLE FOR BØRNEHAVEBØRNS MOTORISKE KUNNEN

Bacheloropgave PÆDAGOGENS ROLLE FOR BØRNEHAVEBØRNS MOTORISKE KUNNEN I oplæringsprocessen må læreren være det spor, på hvilket vognene bevæger sig frit og selvstændigt, og hvorfra vognene blot modtager retning for deres bevægelse. (Lindqvist 2004) Marlene Juul Eksamens nr.195152 Syddansk Universitet, Institut for idræt og biomekanik 6. semester Vejleder: Karsten Froberg Anslag: 72.102 (u. Indholdsfortegnelse, litteraturliste og resume) Dato: 1.6.2011

Indholdsfortegnelse Ordforklaring... 3 Resume... 3 Abstract... 4 1. Indledning... 5 2. Problemformulering... 8 3. Metode... 8 3.1 Motoriktest... 9 3.2 Målgruppe... 10 3.3 Etiske overvejelser:... 11 3.4 Spørgeskemaundersøgelse... 12 3.5 Etiske overvejelser... 13 3.6 Litteratursøgning... 13 3.7. Diskussion af metode... 14 4. Teori... 16 4.1 Børnehavebørn og leg... 16 4.2 Motorisk læring... 16 4.3 Sanser... 17 4.4 De primære sanser... 18 4.4.1 Den vestibulære sans... 18 4.4.1 Den taktile sans... 18 4.4.3 Den kinæstetiske sans... 19 4.5 Grundmotorik... 20 4.6 Nærmeste udviklings Zone... 22 4.7 Andre undersøgelser... 24 4.8 Diskussion af teori... 26 5. Resultater... 27 5.1 Motoriktest... 27 5.2 Statistik... 27 5.3 Spørgeskemaundersøgelse... 29 6. Analyse og diskussion... 33 6.1 Traditionel børnehave vs. Idræts børnehave... 33 6.2 NUZO og pædagogernes rolle for børnenes motoriske kunnen... 36 7. Konklusion... 39 8. Perspektivering... 40 9. Litteraturliste... 42 10. Bilag... 44 Bilag 1 - Testredskab... 44 Bilag 2 - Forældre brev... 52 Bilag 3 personalebrev... 53 Bilag 4 spørgeskema... 54 Side 2 af 64

Ordforklaring IB: TB: AB: BP: NUZO: Definition af Motorik: Livskvalitet: Læring og udvikling: Idrætsbørnehaver Traditionelle børnehaver Anne Brodersen (Forfatter af bogen Grundmotorik) Bente Pedersen (Forfatter af bogen Grundmotorik) Nærmeste udviklings Zone Motorik er et udtryk for barnets fysiske evne til at gennemføre de krav, der stilles til barnet gennem dagen. Barnet kan således have god motorik, hvis det kan gennemføre krav, der svarer til en højere alder. Ligeledes kan barnet have dårlig motorik, hvis ikke det kan gennemfører aldersvarende krav. Dårlig motorik, vil nedsætte et barns livskvalitet. I opgaven defineres livskvalitet som, når barnet føler sig tryg, tror på sig selv og er i stand til at skabe gode sociale relationer. Skal ses i forhold til motorisk læring og motorisk udvikling. Resume Titel: Pædagogens rolle for børnehavebørns motoriske kunnen Formål: Opgavens formål er, at undersøge pædagogernes indflydelse på og påvirkning af børn i børnehaven, med fokus på børnenes motorik. Der ses ligeledes om der er forskel på børnenes motoriske kunnen i tre IB og tre TB. Kontekst: Hver dag benytter rigtig mange børn de danske kommunale dagtilbud. Dagtilbuddene og derfor pædagogerne har en stor og grundlæggende betydning for disse børns motoriske udvikling. Teori og metode: Der er udviklet motoriske test i tre IB og tre TB, disse er udviklet ud fra AP og BP teori om Grundmotorik. Derudover er der udformet en spørgeskemaundersøgelse om pædagogernes Side 3 af 64

adfærd og holdning til fysisk aktivitet, til de ansatte i de 6 børnehaver fra Fredericia. Til analysen af pædagogens rolle i forhold i barnets motoriske kunnen, er der anvendt Vygotskys teori om NUZO, samt tidligere undersøgelser inde for området. Resultater: Fra de motoriske test, på de pågældende børn i de seks testede børnehaver i Fredericia kommune, fremgår det tydeligt, at børn fra IB får en højere motorisk score end børn fra TB. Dette med en gennemsnitlig score på 19,7 i IB (se tabel 4) og på 22,35 i TB (se tabel 3). For at afprøve om denne forskel er tilfældig, er der lavet en t-test. Denne angiver, at der er statistisk signifikant forskel på børnenes motoriske kunnen, i henholdsvis de tre IB og de tre TB. I spørgeskemaundersøgelsen blev de ansatte bl.a. spurgt om, hvor ofte de i løbet af en uge typisk deltager i legen udenfor med børnene. 42 % af IB respondenterne svare dagligt, hvor kun 9 % svarede det samme hos TB respondenterne (se tabel 17). Derudover svarer 29 % af IB respondenterne dagligt til hvor ofte de i løbet af en uge igangsætter fysiske aktiviteter. Her er der 0 % af TB respondenterne, der har svaret dagligt til dette spørgsmål. Konklusion: Det kan konkluderes, at de tre IB har signifikant bedre motoriske 4-4½-årige børn, end de tre TB. Der er flere IB ansatte, der har deltaget i motorikkursus, og deres adfærd og holdning til fysisk aktivitet er generelt bedre end hos de TB ansatte, der ses derfor en sammenhæng mellem børnenes motoriske kunnen og pædagogernes rolle. Perspektivering: Pædagogens rolle, er som skrevet yderst vigtigt. Der skal derfor sættes yderligere fokus på pædagogernes udvikling og læring. Denne læring kræver at pædagogernes uddannelse og senere efteruddannelse giver dem brugbare og anvendelige værktøjer. Det er derfor et væsentligt fremover at undersøge, hvordan netop pædagogernes uddannelsesforløb er tilrettelagt. Abstract Title: The teacher's role of the kindergarten children s motor skills Objective: The purpose of the assignment is to investigate educators' influence and effect on children in kindergarten, focusing on their motor skills. The assignment also includes if there is any difference in preschool children s motor skills in three IB and three TB. Context: Everyday, many children use the public offers, when it comes to kindergarten. Therefore, the public offers, including the teachers, have a very big influence on the children s motor skill development. Theory and method: Motor skill test, in three IB and three TB, have been developed. These are developed from AP and BP theory about basic motor skills. In addition, a survey about the teacher's behavior and attitude according to physical activity, was created for the employees in Side 4 af 64

the six kindergartens in Fredericia. For the analysis of the teacher's role according to the child s motor skills, Vygotsky's theory about NUZO together with earlier investigations from that particular area was used. Results: From the motor skills test, focusing on the children from the six tested kindergartens in Fredericia municipality, it is clear that children from IB scored a higher motor skill level than children from TB. IB had an average of 19,7 (see table 4) and TB with an average of 22,35 (see table 3). To test whether this difference is random, a t-test was conducted. The t-test indicates that there is a statistical significant difference between the motor skills of the children, according to the three IB and the three TB. In the survey, the employees were among other questions asked, how often they typically in a week would involve themselves playing with the children outside. 42 % of those who responded said everyday where only 9 % of those who responded, answered the same thing at the TB (see table 17). In addition, 29 % of those who responded at IB said everyday when asked, how often they took initiative to start the physical activities. Whereas 0 % of those responded in TB, replied everyday when asked the same question. Conclusion: It is clear that the three IB has a significant better level of motor skilled children ageing at 4-4½ years old, compared to the three TB. More of the IB employees have participated in motor skill courses. And the three IB s behavior and attitude as well as commitment towards physical activity are generally better than the TB employees. We therefore see a connection between the children s motor skills and the role of the teachers. Perspective: The teachers role is, as mentioned, very important. There must therefore be more focus on the development of the teachers and their ability to learn. This ability demands that the teachers education and further education gives them usable and handy tools. It is therefore crucial to investigate how, particularly how the training of the teaches is organized. 1. Indledning I følgende afsnit præsenteres baggrunden for opgavens problemstilling. Desuden præsenteres opgavens formål og problemformulering. Dette giver en introduktion til opgavens problemområde. Børnefamiliens vilkår i Danmark er ofte, at begge forældre har fuldtidsarbejde. Dette medfører, at børnene bruger mange timer i legestuer, dagplejer, børnehaver og andre dagtilbud. Hver dag benytter omkring 550.000 børn de kommunale dagtilbud (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002). Dagtilbuddene og de her ansatte pædagoger, medhjælpere osv. har derfor en stor og Side 5 af 64

grundlæggende betydning for børnenes udvikling, bevægelsesvaner og deres sociale samspil med andre børn og voksne. Hvert femte barn i Danmark er overvægtigt (Sundhedsstyrelsen, 2009, web 1 ). Primært på grund af deres kostvaner og manglende fysisk aktivitet. 70 pct. af de mennesker, der er overvægtige som børn, vil også være overvægtige som voksne (ibid). Den manglende bevægelse, har udover øget vægt også betydning for børns motoriske udvikling (Brodersen et al, 2008), og deres evne til at bevæge sig hensigtsmæssigt. At være i stand til at kunne bevæge sig hensigtsmæssigt er positivt for barnet selv, men betyder ligeledes meget for den sociale accept i den kontekst barnet befinder sig. Hensigtsmæssig bevægelse og derfor fysisk aktivitet har altså også indflydelse på barnets velbefindende (Andersen, et al, 2003. s.40), og kan højne livskvaliteten. Motorik har derfor en betydning for børnenes nuværende selvværd, men også fremadrettet. En svensk undersøgelse har blandt andet vist, at børn, der har motoriske problemer i form af balance og vanskeligheder ved koordination, ofte har problemer med at læse og skrive senere i skoleforløbet (Ericsson et al, 2007). Ligeledes har en anden undersøgelse vist, at motorisk besværede børn også er mindre fysisk aktive end motorisk stærke børn(williams et al, 2008). Når der skal vælges børnehave, kan det være en svær opgave for forældre. De skal tage stilling til flere forskellige typer af børnehaver, som traditionelle børnehaver 2 (TB), idrætsbørnehaver 3 (IB), og skovbørnehaver 4 (SB). Titlen på børnehaverne, kan give forældrene en forventning om, hvad barnets hverdag her kommer til at indeholde, og hvad barnet, på den baggrund, fylder op til 10 timer om dagen af sit liv med. Men stemmer navnet på børnehaven og indholdet i denne altid overens? Et pilotstudie, udført i tre IB og tre TB, målte på børnenes fysiske aktivitetsniveau (Froberg et al, 2007, Grøntved et al, 2009). Resultater herfra viste en stor variation i børnenes aktivitetsniveau, men ikke afhængigt af børnehavetype. Det var altså den enkelte børnehave og ikke andre demografiske faktorer, der havde indflydelse på børnenes fysiske aktivitetsniveau. En anden undersøgelse har lavet en forskningsoversigt omhandlende, de sidste otte års forskning indenfor området om børnehavens betydning for børns udvikling. Undersøgelse så specifikt på hvorledes kvalitetsforskelle som bedre normering, uddannet personale, de fysiske Side 6 af 64

omgivelser og forældreinddragelse kan påvirke børns kognitive, emotionelle og sociale udvikling på korte og længere sigt (Nielsen et al, 2009 s.7). Den understreger bl.a. vigtigheden af god kontakt mellem personalet og barnet. Selvom børn udvikler sig kreativt under fri leg, kan institutionspersonalet være deltagende i at optimere barnets sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling gennem de aktiviteter, der foregår (Ibid s.10). Barnet bestræber sig på selv at skabe gode kvaliteter i sit liv, men kan ikke ene og alene løse opgaven selv. Voksne, forældre, pædagoger og andre, har et ansvar for udviklingen og kvaliteten af barnets liv (Thyssen, 1995, s. 14). Jeg har en stor interesse for børn og deres udvikling, som førte til, at jeg i forbindelse med praktikmodulet på 5. semester, undersøgte mine muligheder for at arbejde netop med dette emne. Jeg kom på denne måde i kontakt med Fredericia kommune, dagtilbud og klubber. Her gennemførte jeg min praktik, og i den forbindelse, testede jeg 45 børn i seks børnehaver, tre TB og tre IB. I Tilknytning til dette udviklede jeg et testredskab ud fra Anne Brodersens (AB) og Bente Pedersens (BP) teori om Grundmotorik (Bilag 1), hvorudfra man kan teste børnenes motoriske kunnen. Teorien spillede desuden godt sammen med det faktum, at Fredericia kommune, igennem de sidste 1½ år, har sendt 120 pædagoger på Vends Motorik og Naturskole uge motorikkursus, som netop tager udgangspunkt i denne teori. Dette kursus har til hensigt at efteruddanne personalet, og derved opkvalificere børnehavernes motoriske praksis. Meningen med udviklingen af testredskabet var, udover at teste børn fra forskellige typer af børnehaver, at pædagogerne også fremover kan bruge testredskabet, som en guide og et hjælperedskab når de tester deres børn. På den måde kan de se, hvilke børn der har brug for særligt fokus i forhold til den motoriske udvikling. Resultaterne fra egen testning gav mere blod på tanden, for at forstå resultaternes baggrund. Grundet det, de tidligere undersøgelser, samt samfundets tendens med stadigt stigende overvægt og livsstilssygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2009 web), finder jeg det derfor yderst væsentligt, at skabe et øget fokus på pædagogerne og deres rolle som forbilleder for og medspillere med børnene i dagtilbuddene. Her primært med fokus på børnenes motorik og mulighederne for udvikling af denne. Da motorik ofte er forbundet med niveauet af fysisk aktivitet (Gjesing, 2006, s.136), vil fysisk aktivitet også være et omdrejningspunkt i opgaven. Side 7 af 64

2. Problemformulering Det overordnede formål med nærværende opgave er, at undersøge pædagogens indflydelse og påvirkning på børn i børnehaven, med fokus på børnenes motorik. Opgaven har derfor til hensigt at bidrage med en analyse af, hvilken betydning pædagogen har som rollemodel for barnets motoriske kunnen og mulighed for videre motorisk udvikling. Dette set ud fra resultaterne fra seks testede børnehaver i Fredericia Kommune, en spørgeskemaundersøgelse af de seks børnehavers ansatte, omhandlende deres holdning til og oplevelse af fysisk aktivitet, samt inddragelse af resultater fra ovenfornævnte studier. Ovenstående fører til tre konkrete delformål med rapporten - At undersøge om der er en forskel på det motoriske niveau i tre IB og tre TB i Fredericia kommune - At analysere betydningen af pædagogens rolle for børnehavebørns motoriske kunnen, ved at sammenholde de testede børnehavers resultater med tidligere undersøgelser inden for dette område - At diskutere vigtigheden af pædagogens rolle for børns motoriske udvikling, ud fra Vygotskys teori for nærmeste udviklings zone (NUZO) og ovenstående analyse Den samlede problemformulering for opgaven bliver derfor På hvilken måde påvirker børnehaven børns motoriske kunnen, med vægt på pædagogen og pædagogens rolle 3. Metode I følgende afsnit vil dataindsamlingsmetoderne blive gennemgået. Valget af metode er foretaget ud fra undersøgelsens formål, det empiriske grundlag, og ud fra den mængde tid og ressourcer der har stået til rådighed. I arbejdet med opgaven og den empiriske indsamling er der benyttet testning, observation, udlevering af kvantitativt spørgeskema samt studie af ekstern litteratur. Dette er en kvantitativ tilgang til opgavens problemstilling, og denne undersøgelsesmetode, til at belyse og besvare de Side 8 af 64

ovenfor nævnte problemstillinger, medfører at alt bliver gjort måleligt og resultaterne præsenteres numerisk (Andersen et al, 1994. s.59). Den viden, der fremkommer, om pædagoger som rollemodeller for børns motoriske kunne, baseres således på resultaterne fra motoriktest i seks børnehaver, svarresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen af medarbejderne i de sammen seks børnehaver, samt resultater fra tidligere undersøgelser og studie af litteratur inden for området. Her under vil de udviklede motoriktests samt gennemførslen af denne, spørgeskemaundersøgelsen, litteratursøgningen blive gennemgået. 3.1 Motoriktest Områdelederen for Dagtilbud og klubber i Fredericia kommune udvalgte tre IB og tre TB, som de deltagende til motoriktest samt spørgeskemaundersøgelsen. Baggrunden for valget af to typer børnehaver er ønsket om, at registrere en eventuel forskel med hensyn til børnenes motorik niveauet i henholdsvis en IB og TB. For at kunne sammenligne resultater fra de to børnehaver, blev disse desuden valgt ud fra antallet af børn, de forskellige steder. Det udarbejdet testredskab består af 15 øvelser (Bilag 1), som hvert barn skal gennemføre med hjælp fra en pædagog. Pædagogen skal forklare barnet hver test, samt at sørge for at barnet føler sig tryg, for at denne kan gennemføre testen optimalt. Når testen udføres skal følgende rekvisitter anvendes: - En hængekøjestol eller en sansegynge - En stor terapibold - Et liggeunderlag som børnene kan ligge på (se bilag 1) Efter hver test får barnet en score (dette uddybes senere). Børnene testes i deres undertøj. Dette gør det lettere for barnet at lave øvelserne og nemmere for den observerende at se barnets bevægelser. Da børnene kun har kendskab til pædagogen, og ikke til den observerende, kan denne påvirke den sociale situation, der udforskes (Ibid s.66). Tilstedeværelse af en ukendt person kan skabe utryghed hos det barn, der skal testes. Denne utryghed kan være med til at påvirke barnets scorer i sidste ende. Det er derfor vigtigt, at gøre situationen så tryg som muligt. Dette kan blandt andet gøres ved at spørge barnet om det har søskende, kæledyr og hvad de hedder. Dette kan medvirke, at stemningen og børnene bliver mere afslappet. Side 9 af 64

Det er 3 niveauer i hver test hvor man kan scorer 1, 2 eller 3: 1 - De børn, hvor der ikke er sansemotoriske symptomer, automatisk selvfølgelighed = alderssvarende 2 - De børn, der har mindre sansemotoriske vanskeligheder 3 - De børn der har større sansemotoriske vanskeligheder Med 15 øvelser er den højeste score 45 og den mindste score er 15. Det betyder, at jo lavere en scorer man får, jo bedre motorisk er man. De forskellige testscore summeres op til sidst, og bruges til at give hvert enkelt barn en samlet vurdering af deres motoriske niveau. Det er den observerende der noterer scoren. Til indsamlingen af denne empiri, blev der brugt den strukturerede observerende metode. Grundlæggende indebærer observation, at man iagttager eller undersøger noget bestemt, hvorfor det handler om at være opmærksom og få fat i, hvad der sker(ibid s.66). Den strukturerede observation forudsætter, at forskeren på forhånd ved, hvad det er, der ses efter (Ibid s.65). Testapparatet blev derfor udviklet ud fra AB og BP s Teori om Grundmotorik (Bilag 1), hvormed der kunne foretages en systematisk afkrydsning til vurdering af børns motoriske niveau. Det var et kriterium, at de deltagende pædagoger havde været sendt af sted på det nævnte uge motorikkursus. Derved har alle tidligere været introduceret til den anvendte teori, og har afprøvet testene på hinanden. Forventningen til pædagogerne, var derfor, at en kort introduktion til testredskabet ville være fyldestgørende og at de selvstændigt kunne gennemføre testningen. Der blev lagt vægt på, at testredskabet på baggrund af dette ville være forholdsvist problemfrit at gennemføre. 3.2 Målgruppe Der deltog 45 børn i testningen fra seks børnehaver, tre TB og tre IB (se Tabel 1). Børnene var alle mellem 4 til 4½ år gamle. Hensigten med at udvælge netop denne aldersgruppe er, at sætte fokus på børns motorik så tidligt som muligt. Når børnene samtidig ikke er yngre, skyldes det, at undersøgelsen samtidig har til formål at vurdere, hvorvidt der er forskel på børn i IB og TB. Dette kræver, at børnene har gået en vis tid i børnehaven. Antallet af testede børn i hver institution var tilfældigt, da alle børn, der var til rådighed på testdagen, og som havde fået Side 10 af 64

tilladelse hjemmefra (se Bilag 2), blev testede. Antallet af testede børn i de to typer af børnehaver er dog næsten det samme (se Tabel 1). Fordelingen af køn i de 2 typer af børnehaver, er dog ikke den sammen, I TB deltog flere piger end drenge og i IB var fordelingen den samme (se Tabel 1). Dette kan have betydning for resultatet, da drenge er mere fysisk aktive end piger (Hinkley et al, 2008). Til gengæld er piger tidligere bedre motorisk udviklet end drenge (Team Danmark, 2006 s.49). Grundet disse overvejelser, er der ikke taget højde for kønsfordelingen. Tabel 1 Deltagere i motoriktest Traditionelle børnehaver: Køn Ansatte på motorikkursus Børnehave 1: 8 børn 2 drenge/6 piger 3 ud af 8 37 % Børnehave 2: 11 børn 5 drenge/6 piger 3 ud af 10 30 % Børnehave 3: 4 børn 1 drenge /3 piger 2 ud af 10 20 % I alt 23 børn 8 drenge /15 piger 8 ud af 28 29 % Idrætsbørnehaver: Køn Ansatte på motorik kursus Børnehave 4: 5 børn 3 drenge /2 piger 5 ud af 8 62 % Børnehave 5: 7 børn 4 drenge /3 piger 7 ud af 10 70 % Børnehave 6: 10 børn 4 drenge /6 piger 7 ud af 9 78 % I alt 22 børn 11 drenge / 11 piger 19 ud af 27 70 % Samlet (IB og TB) 45 børn 19 drenge / 26 piger 27 ud af 55 49 % 3.3 Etiske overvejelser: Det er vigtigt, at børnene ikke har følelsen af at blive testet, men at de i stedet har følelsen af at lege og have kvalitetstid sammen med en pædagog. Dette pointeres i et brev overfor pædagogerne, der blev sendt ud en uge før testningen (bilag 3). Under selve testningen, blev der gjort et forsøg på at skabe en positiv stemning, ved at rose børnene i alle øvelserne, også i de øvelser de klarede sig dårligt i. Det er betydningsfuldt at børnene får en positiv oplevelse, ikke mindst fordi, de måske skal lave testen igen i fremtiden, for derved at kunne trække en god oplevelse frem, når de bliver stillet i sammen situation igen. Side 11 af 64

3.4 Spørgeskemaundersøgelse Til indsamlingen af pædagogernes holdning til fysiske aktivitet, blev der anvendt den spørgende metode (Andersen 1994, s.68), hvortil der er udarbejdet et spørgeskema (Bilag 4). Spørgeskemaet, tager udgangspunkt i et allerede eksisterende og afprøvet spørgeskema, fra Projekt fysisk aktivitet i Odense kommune (Odense kommunes web 5 ). Dette medfører, at spørgsmålene i spørgeskemaet allerede er vurderet for deres kvalitet, og for deres pålidelighed, gyldighed og deres diskriminatoriske potentiale (Hansen et al, 2009, s.144). Spørgeskemaet består af 38 spørgsmål, som er både faktuelle samt holdningsspørgsmål. Der er blevet lagt vægt på, at spørgsmålene er formuleret så de er forståelige for respondenterne, som i dette tilfælde er pædagoger og pædagogmedhjælpere (Ibid s.130). I spørgeskemaet spørges der både ind til faktiske forhold og holdninger til fysisk aktivitet og bevægelse. Der spørges bl.a. ind til hvilket transportmiddel personen bruger til og fra arbejde, og hvor meget tid de bruger på motion dagligt (se bilag 4). Spørgeskemaet blev sendt via mail til områdelederen af Dagtilbud og Klubber i Fredericia kommune, der derefter sendte det ud til de seks børnehavers Ledere. De skulle derefter sørge for, at alle medarbejdere, det pågældende sted, besvarede spørgeskemaet, inden for 10 dage. Valget af metode, til at udsende spørgeskema, skyldtes tidspres. Det var en usikker metode, da spørgeskemaet kom igennem mange hænder, inden det ramte den aktuelle modtager. Det kom også til syne i antal af besvarede spørgeskemaer. Årsagen til det lille antal besvarelser findes blandt andet i, at spørgeskemaet ikke nåede medarbejderne i en IB, grundet en mailbox der sjældent åbnes. Og i en TB var mailens indhold blevet misforstået og på den baggrund havde kun pædagogerne og ikke pædagogmedhjælperne modtaget og derfor udfyldt spørgeskemaet. Ud af 55 mulige tilbagebesvarelser, var der 25 brugbare besvarelser, og det er ud fra disse, at pædagogernes forhold og holdninger til fysisk aktivitet er uddraget og analyseret. Til trods for at der er en IB der ikke har svaret på spørgeskemaet, er 14 ud af de 25 besvarelser kommer fra IB. Dette kan skyldes, at lederne i disse børnehaver i højere grad sætter fokus på idræt og bevægelse og derved prioriterer besvarelse af spørgeskemaerne. Side 12 af 64

3.5 Etiske overvejelser Når man iværksætter en dataindsamling, risikerer man at udsætte nogle af respondenterne for ubehagelige og belastende situationer (Ibid s.134). Når der spørges ind til deres private, fysiske tilstand og hvordan tingene fungerer på deres arbejdsplads, kan det blive et ømt emne. Her kan frygten for en forkert attitude eller chefens holdning til deres svar, have stor indflydelse på deres svar. Der er i spørgeskemaet derfor lagt vægt på, at det er en anonym undersøgelse, og at de udfyldte skemaer vil blive destrueret efter brug. Der er derefter gjort overvejelser omkring at vende tilbage til børnehaverne, for at give en generel feedback på undersøgelsen. Dette vil give dem en mulighed for at se, på hvilken måde svarene er anvendt, samt give mulighed for at stille spørgsmål, og derved får eventuelle tanker, følelser og uklarheder italesat og opklaret. 3.6 Litteratursøgning Der blev i begyndelsen af opgaveskrivningen fortaget en elektronisk litteratursøgning, for at finde relevante (forsknings-) artikler omkring emnet. I den elektroniske søgning blev der søgt i databasen PubMed medline, ud fra en liste af engelske søge ord (se tabel 2 over søgeord). PubMed omfatter mere end 20 millioner citater for biomedicinsk litteratur fra MEDLINE, life science tidsskrifter, og online bøger (PubMed Home). Desuden blev der søgt på Google, Google scholar og Bibliotek.dk. Derudover er der fundet litteratur via Vejleder Karsten Froberg, der tidligere har arbejdet og stadig arbejder med emnet. Tabel 2 Søgeord - Daycare - Preschool - Early childhood education - Educator - Role - Children's motor skills - Physical activity - Performance - Nursery Side 13 af 64

3.7. Diskussion af metode - Udvælgelse af institutioner Udvælgelsen af de seks deltagende børnehaver stemmer ikke overens med en tilfredsstillende udvalgspopulation af Fredericia kommunes børnehaver (Hansen et al, 2009, s.85). Da en udvælgelse bør være tilfældig. Områdelederen, der udvalgt børnehaverne, kender dem i forvejen, og kan derfor fravælge de dårlige i håb om bedre resultater. - Motoriktest og observation For at kunne anvende observation som videnskabelig metode, med så validt et resultat som muligt, så betyder det bl.a., at det er vigtigt at have en kritisk tilgang til processen. Den samme observation kan opfattes forskelligt af forskellige mennesker. Dette stiller krav til, at det man ser, formidles og fortolkes, på en sådan måde at det er forståeligt (Kvale, et al, 2009). Metoden kan med fordel anvendes til nærværende motoriktest, idet en sådan metode er god til mindre undersøgelser (Andersen et al, 1994, s. 65). Metoden er dog yderst tidskrævende og stiller krav til at den observerende person er til stede ved alle testudførsler, således at vurderingerne er ens i alle situationer. Ulempen ved den observerende metode er, at observatøren kun har to øjne og derfor kun kan observerer et lille felt i testsituationen. Dette er forsøgt imødekommet ved, at optage testene med videokamera. Testene kunne derved genstuderes og derigennem kunne eventuelle fejlvurderinger opdages. Dette højner validiteten af testregistreringen. Videooptagelserne blev efter brug slettet, som lovet forældrene (se Bilag 2). Observatøren er i sig selv en fejlkilde. Det er AB og BP s teori, der danner grundlag for de motoriske tests, men vurderingen af børnenes motoriske kunnen på den baggrund er stadig observatørens subjektive iagttagelse. Det betyder, at observatøren skal have en vis erfaring i at kunne se og vurdere børns motoriske niveau, og kunne gøre dette ens i alle situationer. Dette er ikke blevet opfyldt, da det er mig, som idrætsstuderende, der har været observatør under alle testningerne. Min baggrund og erfaring med at vurderer børns motoriske niveau er og var ikke stor. Den voksede dog gennem forløbet. Jeg deltog sideløbende med testningen af børnene, i Vends Motorik og Natur uge kursus, og øgede derigennem mine observationskompetancer, børn taget i betragtning. Samtidig med, at jeg havde muligheden for at snakke med en af teoriens skabere, AB, gennem kursus forløbet. I og med min erfaring Side 14 af 64

voksede, så jeg alle videooptagelserne igennem til slut for, at sikre, at alle børnehaverne blev vurderet ens. Den subjektive vurdering medfører mindre reliable resultater. Dette skyldes udfordringen i at standardisere vurderingerne, der kan påvirkes af forskellige, tilfældige omstændigheder, som humør og grad af opmærksomhed. Resultaternes sammenlignelighed med såvel gamle som kommende resultater, kan man derfor stille spørgsmålstegn ved. AB og BP er selv godt klar over denne problematik og skriver følgende: Den største forskel, der måske er ved de forskellige tests, er imidlertid de øjne, som testeren ser med under testen (Brodersen et al, 2004). Der er i nærværende testredskab taget højde for denne observationsusikkerhed, ved at lave en uddybende forklaring til grundlaget for vurderingen af score 1, 2 eller 3 hos det enkelte barn. Jeg vurderer, ud fra denne standardisering, at resultaterne fra undersøgelsen i denne sammenhæng derfor er yderst anvendelige. Jeg er ydermere bevidst om, at den udvalgte empiriske virkelighed ikke er ensbetydende med virkeligheden, men betragtes som et perspektiv på denne, det vil derfor give et øjebliksbillede af hvordan tilstanden ser ud i de seks børnehaver (kvale et al, 2009). Inden barnet testes er det nødvendigt, at man får oplysninger om barnets anamnese 6, da det kan give en forklaring på, hvorfor et barn har eventuelle motoriske problemer. Dette er der dog ikke taget hensyn til i testningen af de 54 børn, på grund af manglende tid. Det har været svært, at tegne et generelt billede af hvordan tingene ser ud i det helt store perspektiv, da der kun er inddraget seks børnehaver, svarende til 45 deltagere i Motoriktesten og 25 respondenter, bestående af pædagoger og pædagogmedhjælpere, i spørgeskemaundersøgelsen. Det er altså en lille undersøgelse. Derimod er undersøgelsen god som et pilotprojekt, idet udformningen og tilrettelæggelsen af undersøgelsen er blevet afprøvet. Herved er fejl, mangler og ulemper blevet tydeliggjort. Dette er blandt andet vigtigheden af observatørens erfaringsgrundlag, udvælgelsen af børnehaver, og afsendelse af spørgeskemaer. Pilotprojektet kan derfor være med til at sikre brugbarheden, samt minimerer risikoen for at begå fejl og undgå unødvendige omkostninger, hvis man på et senere tidspunkt Side 15 af 64

ønsker at lave en større og mere grundig undersøgelse om børns motoriske kunnen og pædagogernes indflydelse på og betydning for denne. 4. Teori I det følgende afsnit, bliver den anvendte teori gennemgået. Først præsenteres teori om børnehavebørn og motorikkens betydning for disse. Derefter præsenteres de sanser, der har en afgørende betydning for motorikken. Til slut vil AB og BP, samt Vygotskys teorier blive introduceret og endeligt diskuteres de anvendte teorier. 4.1 Børnehavebørn og leg Børnehavebørn er meget fysisk aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver derigennem deres motorik gennem leg (Paludan, Andersen et al, 2010). I denne alder bliver børnenes grundlæggende motoriske færdigheder etableret og integreret i deres kroppe. Det er her de første grundsten til en aktiv livsstil, der kan gavne deres sundhed, skal dannes. Gudrun Gjesing skriver således: Gode vaner, eksempelvis at kunne lide at være fysisk aktiv udendørs i al slags vejr, skabes i familien og styrkes i børnehaven (Gjesing 2006 s. 26). Børnehavebørns bevægelser tager udgangspunkt i deres grundleg 7 og grundmotorik. Et barns leg er et udtryk for hele barnets personlighed. Det er en udviklingsproces, der bunder i samspillet mellem mange erfaringer (Folkman et al, 2004, s. 141). Legen begriber de processer, som gør, at barnet kan bruge de mange erfaringer kreativt, og som efterhånden indarbejdes i en avanceret og kompliceret tankevirksomhed. Alt dette tilsammen gør barnet til et selvstændigt menneske (Ibid s.9). Oplever barnet for mange nederlag i børnehaven, kan det have en ødelæggende effekt på dets selvopfattelse (Ibid s. 143) og dermed lyst til kreative udfoldelse og fysisk aktivitet. Leg og bevægelse kræver at sanserne kan samarbejde. Det er derfor vigtigt, at børnenes sanser er godt integreret i deres kroppe. 4.2 Motorisk læring Børns motoriske udvikling fremmes på grundlag af vækst, modning og læring (Paludan, Andersen et al, 2010). Motorikken udvikles gennem bevægelse i en proces, hvor en konstant strøm af sanseindtryk fortolkes i centralnervesystemet. Denne fortolkning sker på baggrund af Side 16 af 64

tidligere kropslige sanseoplevelser og bevægelseserfaringer i lignende situationer. For at udvikle motorikken skal kroppen udfordres og bruges. Dette medfører en sikkerhed og alsidig i motorik og bevægemønster. Store mængder af fysisk udfoldelse i alsidige, meningsfulde og aldersvarende aktiviteter er det bedste middel til dette (Ibid s.131) Motorisk læring og udvikling handler blandt andet om evnen til at tilegne sig en øget mangfoldighed og handlestrategier/programmeringsregler for fleksibelt og varieret at mestre sin krop i en foranderlig verden, hvor tyngdekraften dominerer. (Gjesing, 2006. s.53) Børnenes motoriske kompetencer vil udvikles på baggrund af, hvad deres omgivelser tilbyder og tillader af bevægelseserfaringer, ergo man bliver god til det man øver sig på. Barnets evne til at bevæge sig betyder meget for den sociale accept og for barnets velbefindende (Andersen, et al, 2003). Har man med børn at gøre, der er motorisk understimulerede kan man ofte opleve, at de møder forskellige problemer i deres dagligdag. Den manglende motoriske udvikling afspejles ofte i afvigende adfærd på blandt andet de sociale og indlæringsmæssige områder (Ibid). De kan have svært ved at fungere socialt, have lavt selvværd, problemer med at tage tøj på, dårlig balance eller koncentrations problemer. Disse problemer kan gå ud over anden indlæring, idet børn ofte bruger meget af deres energi på at få kroppen til at reagere mest hensigtsmæssigt. Derfor må de fravælge anden læring (Ericsson, 2007). Det er altid bedst at gennemgå en bestemt udvikling på det tidspunkt, hvor den normalt gennemgås (Brodersen et al, 2008. s.19). 4.3 Sanser Mennesket har syv sanser, der kan deles op i to grupper: de primære og de sekundære sanser. De primære sanser er: - Den vestibulære sans - Den taktile sans - Den kinæstetiske sans Disse sanser bliver udviklet allerede i fosterlivet, og er grundlaget for al videre udvikling (Ibid s. 96). Den anden gruppe er de sekundære sanser (Ibid s. 96), de er: - Synssansen - Høresansen Side 17 af 64

- Lugtesansen - Smagssansen De forskellige sansesystemer fungerer som en funktionel helhed, og de påvirker og påvirkes gensidigt af hinanden (Gjesing, 2006, s.39). Impulser fra disse mange sansesystemer skal kunne modtage, registreres, integreres og bearbejdes hensigtsmæssigt forskellige steder i hjernen, så skader kan undgås og børn kan få så mange oplevelser og erfaringer som muligt(ibid s.49). 4.4 De primære sanser Herunder vil der være en uddybning af de primære sanser, som er afgørende for barnets motoriske og almene udvikling 4.4.1 Den vestibulære sans Den vestibulære sans kaldes også for labyrintsansen eller hovedbalancesansen.(brodersen et al, 2008, s.101). Sansen er placeret i de to labyrintorganer, som ligger i forbindelse med det indre øje i begge sider af hovedet. Hvert labyrintorgan består af tre buegange i forskellige planer. Disse registrerer ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser. Der er ligeledes to sække, der registrerer lineære bevægelser: frem/tilbage, op/ned, til siderne, i forhold til tyngdekraften og tyngdelinjen. Sammen med taktilsansen (forklares senere) og synssansen (se senere) har den stor betydning for balancen (Ibid s. 103). Man skal have særligt fokus på, at børn får stimuleret denne sans. Det skyldes, at børn vokser, og derfor hele tiden skal forholde sig til et nyt tyngdepunkt. Tegn på at denne sans er understimuleret, kan være kvalme, svimmelhed ved rotationer, ulyst til at gynge, klatre og færdes på skråninger, sveden, bleghed, utilpashed og evt. opkastning når hovedet kommer ud over tyngdelinjen. Det er altså særlig denne sans man i dagtilbud, og i de førnævnte børnehaver, skal have fokus på at træne og udvikle. 4.4.1 Den taktile sans Taktilsansen kaldes også for følesansen. Den sidder i huden og i slimhinderne (Ibid s.139). Taktilsansen kan deles i to yderpunkter. Det ene yderpunkt er den overfladiske berøring. Denne giver klarhed om, hvordan ens krop fornemmes. Den giver oplysninger om berøringen er hård eller blød. Det er en føle-, smerte, og temperatursans, der fortæller om kroppens tilstand. Det andet yderpunkt kan forklares som den undersøgende følesans (Ibid). Den bruges når barnet er Side 18 af 64

aktivt og føler på alt, og derudfra erfarer, hvordan verden hænger sammen. Taktilsansen påvirker sammen med vestibulærsansen reflekser og reaktioner. Er der ubalance i bearbejdningen af sanseindtryk fra taktiksansen, vælger hjernen en forsvarsreaktion ved at beskytte sig mod og undgå berøring. Det er især den uforudsigelige berøring, børnene reagere imod. Derfor kan børn opleves som ømskindede eller hårdhudede (Gjesing 2006, s.43). 4.4.3 Den kinæstetiske sans Den kinæstetiske sans, kaldes også den proprioceptive sans. Modtagerorganerne for denne sans er små følere, der sidder i alle muskler, led og sener (Brodersen et al, 2008. s. 171). De registrerer kroppens stilling og justerer ubevidst kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til tyndekraften. Denne registrering meddeles videre til hjernen, der altså hele tiden ved, i hvilken stilling kroppen befinder sig. Er der ubalance i bearbejdningen af sanseindtryk fra det proprioceptive sansesystem, vælger hjernen en forsvarsreaktion ved at beskytte sig mod og undgå fremmede bevægelser (Gjesing 2006, s.47). Dette kan medfører usikkerhed omkring sin krop og dens bevægelser. Dette medfører klodsethed og man tumler eller fumler af sted. Et barns fysiske formåen kan, som tidligere nævnt, have indflydelse på såvel social accept, selvværd og anden indlæring. Denne sans er derfor yderst vigtig at stimulere i de tidlige år. Trænes og styrkes denne, kan man være med til at øge barnets muligheder for anden indlæring, samt mindske risikoen for lav selvtillid og dårligt selvværd. Balancen er ikke en sans, men en integration af fire sanser: Vestibulærsansen, taktilsansen, kinæstetisansen og synet. Først når disse sanser er normalt udviklede, kan de integreres til en normal, samlet balance. Balancen bliver altså usikker eller direkte dårlig, hvis blot en af de fire sanser ikke er normalt udviklet. Balance er et grundelement i den grundmotoriske udvikling, i grundleg og i idræt, altså i alle bevægelser (Brodersen et al, 2008) At bevæge sig, eller at blive bevæget, stimulere disse sansesystemer. Det er især vigtigt, at børn i voksealderen, får stimuleret sanserne mange gange dagligt, samt pulsen op og sved på panden (Gjesing, 2006, s.141). Side 19 af 64

4.5 Grundmotorik I dette afsnit beskrives kort grundmotorikken. Dernæst præsenteres AB og BP s teori, som det tidligere omtalte testredskab er lavet ud fra. Grundmotorik er den medfødte, genetiske overleverede motorik, hvor udgangspunktet er ens hos alle menneskebørn til alle tider, i alle kulturer, i alle sociale lag (Brodersen et al, 2008). Der vil efterfølgende være forskellige måder børn i forskellige miljøer, opnår de videre udviklingstrin. Grundlaget for udvikling er sanserne, reflekserne, reaktionerne, mobiliteten og stabiliteten. Hvis ikke disse er i orden, vil der komme problemer i udviklingen. Anne Brodersen og Bente Pedersen har i mange år haft et samarbejde i Ejby Kommune på Fyn. Her var Bente Pedersen skolelæge og Anne Brodersen bevægelseskonsulent (Ibid s.10). Her så de mange børn, som enten var for aktive, for sløve eller vanskeligheder med motorikken, sproget og indlæringen. Sammen udviklede de en teori om grundmotorik og barnets videre udvikling derfra. Teorien peger på tre sanser som afgørende for denne udvikling, og deler grundmotorikken op i tre lag: 1.lag De primære sansers udvikling 2.lag De refleksstyrede bevægelser 3.lag - De automatiserede, grundmotoriske bevægelser Når et barn har motoriske problemer eller er bagud i normal udvikling, går man tilbage til 1.lag og arbejder med de primære sanser (Ibid s.43). Når barnets primære sanser derefter er genoptrænet, rykkes videre til næste lag. På den måde optimeres barnet grundmotorik. Det grundlæggende ved denne teori er, at når man tester eller træner, søger man tilbage i grundmotorikkens byggesten, de primære sanser, og arbejder med forudsætningerne for udviklingen, i stedet for de endelige færdigheder. Dette gælder i alle aldre, uanset om individet er otte uger, fire år, voksent eller gammelt (Ibid). For at illustrere barnets motoriske udvikling har AB og BP (2003) udviklet motoriktræet (se figur 1). Roden er grundmotorikken. Stammen er grundlegene, og kronen er færdighederne. For at kunne bruge kronen, skal roden og stammen være i orden. For at kunne komme ind i legens Side 20 af 64

land, skal grundmotorikken være i orden. Motoriktræet kaster lys over det faktum, at hvis roden (barnets grundmotorik) ikke er i orden, vil det skabe problemer for resten af udviklingen. Grundmotorikken skal forstås som barnets kropslige fundament. Det er grundmotorikken, der skal give grobund for resten af barnets kropslige udvikling. Figur 1 - Motoriktræet, om grundmotorikkens tre lag - lagenes træ I praksis bliver tilgangen til det enkelte barn, men denne teori som redskab, at man aldrig træner det barnet ikke kan, men i stedet de forudsætninger der skal til for at barnet kan. Eksempel: Andreas på 4½ år kan ikke lide at gynge, eller får vendt hovedet nedad. Hvis det sker, bliver han helt bleg og meget svimmel, og føler at han skal kaste op. For at hjælpe Andreas bedst, siger denne teori at man skal træne de forudsætninger der skal til for at han kan. Det vil sige at man går tilbage til de primære sanser på 1.lag, og påbegynder træningen. I dette tilfælde kunne det godt tyde på at Andreas labyrintsans er understimuleret, og man vil derfor gå ind og arbejde med at gynge og vugge ham stille ro roligt i alle planer. (fiktiv case) Side 21 af 64