Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Relaterede dokumenter
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Tilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Risiko og robusthed

Opholdssted NELTON ApS

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

høj Overvældet underskud Struktur kompleksitet Nonflow: Frustreret overskud muligheder mødt lav Aktør udvikling vil & kan høj Nonflow:

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Sammenhængende børnepolitik

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Hvordan kan forældrene

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Forståelse af sig selv og andre

Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Kompendie til kompetencefag

Tilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogiske læreplaner

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Hvad er filosofisk coaching?

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Læring, der giver mening

Identitet og autenticitet

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Hvad lærer børn når de fortæller?

Baggrund: Signs of safety en proces

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Forslag til pædagogiske læreplaner

Go On! 7. til 9. klasse

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kære Førskole forældre

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Børneinstitution Hunderup

Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Transkript:

Uanset vores livshistoriske baggrund vores aktuelle situation eller tilstand (herunder diagnose) stræber vi alle efter at være med til at opbygge en god nok tilværelse for os selv og for hinanden. En god nok tilværelsesforankring: At man som aktør kan leve sit eget og fælles liv på en meningsfuld måde baseret på strukturer i omverden der skaber værdsatte fornødenheder, orden og mening.

Dernæst går man i dybden med målet hvad det særligt meningsfulde hhv udfordrende ved målet er I tilværelsespsykologiske samtaler starter man med at tale om hvad man vil med sin tilværelse formuleret som mål Tilværelsen realiseres i dagligdagens mål Privatliv, fritid, arbejde, uddannelse fællesskaber Hvad er det særlige ved målet? Det sociale? Det praktiske Følelser? Hvilket første skridt ville være godt at tage? Hvilken øvebane ville være god? Hvilket mål? Ultimativt mål En god nok tilværelsesforankring Socialt, kulturelt, samfundsmæssigt At man som aktør kan leve sit eget og fælles liv på en meningsfuld måde baseret på strukturer i omverden der skaber værdsatte fornødenheder og orden.

Realiseres i dagligdagens mål Privatliv, fritid Arbejde, uddannelse fællesskaber Hvad er det særlige ved målet? Det sociale? Det praktiske Følelser? Aktør Vil? Finde egen retning og energi jeg vil forandre Kan? Understøtte mestrende selvtillid jeg kan forandre Hvilket første skridt ville være godt at tage? Hvilken øvebane ville være god? Fem sider ved realistisk egenmotivation: Tilværelsespsykologiens basic five Gør? Handling. jeg kan se for mig hvad jeg kan gøre Struktur Hvilket mål? Ydre muligheder? Se nye tilværelsesbaner jeg kan få øje på øvebaner til forandring Blive mødt? Støttet, hjulpet, anerkendt: jeg får opbakning til forandring Ultimativt mål En god nok tilværelsesforankring Socialt, kulturelt, samfundsmæssigt At man som aktør kan leve sit eget og fælles liv på en meningsfuld måde baseret på strukturer i omverden der skaber værdsatte fornødenheder og orden.

Veludviklede tilværelseskompetencer giver 1. evne til at håndtere tilværelsesopgaverne 2. robusthed ift svære udfordringer Mangelfulde tilværelseskompetencer er risikofaktor Hvad er det særlige ved målet? Det sociale? Det praktiske Følelser? Hvilket første skridt ville være godt at tage? Hvilken øvebane ville være god? Hvilket mål? Tilværelsespsykologiens grundantagelser Alle mennesker stræber efter en god nok tilværelse - hvilket forudsætter veludviklede og dannede tilværelseskompetencer Vores greb om tilværelsen er baseret på almenmenneskelige tilværelseskompetencer. Gode og veludviklede tilværelseskompetencer giver robusthed og modstandsdygtighed i forhold til risikofaktorer

1. Være del af et godt og nært netværk Hvilket mål? 6. Overveje normer og værdier i dine mål og fremgangsmåde

1. Være del af et godt og nært netværk Hvilket mål? 6. Overveje normer og værdier i dine mål og fremgangsmåde

Hjælp/metode til: At tro på at forandring er muligt. At kunne se for sig hvad det nærmeste/næste forandrings-skridt er Selv at være med til at få en god nok tilværelse Som aktør i egen og fælles tilværelse: At få et godt nok greb om tilværelsen ved hjælp af de almenmenneskelige tilværelseskompetencer

På nogle måder er det nogle ok fyre, dem i gruppen og på en måde har jeg det godt med at være med i gruppen hvordan får jeg i det hele taget nye venner? Jeg synes virkelig at det her samfund er fucked up og at det ikke giver mulighed for at leve et ordentligt liv Og i det hele taget er det her egentlig mine egne tanker hvad synes jeg egenligt selv Sådan som denne unge fyr ser på det, er der tre opgaver forbundet med målet Noget omkring at forlade en gruppe og at finde nye venner ( kompetence 1) Noget omkring værdier og et ordentligt liv (kompetence 6) Noget omkring autonomi og hvad man selv tænker, føler og vil (kompetence 8)

Svarende til de tre opgaver han er opmærksom på mht at nå sit mål så koncentrerer han sig om tre af kompetencerne I princippet så trækker hvert eneste mål man har på alle ti kompetencer I tilværelsespsykologiens optik kan man hjælpe ham med at træne disse almenmenneskelige kompetencer så han kan komme nærmere sit mål

Fem trin i hjælpeprocessen

trivsel Bekymringssamtalen Introduktion til Tilværelsespsykologien Adfærd og situationer TAKE AWAY Forandring understøttes af tre grupper af tilværelseskompetencer: deltage, afstemme, perspektivere Kompetencehjulet systematiserer forandringssamtalen Fem centrale skridt i den tilværelsespsykologiske forandringssamtale: 1. målsætning, 2. kompetencevalg, 3. personliggørelse af kompetence, 4. første skridt 5. vurdering af af motivation og realisme med basic five Tilhør og påvirkninger Forandrende samtaler