PSYKOEDUKATION FOR TRAUMATISEREDE FLYGTNINGE OG DERES FAMILIER

Relaterede dokumenter
Psykoedukation for traumatiserede flygtninge og deres familier

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Kompendie til kompetencefag

Sammenhængende børnepolitik

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Opholdssted NELTON ApS

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Flemming Jensen. Parforhold

Opsamling fra Psykoedukationsprojektets Arbejdsseminar januar 2010

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017

Forståelse af sig selv og andre

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Når katastrofen rammer

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Specialisering i autisme

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Hvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Vejledning til ledelsestilsyn

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Bliv pædagogisk assistent

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Elektronisk statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, den 1. juli 2012

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Støtte til frivilligt socialt arbejde 2016

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Aktionslæring i Børneområdet

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Udkast til værdighedspolitik

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Randers Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Transkript:

PSYKOEDUKATION FOR TRAUMATISEREDE FLYGTNINGE OG DERES FAMILIER Projektledelse: SYNerGAIA Innovation, Århus www.synergaia.dk Projektets hjemmeside: www.psykedu.dk Psykoedukation for traumatiserede flygtninge og deres familier www.psykedu.dk SYNerGAIA Innovation www.synergaia.dk

RCF Nordjylland, Ålborg HVEM DELTAGER KFTF, Klinik For Traumatiserede Flygtninge Århus Dansk Røde Kors Psykotraumecenter Verdande, Pædagogisk Rehabiliteringscenter, Haderslev Traumecenter Sønderborg SYNerGAIA Rehabilitering, Herning, Holstebro, Århus Psykoedukation for traumatiserede flygtninge og deres familier www.psykedu.dk SYNerGAIA Innovation www.synergaia.dk

FORMÅL At få igangsat og gennemført anslået 30-40 psykoedukative gruppeforløb som inddrager familien. At familierne gennem deltagelse samlet set opnår større handlingskompetence i forhold til en fortsat integrationsproces. Der lægges vægt på familiernes egen oplevelse af normalitet, fællesskabsfølelse, initiativ, stabilitet og øget viden. Bidrage til øget livskvalitet og velfungerende familieliv. At projekterne får øget erfaring og viden om forskellige psykoedukative metoder i forhold til et helhedssyn omhandlende hele familien Projektet opsamler og formidler viden og erfaringer i et pædagogisk undervisningsmateriale. Psykoedukation for traumatiserede flygtninge og deres familier www.psykedu.dk SYNerGAIA Innovation www.synergaia.dk

HVORFOR PSYKOEDUKATION? Fordi hovedproblemet for en traumatiseret er den fastlåste oplevelse af at være isoleret og forkert. Det første altafgørende skridt i rehabiliteringen er at skabe forståelsen og accepten af at være normal. Det centrale for os er derfor at skabe fundamentet for et vellykket rehabiliteringsforløb ved at den traumatiserede flygtning lærer om normale menneskelige reaktioner på unormale begivenheder. Dette gælder i lige så høj grad den traumatiseredes familie.

FRA ISOLATION TIL FÆLLESSKAB Arbejdet i en gruppe bør altid i den første fase være mere kognitivt og pædagogisk betonet frem for opsøgende. Gruppen skal være et forum for udveksling af informationer om de traumatiske syndromer, identificering af almindelige symptommønstre og udveksling af strategier med hensyn til at beskytte og drage omsorg for sig selv. Fra Judith Hermans bog: I Voldens Kølvand.

MODEL Psykoedukation i seks trin, 1-6 Fase 1: de traumatiserede flygtninge undervises i et eller flere delforløb. Fase 2: I samarbejde med de traumatiserede beskrives og prioriteres det eller de områder som den traumatiserede gerne vil at familien skal vide noget mere om. Fase 3: Familien (eller dele af den) inviteres til dette forløb Fase 4: Familien inviteres (som har været med i fase 3) til at give udtryk for hvad de gerne vil vide mere om indenfor de psykoedukative emner og gennemføre det. Fase 5. På baggrund af disse forløb inviteres den traumatiserede og familien til sammen at finde emner der ville være vigtige for dem at lære noget om og afholde denne undervisning. Fase 6: Ny runde på et højere niveau mønsteret er brudt. Psykoedukation for traumatiserede flygtninge og deres familier www.psykedu.dk SYNerGAIA Innovation www.synergaia.dk

INDHOLD EKSEMPLER PÅ HOVEDOVERSKRIFTER Traumer og typiske reaktioner om PTSD Stress reaktioner Krop og smerter Søvnproblemer Tiden om fastlåshed i fortiden i det svære, traumefeltet Lærings problemer Hukommelses- og koncentrations problemer Følelsesmæssige svingninger (støj følsomhed, vrede etc.) Seksuelle problemer Relationelle problemer i og udenfor familien ( om isolation, konflikter etc.) Forældreskab om roller, dilemmaer, status, opdragelse Kulturmødet

FORM Grupper af voksne pårørende ægtefæller Grupper med begge ægtefæller Grupper af unge Grupper af børn Grupper med hele familien samlet med variation i opdelingen i aldersgrupper.

ANTAL DELTAGERE Der er til og med oktober 2009 gennemført 21 psykoedukative forløb. Vi har registreret at 128 voksne og 83 børn og unge, som tilsammen repræsenterer 77 familier. + mini-pilot projektet med fokus på børn og unge i sommer/efteråret 2009. Lokal/regional og landsdækkende forankring. Ca. 250-300 fagpersoner har været involveret/repræsenteret om projektet. Psykoedukation for traumatiserede flygtninge og deres familier www.psykedu.dk SYNerGAIA Innovation www.synergaia.dk

PROJEKTETS FORELØBIGE ERFARINGER.. Rekruttering Model Former Implementering efter projektet

REKRUTTERINGEN HVAD HAR FREMMET? Det relationelle som skaber tillid, tryghed og en grundig information/formidling af, hvad tilbuddet indebærer, og hvad der skal fore gå. Det gælder både i motivationen af kursi st/klient men også vigtigt med direkte kont akt til pårørende. Flere af delprojekterne har b rugt egentlige forsamtaler også med pårøre nde inden endeligt tilsagn.

REKRUTTERING EN BARRIERE Der er ikke entydige svar i den første del af projektet. Men Der er forhold i og omkring PTSD ramte i målgruppen, som gør det vanskeligere. Det handler om personlige konsekvenser af selve traumers natur, om former for ustabilitet i livsvilkår og i familien. Om tabu skyld - skam En anden faktor er delprojekternes erfaringer med familierettet arbejde/tilbud.

FRA EVALUATOR OKTOBER 2009 FORSIGTIGE KONKL. Familie- og flerfamilieniveauet er det vigtige. Vi har opnået en mangfoldighed af viden og erfaringer omkring døre ind i familien. Familieaspektet: ser ud til at fungere. Alle synes stort set, det er godt at inddrage familien. Der angives mange grunde herfor. Et eksempel fra forumteater: Når man har sin familie med, be høver man ikke at bekymre sig om den

FORTSAT.. Funktionsniveau og socialt netværk: En interessant ting er, at ved afslutningen på deltagelse i et psykoedukativt forløb svarer flere nej til øget funktions niveau men ja til f.eks. bedre socialt netværk. Og nej til færre smerter, men ja til mere energi og glæde. Det kan der være mange grunde til, som vil blive undersøgt nærmere kvalitativt.

PSYKOEDUKATIONS PROJEKTET ER PÅ RETTE SPOR.. Forskningen peger på, at mere stabiliserende og psykoedukative, supportative og mentaliseringsbaserede interventioner med et hovedfokus på nutiden og nutidige relationer er mest gavnligt for denne patientgruppe Her henvises til PTSD-patienter med kompleks, kronisk PTSD. Sammenfatning af MTV : Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge, udgivet af Region Syddanmark, november 2008, s. 12 og 13