Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har været verdensstørste producent af mælk de seneste 15 år. De producerer nu 132 millioner tons og står for 17 % af verdensproduktionen. Nu stiger efterspørgslen efter mælk dog mere end udbuddet, hvilket har øget behovet for endnu en hvid revolution. Den første hvide revolution var i 1980 erne, hvor produktionen af mælk blev øget betragteligt. I dag er Indiens mælkeproduktion centreret om små landbrug med besætninger på op til 4 køer. Stagnation i mælkeydelsen, højere foderpriser og urbaniseringen truer dog eksistensen af disse små besætninger. Dette og den øgede efterspørgsel gør, at Indien har brug for nytænkning i mælkeindustrien. Der er flere muligheder for at øge produktionen. En mulighed er at bygge større gårde med automatiseret systemer, bedre foderkvalitet og forbedringer i avl. Fordelen ved denne model er øget effektivt og stordriftsfordele, men løsningen er meget kapitalintensiv. En anden løsning er en Hub and spoke model. Denne løsning har en central gård med moderne faciliteter og en række mindre satellitgårde. Det kritiske punkt i denne model er moderne vejnings- og kontrolsystemer, der kan sikre en korrekt afregning og kvalitet. En tredje løsning er fælleseje, hvor en række mælkeproducenter
investerer i moderne teknologi og avlsløsninger, men individuelt beholder sin gård og sælger sin mælk til det fællesejede selskab. Fælles er behovet for moderne løsninger og mejerteknologi for at kunne indlede endnu en hvid revolution. Høje mælkepriser giver kvalitetsproblemer Den kraftige stigning i mælkepriser har givet store problemer med kvaliteten af mælken og milk adulteration. Fænomenet milk adulteration betyder, at der tilsættes stoffer i mælken for på denne måde at øge mængden og kvaliteten af mælk, og derved udnytte den høje afregningspris. I prøver indsamlet af FSSAI (Food Safety and Standards Authority of India) er der fundet fremmedstoffer i 70% af prøverne. Der blev bl.a. fundet benzin, rengøringsmiddel, stivelse, blegemiddel og gødningsstoffer i mælken. De nye resultater har betydet, at den indiske højesteret er gået ind i sagen. Højesteretten har givet de individuelle stater tre uger to at indlevere detaljerede handlingsplaner for at løse problemet. En løsning på problemet er at forbedre kontrollen med indvejning af mælken. Ofte tilsættes mælken stoffer der skal forbedre fedtindholdet og proteinindholdet. Dette gøres for at øge prisen på mælken. Derfor er der et stort behov for moderne kontrolsystemer, der kan opdage forfalskeriet og komme dette incitamentsproblem til livs.
Indiens landbrugsminister forventer rekordproduktion Indien forventer en rekordhøst af korn i år. Den indiske landbrugsminister Sharad Pawar har for nyligt annonceret, at høsten forventes at blive på 263 millioner tons korn i 2013-2014. En forbedring på 4 million tons i forhold til året før. Den øgede produktion glæder ikke kun landbrugsministeren, men kommer hele befolkningen til gavn. Sidste år steg fødevarepriserne med 14%, men i år forventes inflationen at falde til mellem 5% og 8%, bl.a. grundet rekordhøsten, der sikrer et øget udbud. De seneste 10 års forbedringer af udbyttet i det indiske landbrug er også blevet bemærket af præsident Pranab Mukherjee. Han udtaler at de seneste ti års produktivitetsforbedringer skyldes stærkt lederskab og er tilfreds med, at Indien nu er selvforsynende. Der er dog stadig store muligheder for forbedringer indenfor sektoren via nye maskiner, teknologi og viden, som er danske styrkepositioner. Ny fødevaresikkerhedslovgivning er et problem for restauranter og spisesteder Det er blevet populært at spise ude i Indien, men nye regler truer nu restauranterne på indtjeningen. Den 4. februar skulle en ny lovgivning være trådt i kraft, som kræver, at restauranter og spisesteder har en licens fra FSSAI (Food Safety and Standards Authority of India) for at servere fødevarer. Kravet om licens er nu blevet udskudt indtil 4. august 2014. Den nye licens stiller krav til bl.a. hygiejne, fødevarernes oprindelsessted, rengøring og rygeforbud. Kravet om en licens har skabt store problemer for spisesteder og hoteller. De anerkender behovet for en licens, men finder kravene for hårde. I licensen stilles der et krav om, at kød skal købes gennem officielle kanaler, men der mangler massivt kapacitet, hvilket vil betyde, at mange spisesteder får problemer, da de ikke kan få forsyninger. Et andet stridspunkt er bødetaksterne og udførelsen af kontrol. Branchekendte vurderer, at
de nye regler giver myndighederne utilsigtet beføjelser i form af høje bøder og vilkårlige kontroller. De frygter, at dette kan blive misbrugt af embedsmænd. Udsættelsen af licenskravet har dog ikke mildnet restauranternes vrede. Ifølge lokale embedsmænd gør de små og mellemstore virksomheder stor modstand mod kravene, da det vil øge deres omkostninger betydeligt. Indien kritiseres internationalt på grund af ny eksportstøtte af sukker De seneste uger har der i indiske medier været rygter om, at Indien vil øge støtten til eksport af sukker. Den indiske sukkerindustri har de seneste to år været hårdt presset grundet de faldende globale sukkerpriser. Dette har ført til indførelsen af rentefrie lån til sukkerindustrien, så de kan betale de likviditetspressede landmænd, og nu eksportstøtte. Blandt de indiske politikere har der været stor uenighed om eksportstøttens størrelse. Et møde mellem finansminister P. Chidambaram og fødevareminister K. V Thomas har dog løst problemerne. Nu forventes støtten at blive på 3.500 rupees (ca. 320 DKK) per ton sukker. Støtten vil blive genovervejet efter eksport af 2 millioner tons råsukker. Eksportstøtten har tiltrukket sig international opmærksomhed, da Indien er det eneste land, der støtter sukkereksport. Eksportstøtten vil tvinge flere andre sukkerproducerende lande til at mindske deres produktion, deriblandt Thailand, Australien, Colombia og Brasilien, da deres priser ikke vil være konkurrencedygtige. Formanden for de brasilianske sukkerproducenter udtaler, at den øgede støtte vil ødelægge den globale handel af sukker, og mener støtten er ulovlig.
Redaktion: Danmarks Ambassade i New Delhi, Indien Anders Kjær Adamsen, Statskonsulent Email: andada@um.dk Jeppe Harbo Schultz, Praktikant Email: jepsch@um.dk