Misbrugsbehandling i danske fænglser de indsattes perspektiv

Misbrugsbehandling i danske fænglser de indsattes perspektiv Formålet med dette paper er at fremlægge nogle etiske og praktiske problemstillinger i forhold til mit kommende feltarbejde, der omhandler indsattes perspektiver på misbrugsbehandling i et dansk lukket fængsel. I det følgende vil jeg fokusere på forholdet mellem forskningsspørgsmål, fokus og metodisk design og herigennem give eksempler på fordele og begrænsninger ved mit valg af kvalitative metoder. Centralt bliver spørgsmålet om, hvordan man skaber en metodisk ramme, der gør det muligt at gøre subjektive perspektiver og erfaringer til studiets objekt. I forhold til mit projekt kommer det primært til udtryk i forhold til, hvordan jeg søger viden, der er strukturerende for mine informanters valg og handlinger, men som er uofficiel og ikke anerkendt inden for institutionens (fængslets) ramme. Jeg vil i det følgende beskrive projektets problemstilling og mine bud på en metodisk tilgang for derefter at forholde mig til de fordele og ulemper, som dette perspektiv og mit valg af metode har i forhold til mit projekt, Projektets udgangspunkt er et feltarbejde i Nyborg Statsfængsel, som vil forløbe fra september til december 2011 og igen fra april til juli 2012. Mens første del af feltarbejdet vil være åben og eksplorativ, vil jeg i feltarbejdets anden del foretage en lukning og mere specifikt fokusere på specielle problemstillinger eller muligheder, der opstår som følge af skabte relationer og mere indgående kendskab til felten. Følgende omhandler kun de første fire måneder af i alt otte måneders feltarbejde. Præsentation af projekt Mit ph.d. projekt er forankret i det nordiske forskningsprojekt: Prison based drug treatment in the Nordic countries. Control and rehabilitation in welfare state institutions ved Center for Rusmiddelforskning på Århus Universitet. Mit projekts omdrejningspunkt er spørgsmålet om, hvordan indsatte forholder sig til de stofbehandlingstilbud, de tilbydes under deres afsoning, og hvordan henholdsvis stofbrug og 1

stoffrihed tilskrives mening i lyset af deres afsoningserfaring og livssituation; både i og uden for fængslet. Problemstillingen skal relateres til en virkelighed i danske fængsler, hvor manglende ressourcer og et mere effektivt retssystem resulterer i overbelægning og dermed dårlige vilkår for både ansatte og indsatte. Hovedparten af indsatte i danske fængsler har haft et forbrug af rusmidler og som led i regeringens handleplaner på narkotikaområdet 1, er der indført yderligere kontrol og skærpede straffe for brug og salg af rusmidler i fængslerne. Samtidig har der siden 2007 været behandlingsgaranti for danske indsatte. Dog har behandlingsafdelingerne svært ved at udfylde pladserne (Pedersen og Lodahl 2007: 16) og undersøgelser viser, at kun få indsatte gennemfører et påbegyndt behandlingsforløb 2. Til trods for de politiske tiltag er tilstedeværelsen af rusmidler inden for fængslets mure markant, og mange indsatte fortsætter med at have et forbrug af rusmidler mens de afsoner (Kriminalforsorgen 2006). En del studier har beskæftiget sig med, hvordan danske fængselsinstitutioner forvalter forholdet mellem behandling og afsoning og den iboende ideologiske konflikt mellem rehabilitering og kontrol (Heltberg2007, 2011), (Dahl et al.: 2008), (Kolind et al. 2009). Inden for den antropologiske rusmiddelforskning er der imidlertid mangel på studier omkring den enkelte misbrugers behandlingserfaring og på, hvordan makro-forhold aktualiseres i klientens praksis og refleksioner (Hun og Barker 2009:129 ). På samme måde er indsattes perspektiver på og erfaringer af behandling i fængsler mangelfuld. Mit formål er derfor at undersøge problemstillingen fra et mikroperspektiv, der tager afsæt i indsattes perspektiver og erfaringer i forhold til de muligheder og begrænsninger, der skabes i institutionens fysiske og sociale omgivelser. Herudfra ønsker jeg at belyse, hvilken indflydelse omgivelserne har på de indsattes gennemførsel af og engagement i den misbrugsbehandling, som de tilbydes i fængslerne. De forskningsspørgsmål jeg tilsigte at besvare er følgende: Hvilke strategier og motivationer ligger bag den indsattes engagement i misbrugsbehandlingen, og hvordan er de forbundet til livet i og uden for fængslet? 1 Kampen mod narko I (2003) samt Kampen mod narko II (2010). 2 Se: http://www.dr.dk/p1/p1dokumentar/udsendelser/2010/09/13110424.htm samt http://www.dr.dk/nr/rdonlyres/215b7c34-2995-4336-adcd- 212ED317C23B/2216352/F%C3%A5_bliver_afv%C3%A6nnet_i_f%C3%A6ngslet_NY.pdf 2

Hvordan adskiller omgangsformen og livet på behandlingsafdelingerne sig fra livet på de andre afdelinger? Og hvilken betydning har det for den indsattes afsoningsforløb, og for hvordan han forholder sig til sit stofbrug? Hvilke identiteter, normer og diskurser (eventuelt moddiskurser) skabes der blandt de indsatte selv? Hvordan relateres de til diskurser og problemidentiteter, der skabes i den institutionelle ramme, de er en del af? Den metodiske udfordring Hvor mit omdrejningspunkt er, hvordan man metodisk undersøger forholdet mellem behandling og de indsattes afsoningserfaring, vil jeg her give nogle eksempler på, hvilke udfordringer det konkret giver i forhold til mit projekt. Et vigtigt aspekt i min undersøgelse er at inddrage både de italesatte og ikke italesatte motivationer og dilemmaer, der ligger til grund for, hvordan den indsatte forholder sig til behandling versus stofbrug. Jeg ønsker derfor at nuancere forholdet mellem behandling og afsoning ved ikke bare at forholde mig til de indsatte, der bekræfter og gennemfører behandlingen men også til dem, der fravælger tilbuddet om behandling, ikke magter at gennemføre eller tiltrækkes af at bruge rusmidler under deres afsoning. Specielt ønsker jeg at undersøge, hvordan de indsatte selv definerer årsagerne til motivation bag dét at forbruge stoffer eller søge stoffrihed. Jeg ønsker derved at betragte de forløb, der bliver defineret som ikke-succesfulde, som lige så vigtige som de, der betegnes som succesfulde behandlingsforløb. En anden metodisk udfordring vil være at nå indsattes subjektive opfattelser af, hvilken betydning den livssituation som fængselslivet placerer dem i, har for, hvordan de navigerer i forhold til det at modtage, frafalde eller gennemføre behandling. Fængslet skal derfor ikke bare anskues som en institution, der skaber nogle klientkategorier og rammer for handling, som indvirker på de indsattes adfærd men også som et socialt rum af forskellige tilknytninger, diskurser og normmæssige kodekser, der er med til forme men ikke determinerer - den enkeltes valg og handlinger. Linda Kjær Minke der har lavet feltarbejde i et lukket, dansk fængsel fremhæver specielt to forhold, der har indflydelse på indsattes afsoning. Det er dels at, de indsattes sociale verden er præget af en stærk selvjustits fangerne imellem samt af interne regler og hierarkier; Dels fremhæver hun, at manges indsattes afsoningsforløb er kendetegnet ved en slags midlertidighed og 3

uforudsigelighed som følge af, at de oplever gentagende rokeringer og flytninger mellem afdelinger og forskellige fængsler (Minke 2010) 3. Samme midlertidighed præger også livet på behandlingsafdelingerne, hvor udskiftninger er ofte forekommende. Evalueringer af behandlingsafsnit viser, at årsager til ophør af behandlingsforløb er, at de indsatte prøveløslades, at de bortvises på grund af rusmidler, overflyttes til andre afdelinger eller bortvises, fordi de har udvist uhensigtsmæssig adfærd (Pedersen og Lodahl 2007:123). Et fokus på overgange og kontekstuelle sammenhænge Ovenstående problemstillinger er eksempler på forhold, jeg håber at kunne inddrage i mine undersøgelser. Jeg finder det her relevant, netop at udforske indsattes erfaringer i forhold til de udviklinger de indsatte gennemgår over tid samt deres oplevelser af at blive overført mellem forskellige afdelinger og fængsler. Herunder er det relevant at fokusere på indsatte, som skifter mellem fysiske og mentale tilstande : mellem det at være stoffri eller have et forbrug af stoffer og mellem oplevelser af at have forskellige forhåbninger, dilemmaer og muligheder. Dette perspektiv er ofte fraværende i studier af misbrug, idet forskeren ofte slipper taget i personer, der falder fra den behandlingsform eller det behandlingssted, som er objektet for undersøgelsen. At centrere sine undersøgelser om de enkelte indsatte giver mulighed for eksempelvis at undersøge, hvilken betydning op- og nedture har for stofbrugerens behandlingsforløb; hvordan den indsatte tolker overgangen mellem forskellige behandlingsformer, samt hvilken betydning dette har for den indsattes motivationer for og realisering af stoffrihed. Metodisk design Jeg vil primært forholde mig til mine forskningsspørgsmål gennem deltagerobservation, idet denne tilgang åbner muligheder for at sammenholde observationer af informanternes handlinger og følelsesmæssige udtryk, officielle og uofficielle udsagn i forskellige situationelle, fysiske og sociale kontekster. Disse data vil jeg sammenholde med semistrukturerede interviews, som jeg ønsker at gentage over tid med udvalgte indsatte. 3 ). I gennemsnit flyttes indsatte 4 gange under deres afsoning og ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Linda Minke Kjærs oplever 2 ud af tre indsatte hele tiden at blive forflyttet. (http://www.dr.dk/p1/orientering/indslag/2010/05/28/163253.htm) 4

Praktisk håber jeg at deltage i forskellige behandlingsforløb og i det daglige liv på et behandlingsafsnit i et lukket fængsel. Her vil jeg primært fokusere på de tilstedeværende indsattes oplevelser af livet på afdelingen, herunder hvordan de forholder sig til de behandlingsformer, de tilbydes, ideen om stoffrihed samt det sociale liv og omgangsformen på afsnittet. Et andet formål med at tage udgangspunkt i livet på en behandlingsafdeling er at få kendskab til konteksten samt at skabe en delt erfaring med de indsatte på stedet, hvilket åbner muligheder for at opbygge relationer og for at naturliggøre min tilstedeværelse. Studiets objekt er imidlertid ikke behandlingsafdelingen, men de indsatte der en periode befinder sig her og deres refleksive og praktiske pendulering mellem stoffrihed og stofbrug. Metodisk er jeg inspireret af George Marcus idé om at følge personer gennem forskellige sammenhænge (Marcus 1998). I praksis vil det betyde, at jeg tager udgangspunkt i de relationer, jeg har opbygget med de indsatte på behandlingsafdelingen og herigennem bestræber mig på at følge de indsatte gennem deres behandlingsforløb. Samtidig håber jeg fysisk at kunne opsøge de indsatte der, som følge af at de enten gennemfører eller falder fra behandlingen, fysisk forlader afdelingen og overføres til andre afdelinger, fængsler eller til friheden. Praktisk er den metodiske målsætning om at følge de indsatte svært realiserbar; både på grund af sikkerhedsforanstaltninger men også fordi der skal søges om adgang de forskellige steder. Mit håb er ikke at forholde mig til alle indsatte, der forlader afdelingen men at få mulighed for at opsøge udvalgte indsatte, der overføres til steder eller befinder sig i situationer, som vil være interessante i forhold til projektets problemstilling. Afhængigt af deres eget ønske om medvirken samt mine muligheder for at adgang, ønsker jeg at følge forskellige indsatte med forskellig intensitet. Nogle vil jeg kunne besøge, interviewe og observere gentagne gange på det sted, de er overført til. De som det ikke synes oplagt eller muligt at følge, vil jeg søge at holde kontakten med gennem skriftlig korrespondance. At sammenholde de indsattes erfaringer på selve behandlingsafdelingen med deres forskellige veje ud fra samme afdeling og ud i nye sammenhænge vil give et nuanceret indblik i, hvordan indsatte opfatter sammenhængen mellem forskelle behandlingstilbud, behandlingsforløbets op- og nedture samt omgivelsernes betydning for, hvordan den enkelte forholder sig til stofbrug / stoffrihed. 5

Perspektiver på den empiriske virkelighed I mine analytiske og metodiske overvejelser vil jeg bestræbe mig på fænomenologisk perspektiv, idet det kan åbne et blik for, hvordan mennesker i specifikke sociale omgivelser føler, improviserer, handler og erfarer i henhold til officielle og uofficielle diskurser. Det at følge personen i fysisk forstand kan også forstås som det analytiske perspektiv, jeg ønsker at anskue den empiriske virkelighed igennem. Jeg er her inspireret af Unni Wikans opfordring til at tage et metodisk udgangspunkt, der follows people in social space as they move and come up against multiple, at times clearcut, at times vague and ambivalent, pressures and injunctions (Wikan 1990:47). I forhold til min empiri vil et fokus på indsattes refleksioner og dilemmaer i forskellige sociale og institutionelle rum udgøre et vigtigt element i forståelsen af, hvad der påvirker de indsatte i forhold til at have et forbrug af stoffer eller søge behandling. Antropologen Jarrett Zigon mener desuden, at det at fokusere på menneskers underfundigheder, improvisationer og forhandlinger som de bevæger sig mellem moralsk fragmenterede verdener (Zigon 2009:255) kan være med til at eksplicitere den implicitte viden; vaner, følelser, sansninger som bevidst eller ubevidst er med til at strukturere deres handlinger. Specielt i forhold til undersøgelser af stofbrugere kan dette perspektiv være gunstigt, idet det åbner muligheder for at nuancere forholdet mellem det sagte og gjorte. Eksempelvis kan det være i forhold til det at udtrykke et ønske om at modtage behandling men fortsætte sit stofbrug eller at italesætte motivationer og dilemmaer i forhold til stofbrug / behandling forskelligt afhængigt af dem man udtrykker sig overfor (eksempelvis behandlere, medfanger, pårørende, betjente el. lign). Et andet relevant begreb, der kan hjælpe med at nuancere de indsatte improvisationer og dispositioner, er begrebet concerns, der af antropologen Fredrik Barth defineres som den implicitte viden, der generer og anviser menneskelig adfærd og praksis i forhold til tungtvejende livs- og hverdagserfaringer (Barth 1993). Herigennem fordres et fokus på, hvordan handlinger formes i forhold til de relationer, emotioner og forpligtigelser, der forbinder den indsatte til forskellige fællesskaber både i og uden for fængslet. 6

Netop en bestræbelse på at følge de indsatte deres tanker, dispositioner og handlinger gennem deres behandlingsforløb samt mellem institutionelle og sociale omgivelser, vil være mit forsøg på inddrage deres oplevelser af fængslets midlertidighed og fokusere på, hvordan overførsler mellem behandlingsformer og afdelinger påvirker deres afsonings-, misbrugs- og behandlingserfaring. Opsamlende bemærkninger: deltagerobservationens fordele og begrænsninger Min målsætning om at inddrage subjektive erfaringer i studiet af, hvordan henholdsvis stofbrug og tilbuddet om behandling tilskrives mening af indsatte i danske fængsler, ønsker jeg at realisere ved at skabe et metodisk design, som giver mig mulighed for at sammenligne og forholde mig til de indsattes handlinger og refleksioner over tid i forskellige situationelle, fysiske og sociale omgivelser inden for fængslet. I min tilgang efterstræber jeg derfor at kunne sammenholde forskellig viden akkumuleret i interviewsituatoner, observationer og gennem deltagelse. Herigennem håber jeg at kunne skabe en nuanceret forståelse af de bagvedliggende refleksioner, dilemmaer og overvejelser, der knyttes til at gennemgå eller ikke at gennemgå et behandlingsforløb, mens man afsoner i et dansk fængsel. Et andet aspekt ved mit valg af at basere min metode på deltagelse og observation er, at det giver muligheder for at inkludere mennesker i undersøgelsen, som ellers kan være svære at inddrage, fordi de er sky, er stærkt marginaliserede eller har dårlige kommunikative kompetencer. En pendulering mellem forskellige tilgange gør, at disse menneskers erfaringer også kan inddrages og repræsenteres i undersøgelsen. Komplikationer ved mit metodiske design vil være, at undersøgelsens genstandsfelt i høj grad vil være overladt til den empiriske virkelighed. Det vil sige, at mine undersøgelser i høj grad er determineret af netop de indsatte, som befinder sig på behandlingsafdelingen under mit feltarbejde. Jeg må derfor holde mig for øje, at mit metodiske design og bestræbelser på at vægtlægge et fokus på den enkeltes situation og udvikling ikke vil kunne udgøre et repræsentativt billede af, hvordan indsatte i danske fængsler forholder sig til misbrugsbehandling. Derimod vil det kunne give et indblik i de indsattes perspektiver på sammenhængen mellem den behandling, de tilbydes og betydningen af de fysiske og sociale sammenhænge, de af institutionen placeres i. Hermed håber jeg at kunne nuancere nogle bagvedliggende grunde til indsattes valg, dilemmaer og refleksioner i forhold til at gennemføre behandling eller at bruge rusmidler under afsoningen. 7

Litteratur Barth, Fredrik 1993: Balinese Worlds. Chicago: The University of Chicago Press. Dahl, H., Frank, V. & Kolind, T., 2008. Cannabis treatment in Danish prisons: A product of new directions in national drug policy? In Korf, D.J. ed. Cannabis in Europe: Dynamics in perception, policy and markets. Berlin: Pabst Science Publisher, 30-50. Hunt, Geoffrey and Judith C. Barker (1999): Drug Treatment in Contemporary Anthropology and Sociology European Addiction Research 5(3): 126-132. Kolind, T., Frank, V.A. & Dahl, H., 2009. Drug treatment or alleviating the negative consequences of imprisonment? A critical view of prison-based drug treatment in Denmark, i International Journal of Drug Policy, vol. 21, nr. 1, s. 43-48. Kolind, T. & Frank, V.A., 2009. Hashbehandling i danske fængsler - behandlernes erfaringer. Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid og kontrol. STOF, 12, 4-8. Kriminalforsorgen 2006. Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol. Kriminalforsorgens statistik 2008. Linda Kjær Minke (2010): Fængslets indre liv med særligt fokus på fængselskultur og prisonisering blandt indsatte, ph.d.-afhandling, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Marcus, George E. 1998: Ethnography in /of the World System: The Emergence of Multi-sited Ethnography, i Ethnography through Thick and Thin, Princeton: Princeton University Press, pp. 79-104 Pedersen, M. U., & Lodahl, L.2007: Evalueringen af indsatsen på fem kontraktafdelinger. Center for. Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. Therese Heltberg (2007): Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgen udmøntning, udfordringer og dilemmaer. Hvad sker der, når behandlingen rykker ind i fængslerne?, i STOF, 8, 26-30 Terese Heltberg (2011): Misbrugsbehandling i kriminalforsorgen i Kriminalitet og illegale rusmidler. Gylling: Narayana Press Wikan, Unni 1990. Managing turbulent hearts: a Balinese Formula for Living. Chicago: University of Chicago Press. Zigon, Jarrett 2009: Within a Range of Possibilities: Morality and Ethics in Social Life i Ethnos, 74: 2, 251-276. 8