Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune

Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Juni 2005 Finn Kenneth Hansen

CASA Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Juni 2005 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune CASA, Juni 2005 ISBN 87-91558-67-0 Elektronisk udgave: ISBN 87-91558-68-9

Forord Familieafdelingen i Århus Kommune vedtog i 2004 at oprette Center for Særligt Socialt Udsatte foreløbigt for et år. Baggrunden var et ønske om at samle de forskellige tilbud til gruppen samt udvikle og synliggøre det socialfaglige arbejde, der udføres i forhold til de svageste personer og grupper i kommunen. I forbindelse med denne vedtagelse besluttede Familieafdelingen, at der inden for dette år skulle foretages en evaluering af området for socialt udsatte og dets organisering, hvor socialt udsatte omfatter grupper af personer, som er hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.fl. Dette er baggrunden for den foreliggende undersøgelse. Formålet er at belyse arbejdet i forhold til socialt udsatte og vurdere organiseringen af arbejdet i forhold til Århus Kommunes opstillede målsætninger for arbejdet. Det drejer sig bl.a. om, at socialt udsatte skal have samme tilgængelighed til hjælp og tilbud som andre borgere, at socialt udsatte skal motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter, at indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret, og at socialt udsatte med misbrugsproblemer skal motiveres til at indgå i behandlingsforløb. Undersøgelsen er gennemført som en primært kvalitativ undersøgelse. Der er gennemført interview og samtaler med ledelsen, centerledere og medarbejdere i Familieafdelingen og centerledere og medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen. Derudover er der gennemført interview med repræsentanter for frivillige sociale organisationer. Det har ikke været muligt at gennemføre interview med ledere eller medarbejdere i Århus Amt på grund af den forestående strukturreform. Ud over interview er der på baggrund af foreliggende undersøgelser og data forsøgt at indkredse antallet af socialt udsatte i Århus Kommune. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2004 til april 2005 og finansieret af Familieafdelingen, Århus Kommune. Undersøgelsen er foretaget af Finn Kenneth Hansen, CASA. CASA Juni 2005

2

Indholdsfortegnelse 1 Resumé...5 1.1 Organisering af området for socialt udsatte...5 1.2 Området for socialt udsatte i Århus Kommune...5 1.3 Grundlag for evalueringen...6 1.4 Opmærksomhedspunkter...7 1.5 Modeller for organisering af området...10 1.6 I. Den samarbejdende model...11 1.7 II. Den sammenhængende model for socialt udsatte...13 2 Baggrund, problemstillinger og formål med undersøgelsen...15 2.1 Baggrund for undersøgelsen...15 2.2 Aktører i forhold til socialt udsatte...15 2.3 Lovgivning i forhold til socialt udsatte...16 2.4 Familieafdelingen og socialt udsatte...17 2.5 Fokus på socialt udsatte...17 2.6 Formål med undersøgelsen...18 2.7 Rapportens indhold...19 3 Omfanget af socialt udsatte i Århus Kommune...21 3.1 Socialt udsatte...21 3.2 Socialt udsatte i Århus Kommune...22 4 Organisering af området for socialt udsatte...31 4.1 Aktørerne på området...31 4.2 Familieafdelingen...31 4.3 Familieafdelingens organisation...32 4.4 Arbejdsmarkedsafdelingen...34 4.5 Arbejdsmarkedsafdelingen og dets organisering...35 4.6 Amtets tilbud til de socialt udsatte...35 5 Samarbejde mellem forskellige aktører omkring gruppen af socialt udsatte...39 5.1 Socialt udsatte og bolig samarbejde med boligforeningerne...39 5.2 Samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen...39 5.3 Samarbejde mellem centrene i Familieafdelingen...43 5.4 Samarbejde med amtet...46 5.5 Samarbejde med de frivillige sociale organisationer...47 6 Organisering og opmærksomhedspunkter...49 6.1 Området for socialt udsatte...49 6.2 Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte...49 6.3 Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed...50 6.4 Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte...50 6.5 Center for Særligt Socialt Udsatte...51 6.6 Sammenhængen i tilbud til de socialt udsatte...52 6.7 Helhedsorienteringen i forhold til de socialt udsatte...53 6.8 Organiseringen er ikke tilstrækkeligt forebyggende...53 6.9 Strukturreform med udfordringer...53

7 Modeller for en organisering af området for socialt udsatte... 55 7.1 Præmisserne for en organisering... 55 7.2 Den samarbejdende model... 56 7.3 Fordele og ulemper ved den samarbejdende model... 58 7.4 Den sammenhængende model... 59 7.5 Fordele og ulemper ved den sammenhængende model... 60 4

1 Resumé 1.1 Organisering af området for socialt udsatte Denne rapport sætter fokus på området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune. Med oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte i 2004 for foreløbig et år besluttede familieafdelingen under magistratens 1. afdeling, at der inden et år skulle foretages en vurdering af området for socialt udsatte og dets organisering. Undersøgelsen tager således udgangspunkt i organiseringen af arbejdet i Familieafdelingen, som sammen med Arbejdsmarkedsafdelingen under samme magistrat varetager opgaverne i forhold til de socialt udsatte. Udover at se på organiseringen af arbejdet inden for afdelingerne er der lagt vægt på at belyse samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. Ifølge lovgivningen er det kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for varetagelse af opgaverne i forhold til de socialt udsatte i form af forskellige tilbud og serviceydelser. Rapporten ser derfor på samarbejdet mellem kommunen og amtet. Ud over kommunerne og amterne er der en række frivillige sociale organisationer, som er leverandører af forskellige tilbud og serviceydelser i forhold til de socialt udsatte i Århus Kommune. Rapporten belyser samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer og foreninger. I den forbindelse henvises til en nylig undersøgelse om dette emne i rapporten Familieafdelingen og frivillighedsområdet. Undersøgelsen er først og fremmest baseret på interview med ledere, centerledere og medarbejdere i Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen samt repræsentanter for frivillige sociale organisationer. Derimod er det ikke lykkedes at få foretaget interview med ledere og medarbejdere i amtet grundet i den forestående strukturreform. 1.2 Området for socialt udsatte i Århus Kommune Området for socialt udsatte er defineret ud fra målgruppen karakteriseret ved personer, der er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, og som har sammensatte sociale problemer ofte med misbrug eller psykiske problemer. Der foreligger ikke nogen præcis definition af socialt udsatte. Med betegnelsen socialt udsatte er der snarere tale om en samlebetegnelse for forskel- 5

lige grupper, normalt omfattende hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.fl. Der er ingen viden om, hvor stort området for socialt udsatte er i Århus Kommune. I undersøgelsen er der på baggrund af eksisterende datamateriale på landsplan samt undersøgelsen af antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, der har modtaget pension også af sociale grunde, foretaget et skøn for omfanget af socialt udsatte. Det skønnes, at der er cirka 6.000-7.000 socialt udsatte i Århus Kommune. Med baggrund i oplysninger fra de forskellige centre under Familieafdelingen skønnes det, at Familieafdelingen har kontakt med ca. 2.500-2.700 socialt udsatte. Derudover er der socialt udsatte, som har kontakt til tilbud i amtet og kontakt til frivillige sociale organisationer. Endelig er der socialt udsatte, som ikke har kontakt til nogen af disse aktører på området. 1.3 Grundlag for evalueringen Undersøgelsen er rettet mod organiseringen af indsatsen i forhold til de socialt udsatte. Det vil sige, om organiseringen og tilrettelæggelsen af den samlede indsats er i overensstemmelse med målsætningerne i serviceloven, retssikkerhedsloven og kommunens egne målsætninger for området for socialt udsatte. Med dette udgangspunkt er anlagt følgende synsvinkler på den nuværende organisation: En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed og kontakt til offentlig hjælp og tilbud for socialt udsatte som for andre borgere. En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte. Sammenhængen drejer sig om elementer som motivation, aktivering, sociale tilbud, behandling, serviceydelser og opfølgning, og sammenhæng og overgang i tilbud mellem de forskellige centre inden for Familieafdelingen og i forhold til Arbejdsmarkedsafdelingen, amtet og de frivillige sociale organisationer. En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i støtte og tilbud til socialt udsatte. Med disse synsvinkler er der set på samarbejdet mellem de forskellige aktører på området. Det gælder samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen både på det lokale niveau og det centrale niveau, samarbejdet mellem centrene i Familieafdelingen indbyrdes og samarbejdet i forhold til amtet og i forhold til de frivillige sociale organisationer. I dette indledende resumé vil der blive lagt vægt på at præsentere vurderingen af dette samarbejde. Det sker i form af en række opmærksomhedspunkter. 6

1.4 Opmærksomhedspunkter I undersøgelsen er der lagt vægt på at se på overgange og sammenhænge mellem de forskellige tilbud både organisatorisk og for de enkelte socialt udsatte personer. Samtidig er der set på helhedsorienteringen i forhold til den enkelte borgers sociale situation. Undersøgelsen peger på følgende opmærksomhedspunkter med henblik på en organisering af området for socialt udsatte: Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der ikke er stor opmærksomhed omkring de belastede borgere med misbrugsproblemer, der er en voksende gruppe fx blandt bestanden af langvarige kontanthjælpsmodtagere. De sindslidende bliver derimod fanget op af lokalpsykiatrien. Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed Sagsbehandlerne, som er tovholdere og har myndighedsopgaven, har ikke tilstrækkelig tid og ekspertise i forhold til de socialt udsatte, og der er ikke tilstrækkeligt samarbejde mellem det enkelte arbejdsmarkedscenter og det enkelte familiecenter. Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad mødes med en forståelse, og at der afsættes mere tid til samtale og opfølgning. Kontakten til de socialt udsatte bør varetages af en særlig medarbejder i arbejdsmarkedscentrene med kendskab til de socialt udsattes situation og kendskab til de forskellige tilbud, hvor arbejdet er baseret på tålmodighed, at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v. Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte Gruppen af socialt udsatte overlapper på mange måder både Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. Der eksisterer dog ikke et formaliseret samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen i forhold til integrationstiltag og udvikling af tilbud til de socialt udsatte. I forhold til gruppen af social udsatte er der behov for samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i familieafdelingen om udvikling af skåne- og fleksjob, der er tilpasset både sindslidende og andre socialt udsatte, som kan magte den form for arbejdstilbud. Endvidere er der behov for udvikling af tilbud, der har karakter af social aktivering eller arbejdsmarkedslignende tilbud, som har forskelligt indhold af arbejde fx i form af aktiveringstilbud, hvor der indgår både aktiviteter og tiltag i form af daglejertilbud. Det vil sige flere og sammenhængende tilbud, 7

der kan tilpasses de forskellige situationer, som de socialt udsatte befinder sig i, og som samtidig har et sammenhængende udviklingsperspektiv. Et udviklingsarbejde, som fordrer et samarbejde på tværs af afdelingerne og en effektiv koordinering. Center for Særligt Socialt Udsatte Centret er relativt nyt, og derfor er erfaringsgrundlaget for vurderinger af centret og dets betydning relativt spinkelt. Det følgende er nogle foreløbige erfaringer, som er kommet til udtryk i samtalerne med medarbejdere i Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. For det første udtrykkes der stor tilfredshed med, at der med Center for Særligt Socialt Udsatte er kommet fokus på indsatsen i forhold til de særligt socialt udsatte. Indsatsen og tilbuddene til de socialt udsatte har været hengemt i den tidligere organisering. For det andet er der skabt et fagligt miljø for arbejdet med de socialt udsatte. Medarbejderne på området udtrykker, at der er sket en faglighed på området, bl.a. via udveksling af erfaringer omkring arbejdet med de særligt socialt udsatte. Der bliver stillet krav om dokumentation og halvårlige tilbagemeldinger til sagsbehandlerne krav, som har givet et løft i arbejdet. Centret afholder kvartalsmøder hver anden måned med deltagelse af medarbejderne i tilbuddene samt andre aktører i forhold til de socialt udsatte, herunder de frivillige organisationer. De frivillige organisationer udtrykker, at de har et stort udbytte af disse møder, hvor der bliver sat fokus på området og orienteret om forholdene for de socialt udsatte samt tankerne fra centrets side omkring udvikling og dokumentation på området. Det er opfattelsen blandt de frivillige organisationer, at de socialt udsatte bliver prioriteret, og at arbejdet giver mening. Om det er blevet nemmere eller lettere for brugerne er svært at sige. Der er udtrykt vanskeligheder med visitationsreglerne til bostøtte og en bureaukratisk udfyldelse af skemaer. Sammenhæng i tilbud til de socialt udsatte Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling, sociale tilbud, botilbud og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være tale om en god overgang og sammenhæng mellem tilbuddene. Hvad angår misbrugerne, er der ikke den samme entydighed i et sammenhængende system mellem det lokale og de specialiserede fagområder og i forhold til amtet, hvad angår socialt udsatte med misbrugsproblemer og her- 8

under særligt socialt udsatte med alkoholproblemer. Der er samarbejdsflader, men ikke i form af formaliserede samarbejder mellem de forskellige aktører. Den enkelte misbruger kan have en oplevelse af en sammenhæng i tilbuddene mellem motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning. Men der er tale om sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige, og som kræver meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange snublesnore undervejs i procesforløbet. Der er behov for et mere sammenhængende system, hvad angår misbrugerne. Der er et udtrykt ønske om at løfte området for socialt udsatte og have et sammenhængende system som fx på psykiatriområdet med større sammenhæng og klarhed mellem elementerne: motivation, sociale tilbud, behandling, opfølgning (efterværn) og personlige udviklingsforløb. Helhedsorientering i forhold til de socialt udsatte De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper. Hvert center tager sig af den pågældende gruppe med deres ekspertviden, faglighed og kendskab til gruppen. Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise og viden i forhold til målgruppe og derfor også afgrænsning af områderne indbyrdes. På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for socialt udsatte omfattende de to store grupper sindslidende og misbrugere. Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx sindslidende med misbrug, blandingsmisbrugere m.m. Der er tale om en helhedsorientering, som imidlertid i højere grad foregår inden for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og sektorer. Organiseringen virker ikke forebyggende Organiseringen af området for socialt udsatte er i dag tilpasset den situation, at en del borgere er sindslidende, at en del borgere har misbrugsproblemer, og at der er borgere, som er særligt socialt udsat. I denne organisering er socialt udsatte med alkoholproblemer ofte ladt i stikken eller overladt til Center for Socialt Udsatte. Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til de mange problemstillinger, som karakteriserer de socialt udsatte, og i forhold til relativt unge med henblik på forebyggelse og undgåelse af forværring af deres problemer samt at etablere tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til nor- 9

malsystemet. I forhold til de socialt udsatte er der en form for fastlåshed i systemerne. Ressourcerne er ikke prioriteret med henblik på en tidlig indsats, og organiseringen virker på den måde ikke tilstrækkelig forebyggende i sit sigte. Strukturreform med udfordringer Med strukturreformen bliver myndighedsansvaret på det sociale område alene placeret i kommunen. For området for socialt udsatte betyder det, at en række opgaver, som nu varetages i et samarbejde mellem amt og kommune, i en fremtidig struktur kan blive overført til kommunen. Det må forventes, at kommunen overtager de tilbud, som er beliggende i kommunen, både på området for sindslidende, misbrugsområdet og tilbud til de socialt udsatte i form af forsorgshjemstilbud og aktivitets- og væresteder. Dette giver mulighed for fx på misbrugsområdet inklusive alkoholområdet at organisere og udvikle et bedre samarbejde og en bedre sammenhæng mellem behandling, aktivering og sociale tilbud. Det giver også mulighed for organisering af bedre overgange mellem de forskellige tilbud for de socialt udsatte med henblik på et udviklingsperspektiv og en bedre sammenhæng i tilbuddene mellem væresteder, aktivitetssteder og bosteder. Det, at alle tilbud både behandlingstilbud og sociale tilbud forventes at blive samlet i kommunen, giver nye udfordringer til organiseringen af arbejdet i forhold til de socialt udsatte. Hvad angår beskæftigelsesområdet bliver det samlet i et system (også omfattende AF-området) i fælles jobenheder, hvor myndighedsansvaret bliver delt mellem stat og kommune. Det må forventes, at der derved bliver en skarpere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate. Da kommunen får myndighedsansvaret for dem med sociale problemer udover ledighed, giver det mulighed for en tættere tilknytning mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen, for så vidt angår et samarbejde omkring de ikke-arbejdsmarkedsparate eller de socialt udsatte. 1.5 Modeller for organisering af området På baggrund af opmærksomhedspunkterne fremlægges to forskellige modeller. Der er tale om to modeller, som ikke udelukker hinanden på den måde, at den ene er bedre end den anden, eller hvis man tager den ene model, udelukkes den anden model. Der er tale om skitsering af to modeller, som har fordele og ulemper i forhold til de forskellige aspekter i arbejdet med de 10

socialt udsatte. Der vil derfor være elementer i den ene model, som kan supplere, erstatte eller indgå i den anden model og omvendt. Det er således elementerne i modellerne, der er det interessante, snarere end modellerne. De to modeller er: Den samarbejdende model og Den sammenhængende model. 1.6 I. Den samarbejdende model Denne model indeholder tre elementer: A: Styrkelse af det lokale niveau omkring de socialt udsatte, specielt misbrugere og andre socialt udsatte Med henblik på en sagsbehandling, der tilgodeser de socialt udsatte, er der behov for en styrkelse af de lokale centre og samarbejdet mellem dem. Der foreslås oprettelse af en lokal enhed med en medarbejder fra familiecentret og en fra arbejdsmarkedscentret, som alene tager sig af borgere, som er socialt udsatte dvs. typisk langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Der er tale om medarbejdere, som har kendskab til målgruppen, og som i samarbejde med den enkelte borger sørger for en fælles forståelse af problemstillinger og løsningsmuligheder, som tilgodeser den enkelte borger. Det vil være en afdeling, hvis grundlag bygger på: tillid og respekt tid og tålmodighed grundig udredning grundig visitation koordinering internt og eksternt viden om tilbud til de socialt udsatte tovholderfunktion opfølgning. B: Formaliseret samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen Med henblik på en mere helhedsorienteret indsats og sammenhæng i tilbud i forhold til de socialt udsatte er der behov for et mere tæt samarbejde mellem de centrale centre i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingens tre centre. Der foreslås mere formelle samarbejdsprocedurer mellem medarbejdere/ fagpersoner i Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen. Et samarbejde på tværs af afdelingerne, som formuleres på ledelsesplan. 11

Et samarbejde, der indebærer, at man: udnytter den ekspertise, der er omkring arbejdsmarkedet og jobtilbud med ekspertise om de enkelte målgrupper af socialt udsatte udvikler job på særlige vilkår i form af skåne- og fleksjob for de socialt udsatte, som kan magte sådanne former for job udvikler tilbud, som er arbejdsmarkedslignende eller har form af social aktivering lige fra mere omsorgsorienterede til mere udviklingsorienterede tilbud. C: Styrkelse af samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte Der er særlige snitflader mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte. Center for Misbrugsbehandling står for behandling, mens Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til gruppen af misbrugere. Med henblik på bedre sammenhænge mellem behandling og sociale tilbud og mindre bureaukratiske procedurer for bostøtte, foreslås et mere formelt samarbejde mellem de to centre. Med et sådant samarbejde vil man kunne opnå en bedre sammenhæng mellem motivation, behandling og sociale tilbud samt udvikle sociale tilbud med inddragelse af ekspertise fra de to centre. Samarbejdet omfatter: Udvikling af tilbud Samarbejde på medarbejderplan Samarbejde med amtet Samarbejde med de frivillige sociale organisationer. Fordele og ulemper ved den samarbejdende model Fordele ved modellen er: at den tager udgangspunkt i den eksisterende struktur, og at der derfor ikke er tale om store organisatoriske ændringer at der på det lokale niveau med sociale enheder organisatorisk tilstræbes, at den enkelte socialt udsatte opnår samme rettigheder som andre borgere i forhold til tilgængelighed og sagsbehandling med tilbud om hjælp og støtte, som svarer til deres problemstillinger at der etableres samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i høj grad er tale om udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte centre, som giver muligheder for, at udviklingen af differentierede tilbud til de socialt udsatte vil blive bedre at der med et styrket samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte åbnes mulighed for bedre overgange og sammenhæng i tilbud for misbrugerne at strukturreformtilpasningen vil foregå lettere i forhold til den nuværende centerstruktur, og at der med ændringerne på beskæftigelsesområdet med fælles jobenheder og en klarere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og de ledige med andre problemer end ledighed, vil være mu- 12

lighed for et styrket kommunalt samarbejde omkring de socialt udsatte med henblik på arbejdsmarkedstilbud. Ulemper ved modellen er: risiko for en manglende sammenhæng mellem tilbud, fordi samarbejdsrelationer ikke bliver prioriteret risiko for manglende udviklingsorientering, idet centrene har deres egen måde at takle problemerne og tilrettelægge indsatserne på risiko for, at tilgangen til indsatserne bliver for målgruppeorienteret. 1.7 II. Den sammenhængende model for socialt udsatte Med inspiration fra socialpsykiatrien foreslås udvikling af en sammenhængende model for socialt udsatte, som ikke er sindslidende. Det vil først og fremmest sige socialt udsatte med misbrugsproblemer stof- og alkoholmisbrugere samt andre socialt udsatte. I forhold til den nuværende situation vil der være tale om et samarbejde og et sammenhængende system omfattende det lokale niveau, Center for Misbrugsbehandling, Center for Særligt Socialt Udsatte, amtet og de frivillige sociale organisationer. Den nærmere organisering må udvikles i et samarbejde mellem ledelsen og aktørerne på området. Modellen indeholder to elementer: A: Lokale socialt udsatte enheder Der foreslås lokale enheder, hvor en medarbejder fra familiecentret og en fra arbejdsmarkedscentret og derudover en faglig medarbejder med faglig ekspertise på misbrugsområdet skal være tilknyttet. Der er tale om samme model for det lokale niveau som i den samarbejdende model, men med det supplement, at der i denne lokalmodel også inddrages medarbejdere med faglig ekspertise på misbrugsområdet. Der tænkes at blive overført medarbejdere fra Center for Misbrugsbehandling ud i de lokale områder således, at der på det lokale niveau er medarbejdere med misbrugskompetence. B: Center for Socialt Udsatte Der foreslås et kommunedækkende matrikelløst center, som omfatter misbrugsbehandling og udvikling af tilbud til socialt udsatte, som svarer til indholdet af de to nuværende centre. I denne model vil Familieafdelingen have følgende centre for området for socialt udsatte: Center for Tværgående Psykiatritilbud, der tager sig af de sindslidende 13

Center for Socialt Udsatte, der tager sig af misbrugerne og andre socialt udsatte. Begge centre omfatter en behandlingsdel og en tilbudsdel. Fordele og ulemper ved den sammenhængende model Fordele ved modellen: God brugerkvalitet. Det vil sige, at der er sammenhæng i tilbuddene, at fx behandlingstilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov for det, og at sociale tilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov for det. Faglig kvalitet. Det vil sige, at ligheder og forskelle i de forskellige indsatser er tydelige på tværs af centre og fag, at der er en gensidig respekt på tværs af centre og fag, og at der er samarbejde. Samarbejde og sammenhæng i tilbud. Der bliver bedre muligheder for et samarbejde mellem misbrugsområdet og udvikling af sociale tilbud dækkende hele spektret af social aktivering, væresteder, botilbud, fritidstilbud og sundhedstilbud. Strukturreformen vil styrke sammenhæng i tilbud. Med strukturreformen forventes det, at misbrugsområdet i Århus også vil omfatte alkoholområdet, og der vil for socialt udsatte med alkoholproblemer blive mulighed for bedre sammenhæng mellem behandling og sociale tilbud. Der vil kunne opnås samme vilkår for misbrugere som for sindslidende. Tilgangen i indsatsen bliver mindre målgruppeorienteret. Ulemper ved modellen er: Organisatorisk et stort center. Med strukturreformen forventes det, at både Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte vil få overført en række amtslige opgaver og institutioner. Som ét center bliver der tale om et stort center med risiko for bureaukrati. Det kan være svært at holde sammen og overskue de mange tilbud organisatorisk. Risiko for en manglende arbejdsmarkedsorientering. Den sammenhængende model er mindre arbejdsmarkedsrettet og vil være knap så orienteret mod den omstilling, som sker på arbejdsmarkedsområdet. Der er risiko for, at det vil være fremtrædelsesformerne og behandling af misbrug og sindslidende, som vil være mere i fokus end den selvforsøgende del. 14

2 Baggrund, problemstillinger og formål med undersøgelsen 2.1 Baggrund for undersøgelsen Denne rapport omhandler området for socialt udsatte i Århus Kommune, og hvordan arbejdet i forhold til socialt udsatte er organiseret i kommunen. Århus Kommune har ønsket at sætte fokus på arbejdet i relation til de socialt udsatte og vedtog i organiseringen af arbejdet i Familieafdelingen under magistratens 1. afdeling i 2004 at oprette et Center for Særligt Socialt Udsatte. Centret blev oprettet som et foreløbigt forsøg for et år. I forbindelse med oprettelsen blev det vedtaget i Familieafdelingen at foretage en evaluering af området for socialt udsatte og dets organisering. Opgaverne i relation til socialt udsatte varetages i kommunen af magistratens 1. afdeling; Familie og beskæftigelse, som har tre afdelinger; Arbejdsmarkedsafdelingen, Familieafdelingen og Børne- og ungeafdelingen. Kommunen er ikke ene ansvarlig for at løfte opgaverne i forhold til denne udsatte gruppe af borgere i samfundet. Ifølge lovgivningen er det kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for varetagelsen af forholdene for de socialt udsatte i form af forskellige tilbud og serviceydelser. Dertil kommer, at også frivillige sociale organisationer er leverandører af forskellige sociale tilbud og serviceydelser. 2.2 Aktører i forhold til socialt udsatte I denne rapport sættes fokus på organiseringen af dette arbejde i Århus Kommune med udgangspunkt i organiseringen i Familieafdelingen. Varetagelsen af opgaverne i forhold til de socialt udsatte omfatter imidlertid ikke alene Familieafdelingen, men også Arbejdsmarkedsafdelingen under magistratens 1. afdeling. Dette indebærer, at der ikke alene fokuseres på arbejdet og samarbejdet inden for Familieafdelingen, men også ses på samarbejdet mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. Derudover ses på kommunens samarbejde med amtet om de forskellige tilbud til socialt udsatte og samarbejdet med forskellige frivillige sociale organisationer, som er aktører omkring arbejdet med socialt udsatte i Århus. Omkring samarbejdet med amtet har det ikke været muligt at få arrangeret interview med amtet, da amtets medarbejdere i den nuværende uafklarede situation omkring strukturreformen ikke har villet udtale sig om samarbejdsrelationer i forhold til kommunerne. Samarbejdet og vurderingen af samarbejdet er således beskrevet uden medvirken af amtets medarbejdere på området. 15

Der er først og fremmest tale om en organisatorisk tilgangsvinkel. Det vil sige en belysning af, hvem der tager sig af opgaverne i forhold til de socialt udsatte, og hvordan det bliver gjort, og en vurdering af om det bliver gjort på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til de socialt udsatte. 2.3 Lovgivning i forhold til socialt udsatte De overordnede målsætninger i forhold til de socialt udsatte er fastlagt i serviceloven 1; At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I 67 hedder det: Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er: - at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres - at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder - at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje - at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. I Socialministeriets vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. er en yderligere konkretisering af indsatsen generelt i forhold til de socialt udsatte og i forhold til særlige undergrupper. Blandt de elementer, vejledningen vægter, er vigtigheden af en koordineret, helhedsorienteret indsats og kommunens eller amtskommunens pligt til at tilbyde udarbejdelsen af skriftlige handleplaner for den enkelte socialt udsatte. Med lov om social service (og lov om aktiv socialpolitik) trådte samtidig lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i kraft. Disse love bygger alle på et grundprincip om retssikkerhed for borgerne, idet bestemmelserne har det sigte at øge borgernes retssikkerhed bl.a. gennem brugerinddragelse, medbestemmelse, handleplaner, helhedsvurderinger, synlighed i sagsbehandlingen og begrundelser for afgørelser. Lovgivningens intentioner er således retssikkerhed for borgerne. Den nuværende regerings forslag om Flere i arbejde blev i 2003 omsat til lovgivning i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Den aktive politik blev formuleret til primært at omfatte målsætninger om arbejdsmarkedstilknytning 16

og selvforsørgelse. I bemærkningerne til lov om aktiv beskæftigelsesindsats hedder det: De to hovedformål med en ændring af beskæftigelsespolitikken er en bedre og mere værdig indsats for de ledige.. og en indsats som retter sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job samt at indfri målet for flere i beskæftigelse. I bemærkninger til loven hedder det omkring de svageste ledige: Der skal tillige gøres en ekstra indsats for at få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. 2.4 Familieafdelingen og socialt udsatte I Familieafdelingens, Århus Kommune, virksomhedsplan for 2004 arbejdes med målsætning om social inklusion (Virksomhedsplan, 2004). Konkret med hensyn til indsatsen for de socialt udsatte, herunder sindslidende, misbrugere og andre særligt socialt udsatte er formuleret følgende målsætning: Personer, der er ude af arbejdsmarkedet i længere tid evt. vedvarende, og hvor det ikke er muligt at udarbejde en erhvervsplan eller tilbyde et fleksjob, skal tilbydes og motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter fx social aktivering, som kan bidrage til en bedre livskvalitet. Indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret og den skal understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie eller særligt socialt udsatte og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet. Socialt udsatte med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i behandlingsforløb. Målet er stoffrihed/afvænning, periodevis stoffrihed/afvænning eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Ovenstående målsætninger præciserer at: socialt udsatte skal motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret socialt udsatte med misbrugsproblemer skal motiveres til at indgå i behandlingsforløb. 2.5 Fokus på socialt udsatte På det overordnede nationale plan har regeringen udgivet programmet Fælles ansvar, hvor regeringen fremlægger sit bud på en sammenhængende politik i forhold til de socialt udsatte. 17

På EU-niveau er de nationale regeringer blevet enige om udarbejdelsen af nationale handleplaner med henblik på bekæmpelse af social udstødning og fattigdom. Fra flere sider er der i forbindelse med disse handleplaner peget på behovet for mere lokale politikker og formulerede målsætninger for indsatsen i forhold til de socialt udsatte grupper. Det gælder partierne bag satspuljeforliget som i forbindelse med satspuljeforliget i 2002 tildelte særlige midler til de største byer. Baggrunden var konstateringen af, at problemerne i de større byer er større end i andre dele af landet. I begrundelserne for tildelingen af disse midler, blev der dog også lagt vægt på at påvirke storbyerne til en mere sammenhængende politik i forhold til de socialt udsatte. Rådet for Socialt Udsatte har også peget på behovet for lokalt/kommunalt formulerede strategier og målsætninger for indsatsen i forhold til de socialt udsatte grupper med henblik på en mere sammenhængende politik. Århus Kommune har på mange måder været på forkant af udviklingen med oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte, hvor formålet har været både at samle tilbud for denne gruppe, udvikle en faglighed på området og synliggøre arbejdet i forhold til de socialt udsatte. 2.6 Formål med undersøgelsen I denne evaluering af området for socialt udsatte og dets organisering er fokus ikke rettet mod, om der er tilstrækkelige tilbud til målgruppen eller om de enkelte nuværende tilbud fungerer tilfredsstillende. Fokus er først og fremmest rettet mod organiseringen af indsatsen i forhold til de socialt udsatte. Det vil sige, om organiseringen og tilrettelæggelsen af den samlede indsats er i overensstemmelse med målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedsloven og kommunens egne målsætninger for området for socialt udsatte. Med dette udgangspunkt vil undersøgelsen anlægge følgende synsvinkler på den nuværende organisation: En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed og kontakt til kommunens hjælp og tilbud for socialt udsatte som for andre borgere. En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte. Sammenhængen drejer sig om elementer som motivation, aktivering, sociale tilbud, behandling, serviceydelser og opfølgning. Derudover drejer det sig om sammenhæng og overgange i tilbud mellem de forskellige centre inden for Familieafdelingen og i forhold til Arbejdsmarkedsafdelingen, amtet og de frivillige sociale organisationer. 18

En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i støtte og tilbud til socialt udsatte. Hvad angår sammenhængen i tilbuddene og helhedsorienteringen, vil i høj grad være afhængig af samarbejdet mellem de forskellige aktører på området. Derfor vil undersøgelsen være koncentreret om samarbejdet mellem de forskellige aktører. Er der i forhold til den nuværende organisering af arbejdet i Familieafdelingen tale om en tilstrækkelig sammenhængende og helhedsorienteret indsats, eller er der grund til at omlægge og tilrettelægge organiseringen således, at der i højere grad leves op til de målsætninger, der er for arbejdet i forhold til de socialt udsatte i Århus Kommune? Hvad angår organiseringen af området, vil den i høj grad blive påvirket af den kommende strukturreform. Med strukturreformen er der lagt op til ændringer af såvel myndighedsansvaret og opgavefordelingen på området for socialt udsatte. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke fuld klarhed over, hvordan ændringerne mere præcist vil blive udmøntet og påvirke organiseringen. Med henblik på forslag til en anden organisering af området vil det på baggrund af de foreliggende aftaler om strukturreformen blive forsøgt at inddrage dem i vurderingen af forslagene. Familieafdelingen består i dag af fire familiecentre, som lokalt varetager afdelingens direkte borgerbetjening og seks kommunedækkende centre, som yder specialiseret faglig indsats i forhold til afgrænsede grupper. Det drejer sig om Center for Tilbud til Voksne med Handicap, Center for Tværgående Psykiatritilbud, Center for Misbrugsbehandling, Center for Særligt Socialt Udsatte samt Familieplejecentret og Ungdomscentret. 2.7 Rapportens indhold I forhold til området for socialt udsatte er det primært de fire familiecentre på det lokale niveau og de tre centre med specialiserede tilbud til socialt udsatte, nemlig Center for Misbrugsbehandling, Center for Tværgående Psykiatritilbud og Center for Særligt Socialt Udsatte, der er genstand for rapporten. Derudover er det de fire arbejdsmarkedscentre på det lokale niveau, som svarer til de fire familiecentre samt den centrale arbejdsmarkedsafdeling og arbejdsmarkedsnetværket, som inddrages i analysen. Derudover inddrages frivillige sociale organisationer. Som første led i undersøgelsen afgrænses området for socialt udsatte, og der gives et bud på størrelsen af området ud fra antallet af socialt udsatte i Århus Kommune (kapitel 3). 19

Derefter foretages en belysning af den nuværende organisering af området for socialt udsatte dvs. Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen samt relationerne til amtet og frivillige sociale organisationer (kapitel 4). På baggrund af den nuværende organisering belyses samarbejdet: mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen mellem Familieafdelingen og amtet mellem Familieafdelingen og frivillige sociale organisationer. Med baggrund i samarbejdsrelationerne vurderes den nuværende organisering (kapitel 6). På baggrund af denne vurdering opstilles to modeller for en anden organisering, og der diskuteres fordele og ulemper ved modellerne (kapitel 7). 20

3 Omfanget af socialt udsatte i Århus Kommune 3.1 Socialt udsatte Socialt udsatte er betegnelse for en gruppe af personer, der lever af offentlige ydelser og er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og samfundet generelt. Der er ikke nogen præcis definition af socialt udsatte. Med betegnelsen socialt udsatte er der snarere tale om en samlebetegnelse for forskellige grupper normalt omfattende hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.fl. I vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. hedder det, at de socialt mest udsatte voksne eller personer over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige problemer dvs. fx: svært stillede sindslidende stofmisbrugere alkoholmisbrugere hjemløse og andre, der ikke kan fungere i egen bolig. Vejledningen og de beskrevne tilbud omhandler også andre grupper med særlige sociale problemer, som kan have behov for tilbud for at forebygge, at deres livssituation og funktionsevne forværres, og andre indsatser til at forbedre deres udviklingsmuligheder. Det kan være personer med adfærdsmæssige problemer som prostituerede, kriminelle, lettere sindslidende og andre psykisk svage personer med manglende netværk m.fl. På baggrund af usikkerheden om, hvem gruppen omfatter, er der ingen entydig og præcis viden om gruppens størrelse og heller ikke om udviklingen i gruppens størrelse. Det er den umiddelbare opfattelse, at gruppen er blevet større, fordi flere og flere grupper indregnes under gruppen af socialt udsatte. Ifølge Socialministeriets officielle opgørelser over gruppen, opgives på landsplan følgende tal: 11.000 hjemløse 25.000 stofmisbrugere 22.000 behandlingskrævende sindslidende 25.000-50.000 behandlingskrævende misbrugere af alkohol 5.000-7.000 prostituerede. Kilde Velfærdskommissionen, 2004. Der er tale om skønsmæssige tal for hver af grupperne, og da der vil være overlap mellem grupperne, kan tallene ikke blot lægges sammen. Men skønsmæssigt angiver Socialministeriet selv, at der er tale om ca. 50.000 socialt udsatte i Danmark (Velfærdskommissionen, 2004). 21

Rådet for Social Udsatte angiver i småskriftet Indkomstoverførsler i et fattigdomsperspektiv, antallet af voksne personer, der er socialt udsatte i størrelsesordenen 65.000 personer (Rådet for Socialt Udsatte, 2003). Ulempen ved den uklare definition af gruppen har betydet, at flere og flere grupper er blevet regnet med blandt de socialt udsatte, og denne heterogenitet har bidraget til en socialpolitisk usikkerhed på området. Det drejer sig både om uklarhed af årsagerne bag marginaliseringsprocesserne, og hvilke myndigheder og instanser det egentlig er, der har ansvaret for de forskellige grupper af socialt udsatte. 3.2 Socialt udsatte i Århus Kommune Der foreligger ikke nogen opgørelse over antallet af socialt udsatte borgere/personer i Århus Kommune, og der er heller ikke foretaget initiativer med henblik på at få et overblik over størrelsen af området dvs., hvor mange personer der er socialt udsatte i Århus Kommune. I dette afsnit vil vi forsøge at indkredse området ud fra antallet af socialt udsatte i Århus Kommune. Det gælder indhentede oplysninger omkring antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister samt brugen af landsdata omregnet til cirkatal for Århus Kommune. Socialt udsatte på baggrund af antal på landsbasis I dette afsnit forsøges at indkredse antallet af voksne personer, som er socialt udsatte, med anvendelse af Socialministeriets definition. I første omgang i forhold til de ovenfor refererede tal på landsplan. Andelen af personer i alderen 18-65 år i Århus Kommune ligger på 6 % i forhold til samtlige i pågældende aldersgruppe på landsplan. Det vil dog ikke være realistisk at anvende denne faktor i forhold til andelen af socialt udsatte, da det formodes, at andelen af socialt udsatte er større i byerne og specielt i storbyerne end i resten af landet. I en omregning af det samlede antal socialt udsatte til storbyerne, vil det nok være mere realistisk at regne med en næsten dobbelt så stor andel. Regner vi med en andel på 10-12 %, vil antallet af socialt udsatte i Århus Kommune ligge omkring 5.000-6.000 socialt udsatte personer (Socialministeriets skøn) eller 6.500-7.200 socialt udsatte personer (Rådet for Socialt Udsattes skøn). Antallet på kontanthjælp og førtidspension i Århus Kommune Den store del af de socialt udsatte er på kontanthjælp eller på førtidspension, og vi kan nærme os tallet for socialt udsatte ved at indkredse antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i Århus Kommune. 22

For en indkredsning af socialt udsatte er der to kriterier, som er væsentlige. Det ene er varigheden, og det andet er den belastede sociale situation. Oplysninger som ikke umiddelbart foreligger på kommuneniveau. Fx foreligger der fra Danmarks Statistik kun få kommuneoplysninger, hvor varigheden for kontanthjælpsmodtagere indgår. Det vil fx sige opgørelser med antal personer, som har modtaget kontanthjælp i et eller flere år. I Sammenlignende Socialstatistik er der foretaget en opgørelse over antallet af modtagere under 60 år, som har modtaget midlertidige ydelser i mindst et halvt år. Tabel 3.1: Antallet af modtagere under 60 år, som modtager kontanthjælpsydelser i mindst et ½ år. Århus Kommune og Hele landet Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering Århus Hele landet Århus Hele landet Århus Hele landet 1999... 7.693 86.458 3.319 29.442 1.893 41.332 2000... 7.977 87.465 3.375 29.184 1.949 42.607 2001... 7.866 88.800 2.805 27.478 2.467 43.895 2002... 7.636 92.018 2.504 25.951 2.376 43.428 2003... 7.724 92.199 2.515 25.710 2.145 42.220 Kilde: Sammenlignende Socialstatistik Som det fremgår, er der næsten 8.000 personer under 60 år, som modtager kontanthjælp i mindst et halvt år. Antallet i revalidering og i kommunal aktivering ligger på henholdsvis 2.500 og ca. 2.000 personer. I forhold til antallet for hele landet udgør andelen for Århus Kommune henholdsvis 8 %, 10 % og 5 %. Der foreligger opgørelser af antallet af personer, som modtager hjælp til forsørgelse i 10-12 måneder inden for det enkelte år, men ikke på kommuner. Seneste opgørelse for 2003 viser, at 117.443 personer har modtaget hjælp i 10-12 måneder. Omregnes dette tal til Århus Kommune med de angivne procentstørrelser, vil det svare til, at ca. 6.300 personer modtager hjælp til forsørgelse i 10-12 måneder i 2003. En yderligere opgørelse af kontanthjælpsmodtagere efter varighed er foretaget i Socialforskningsinstituttets rapport De svageste kontanthjælpsmodtagere. Her er der på baggrund af opgørelser fra et udsnit af kommuner foretaget en skønsmæssig opgørelse af antallet af personer, som har modtaget kontanthjælp i mindst 4 år. For hele landet er antallet opgjort til 37.000 personer. Af disse er der 12 %, som angives at være i stand til at påtage sig et almindeligt arbejde, 6 % skønnes at kunne påtage sig et fleksjob, og for 9 % er der rejst en førtidspensionssag. De resterende 73 % svarende til 27.500 personer karakteriseres som ikkearbejdsmarkedsparate og er hårdt belastet af problemer såsom misbrug, 23

sindssygdom, hjemløshed, nedslidning eller sent udviklede. Således skønner rapporten, at der blandt disse 27.500 personer er: 33 %, som har et alkoholproblem 25 %, som har nedsat erhvervsevne pga. fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning 22 %, som har et stofmisbrug. Opgørelsen af de svageste kontanthjælpsmodtagere og deres situation svarer til opfattelsen og definitionen af socialt udsatte. I forhold til de svageste kontanthjælpsmodtagere vil antallet for Århus Kommune, igen ved at estimere med de angivne procenter, give følgende tal: antal med kontanthjælp i mindst 4 år i Århus Kommune - ca. 3.200-4.000 personer antal svageste kontanthjælpsmodtagere (også mindst 4 år) i Århus Kommune - ca. 2.500-3.000 personer De socialt udsatte omfatter også en stor gruppe på førtidspension. I tabel 3.2 er belyst antallet af førtidspensionister i Århus Kommune. Tabel 3.2: Antallet af modtagere af førtidspension. 2000-2004. Århus Kommune 2000 2001 2002 2003 2004 Højeste... 2.692 2.767 2.931 3.137 3.184 Mellemste... 4.449 4.550 4.992 5.580 5.574 Forhøjet alm.... 3.952 3.681 3.380 3.276 2.958 Almindelig... 259 218 179 247 200 Kilde: Danmarks statistik (uden tal for den ny førtidspensionslov for 2004) Som det fremgår af tabellen, har der været tale om en udvikling i antallet på førtidspension, som svarer til udviklingen i hele landet. En generel stigning i antallet på højeste og mellemste førtidspension og et fald i antallet på forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Højeste og mellemste førtidspension tildeles udelukkende af helbredsmæssige årsager, mens den forhøjede almindelige og den almindelige førtidspension i de fleste tilfælde gives af helbredsmæssige og sociale årsager. En indikator på antallet af socialt udsatte på førtidspension kunne være antallet på forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Det vil for Århus Kommune sige omkring 3.000 personer. Opgørelser i Arbejdsmarkedsafdelingen Århus Kommune I de forskellige centre under Familieafdelingen, som omfatter tilbud og ydelser til socialt udsatte, er der ingen i de forskellige afdelinger, som har overblik over, hvor mange socialt udsatte der er i Århus Kommune. 24

I Arbejdsmarkedsafdelingen, som har hovedansvaret for de lediges arbejdsmarkedstilknytning, foretages en opdeling af de ledige i 5 forskellige grupper alt efter deres formodede arbejdsmarkedstilknytning. Gruppe 1 er dem, der er tættest på arbejdsmarkedet, og gruppe 5 er dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. En opgørelse over de grupper, som er længst fra arbejdsmarkedet, kan give et fingerpeg om gruppens størrelse. I forbindelse med lovændringerne pr. 1.7.2003 beskrev Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune målgruppen 4 og 5 således: Målgruppe 4: Ikke arbejdsmarkedsparate for tiden. Forventes at kunne deltage i egentlige erhvervsrettede forløb inden for højst 2 år. Arbejdsevnen er begrænset af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Derfor vurderes personen ikke umiddelbart at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Dog er der perspektiv for selvforsørgelse og behandlingsmæssige/aktiverende forløb. Det forventes inden for højst 2 år at kunne føre frem til egentlige erhvervsrettede aktiviteter. Målgruppe 5: Ikke arbejdsmarkedsparate mere varigt. Mindst 2 år før personen måske kan følge egentlige erhvervsrettede forløb. Der er betydelige begrænsninger i arbejdsevnen begrundet i fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Barriererne vurderes at have et omfang og en karakter, så der er intet eller meget begrænset perspektiv for selvforsørgelse. I nogle tilfælde kan der dog være forventning om, at behandlingsmæssige/aktiverende forløb af mindst 2 års varighed vil kunne føre frem til egentligt erhvervsrettede aktiviteter. Gruppen er stort set identisk med den traditionelle målgruppe for social aktivering samt personer, hvor der overvejes førtidspension. Arbejdsmarkedsafdelingen udarbejder statistik over opdelingen af kontanthjælpsmodtagerne på de 5 matchgrupper. Pr. marts måned 2005 var der i Århus Kommune kategoriseret: 3.745 personer i matchgruppe 4 1.476 personer i matchgruppe 5 Som det fremgår af definitionen på matchgrupperne 4 og 5, er afgrænsningen af grupperne stort set ens, men med den forskel at perspektivet for personerne vurderes mere negativt for matchgruppe 5-personer end for matchgruppe 4-personer. For matchgruppe 5-personer hedder det, at der er tale om personer med intet eller et meget begrænset perspektiv for selvforsørgelse. 25

Ser vi på de to grupper fremgår det, at der er flere kvinder end mænd i både gruppe 4 og gruppe 5. I matchgruppe 4 er 60 % kvinder, mens der i matchgruppe 5 stort set er lige mange kvinder og mænd. Aldersfordelingen afspejler, at personer i matchgruppe 5 er personer, som i længere tid har været væk fra arbejdsmarkedet. Der er således tale om fortrinsvis ældre personer. Lidt over en fjerdedel er over 50 år, og over halvdelen er over 40 år. Ser vi på aldersfordelingen for matchgruppe 4-personer, er andelen af yngre større, idet godt en tredjedel er under 29 år, og kun 7-8 % er over 50 år. Tabel 3.3: Kontanthjælpsmodtagere fordelt efter alder og køn. Særskilt for matchgrupperne 4 og 5. Procent. Århus Kommune. Marts 2005 Match 4 Match 5 Alle 1-5 match K M K M K M -19 år... 2 1 1 1 2 2 19-24... 15 15 5 7 20 16 25-29... 18 13 6 8 16 14 30-39... 39 30 31 26 34 30 40-49... 20 29 29 29 19 24 50-59... 5 10 17 17 6 10 59-... 1 2 11 12 3 4 Alle... 100 100 100 100 100 100 Antal... 2.243 1.502 741 735 5.100 4.475 Kilde: Datamateriale fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Århus Kommune Ser man på personerne i matchgruppe 4 og 5 i relation til alle kontanthjælpsmodtagerne, er specielt de 19-24 årige underrepræsenteret i matchgrupperne 4 og 5. De 30-49 årige er specielt overrepræsenteret i matchgruppe 4, og de over 50 årige er overrepræsenteret i matchgruppe 5. Dette fremgår mere tydeligt, når man sammenholder matchgruppe 4 og 5 med den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere som i tabel 3.4. Her er matchgruppe 4 og 5 sat i relation til de samlede kontanthjælpsmodtagere. Personerne i matchgrupperne 4 og 5 udgør 59 % blandt samtlige kvinder og 50 % blandt samtlige mænd. For mændene er der en klar sammenhæng mellem alder og andel, idet andelen er større, jo ældre aldersgruppe man betragter. Andelen ligger under 50 % for mænd under 40 år, og over 50 % for mænd over 40 år. Blandt kvinder ses de største andele blandt de 40-59 årige, hvor over 70 % i disse aldersgrupper er i matchgruppe 4 og 5. 26

Tabel 3.4: Kontanthjælpsmodtagere fordelt efter alder og køn. Særskilt for matchgrupperne 4 og 5. Antal og procent. Århus Kommune. Marts 2005 Match 4 Match 5 Alle 1-5 match K M K M K M -19 år... 34 19 5 11 35 28 19-24... 344 232 37 52 38 39 25-29... 415 190 45 55 55 39 30-39... 872 451 230 192 65 48 40-49... 460 433 217 212 70 60 50-59... 102 152 128 127 73 66 59-... 16 25 79 86 61 69 Alle... 2.243 1.502 741 735 59 50 Antal... 2.243 1.502 741 735 5.100 4.475 Kilde: Datamateriale fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Århus Kommune Flygtninge/indvandrere har udgjort en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne i de seneste 10 år. Det er derfor af interesse at se på andelen i forhold til matchgrupperne. Det viser sig, at flygtninge/indvandrere med herkomst fra andre lande end Norden, EU og USA udgør knap halvdelen af samtlige kontanthjælpsmodtagere. Ser vi på matchgrupperne, viser det sig, at der er persongrupper, som ikke har kunnet matchklassificeres. Der er flere fra Danmark og vestligt orienterede lande end blandt flygtninge/indvandrere. Ser vi på matchgrupperne, er der en overvægt af flygtninge/indvandrere i matchgruppe 4 og 5 og en klar undervægt i matchgrupperne 1 og 2. Blandt flygtninge/indvandrere på kontanthjælp udgør matchgruppe 4- og 5- personerne to tredjedele. 27

Tabel 3.5: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på matchgrupper særskilt efter herkomst. Antal og procent. Århus Kommune. Marts 2005 Flygtninge/- indvandrere Danmark, Norden, EU og USA Match 1... 121 3 392 8 513 5 Match 2... 350 8 634 13 984 10 Match 3... 738 16 767 16 1.505 16 Match 4... 2.039 45 1.714 35 3.743 40 Match 5... 816 18 664 14 1.480 16 Ikke matchfordelt... 493 11 690 14 1.183 13 I alt... 4.567 101 4.861 100 9.408 100 Kilde: Datamateriale fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Århus Kommune Opsummerende kan man sige, at lidt over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i Århus Kommune er klassificeret som personer med begrænset arbejdsevne og ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate altså klassificeret i matchgruppe 4 og 5. Den største gruppe er matchgruppe 4, som udgør 35 % af samtlige kontanthjælpsmodtagere, mens matchgruppe 5 udgør ca. 16 %. Der er flere kvinder end mænd i matchgruppe 4, mens der er lige mange kvinder og mænd i matchgruppe 5. Alle aldersgrupper er repræsenteret i de to matchgrupper 4 og 5, men der er en overrepræsentation af 30-49 årige i matchgruppe 4 og en overrepræsentation af over 50 årige i matchgruppe 5. Flygtninge/indvandrere udgør knap 50 % af kontanthjælpsmodtagerne. De udgør 54 % af matchgruppe 4 og 55 % af matchgruppe 5. Skøn over samlet antal socialt udsatte i Århus Kommune Det er ikke muligt at få et præcist tal for, hvor mange socialt udsatte der er i Århus Kommune. Dette skyldes dels, at begrebet socialt udsatte er upræcist, dels at der ikke eksisterer konkrete statistiske opgørelser for de kategorier, som er indeholdt i definitionen af socialt udsatte. Det er kun muligt at skønne over antallet på baggrund af de talmæssige opgørelser, der opereres med i debatten om socialt udsatte på landsplan samt oplysninger om antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere på matchgrupper giver et vist fingerpeg om sammensætningen af de dårligst stillede med hensyn til køn, alder og etnisk baggrund. Med henblik på tilrettelæggelse af indsatsen i forhold til de socialt udsatte vil det være hensigtsmæssigt at iværksætte en undersøgelse med det formål at få et overblik over gruppen af socialt udsatte. Rådet for Socialt Udsatte skønner, at der er 65.000 voksne personer, som tilhører gruppen af socialt udsatte. Samtidig skønner rådet, at gruppen fordeler sig på den måde, at 35 % modtager kontanthjælp, og 40 % modtager førtidspension. Derudover skønnes 10 % at være på dagpenge, 10 % i løn- Alle 28

net arbejde, og 5 % har et andet indkomstgrundlag (Rådet for Socialt Udsatte, 2003). Det er med denne baggrund, at vi først og fremmest har søgt at indkredse antallet af socialt udsatte i Århus Kommune ved at se på antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere og antallet af førtidspensionister, der har modtaget førtidspension også af sociale årsager. Anvendes antallet af personer, der mere langvarigt har modtaget kontanthjælp i Århus Kommune, som indikator for socialt udsatte på kontanthjælp, må det skønnes, at antallet i Århus Kommune er på 3.500-4.000 personer. Dette underbygges med de opgørelser, Arbejdsmarkedsafdelingen har for antallet af kontanthjælpsmodtagere afgrænset i målgruppe 4 og målgruppe 5. Antallet af personer i målgruppe 5 er på 1.600 personer, mens antallet i målgruppe 4 ligger på 3.500 personer. Det er fx ikke alle i målgruppe 4, der tilhører de socialt udsatte. Anvendes antallet af modtagere af førtidspension, som har modtaget denne også af sociale årsager, som indikator for socialt udsatte på førtidspension, må antallet skønnes at ligge på omkring 3.000 personer. Med disse skøn, kan det skønnes, at antallet af socialt udsatte i Århus Kommune er på omkring 6.000-7.000 personer. Et antal, som kan underbygges med, at det svarer til 10 % af det skønnede tal på landsplan, som Rådet for Socialt Udsatte regner med. Antal socialt udsatte med kontakt til Familieafdelingen I de forskellige centre i Familieafdelingen har man opgørelse over, hvor mange personer man har kontakt med. Center for Socialt Udsatte har kontakt med ca. 1.000 personer, som omfatter personer, der kommer i de forskellige tilbud, og som er omfattet af centret dvs. inklusive den kontakt, der er til tilbud drevet af de frivillige sociale organisationer. I Center for Misbrugsbehandling, som alene omfatter stofmisbrugere, er der ca. 550 personer, som er i behandling. Der vil være et vist overlap mellem disse personer. Personer, som optræder i Center for Misbrugsbehandling, kommer også på de væresteder, som ligger under Center for Særligt Socialt Udsatte. I Center for Tværgående Psykiatritilbud vurderes det, at man i lokalpsykiatrien har kontakt til 1.200-1.500 sindslidende personer, og at der centralt i centret er kontakt til ca. 800 personer, hvor der dog vil være tale om et vist overlap. 29

Familieafdelingen kan således siges at være i kontakt med omkring 2.500-2.700 socialt udsatte. Derudover er der borgere, som er i kontakt med de forskellige amtslige tilbud (væresteder samt boformer og i alkoholbehandling) samt personer, der er i kontakt med frivillige sociale organisationer. Endelig er der borgere, der er socialt udsatte, men som ikke er i kontakt med nogen af de nævnte tilbud eller organisationer. 30

4 Organisering af området for socialt udsatte 4.1 Aktørerne på området Området for socialt udsatte varetages af magistratens 1. afdeling; Familie og beskæftigelse, som har tre afdelinger: Arbejdsmarkedsafdelingen, Familieafdelingen og Børne- og ungeafdelingen. Indsatsen i forhold til gruppen af socialt udsatte er opdelt i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsestilbud placeret under Arbejdsmarkedsafdelingen og sociale tilbud placeret under Familieafdelingen. Med den nuværende regerings program for Flere i arbejde og en ny beskæftigelses- og aktiveringslov skete der forvaltningsmæssigt en flytning af hele kontanthjælpsområdet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Dette bevirkede, at man også i mange kommuner flyttede kontanthjælpsområdet til Arbejdsmarkedsafdelingen. Fra 2003 besluttede byrådet i Århus Kommune at samle hele den arbejdsmarkedsrettede indsats i en afdeling, nemlig Arbejdsmarkedsafdelingen. Socialafdelingen skiftede navn til Familieafdelingen og afdelingens beskæftigelsesmæssige opgaver overgik til Arbejdsmarkedsafdelingen. Samtidig blev der oprettet decentrale arbejdsmarkedscentre og familiecentre. 4.2 Familieafdelingen Familieafdelingen varetager særlige opgaver i forhold til børn og unge og deres familier samt sociale tilbud til voksne mellem 18 og 66 år. Der er helt overvejende tale om individuelle tilbud; rådgivning, vejledning, andre individuelle ydelser samt mange forskellige former for personlig og social støtte og behandling. Familieafdelingen varetager forskelligartede opgaver og ydelser i forhold til handicappede, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge. Blandt de overordnede opgaver varetager Familieafdelingen: Økonomiske ydelser, herunder bl.a. kompensation i form af merudgiftsydelser til handicappede. Sociale indsatser, som primært og meget kort fortalt sigter på at bevare og sikre den enkeltes sociale velfærd i situationer, hvor der opstår problemer i relation til samfundet eller som samfundsborger, barn, ung, forældre eller familie. Tilsyn og kontrol, herunder er opgaver i relation til samfundsansvar og borgerpligt. 31

Udsatte børn og unge. Et særligt indsatsområde, som sigter på bl.a. tværfaglige og lokalt forankrede sociale indsatser for udsatte børn og unge. 4.3 Familieafdelingens organisation Familieafdelingen består af ti afdelinger, heraf fire familiecentre som fungerer lokalt, og seks centre der varetager specialiserede tilbud til forskellige målgrupper. Det drejer sig om: Center for Tilbud til Voksne med Handicap Center for Tværgående Psykiatritilbud Center for Misbrugsbehandling Familieplejecenter Ungdomscenter Center for Særligt Socialt Udsatte. Den organisatoriske opdeling i centre hviler på den grundopfattelse, at alle borgere lokalt skal have en indgang og kontakt (via sagsbehandler) til det enkelte lokalcenter (enten arbejdsmarkedscenter eller familiecenter eller begge dele), og der på baggrund af denne lokale kontakt kan varetages en henvisning (visitation) til de mere specialiserede tilbud. Familieafdelingens organisation Familiechef Administrationsafdelingen Sekretariat Center for Socialfaglig Udvikling Familiecentre Specialiserede tilbud Familiecenter Nord Familiecenter Centrum Familiecenter Syd Familiecenter Vest Center for Tilbud til Voksne med Handicap Center for Tværgående Psykiatritilbud Center for Misbrugsbehandling Familieplejecentret Ungdomscentret Center for Særligt Socialt Udsatte 32

De specialiserede tilbud er tilbud, som er defineret i forhold til en bestemt målgruppe. Center for Misbrugsbehandling varetager tilbud i forhold til stofmisbrugere, Center for Tværgående Psykiatritilbud varetager tilbud i forhold til sindslidende og Center for Særligt Socialt Udsatte i forhold til socialt udsatte, der ikke kan passe ind i Familieafdelingens øvrige tilbud. Familiecentrene Centrum, Nord, Syd og Vest varetager opgaver omkring administration, vejledning, rådgivning, visitation og udviklingsopgaver efter servicelovens bestemmelser vedrørende familier, herunder børn og unge samt voksne mellem 18-66 år. I forhold til målgruppen socialt udsatte, som den er defineret af Socialministeriet, er det primært Center for Misbrugsbehandling, Center for Tværgående Psykiatritilbud samt Center for Særligt Socialt Udsatte, der er centrale. Center for Misbrugsbehandling har som målgruppe borgere i Århus, som er hårdt belastet af problemer i forbindelse med stofmisbrug. Centret udbyder et bredt spektrum af behandlingstilbud til misbrugere, herunder struktureret stoffri behandlingstilbud, som kan foregå i både ambulant regi og døgnregi. Center for Misbrugsbehandlings overordnede opgaver er: Behandling for stofmisbrug ambulant og døgnbehandling. Visitering og indstilling til substitutionsbehandling (herunder metadon). Forbehandling og døgnbehandling, efterfølgende ophold i Halvvejshuset samt efterbehandling. Familiebehandling rettet til stofmisbrugere med børn. Socialt og sundhedsfagligt opsøgende arbejde på gadeplan. Rådgivning om stofmisbrug, samt Hiv/Aids/Hepatitis C. Konsulentbistand i forbindelse med forebyggelse af misbrug blandt unge og prostituerede. Center for Tværgående Psykiatritilbud varetager de specialiserede tilbud inden for psykiatrien efter servicelovens 68, 73, 80 og 88. Centret består af en række aktivitetscentre, støtte- og kontaktpersonordning, Netværket og Lokalpsykiatriens Udrykningsteam. Aktivitetscentrene tilbyder aktiviteter til vedligeholdelse af sociale og arbejdsmarkedsmæssige færdigheder såsom værksteder, cafeer og mødesteder. Netværket tilbyder gruppeforløb og samvær med ligesindede. Støtteog kontaktpersonordningen tilbyder støtte og kontakt til socialt udsatte og isolerede sindslidende. Centrets målgruppe er personer med sindslidelse. 33

Der sættes fokus på følgende områder: Brugere med dobbeltdiagnoser Lokalsamfundet og de sindslidende Unge med debuterende sindssygdom Flygtninge/indvandrere med psykiske sygdomme Resterhvervsevne, genetablering og tilknytning til arbejdsmarkedet. Center for Særligt Socialt Udsatte blev etableret den 1. april 2004 som et etårigt projekt. Centrets målgruppe er de særligt socialt udsatte. Det er brugere, som ofte på grund af flere sociale og ressourcemæssige årsager ikke passer ind i Familieafdelingens øvrige indsatser. Centret varetager de specialiserede tilbud til voksne, som på anden vis er marginaliserede eller udstødte. Der er tale om tilbud, som er opstået og etableret gennem de seneste år og har ikke altid været almindeligt kendte. Det er først med dannelsen af CSSU, at disse tilbud er blevet samlet og udgør rammen for det fælles faglige sociale arbejde. Der arbejdes med at skabe større sammenhæng i tilbuddene til denne målgruppe og skabe bedre overgange mellem tilbuddene på en måde, som brugerne forstår. En væsentlig del af centrets arbejde er samarbejde med de frivillige sociale organisationer på området samt samarbejde med amtet og Arbejdsmarkedsafdelingen. 4.4 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen yder hjælp til personer, som står udenfor eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsafdelingens hovedområder er vejledning, udbetaling af kontanthjælp, aktiviteter for ledige, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, revalidering, job på særlige vilkår, førtidspension, sygedagpenge og integration. Afdelingens opgave er at motivere og kvalificere ledige til så hurtigt som muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i det etablerede uddannelsessystem. Ligeledes er det opgaven at sikre, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen får mulighed for at genopbygge denne eller udnytte deres resterende arbejdsevne i job på særlige vilkår. 34

4.5 Arbejdsmarkedsafdelingen og dets organisering Arbejdsmarkedsafdelingens organisering ligger i forlængelse af tankerne bag regeringens program for Flere i arbejde. Borgere, der henvender sig, skal så hurtigt som muligt i selvforsørgelse bl.a. via straksafklaring. Afdelingen er organiseret i fem stabsfunktioner og seks driftsenheder. Driftsenhederne består af de fire lokale arbejdsmarkedscentre, som varetager borgerkontakten og to udførerenheder, som varetager den kommunale tilbudsvifte; vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Arbejdsmarkedsnetværket står for den samlede virksomhedsrettede indsats. I faglig service er der etableret en bestillerenhed, som har ansvaret for at dimensionere behovet og bestille tilbud hos såvel kommunale udførerenheder som eksterne enheder. Arbejdsmarkedsafdelingens organisation Arbejdsmarkedschef Økonomi IT-funktion Sociallægeinstitutionen Sekretariat Løn og personale Faglig service Bestillerenheden Arbejdsmarkedscenter Centrum Arbejdsmarkedscenter Syd Arbejdsmarkedscenter Nord Arbejdsmarkedscenter Vest Arbejdsmarkedsnetværk Projekt- og vejledningsafdelingen 4.6 Amtets tilbud til de socialt udsatte Amtet råder over en række specialiserede behandlingstilbud og yder støtte og omsorg til: Børn og unge med psykiske forstyrrelser Omsorgssvigtede og socialt truede børn og unge Unge og voksne med misbrugsproblemer 35

Hjemløse og socialt udsatte Voldsramte kvinder. De sociale tilbud til de socialt udsatte omfatter forsorgstilbud til hjemløse og socialt udsatte, misbrugsbehandling og sociale tilbud og behandling til sindslidende. Forsorgstilbuddene i Århus Amt henvender sig til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Ofte er det mennesker med en vifte af problemer såsom misbrug af alkohol og narkotika, psykiske/psykiatriske lidelser, ensomhed og isolation, der tager ophold på forsorgstilbuddene. Amtet har fem typer af forsorgstilbud for at give et tilstrækkeligt differentieret tilbud til de mange forskellige brugergrupper. Tilbuddene er trinvis opbygget fra en meget akut, udredende og omsorgspræget indsats til enten et langt mere udviklingsorienteret tilbud eller et tilbud om længerevarende/permanent ophold i alternative boformer. Forsorgstilbuddene omfatter således: Akuttilbud Det trænende botilbud Det støttende botilbud Alternative plejehjemspladser Alternative bomiljøer. Misbrugsbehandling. Århus Amt giver gratis rådgivning og behandling til borgere med for stort alkoholforbrug, eller som er misbruger af hash, ecstasy, heroin eller andre stoffer. Amtet har alkoholrådgivninger i Grenaa, Århus, Silkeborg og Skanderborg. Derudover tilbyder rådgivningscafeen Aros i Århus en mere socialpædagogisk støtte til håndtering af alkoholproblemer. Stofmisbrugsbehandling i Randers og Århus Kommuner varetages af kommunale behandlingscentre. Psykiatri og handicapudvalget i Århus Amt er ansvarlig for løsning af amtets opgaver inden for psykiatrien og voksenhandicap-området. Udvalgets område omfatter de amtslige opgaver i forhold til voksne med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne og voksne med særlige sociale vanskeligheder samt voksne sindslidende. 36

Psykiatri- og handicapudvalgets område omfatter beskæftigelses- og botilbud efter lov om social service samt behandlingstilbud til voksne sindslidende og misbrugere efter sygehusloven. Endelig er udvalget ansvarlig for specialundervisning til voksne med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, sindslidende og andre som er omfattet af lov om kompenserende specialundervisning for voksne. 37

38

5 Samarbejde mellem forskellige aktører omkring gruppen af socialt udsatte 5.1 Socialt udsatte og bolig samarbejde med boligforeningerne Som indledning til samarbejde omkring de socialt udsatte er det værd at nævne det samarbejde, Familieafdelingen har med boligforeningerne omkring boliger til socialt udsatte. Familieafdelingen har et samarbejde med boligforeninger omkring tildeling af lejligheder i den almennyttige boligsektor. Samarbejdet varetages af Den Sociale Boligtildeling under Familieafdelingen med deltagelse af boligforeningerne, og hvor bl.a. centerlederen for Center for Særligt Socialt Udsatte også deltager. Boligtildelingen, som er kommunedækkende, har hver fjerde ledige lejlighed til rådighed, og i 2004 drejede det sig fx om 1.500 tilbudte lejligheder, hvor boligtildelingen var i stand til at finde lejligheder til 800 personer. Ud over antallet af boliger er der et godt samarbejde med boligforeningerne i forhold til socialt udsatte og deres boligsituation. Der forelægges og behandles således hver måned enkeltsager, som drejer sig om personer, der er blevet smidt ud af deres lejlighed, folk der bor på gaden og andre særlige tilfælde, hvor personer står og mangler en bolig. Boligtildelingen forsøger at placere de socialt udsatte i boliger, hvor man kan se nogle muligheder og med de nødvendige støtteforanstaltninger og opfølgning om, hvordan det går. 5.2 Samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen Hvad angår samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen, kan man for det første tale om samarbejde på det lokale niveau mellem det lokale arbejdsmarkedscenter og familiecenter hvor sagsbehandlerne har den direkte kontakt med den enkelte borger. For det andet kan man tale om samarbejdet mellem de centrale kommunedækkende centre i henholdsvis Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen, primært om udvikling af tilbud arbejdsmarkedstilbud, sociale tilbud og behandlingstilbud m.m. Den lokale kontakt og det lokale samarbejde De lokale centre står for den direkte borgerkontakt. De socialt udsatte har kontakt til arbejdsmarkedscentrene, da de modtager deres kontanthjælp eller førtidspension fra arbejdsmarkedscentrene. 39

På baggrund af de socialt udsattes situation er der ikke megen tiltro til, at de kan komme i arbejde pga. af deres misbrug og deres adfærd. Derfor er der tale om en gruppe, som ikke bliver højt prioriteret. Det er opfattelsen, at der ikke er den tilstrækkelige tid og tålmodighed til de socialt belastede borgere, hvorfor den store del af gruppen for lov til passivt at modtage deres ydelser. Det er også opfattelsen, at der blandt sagsbehandlerne er en manglende indsigt og viden om de eksisterende omsorgsprægede og andre sociale tilbud, og der er ikke tilstrækkeligt med tilbud, som inddrager de socialt udsattes problemer i form af misbrug og psykiske lidelser fx særlige tilbud for misbrugere i tilknytning til social aktivering. I de enkelte arbejdsmarkedscentre er der en medarbejder, som har gruppen af socialt udsatte som arbejdsområde, og i et enkelt arbejdsmarkedscenter har man oprettet en enhed projektafdelingen med 4 medarbejdere. Denne enhed tager sig af de socialt udsatte både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister med henblik på at etablere forskellige former for arbejdsmarkedsrelationer eller social aktivering. Der er tale om socialt udsatte, der bliver henvist, fordi de har udtrykt ønske om, at de gerne vil ændre deres passive tilværelse, eller fordi der er tale om personer, som har børn. Arbejdet er organiseret således, at den enkelte medarbejder er kontaktansvarlig og tovholder i forhold til løsningsmuligheder. Derudover er arbejdet baseret på tålmodighed, at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v. Erfaringerne fra dette arbejde er, at det tager lang tid for disse persongrupper at komme i noget, der ligner ordinær beskæftigelse, men at det gennem tålmodigt arbejde kan lykkes at få personer i former for job på særlige vilkår eller ligefrem i ordinære job nogle gange efter flere forskellige forsøg. For de socialt udsatte er det kun en mindre del, som har lokal kontakt til familiecentrene. Nogle kommer, fordi de henvises fra Arbejdsmarkedsafdelingen, men der er tale om få henvisninger. Andre henvises fra tilbuddene i Center for Særligt Socialt Udsatte og andre igen fra de frivillige sociale organisationer, hvor de kommer på værestederne eller fra boformer. Det drejer sig ofte om ansøgning angående bostøtte. De enkelte familiecentre har en specialrådgivning, som tager sig af voksenhandicapområdet, herunder de socialt udsatte. Det er specialrådgivningen, som efter snitfladeaftalen mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen skal udarbejde og er ansvarlig for de overordnede handleplaner efter servicelovens 111, og det er specialrådgivningen, der tager sig af visitation til fx bostøtte og botilbud. Det er sagsbehandleren på det lokale niveau, der har myndighedsansvaret og kompetencen fx i arbejdsmarkedscentret, om den enkelte skal stå til rå- 40

dighed for arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om flere problematikker, hvor det er sagsbehandleren, der skal binde det sammen. De socialt udsatte opsøger ikke de lokale familiecentre. De kommer derimod ofte på væresteder, varmestuer og i boformer eller modtager bostøtte i eget hjem. Deres kontakt til Familieafdelingen kommer ofte via den kontakt, der er til medarbejderne i de væresteder og dagtilbud, som drives af kommunen, amtet eller af de private frivillige sociale hjælpeorganisationer. Der er ofte tale om en omvendt sagsgang for de socialt udsatte. Sagsgangen starter ude i systemerne (institutionerne/stederne) og kommer til det lokale niveau sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscentrene og specialrådgivningerne i familiecentrene hvor myndighedsansvaret ligger, i stedet for omvendt. For den almindelige borger er sagsgangen karakteriseret ved, at de henvender sig til sagsbehandleren, som så rådgiver og evt. henviser til tilbud. Den omvendte sagsgang kan virke bureaukratisk og er ofte en barriere for, at initiativ og motivation følges op med handling og kan betyde, at processen ikke initieres så tit, som der egentlig var grundlag for. Det sker også i enkelttilfælde, at det er medarbejderne på institutionerne eller stederne, der udfører forarbejdet til sagsbehandlingen, idet kendskabet og fagligheden ligger ude i systemerne og ikke på det lokale niveau. Det er opfattelsen, at man kan få sagsbehandlerne fx i arbejdsmarkedscentrene til at interessere sig for problemstillingen hvis en person fx er blevet stof- eller alkoholfri. Men der skal ofte udføres et grundigt forarbejde og peges på nogle muligheder. I forhold til sagsbehandlerne i Familieafdelingen er der derimod ikke de store problemer med fx tildeling af bostøtte, derimod kan der være problemer i forhold til udarbejdelse af handleplaner. Sammenhængen mellem den enkeltes livssituation og mulighederne for at få tilbud, som matcher den enkeltes situation, sker ofte ad omveje via opsøgende arbejde, og at de kommer i tilbud. Værestederne med både det faste og frivillige personale er et vigtigt bindeled for rigtig mange socialt udsatte, for at de kan få del i de tilbud, de har brug for. Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der er et stort hul omfattende de socialt udsatte især med misbrugsproblemer, som er en voksende gruppe blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Samarbejdet centralt udvikling af tilbud Det samarbejde der er mellem centrene i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen foregår meget omkring enkeltsager eller enkeltpersoner. 41

Der er ikke tale om noget formaliseret samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. Eksempler på helt konkret samarbejde er fx oprettelse af aktiveringspladser i frivillige sociale organisationer, Blå Kors og Kirkens Korshær, hvor der indgås samarbejdsaftaler omkring aktiveringspladser. Et andet eksempel er Center for Misbrugsbehandling, som har et samarbejde med arbejdsmarkedsnetværket, som varetager det mere virksomhedsrettede arbejde. I forhold til fx specielle grupper, der har været stoffrie et halvt år via døgnbehandling og efterfølgende i Halvvejshuse, er der etableret et samarbejde om at finde arbejde, og de bliver for det meste placeret i job i det private erhvervsliv. Omkring udviklingen af tilbud er det opfattelsen, at kommunikationen mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen har været fraværende bortset fra personlige relationer fra tidligere samarbejdsrelationer. Det efterlyses, at der bliver reetableret et samarbejde i forhold til de socialt udsatte. Som det er i dag, er det overordnet sådan, at det er Arbejdsmarkedsafdelingen, som tager sig af tilbud til arbejdsmarkedet, og Familieafdelingen som tager sig af de sociale servicetilbud. Der er en erkendelse af, at der skal være et differentieret udbud af tilbud, lige fra de tilbud som i dag er i Center for Særligt Socialt Udsatte altså omsorgsprægede aktivitetstilbud, som også omfatter de frivillige sociale organisationers tilbud til gruppen til tilbud, hvor der stilles større eller andre krav om former for arbejdsindhold således, at der er mulighed for, at den enkelte borger kan vokse fra det ene tilbud til det andet. I den forbindelse er der behov ikke blot for samarbejde, men også for koordinering. Der er forskellige initiativer på tegnebrættet i de forskellige afdelinger, som det vil være nødvendigt at koordinere. Fx vil man i Arbejdsmarkedsafdelingen godt kombinere arbejde og sociale tilbud for at undgå en yderligere forværring af den enkeltes situation, og i Familieafdelingen vil man godt udvikle tilbud med et arbejdsindhold som forberedelse til at kunne modtage arbejdstilbud på længere sigt. Der er et pres på Arbejdsmarkedsafdelingen. Grunden er, at personer med misbrug og sociale problemer fylder mere og mere, og der er et ønske om inddragelse af Familieafdelingen og særligt misbrugsområdet i et udviklingsarbejde om tilbud med kombination af aktivering og misbrugsbehandling. Der peges på det væsentlige i at samle indsatsen og fastholde perspektivet for den enkelte, da erfaringen er, at de enkelte personer ellers kommer til at løbe løsrevet rundt i systemet eller drøner ind og ud af forskellige tilbud 42

ofte med den konsekvens, at de får lov til at gå passivt rundt. Det vil være vigtigt at sætte medarbejdere sammen fra afdelingerne for at udvikle tilbud til de socialt udsatte. I centrene i Familieafdelingen peges der på behovet for en særlig indsats for misbrugere og sindslidende, der kan og gerne vil have job på særlige vilkår. Det er opfattelsen, at såvel misbrugere som sindslidende, der har behov for skåne- og fleksjob, ikke bliver prioriteret, fordi det kræver noget mere af sagsbehandlerne. I Center for Tværgående Psykiatritilbud er der rettet henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen om job på særlige vilkår til sindslidende, men uden, at der er taget nogle initiativer. Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad mødes med en forståelse, tid til samtale og opfølgning, og at der er en kontakt mellem den medarbejder, der er fx i psykiatrien og medarbejderen i Arbejdsmarkedsafdelingen og den enkelte bruger. Der peges på behovet for, at en særlig medarbejder i arbejdsmarkedscentrene med personkendskab eller en medarbejder i arbejdsmarkedsnetværket varetager de socialt udsattes ønsker om skåne- og fleksjob. 5.3 Samarbejde mellem centrene i Familieafdelingen De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper. Hvert center tager sig af pågældende gruppe med den ekspertviden, faglighed og kendskab til gruppen, som centret har. Center for Misbrugsbehandling tager sig af stofmisbrugerne. Centret har delegationsaftale og løser 85-opgaven for amtet og har alene en foranstaltningsindsats. Det vil sige, at det er fuldt finansieret af amtet og har alene behandling som opgave. Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til særligt socialt udsatte først og fremmest misbrugere, men også andre med socialt belastede forhold. Formålet er at give dem et hverdagsliv med tilbud i form af bostøtte og tilbud om væresteder og bosteder. Center for Tværgående Psykiatritilbud tager sig af sindslidende og har til opgave at udvikle tilbud til gruppen med det formål at give dem et hverdagsliv med tilbud i form af bostøtte og tilbud om væresteder, fritidsaktiviteter og bosteder. Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise og viden i forhold til målgruppen og derfor også afgrænsning af områderne indbyrdes. 43

På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for socialt udsatte omfattende de to store grupper sindslidende og misbrugere. Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx dobbeltdiagnose sindslidende med misbrug blandingsmisbrugere m.m. I erkendelsen af målgruppeafgrænsningsproblemerne er det centrenes målsætning at undgå for megen kasten rundt med borgerne. Det vil sige, at man så hurtigt som muligt forsøger at få afklaret, om det er det rigtige tilbud for den enkelte og i forhold til dennes problematik, og hvis ikke hurtigt får henvist til de andre centre. Der afholdes månedlige ledermøder, hvor målgruppeproblemer og afgrænsningsproblemer bliver drøftet. Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til nye og relativt unge med henblik på forebyggelse af socialt udsatte og forværring af deres problemer samt at etablere tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til normalsystemet. Når den enkelte først er kommet i tilbud i et af centrene, er det meget vanskeligt at bringe dem ud af centrene. Mellem Center for Tværgående Psykiatritilbud og de to øvrige centre er der ikke mange samarbejdsflader. Omkring enkeltsager kan der være det, men ikke på det mere strukturelle plan. Center for Tværgående Psykiatritilbuf har først og fremmest samarbejdsflader til de øvrige aktører i socialpsykiatrien. Det gælder lokalpsykiatrien, som både omfatter den amtslige behandlingsindsats og den kommunale sociale indsats omkring de sindslidende. Centret har et formaliseret samarbejde i forhold til de tilbud, som amtet driver, og et samarbejde med de frivillige organisationer og foreninger på området. Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling og sociale tilbud, botilbud og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være tale om gode overgange og sammenhænge mellem tilbuddene. Der er tale om en helhedsorientering for så vidt angår behandling, botilbud og et hverdagsliv med væresteder, aktivitetssteder og fritidstilbud, som drives af kommunen, amtet eller frivillige organisationer og foreninger. Hvad angår misbrugerne, er der organisatorisk tale om en opdeling mellem Center for Misbrugsbehandling, amtet og Center for Særligt Socialt Udsatte, idet Center for Misbrugsbehandling tager sig af behandling af stofmisbrugere, amtet tager sig af alkoholbehandling, væresteder og boformer, mens Center for Særligt Socialt Udsatte tager sig af omsorgsprægede aktivi- 44

tetstilbud til gruppen og udvikling af tilbud i form af væresteder og bosteder. Der er samarbejdsflader, ikke i form af formaliseret samarbejde mellem de forskellige aktører, men mere i form af samarbejde omkring de enkelte misbrugere. Samarbejdsfladerne på misbrugsområdet er mere kompliceret. Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte har et sammenfald af brugere. Der er dog ikke organisatorisk en direkte sammenhæng mellem tilbuddene i de to centre. Tildeling og henvisning til de visiterede tilbud i Center for Særligt Socialt Udsatte som fx bostøtte og pleje- og omsorgstilbud skal gå via specialrådgivningen i familiecentrene, dels fordi Center for Misbrugsbehandling ikke har sagsbehandling, dels fordi specialrådgivningen i familiecentrene er ansvarlig for udarbejdelse af de enkelte borgeres handleplaner efter serviceloven. Problemstillingen er, at sagsbehandlerne i specialrådgivningen ikke kender stofmisbrugerne, og at det derfor ofte er Center for Misbrugsbehandling, der kender misbrugerne, som i realiteten udarbejder indstillingerne. De enkelte misbrugere kan opleve, at der er en sammenhæng på den måde, at medarbejderne i værestederne og i bostøtte motiverer og stimulerer borgerne til at gå i behandling og hjælper og støtter den enkelte borger, som ønsker at gå i behandling, med kontakten til Center for Misbrugsbehandling. Og når den enkelte borger har endt behandling, kan der via specialrådgivningen i familiecentrene indstilles og henvises til de sociale tilbud. I Center for Særligt Socialt Udsatte er det et krav til medarbejderne i tilbuddene, at der foretages en ½-årlig opfølgning, hvor der udarbejdes en delhandleplan. Denne delhandleplan sendes til specialrådgivningen. Der er tale om samme individuelle forløb i forhold til alkoholbehandlingen, som ligger i amtet. Der er ikke tale om et formaliseret samarbejde, men de enkelte alkoholmisbrugere på værestederne motiveres og stimuleres til at komme i behandling. For misbrugerne kan man tale om en sammenhæng i tilbuddene mellem motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning. Men der er tale om sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige og kræver meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange snublesnore undervejs i procesforløbet. På den måde er der ikke som for sindslidende tale om et sammenhængende system med formaliseret samarbejde mellem aktørerne. Der er tale om en helhedsorientering, men som i højere grad foregår inden for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og sektorer. 45

5.4 Samarbejde med amtet Center for Tværgående Psykiatritilbud har et fast struktureret samarbejde med amtspsykiatrien på grund af den særlige model, som hedder lokalpsykiatrien. Den omfatter både den amtslige behandlingsindsats og den kommunale sociale indsats omkring de samme personer. Derudover er der et samarbejde i forhold til de tilbud, som amtet driver og gensidig udveksling om finansiering via grundtakstmodellen. Der er tale om et formaliseret samarbejde på mange af disse felter med faste møder, visitationsaftaler og samarbejdsaftaler. Medarbejderne kender hinanden gennem de fælles uddannelser og deltager i fælles faglige konferencer. Med hensyn til strukturreformen forventes den ikke at få den store betydning for arbejdet i socialpsykiatrien og for de sindslidende. Der er inden for psykiatrien længe arbejdet på regionalisering af de amtslige tilbud, hvor der er etableret en Århusregion. Forventningen er, at de tilbud, der ligger i Århus, vil overgå til kommunen. Sygehuspsykiatrien skal overgå til regionen, og psykiatriledelsen kommer til at sidde i Viborg. Der bliver en længere vej mellem sygehuspsykiatri og socialpsykiatri. Samarbejdet kan derfor blive mere kompliceret. Center for Misbrugsbehandling har en delegationsaftale med amtet. Der er et godt samarbejde med amtet og et tæt samarbejde med Århusklinikken med hvem, centret har mange fælles klienter. Centret har en aftale om konsulentbistand fra Teamet for Misbrugspsykiatri, som er amtslig. En stor del af stofmisbrugerne har psykiske problemstillinger som angst og depressioner. Konsulentbistanden omfatter fx psykiatrisk udredning og vejledning af praktiserende læger om medicinering af stofmisbrugerne. Centret har et årligt møde med amtet om delegationsaftalen i forbindelse med fornyelse af aftalen. På dette møde bliver det drøftet, hvad der er af udviklingsbehov inden for behandlingsområdet. I princippet er centret en del af den kommunale organisering, men står ikke for samarbejdet omkring udvikling af sociale tilbud på stofmisbrugsområdet. Centret efterlyser en systematisk opsamling af behovet for tilbud på området. Centret har i den forbindelse indledt et samarbejde med boformerne Tre Ege og Østervang og har taget initiativ til en samarbejdsaftale med henblik på, at der bliver gode overgange mellem tilbuddene for stofmisbrugerne. 46

I forbindelse med strukturreformen forventes det, at Center for Misbrugsbehandling vil overgå til kommunen, ligesom det forventes, at alkoholrådgivningen i Århus vil overgå til kommunen. Det vil være naturligt at placere det i Center for Misbrugsbehandling, hvilket vil betyde, at centret skal udvikle fagligheden på dette område. Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud, hvad angår væresteder og boformer, som tilsvarer de tilbud, amtet udvikler i forhold til de socialt udsatte. Der er imidlertid ikke tale om noget formaliseret samarbejde omkring tilbud til de socialt udsatte grupper. Amtet udvikler de tilbud, som de synes, der er behov for, og det samme kan man sige, at Århus Kommune gør. Der er således ikke tale om et egentligt samarbejde omkring udvikling af tilbud, men en udvikling af tilbud i forhold til forskellige forpligtelser. Fx hvad angår etableringen af særlige boliger til hjemløse skæve huse, hvor amtet ser det som udslusningsboliger, mens kommunen ser det som deres forpligtelse i forhold til personer på vej ind og ud af forsorgshjem. Center for Særligt Socialt Udsatte har budgetansvar for nogle institutioner, som drives af amtet det gælder Basen og Tre Ege. Man kan sige, at der er tale om et samarbejde omkring målgrupper og enkeltaktiviteter og med henvisning til hinandens tilbud. Samarbejdet er i høj grad baseret på personkendskab på området gennem mange år. Med henblik på strukturreformen forventes det, at de amtslige tilbud beliggende i Århus Kommune vil overgå til kommunen. Det gælder Basen, Tre Ege og Østervang og omfatter både 92, 94, 87 og 32-tilbud. 5.5 Samarbejde med de frivillige sociale organisationer Området for socialt udsatte er karakteriseret ved en række frivillige sociale organisationer og foreninger, som driver væresteder, varmestuer, aktivitetssteder og fritidstilbud med hjælp og omsorg i forhold til de socialt udsatte grupper. Center for Tværgående Psykiatritilbud har et godt forhold til de mange frivillige organisationer og foreninger, der er aktører på området. Der er tale om organisationer, der udfører et godt arbejde, som er i tråd med de sindslidendes og pårørendes ønsker om så lidt kontakt med de tunge psykiatriske systemer som muligt. Som supplement danner tilbuddene en bred vifte, og selv om der er tale om økonomisk fordelagtige tilbud, kan dette arbejde på ingen måde stå alene. Centret har kontakt til en række frivillige organisationer og foreninger både små og store. De får tilskud fra kommunen og amtet, og derudover er der 47

nogle, som modtager tilskud fra Socialministeriet. Der er både tilbud med en klar målgruppeafgrænsning og mere åbne tilbud. Centret har for nylig afholdt en konference med alle de frivillige organisationer og foreninger på området, hvor der blev udtrykt ønske om en tættere kontakt til kommunen med gensidig information og erfaringsudveksling. Centret har sammen med amtet udarbejdet et hæfte med alle eksisterende tilbud på området omfattende både kommunale og amtslige tilbud samt de frivillige organisationers og foreningers tilbud. Det giver et godt overblik over tilbud på området og giver mulighed for henvisning til hinanden. På forsorgs- og hjemløseområdet er der lang tradition for samarbejde med de mange frivillige sociale organisationer. I forhold til målgruppen føler Center for Særligt Socialt Udsatte en særlig forpligtelse til at tage sig af samarbejdet med de frivillige og udvikle samarbejdet, fordi de frivillige sociale organisationer er så markante i forhold til målgruppen. Centret afholder nogle kvartalsmøder, hvor alle aktører på området mødes hver anden måned, og hvor de frivillige sociale organisationer også deltager. Der er tale om møder, hvor man tager en runde om problemerne på området og udveksler informationer. Derudover tages der temaer op med henblik på information eller løsning af konkrete problemer. Et eksempel er en drøftelse af grønlænderområdet, som førte til åbning af et værested for grønlændere. Center for Særligt Socialt Udsatte har forskellige tilknytninger til de frivillige sociale organisationer. Området har driftsansvar i forhold til Blå Kors og Kirkens Korshærs væresteder og varmestuer i midtbyen. Der er lang tradition for samarbejde med disse organisationer, og der er forståelse for hinandens opgaver. Grundlaget for samarbejdet er en gensidig respekt for det arbejde, der udføres i forhold til de socialt udsatte og en respekt for de frivillige organisationernes integritet. Centret lægger vægt på samarbejdet og ønsker at gå i dialog med de frivillige organisationer om udvikling af kvalitet i indsatsen i tilbuddene. 48

6 Organisering og opmærksomhedspunkter 6.1 Området for socialt udsatte Området for socialt udsatte omfatter sindslidende, misbrugere, hjemløse, prostituerede m.fl. Organisatorisk vedtog Familieafdelingen i Århus Kommune i 2004 at oprette Center for Særligt Socialt Udsatte. Sammen med Center for Misbrugsbehandling og Center for Tværpsykiatri varetager de sammen med fire lokale centre den kommunale forpligtelse i forhold til de socialt udsatte med henblik på indsatser og tilbud til de socialt udsatte. Med Center for Særligt Socialt Udsatte har det været formålet at samle de forskellige tilbud til de socialt udsatte og samtidig synliggøre og kvalificere det arbejde, der udføres i tilbuddene. På den måde har Århus Kommune signaleret et ønske om at organisere indsatsen og sætte målsætninger for arbejdet i forhold til de svageste grupper i samfundet. I dette kapitel skal der med baggrund i det eksisterende samarbejde og med henblik på en organisering af området for socialt udsatte peges på en række opmærksomhedspunkter. 6.2 Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte Det er kendetegnende for de socialt udsatte, at de ikke opsøger de lokale centre. De har kontakt til arbejdsmarkedscentrene, fordi de modtager kontanthjælp eller førtidspension. Derimod er det kun en mindre del af de socialt udsatte, som har kontakt til familiecentrene. De kommer på væresteder og i boformer eller modtager bostøtte i eget hjem. Kontakten til familiecentrene kommer således ofte via den kontakt, der er til medarbejderne i de særlige tilbud til de socialt udsatte, og i de væresteder og dagtilbud, som drives af de frivillige sociale organisationer. Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der ikke er stor opmærksomhed omkring de belastede borgere med misbrugsproblemer, som er en voksende gruppe blandt bestanden af langvarige kontanthjælpsmodtagere. De sindslidende bliver derimod fanget op af lokalpsykiatrien. 49

6.3 Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed Lokalniveauet arbejder meget på normalsystemets præmisser, som omfatter den helt store del af borgerne. Sagsbehandlerne, som er tovholdere og har myndighedsopgaven, har ikke tilstrækkelig tid og ekspertise i forhold til de socialt udsatte, og der er ikke et tilstrækkeligt samarbejde mellem det enkelte arbejdsmarkedscenter og det enkelte familiecenter. Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad mødes med en forståelse, og at der afsættes mere tid til samtale og opfølgning. Kontakten til de socialt udsatte bør varetages af en særlig medarbejder i arbejdsmarkedscentrene med kendskab til de socialt udsattes situation og kendskab til de forskellige tilbud, hvor det sociale arbejde er baseret på tålmodighed, at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v. Den enkelte medarbejder har myndighedsansvaret og skal i høj grad være tovholder i forhold til løsningsmuligheder med kontakt og opfølgning i forhold til den socialt udsatte. 6.4 Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte Hvad angår de socialt udsatte, er der stort set tale om grupper, som har brug for sociale tilbud og social aktivering koblet i kvalificerede omsorgstilbud og koblet med behandlingstiltag. Gruppen overlapper derfor på mange måder både Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. Der eksisterer dog ikke et tilstrækkeligt formaliseret samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen i forhold til integrationstiltag og udvikling af tilbud til de socialt udsatte. Der er en erkendelse i både Arbejdsmarkedsafdelingen og i de forskellige centre i Familieafdelingen af, at der behov for udvikling af en differentierede buket af tilbud, som både omfatter omsorgsprægede aktiviteter og tilbud som fx social aktivering, job på særlige vilkår eller arbejdsmarkedsforberedende aktiviteter. Det gælder både for sindslidende og for misbrugere. I forhold til gruppen af socialt udsatte er der for det første behov for samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen om udvikling af skåne- og fleksjob, som er tilpasset både sindslidende og andre socialt udsatte, som kan magte den form for arbejdstilbud. For det andet er der behov for udvikling af tilbud, der har karakter af social aktivering eller arbejdsmarkedslignende tilbud, som har forskelligt indhold af arbejde fx i form af aktiveringstilbud, hvor der indgår både aktiviteter og tiltag i forhold til daglejertilbud. Det vil sige flere og sammenhængende til- 50

bud, som kan tilpasses de forskellige situationer de socialt udsatte er i, og som samtidig har et sammenhængende udviklingsperspektiv. Dette udviklingsarbejde fordrer et godt samarbejde på tværs af afdelingerne og en effektiv koordinering. 6.5 Center for Særligt Socialt Udsatte Center for Særligt Socialt Udsatte har fungeret knapt et år. Det er et center, som har tilbud til de særligt socialt udsatte i form af væresteder, boformer og bostøtte. Centret er oprettet: fordi målgruppen er særlig og har svært ved at profitere af de almindelige tilbud for at skabe synlighed om arbejdet med de socialt udsatte og sammenhæng i ydelserne for gruppen for at skabe kvalitet i ydelserne. Centret er relativt nyt, og derfor er erfaringsgrundlaget for vurderinger af centret og dets betydning relativt spinkelt. Det følgende er nogle foreløbige erfaringer, som er kommet til udtryk i samtalerne med medarbejdere i Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. For det første udtrykkes der stor tilfredshed med, at der med Center for Særligt Socialt Udsatte er kommet fokus på indsatsen i forhold til de særligt socialt udsatte. Indsatsen og tilbuddene til de socialt udsatte har været hengemt i den tidligere organisering. Inden for Familieafdelingen er området et lille område og står i skyggen af hele familie- og børne- og ungeområdet. For det andet er der skabt et fagligt miljø for arbejdet med de socialt udsatte. Medarbejderne på området udtrykker, at der er sket en faglighed på området med udveksling af erfaringer omkring arbejdet med de særligt socialt udsatte, og at det arbejde, der udføres i forhold til de socialt udsatte, bliver værdsat. Der bliver stillet krav om dokumentation og halvårlige tilbagemeldinger til sagsbehandlerne krav som har givet et løft i arbejdet. Der er sket et løft, som også i dagligdagen smitter af i forholdet til brugerne. Centret afholder kvartalsmøder hver anden måned med deltagelse af medarbejderne i tilbuddene samt andre aktører i forhold til de socialt udsatte, herunder de frivillige organisationer. De frivillige organisationer udtrykker, at de har et stort udbytte af disse møder, hvor der bliver sat fokus på området og orienteret om forholdene for de socialt udsatte samt tankerne fra centrets side omkring udvikling og dokumentation på området. Det er opfattelsen blandt de frivillige organisationer, at de socialt udsatte bliver prioriteret, og at arbejdet giver mening. 51

Om det er blevet nemmere eller lettere for brugerne er svært at sige. Der er udtrykt vanskeligheder med visitationsreglerne til bostøtte og bureaukratisk udfyldelse af skemaer. I familiecentrene er der en positiv omtale af centret, og der er en positiv opfattelse af kontakten til de frivillige organisationer. I de øvrige centre i Familieafdelingen er der forskellige opfattelser af samarbejdsflader og centrets rolle og funktioner. 6.6 Sammenhængen i tilbud til de socialt udsatte Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling og sociale tilbud, botilbud og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være tale om en god overgang og sammenhæng mellem tilbuddene. Med lokalpsykiatrien er der organisatorisk også en sammenhæng mellem det lokale niveau og det specialiserede fagområde og i forhold til amtet. Hvad angår misbrugerne, er der organisatorisk tale om en opdeling mellem Center for Misbrugsbehandling, amtet og Center for Særligt Socialt Udsatte, hvor Center for Misbrugsbehandling tager sig af behandling af stofmisbrugere, amtet tager sig af alkoholbehandling, væresteder og boformer, mens Center for Særligt Socialt Udsatte tager sig af omsorgsprægede aktivitetstilbud til gruppen og udvikling af tilbud i form af væresteder og bosteder. Der er organisatorisk ikke den samme entydighed i et sammenhængende system mellem det lokale og de specialiserede fagområder og i forhold til amtet, hvad angår socialt udsatte med misbrugsproblemer og herunder særligt socialt udsatte med alkoholproblemer. Der er samarbejdsflader, men ikke i form af formaliserede samarbejder mellem de forskellige aktører, For den enkelte misbruger kan der være en oplevelse af en sammenhæng i tilbuddene mellem motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning. Men der er tale om sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige, og som kræver meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange snublesnore undervejs i procesforløbet. Der er behov for et mere sammenhængende system, hvad angår misbrugerne. Der er et udtrykt ønske om at løfte området for socialt udsatte og have et sammenhængende system som fx på det psykiatriske område med større sammenhæng og klarhed mellem elementerne motivation, sociale tilbud, behandling, opfølgning (efterværn) og personligudviklingsforløb. 52

6.7 Helhedsorienteringen i forhold til de socialt udsatte De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper. Hvert center tager sig af den pågældende gruppe med den ekspertviden, faglighed og kendskab til gruppen., som centret har. Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise og viden i forhold til målgruppe og derfor også afgrænsning af områderne indbyrdes. På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for socialt udsatte omfattende de to store grupper sindslidende og misbrugere. Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx dobbeltdiagnose sindslidende med misbrug blandingsmisbrugere m.m. Der er tale om en helhedsorientering, men som i højere grad foregår inden for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og sektorer. 6.8 Organiseringen er ikke tilstrækkeligt forebyggende Organisering af området for socialt udsatte er i dag tilpasset den situation, at en del borgere er sindslidende, en del borgere har misbrugsproblemer, og at der er borgere, som er særligt socialt udsat. I denne organisering er socialt udsatte med alkoholproblemer ladt lidt i stikken eller overladt til Center for Socialt Udsatte. Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til de mange problemstillinger, som de socialt udsatte har og i forhold til relativt unge med henblik på forebyggelse og undgåelse af forværring af deres problemer samt at etablere tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til normalsystemet. Der er ikke tilstrækkelig opmærksomhed omkring de socialt udsatte i de lokale centre, og samarbejdet i forhold til centrene med de specialiserede tilbud fungerer ikke tilfredsstillende. I forhold til de socialt udsatte er der en form for fastlåshed i systemerne, og ressourcerne er ikke prioriteret med henblik på en tidlig indsats over for de socialt udsattes mange problemstillinger. På den måde virker organiseringen ikke tilstrækkeligt forebyggende i sit sigte. 6.9 Strukturreform med udfordringer Området for socialt udsatte er et lille område og fylder opmærksomhedsmæssigt ikke meget i Familieafdelingen, selv om området omfatter tre faglige centre med specialiserede tilbud til målgruppen. 53

Med strukturreformen bliver myndighedsansvaret på det sociale område alene placeret i kommunen. Med hensyn til området for socialt udsatte betyder det, at en række opgaver, som nu varetages i et samarbejde mellem amt og kommune, i en fremtidig struktur bliver overført til kommunen. For de socialt udsatte betyder det, at alle tilbud både behandlingstilbud og sociale tilbud bliver samlet i kommunen og giver nye udfordringer til organiseringen af arbejdet i forhold til de socialt udsatte. Det forventes, at kommunen overtager de tilbud, som er beliggende i kommunen, både på området for sindslidende, misbrugsområdet og tilbud til de socialt udsatte i form af forsorgshjemstilbud og aktivitets- og væresteder. Dette giver mulighed for fx på misbrugsområdet inklusive alkoholområdet at organisere og udvikle et bedre samarbejde og en bedre sammenhæng mellem behandling, aktivering og sociale tilbud. Det giver også mulighed for organisering af bedre overgange mellem de forskellige tilbud for de socialt udsatte med henblik på et udviklingsperspektiv og en bedre sammenhæng i tilbuddene mellem væresteder, aktivitetssteder og bosteder. Hvad angår beskæftigelsesområdet bliver det samlet i et system (også omfattende AF-området) i fælles jobenheder, hvor myndighedsansvaret bliver delt mellem stat og kommune i et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Staten har myndighedsansvar for de forsikrede ledige, og kommunerne har myndighedsansvar for øvrige grupper. Den kommunale del af jobcentret organiseres som en selvstændig forvaltning. Det må forventes, at der derved bliver en skarpere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Da kommunen får myndighedsansvaret for dem med sociale problemer ud over ledighed, giver det mulighed for en tættere tilknytning mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen for så vidt angår et samarbejde omkring de ikke-arbejdsmarkedsparate eller de socialt udsatte. 54

7 Modeller for en organisering af området for socialt udsatte 7.1 Præmisserne for en organisering På baggrund af vurderingen af området for socialt udsatte skal der i dette kapitel peges på modeller for en organisering af området. Området for socialt udsatte i Familieafdelingen er i dag organiseret i fire lokale familiecentre og 3 centrale centre byggende på følgende to grundlag: Den enkelte borgers indgang og adgang til det offentlige system går gennem de lokale sagsbehandlere. Det er sagsbehandleren i de lokale centre, som er tovholder og myndighedsperson i forhold til den enkelte borger, og som i samarbejde med den enkelte borger sørger for fælles forståelse af problemstillinger og løsningsmuligheder. Udvikling af specialiserede tilbud til borgere med misbrug, psykiske lidelser og andre særligt social udsatte. En organisering, som har eksisteret siden september 2004, hvor Center for Særligt Socialt Udsatte blev etableret foreløbigt for et år. Organiseringen er således forholdsvis ny. Det er med baggrund i denne etablering, at der er ønsket en vurdering af området for socialt udsatte og dets organisering. Opstillingen af modeller for en organisering af området for socialt udsatte i Familieafdelingen bygger først og fremmest på de forhold, som har ligget til grund for undersøgelsen af den nuværende organisering. Det drejer sig først og fremmest om følgende forhold: En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed og kontakt til offentlige forvaltninger for socialt udsatte som for andre borgere. En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte. En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i støtte og tilbud til socialt udsatte. Opstillingen af modeller bygger ikke på den opfattelse, at man kan organisere sig ud af de mange aspekter og problemstillinger, som arbejdet med socialt udsatte indebærer og giver af udfordringer. Der er tale om opstilling af modeller med henblik på, at arbejdet i forhold til de socialt udsatte kan organiseres således, at det er i bedre overensstemmelse med de målsætninger, Århus Kommune har for indsatsen. Der er ikke tale om to forskellige modeller, som udelukker hinanden på den måde, at den ene er bedre end den anden, eller hvis man tager den ene, udelukkes den anden model. Der er tale om skitsering af to modeller, som har 55

fordele og ulemper i forhold til de forskellige aspekter i arbejdet med de socialt udsatte. Der vil derfor være elementer i den ene model, som kan supplere, erstatte eller indgå i den anden model og omvendt. Det er således elementerne i modellerne, der er det interessante, snarere end modellerne. I det følgende fremlægges en præsentation af modellerne, og derefter bliver der set på henholdsvis fordele og ulemper. I den gennemgang vil konsekvenserne af strukturreformen blive inddraget. 7.2 Den samarbejdende model Denne model holder sig inden for den eksisterende organisering af området for socialt udsatte med fire lokale centre og tre centre med specialiserede tilbud til velafgrænsede målgrupper. På alle niveauer foreslås det, at samarbejdet omkring gruppen af socialt udsatte formaliseres, og at løsningsmulighederne for de socialt udsatte bliver styrket. Samarbejdet er i dag mere præget af tilfældigheder godt personkendskab og ildsjæle end det er udtryk for en organisering. Et mere formaliseret samarbejde på alle niveauer vil give bedre grundlag for en mere helhedsorienteret indsats, og at tilbuddene bliver mere sammenhængende for den enkelte socialt udsatte borger. Den samarbejdende model har tre elementer: A: Styrkelse af det lokale niveau omkring de socialt udsatte, specielt misbrugere og andre socialt udsatte Man kan sige, at der med oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte på det centrale niveau blev markeret en opmærksomhed på gruppen af socialt udsatte. Denne opmærksomhed blev ikke fulgt op med en tilsvarende opmærksomhed på det lokale niveau. Undersøgelsen peger således på, at der i de lokale centre ikke er samme opmærksomhed omkring gruppen af socialt udsatte og ikke et tilstrækkeligt kendskab til de tilbud, som fx er i Center for Særligt Socialt Udsatte. Med henblik på en sagsbehandling, der tilgodeser de socialt udsatte, er der behov for en styrkelse af de lokale centre og samarbejdet mellem dem. Der foreslås oprettelse af en lokal enhed med en medarbejder fra familiecentret og en fra arbejdsmarkedscentret, der alene tager sig af borgere, som er socialt udsatte dvs. typisk langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Medarbejdere, som har kendskab til målgruppen og som i samarbejde med den enkelte borger sørger for en fælles forståelse af problemstillinger og løsningsmuligheder, som tilgodeser den enkelte borger. I dette samarbejde må man være indstillet på at dele viden på tværs af faggrænser og sektorer, så man får en fælles tværfaglig viden som baggrund 56

for dels en helhedsforståelse af borgerens situation og problemstillinger, dels at gøre det muligt at yde en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte borger på baggrund af viden, indsigt og overblik i forhold til de tilbud, som eksisterer og i udviklingen af individuelt tilpassede løsninger. Det vil være en afdeling, hvis grundlag bygger på: Tillid og respekt Tid og tålmodighed Grundig udredning Grundig visitation Koordinering internt og eksternt Tovholderfunktion Viden om tilbud til de socialt udsatte Opfølgning. B: Formaliseret og styrket samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen De socialt udsatte er omfattet af både Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen. I Arbejdsmarkedsafdelingen er de stort set omfattet af målgruppe 4 og 5 samt førtidspensionister, og de samme borgere optræder stort set i Familieafdelingens tre centre Center for Misbrugsbehandling, Center for Særligt Socialt Udsatte og Center for Tværgående Psykiatritilbud. Med henblik på en mere helhedsorienteret indsats og sammenhæng i tilbud i forhold til de socialt udsatte er der behov for et mere tæt samarbejde mellem de centrale centre i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingens tre centre. I stedet for den nuværende kontakt, som i høj grad bygger på personligt kendskab og kontakter fortrinsvis omkring enkeltsager og enkeltgruppers muligheder, foreslås mere formelle samarbejdsprocedurer mellem medarbejdere/fagpersoner i Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen. Et samarbejde på tværs af afdelingerne, som formuleres på ledelsesplan. Et samarbejde, som indebærer, at man: udnytter den ekspertise, der er omkring arbejdsmarkedet og jobtilbud med ekspertise om de enkelte målgrupper af socialt udsatte udvikler job på særlige vilkår i form af skåne- og fleksjob for de socialt udsatte, som kan magte sådanne former for job udvikler tilbud, som er arbejdsmarkedslignende eller har form af social aktivering lige fra mere omsorgslignende til mere udviklingsorienterede tilbud. 57

C: Styrkelse af samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte Der er særlige snitflader mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte. Center for Misbrugsbehandling står for behandling, mens Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til gruppen af misbrugere. Med henblik på et tættere samarbejde og sammenhæng mellem behandling og sociale tilbud og mindre bureaukratiske procedurer for bostøtte foreslås et mere formelt samarbejde mellem de to centre. Med et sådant samarbejde vil man kunne opnå en bedre sammenhæng mellem motivation, behandling og sociale tilbud samt udvikle sociale tilbud med inddragelse af ekspertise fra de to centre. Samarbejdet omfatter: Udvikling af tilbud Samarbejde på medarbejderplan Samarbejde med amtet Samarbejde med de frivillige sociale organisationer. 7.3 Fordele og ulemper ved den samarbejdende model Modellen tager udgangspunkt i den eksisterende struktur, og organisatorisk er der derfor ikke er tale om store ændringer. På det lokale niveau vil der være tale om nyorganisering, hvor der tænkes tilførsel eller overførsel af ressourcepersoner for at sætte ind så tidligt som muligt i forhold til opståede sociale problemstillinger. Med elementerne i modellen er der først og fremmest tale om at udvikle samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i høj grad er tale om udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte centre. Fordele ved modellen er: at ressourcerne fordeles således, at der sættes ind så tidligt som muligt på det lokale niveau at der på det lokale niveau med sociale enheder organisatorisk tilstræbes, at den enkelte socialt udsatte opnår samme rettigheder som andre borgere i forhold til tilgængelighed og sagsbehandling med tilbud om hjælp og støtte, som svarer til deres problemstillinger at der etableres samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i høj grad er tale om udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte centre, og som giver muligheder for udviklingen af differentierede tilbud til de socialt udsatte at der med et styrket samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte åbnes mulighed for bedre overgange og sammenhæng i tilbud for misbrugerne 58

at strukturreformtilpasningen vil foregå lettere i forhold til den nuværende centerstruktur, og at der med ændringerne på beskæftigelsesområdet med fælles jobenheder og en klarere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og de ledige med andre problemer end ledighed, vil være mulighed for et styrket kommunalt samarbejde omkring de socialt udsatte med henblik på arbejdsmarkedstilbud. Ulemper ved modellen er: Risiko for en manglende sammenhæng mellem tilbud, fordi samarbejdsrelationer ikke bliver prioriteret. Risiko for manglende udviklingsorientering, idet centrene har deres egen måde at takle problemerne og tilrettelægge indsatserne på. Tilgangen til indsatserne er for målgruppeorienteret. 7.4 Den sammenhængende model Hvad angår de sindslidende, er der udviklet et samarbejde og et sammenhængende system i socialpsykiatrien omfattende lokalpsykiatrien, Center for Tværgående Psykiatritilbud, amtet og de frivillige sociale organisationer. Der er tale om udvikling af en samarbejdskultur med samarbejde på ledelsesplan, fælles uddannelse af personale og medarbejdere og afholdelse af fælles seminarer og konferencer. Et eksempel på samarbejdet mellem kommune og amt er udgivelsen af en fælles pjece med tilbud på området omfattende både kommunale og amtslige tilbud samt tilbud fra frivillige sociale organisationer og frivillige foreninger. Med inspiration fra socialpsykiatrien foreslås udvikling af en sammenhængen model for socialt udsatte, som ikke er sindslidende. Det vil først og fremmest sige socialt udsatte med misbrugsproblemer stof- og alkoholmisbrugere samt andre socialt udsatte. I forhold til den nuværende situation vil der være tale om et samarbejde og et sammenhængende system omfattende det lokale niveau, Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte, amtet og de frivillige sociale organisationer. Den nærmere organisering må udvikles i et samarbejde mellem ledelsen og aktørerne på området. Modellen indeholder to elementer: A: Lokale socialt udsatte enheder De lokale centre foreslås som enheder, hvor der er en medarbejder fra familiecentret og en fra arbejdsmarkedscentret, men derudover skal der være tilknyttet en faglig medarbejder med faglig ekspertise på misbrugsområdet. 59

Der er tale om samme model for det lokale niveau som i den samarbejdende model med det supplement, at der i denne lokalmodel også inddrages medarbejdere med faglig ekspertise på misbrugsområdet. Der tænkes at blive overført medarbejdere fra Center for Misbrugsbehandling ud i de lokale områder således, at der på det lokale niveau er medarbejdere med misbrugskompetence. B: Center for Socialt Udsatte Der foreslås et kommunedækkende matrikelløst center, som omfatter misbrugsbehandling og udvikling af tilbud for socialt udsatte, som svarer til indholdet af de to centre. I denne model vil Familieafdelingen således bestå af: Center for Tværgående Psykiatritilbud, der tager sig af de sindslidende Center for Socialt Udsatte, der tager sig af misbrugerne og andre socialt udsatte. Begge centre omfatter en behandlingsdel og en tilbudsdel. 7.5 Fordele og ulemper ved den sammenhængende model Fordele ved modellen: God brugerkvalitet. Det vil sige, at der er sammenhæng i tilbuddene, at fx behandlingstilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov for det, og at sociale tilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov for det. Faglig kvalitet. Det vil sige, at ligheder og forskelle i de forskellige indsatser er tydelige på tværs af centre og fag, at der er en gensidig respekt på tværs af centre og fag, og at der er samarbejde. Samarbejde og sammenhæng i tilbud. Der bliver bedre muligheder for et samarbejde mellem misbrugsområdet og udvikling af sociale tilbud dækkende hele spektret af social aktivering, væresteder, botilbud, fritidsilbud og sundhedstilbud. Strukturreformen vil styrke sammenhæng i tilbud. Med strukturreformen forventes det, at misbrugsområdet i Århus også vil omfatte alkoholområdet, og der vil for socialt udsatte med alkoholproblemer blive mulighed for bedre sammenhæng mellem behandling og sociale tilbud. Der vil kunne opnås samme vilkår for misbrugere som for sindslidende. Tilgangen i indsatsen er mindre målgruppeorienteret. Ulemper ved modellen er: Organisatorisk et stort center. Med strukturreformen forventes det, at både Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte vil få overført en række amtslige opgaver og institutioner. Som ét matri- 60

kelløst center bliver der risiko for bureaukrati. Det kan være svært at holde sammen og overskue de mange tilbud organisatorisk. Risiko for en manglende arbejdsmarkedsorientering. Den sammenhængende model er mindre arbejdsmarkedsrettet og vil være knap så orienteret mod den omstilling, der sker på arbejdsmarkedsområdet. Der er risiko for, at det vil være fremtrædelsesformerne og behandling af misbrug og sindslidende, som vil være mere i fokus end den selvforsøgende del. 61

62