PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS? REGION SJÆLLAND FORÅR 2015 C A N D. P S Y C H. S T E E N G U L D A G E R, S O C I A L P S Y K O L O G I S K C E N T E R
PRÆSENTATION Projektgruppen om baggrunden for oplægget Steen om baggrund og program 2
INDHOLD Udfordring af etablerede (forældede?) grundholdninger Eksempler og cases Tidens udviklingskrav Sundhedsstyrelsen, m.fl. Dæmoniseringen af afhængighed Forskning Udredning anamnesen! Behandlingsmatrix Organiseringen 3
KOMPLEKSITETEN Selvfølgelig er emnet langt mere komplekst, end jeg kan gå ind i sammen med jer i dag! Men de grundlæggende budskaber er de samme 4
RETTIDIG OMHU Afgørende, at være grundig, og vende de sten, der må vendes for at afdække baggrunden for en borgers symptomer, adfærd og sociale historik Eks.: symptomer, som har sammenfald med psykiatriske lidelser, MEN réelt har en anden baggrund, som afsløres gennem mere grundig undersøgelse (scanninger m.m.): for lavt stofskifte, tumorer, blodpropper/blødninger i hjernen, demens, etc. Man bør anvende den samme omhu i arbejdet med borgere med afhængighedssyndrom 5
TØR VI UDFORDRE VORE FAGHISTORISK BASEREDE GRUNDHOLDNINGER? Man kan ikke udrede/behandle borgere, der har et aktivt forbrug af rusmidler, før de har været ædru/stoffri i tre måneder Historisk, diagnostisk (ICD-10) OG fagligt begrundet holdning (DSM-5) Men tiderne er anderledes Sundhedsstyrelsen, politikerne, kommunerne og borgerne - stiller nye krav Og konsekvenserne - hvis der forvaltes rigidt er meget omfattende behandlingssvigt 6
EKSEMPEL: ADHD Det koster samfundet 2,8 mia. kr. årligt, at voksne ikke udredes og behandles for ADHD Rockwool Fondens Forskningsenhed, september 2014: Copenhagen Business School, Aarhus Universitetshospital og University of Nottingham. Private and Social Costs of ADHD: COST ANALYSIS By David Daley, Rasmus Højbjerg Jacobsen, Anne-Mette Lange, Anders Sørensen, and Jeanette Walldorf Private and Social Costs of ADHD: METHODOLOGY AND ECONOMETRIC CHALLENGES By David Daley, Rasmus Højbjerg Jacobsen, Anne-Mette Lange, Anders Sørensen, and Jeanette Walldorf Hertil kommer de menneskelige omkostninger! Eks. yngre mand i misbrugsbehandling massiv kriminalitet og indlæggelser 7
EKSEMPEL: ADHD II Aarhus Universitetshospital, ovl. Lars Merinder og kolleger, samt fagligt førende neuropsykologer: Team for Misbrug og Psykiatri (TMP) Aarhus Kommunes Center for Misbrugsbehandling 8
EKSEMPLER Ung mand, sidst i 20 erne, indlægges to gange i behandlingspsykiatrien får kun diagnosen stofmisbrug og udskrives, misbrugsbehandling uden effekt, angst og isoleret Det gode eksempel! Først misbrugsdiagnose og behandling uden effekt Så grundig udredning og integreret plan! 9
KOORDINERENDE INDSATSPLANER Det skal understreges, at den regionale behandlingspsykiatri ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende psykisk lidelse med den begrundelse, at de har et stofmisbrug/alkoholafhængighed. Ligeledes må kommunen ikke afvise at udrede eller behandle personer med stofmisbrug/alkoholafhængighed med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. Cand.psych. Steen Guldager mind@webspeed.dk www.socialpsykologi.dk 10
OPPEFRA Social- OG Sundhedsstyrelsen: Vejledning om indsatsplaner i forlængelse af regeringens psykiatriudvalg: koordinerende indsatsplan for regioner og kommuner for borgere med psykisk lidelse og samtidig misbrug/afhængighed 2020-målene Socialstyrelsen: Stofmisbrugspakken 2015, herunder nationale retningslinjer, bl.a. ift. screening, udredning og koordinering/integration af indsatsen KL: Ofte opstår misbrug som følge af mistrivsel. Derfor skal misbrugsbehandling ikke blot fjerne stofferne fra de unge, men i højere grad tage udgangspunkt i deres problemer uden om misbruget prioritering, basisscreener, etc. Cand.psych. Steen Guldager mind@webspeed.dk www.socialpsykologi.dk 11
IMPLEMENTERING? Masser af eksempler på afvisning på baggrund af misbrug Meget geografisk afhængigt Meget personafhængigt Anbefalet Sundhedsstyrelsen (ifb m kvalificering af regeringens 2020- mål), at tage en direkte dialog med speciallæger og psykologer, som bliver ved med at anvende den tidligere praksis 12
DÆMONISERING AF MISBRUGET 13
Rat Park (Bruce Alexander, Canada) 14
DÆMONISERING AF MISBRUGET II 15
DÆMONISERING AF MISBRUGET III 16
DÆMONISERING AF MISBRUGET IV 17
Cand.psych. Steen Guldager mind@webspeed.dk www.socialpsykologi.d k 18
DÆMONISERING AF MISBRUGET VI Reference: Alexander, B.K., B.L. Beyerstein, P.F. Hadaway and R.B. Coambs: Effects of early and later colony housing on oral ingestion of morphine in rats Pharmac. Biochem. Behav. 15 (4) 571-576, 1981 19
20
21
FORSKNINGSPROJEKTET Sygekassernes Helsefond financierer forskningsprojekt til belysning af comorbiditeten mellem misbrug, psykiske lidelser og antisocial adfærd Det gennemføres over to år (2009 og 2010) i et samarbejde mellem Fredericia Misbrugscenter (psykologerne Steen Guldager og Inger Holm) og Århus Universitets Center for Rusmiddelforskning (psykolog Morten Hesse) 22
Fredericia Misbrugscenter, Stofmisbrugsbehandlingen (N:102), og alkoholbehandlingen (N:92), 69% mænd, 31% kvinder, gennemsnitsalder 37,5 år Knapt 250 igennem 3 timers udredning med neuropsykologiske tests, psykiatriske interviews, personlighedsprofil, m.m. 194 af dem med fuld gennemførelse 23
Lidelse Procent Klinisk depression 50.0% Dysthymi 30.4% Selvmordstanker eller -handlinger 58.8% Mani eller hypomani 30.4% Panikangst 28.9% Agorafobi 43.3% Social fobi 44.3% OCD 14.4% PTSD 13.4% Generaliseret angst 43.8% Alle akse I lidelser 80.4% Psykotiske lidelser 15.0% Alkoholmisbrug 71.1% Stofmisbrug 57.2% Adfærdsforstyrrelse eller antisocial 86.6% adfærd 24
Psykiatri og misbrug 80,4% havde mindst én psykiatrisk lidelse ud over misbrug (skadeligt brug og afhængighed) 72% (= 58% af alle) af disse havde diagnosticerbare symptomer på psykiske lidelser flere år før misbrugsdebut. De havde også mere alvorlige kliniske symptomer nu end de, hvor symptomerne på psykiske lidelser kom senere end misbruget 25
90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antisocial adfærd Psykiatriske lidelser Før misbrugsdebut Sammen med misbrugsdebut Efter misbrugsdebut 26
ARTIKEL Guldager, S., Holm I.L., Hesse, M. (2012), Order of age at onset for substance use, substance use disorder, conduct disorder and psychiatric illness, Mental Health and Substance Use, vol. 5 issue 2, 73-84 27
287 PRS I MISBRUGSBEHANDLING I NORGE, FULGT 1997-2004 Cand.psych. Steen Guldager mind@webspeed.dk www.socialpsykologi.dk 28
HVAD KOM FØRST - MISBRUG ELLER PSYKIATRI? 6 år efter endt behandling har tidligere misbrugere stadig angst og depressioner Cand.psych. Steen Guldager mind@webspeed.dk www.socialpsykologi.dk 29
REFERENCE: Anne Signe Landheim (2008): Psykiske Lidelser hos Pasienter i Russektoren: Forekomst og Relasjon til Langtidsforløpet av Rusmisbruket. En tverrsnittstudie og en prospektiv studie i to fylker. Doktoravhandling, Medisinsk Fakultet, Universitetet i Oslo Cand.psych. Steen Guldager mind@webspeed.dk www.socialpsykologi.dk 30
Roel Verheul Klienter i misbrugsbehandling med emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type, havde stort set en gennemførelsesrate på nul Samme type klienter i misbrugsbehandling, som samtidigt behandles med kognitiv terapi m.m. for deres personlighedsforstyrrelse, havde stort set samme succesrate som de andre klienter i misbrugsbehandling 31
UDREDNING Funktionen for den enkelte! Dialogen og dens natur åben, interesseret, ikke-dømmende, for at forstå, ikke nødvendigvis opnå et forudbestemt resultat som i arbejdet med selvmordsmodus 32
Udredning: De umiddelbare problemer, misbruget, symptomer, adfærd Livshistorien, familien, opvækstmiljøet, Den sociale arv, den genetiske arv, udviklingsmarkørerne, fødslen, graviditeten, de genetiske og sociale spor i familien, etc. 33
UDREDNINGEN Den grundige udredning som et ideal! Ikke altid praktisk muligt Men undersøg altid sager, som kører i ring: Hvad er det, vi ikke har forstået endnu hos denne borger??? Har vi bundet den rigtige historie rundt om de fænomener/symptomer vi iagttager? Eller prøver vi bevidstløst bare mere af det samme? Eller i værste fald opgiver folk??? 34
UDREDNINGEN Anamnese: grundig, med udredningsrelevante spørgsmål om bl.a.: Psykiske lidelser, selvmord/-forsøg i familien, 3-4 generationer Graviditeten (misbrug under, komplikationer, traumer) Fødslen: komplikationer? Iltmangel? Opvæksten (motorik, søvn, renlighed, sprog, legemønstre, skolegang, uddannelser, etc.) Intelligens (Sproglig, performance, arbejdshukommelse etc.) Kognitiv/neuropsykologisk profil (bl.a. frontal-/eksekutivfunktioner, hjerneskader) Personlighed Psykiatri Rådgivning Konkret, handleanvisende! Krop (somatiske lidelser) Misbrug/kriminalitet 35
Behandlingsmatrix på baggrund af bred udredning At gøre nytte indhold og struktur i livet Socialt liv privat hhv 'professionelt' De basale rammer (ernæring, hygiejne, bolig, økonomi, etc.) Terapeutisk/pæ dagogisk strategi Medicinsk behandling psykofarmaka hhv substitution Kræver god udredning, og integreret og koordineret forløb! 36
ORGANISERINGEN Når folk hele tiden falder mellem stole. 37
ORGANISERINGEN SÅ LAD OS DOG BYGGE EN. 38