Natur og natur fænomener:

Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme: uge 32 til uge 11 Tema: naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier eller krop og bevægelse Temaemne: Et konkret emne under tema Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller sproglig udvikling fokusemne: Et konkret emne under fokus Tema: Natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier og krop og bevægelse. Temaemne: Storegruppen frem mod skolestart. Fokus: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling. Fokusemne: Selvværd og selvtillid, Relationer og kommunikation Før Formål Ud fra institutionens værdier og målsætning, beskrives kort hvad vi på sigt ønsker børnene skal opnå indenfor det konkrete tema og fokus og hvorfor vi ønsker det Børnene skal igennem nogle aktiviteter have gode oplevelser sammen, hvilket er vigtigt for, at de kan udvikle respekt, empati og ansvarlighed for hinanden. Vi ønsker at børnegruppen oplever tryghed ved hinanden og fællesskabet, således at de har mod på at byde ind og stå frem i gruppen. Situationsanalyse Baggrunden for valg af det konkrete temaemne/ fokusemne Vi oplever, at de kommende skolebørn fortrinsvis leger med børn fra egen stue. Vi vil derfor styrke fællesskabsfølelsen i hele gruppen. Vi oplever børn, der har behov for at få styrket den alsidige personlige udvikling og den sociale kompetence. For at nå dette mål, er det vigtigt, at vi også arbejder med den sproglige kompetence. Valg af læringsmål og erkendelsesmål fra den overordnede læreplan skal tage afsæt i hvilket tema og fokus der er valgt i overskriften, samt den relevante aldersgruppe Se evt. faneblad 2 i læringsguiden. Læringsmål fra den Natur og natur fænomener: overordnede læreplan ud fra Lære konkrete ting om fjorden tema Lære at passe på naturen og bruge fjorden til at eksempelvis at fiske Lære begyndende forståelse for fiskens cyklus Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 1

Krop og bevægelse: Få erfaring med samarbejde igennem forskellige lege Få positiv erfaring med kropskontakt igennem massage Kultur og kulturelle udtryksformer: Vi vil igennem dialogisk læsning benytte bøger, som giver mulighed for refleksion omkring forskellighed og det at tage hensyn til hinanden Vi vil igennem dialogisk læsning berøre de 4 sproglige område, hvor vi særligt vil have fokus på den lydlige opmærksomhed Læringsmål fra den overordnede læreplan ud fra fokus Natur og naturfænomener: Lære at fordybe sig i situationer, som ikke er selvvalgte Få erfaringer med at tro på at Jeg kan Lære at tænke i fællesskabet og være ansvarlig for fællesskabet Lære at lytte aktivt og at samtale Krop og bevægelse: Lære at finde ro og være afslappet Lære barn til barn massage for herigennem at arbejde med bl.a. empatien Lære at bruge sproget til at reflektere og argumentere med Lære at udtrykke sig omkring hvordan de selv og andre har det Lærer at følge regler Kulturelle udtryksformer og værdier: Lære at vente på tur Lære at samtale Lære at forholde sig reflekterende Lære at udtrykke sig kropsligt Erkendelsesmål fra den overordnede læreplan ud fra tema Natur og naturfænomener: Opleve fordybelse og nysgerrighed på fiskelivet i fjorden Opleve glæden ved at mestre nye udfordringer Opleve glæden ved at være en del af et fællesskab Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 2

Krop og bevægelse: Opleve glæde ved at samarbejde Opleve glæden ved barn til barn massage Opleve nødvendigheden af regler og vigtigheden af at følge dem Kultur og kulturelle udtryksformer: Opleve glæden ved at være i dialog med andre Opleve glæde ved at bruge kroppen som udtryksform Erkendelsesmål fra den overordnede læreplan ud fra fokus Natur og naturfænomener: Opleve glæde ved fordybelse Opleve glæde ved at kunne mestre. Opleve glæde ved at være i et fællesskab. Opleve glæde ved at være nærværende i kommunikation. Krop og bevægelse: Opleve glæden ved afslapning Opleve glæden ved at gøre noget for hinanden Opleve glæde ved kunne mærke sig selv og andre Opleve glæden ved at kunne forstå og følge regler Kultur og kulturelle udtryksformer: Opleve accept og forståelse for at vente på tur Opleve glæde ved at kunne samtale med andre Opleve glæde ved at kunne se tingene fra en anden vinkel Opleve glæde ved at bruge kroppen Valg af læringsmål og erkendelsesmål for detailplanen skal ligeledes tage afsæt i hvilket tema og fokus der er valgt i overskriften. Se evt. faneblad 7 i læringsguiden. Der tages udgangspunkt i den konkrete børnegruppe hvad har de brug for at lære? Læringsmål for detailplanen Lære at følge regler temaemne Læringsmål for detailplanen fokusemne Erkendelsesmål for detailplanen temaemne Lære om årsag og virkning Lære at tænke i fællesskabet og at være ansvarlig for fællesskabet Lære at have modet til at byde ind i gruppen Lære at styre sine impulser og løse konflikter hensigtsmæssigt Lære at danne venskaber Lære at bruge sproget til at danne venskaber, reflektere, argumentere og til at udtrykke hvordan de selv og andre har det Lære at være en del af et fællesskab Opleve at det er trygt og rart at være en del af et fællesskab og at kunne bidrage til fællesskabet Erkendelsesmål for Opleve glæde ved at kunne komme til orde i en gruppe og Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 3

detailplanen fokusemne Hvordan kan vi indarbejde tema og fokus i det vi laver med børnene i dagligdagen at kunne bidrage til gruppen I vores hverdag vægter vi den anerkendende relation højt, TRIN således 1 at barnet oplever tryghed og tillid og derigennem får styrket sit selvværd. Vi arbejder dagligt inkluderende gennem små fællesskaber i mindre grupper, hvor fokus er på relationen børnene imellem og børnene og de voksne. Vi oplever netop, at det især er i disse små fællesskaber vi får skabt den tætte kontakt til barnet og hvor børnene får øje på hinandens kompetencer. I vores anerkendende relation har vi i den grad mulighed for at møde børnene i øjenhøjde og have den ligeværdige og understøttende kommunikation, som styrker barnets evne til dialog. Vi anvender dagligt rim og remser og læser historier. I perioder vægter vi dialogisk læsning. Vi benytter kælderen til fælles sanglege. I dagligdagen har vi mulighed for at benytte os af skov, fjord og strand, da disse er i vores nærområde. Vi er dagligt på legepladsen, hvor vi finder små dyr. Vi tager i teatret, vi har juleteater i kælderen i hele december, vi læser eventyr og vi afholder fastelavn. Børnene har dagligt mulighed for at skabe noget sammen med andre med forskellige materialer såsom modellervoks, klippe, klistre og perler. Børnene er dagligt på legepladsen og kan komme i kælderen, hvor der er flere redskaber til rådighed til aktive lege. Vi har ligeledes mulighed for at benytte skolens multibane. Hvilke aktiviteter og projekter vil vi lave med børnene Vi vil lave et fjordprojekt, hvor vi undersøger fjorden, afvikler et maleprojekt Mal en fisk efter Britta Johansons principper og et besøg i Fjordhuset under kyndig naturvejledning. Vi får besøg af en Naturvejleder, som skal vise os, hvad vi kan spise fra naturen i nærområdet. Vi skal efterfølgende tilberede maden over bål i Smakken. Vi vil planlægge en periode med samarbejdsøvelser. Vi vil tage på motionsstien i Næstved to gange. Vi vil have en periode med wellness, hvor vi vil have fokus på kropskontakt igennem hånd og rygmassage. Til denne periode benytter vi os bl.a. af materialer fra Mary Fondens antimobningskuffert. Vi vil planlægge en periode med dialogisk læsning, hvor børnene vil blive inddelt i mindre grupper. Vi vil planlægge endnu en periode med samarbejdsøvelser. Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 4

Vi vil besøge Næstved brandstation. Vi vil planlægge et projekt om følelser som en del af børnenes forståelse for hinandens følelser. Vi vil arrangere en børneafslutning med kage. Vi vil afholde en endelig afslutning med storegruppen og deres forældre. Hvordan vil vi begynde forløbet Her tænkes i hvad der fanger børnene -magi, fortællinger mm. Hvordan informeres og involveres forældrene for at understøtte tema og fokus Hvilken type for- og efterundersøgelse vil vi anvende Hvad ved børnene om dette i forvejen Vi vil holde en samling, hvor vi præsenterer storegruppen for hinanden og hvor vi har en dialog med børnene omkring det at skulle starte i skole. Vi vil løbende informere forældrene via Børneintra. Vi vil ligeledes informere på et forældremøde. Se situationsanalyse Hvilke tegn vil vi se efter, for at se om børnene har lært det vi forventer ift tema Vi vil se, om børnene oplever glæde ved at være i og bidrage til fællesskabet. Hvilke tegn vil vi se efter, for at se om børnene har lært det vi forventer ift fokus Vi vil se på, om børnene oplever glæde ved samvær på tværs af stuerne. Skema Indsats for et enkelt barn udfyldes ift. de børn som har brug for særlig fokus for at kunne indgå i det inkluderende fællesskab. Dokumentation Hvilket niveau dokumenteres der på? (Barnets, forældrenes, pædagogens niveau.) Hvad ønsker vi særligt at vise? Hvad ønsker vi at blive klogere på? Mai-Britt og Camilla Der dokumenteres på Børneintra i form af billeder, som både børn og forældre har mulighed for at downloade og se. Forældrene har ligeledes mulighed for at se detailplanen på tavlen ved kontoret. Vi vil gerne vise, at vi er særligt optaget af at give børnegruppen erfaringer i forhold til at opleve glæde ved at være i og bidrage til fællesskabet. Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 5

Handleplan f.eks. tidsplan for og efter undersøgelse organisering planlægning materialer ressourcer /mødeplan dokumentation (herunder fotos hvad skal de vise) refleksioner undervejs (f.eks. daglige, ugentlige, midtvejs) Vi vil løbende i vores arbejde i storegruppen bruge tirsdag formiddag til at tilrettelægge kommende storegruppearbejde. Vi bruger ligeledes disse formiddage til evaluering og reflektion. Vi fordeler de praktiske opgaver imellem os. Vi forventer af hinanden, at vi møder op som engagerede og velforberedte voksne. Vi tager billeder og Hanne lægger løbende billeder ud på Børneintra. indsamling af børnenes arbejder undervejs evt. kopier, logbøger, evaluering Hvem gør hvad hvornår? Efter Refleksion/vurdering og evaluering Under de enkelte punkter reflekteres over hvilke pædagogiske tiltag der er lykkedes og hvad der skal gøres mere af Børnenes læring: Der evalueres konkret på, i hvor høj grad lærings- og erkendelsesmålene er opnået, både i forhold til tema og fokus Børnenes samspil: Hvordan bidrog børnene til læring i fællesskabet? Hvordan var stemningen? Læringsrum: hvordan understøttede læringsmiljøet børnenes læring? Pædagogisk refleksion: Hvad lærte vi om vores planlægning ift de mål vi havde sat? Hvilke erfaringer tager vi med os til næste forløb? Det er lykkedes at skabe en følelse af et fællesskab i storegruppen, således at denne samarbejder, når den er sammen. Der var altid god stemning og et stort ønske om at være sammen med kammerater fra storegruppen, når vi skulle være sammen. Der var altid åbenhed i børnegruppen omkring de aktiviteter, som de skulle bidrage til. Vi har været i flere forskellige læringsmiljøer, som har været funktionelle ift. tema og formål, såsom fjorden, motionsstien, Smakkens lokaler både inde og ude, skolens boldbaner, egen kælder i Humlehaven og hyggerum til dialogisk læsning samt brandstationen i Næstved. Vi lærte, at vi er begrænset af kun at mødes én formiddag om ugen med storegruppen. Vi ville gerne have en stue til storegruppen. Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 6

Børnemiljø Fysiske Børnemiljø Psykiske Børnemiljø Æstetiske TRIN 2 Børnegruppen tilpasses i antal til de forskellige aktiviteter. Børnene skal have god plads til at udfolde sig i de forskellige aktiviteter Vi skal være opmærksomme på de børn, som har brug for pauser i aktiviteterne Vi skal være opmærksomme på, at børnene har det rette tøj på til vores ture samt mad og drikke. Vi skal være opmærksomme på, at der ikke er for varmt eller koldt i lokalerne Vi skal sikre os, at børnene er klar over, hvad de skal i gang med, fordi hverdagen bliver lidt anderledes end hvad de er vant til. Vi skal videregive informationer til relevante kollegaer om børn, som vi skal være særlige opmærksomme på, når de er i nye situationer og børn der er handleplan på. Vi skal være forberedte på opgaven, så børnene bliver forberedte på opgaven, så børnene bliver mødt af voksne som glæder sig til opgaven. Rummene til dialogisk læsning skal være hyggelige og funktionelle i forhold til evt. teaterlege i forbindelse med historien. Indsats for et enkelt barn. (Samtidig med detailplan) Barnets navn: Alder: Tidsperiode: Baggrund for indsatsen og prioritering Hvad skal barnet lære Hvad vil vi gerne have at barnet oplever Hvilke ressourcer eller gode historier kan vi bringe ind i indsatsen Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 7

Handleplan Hvad vil vi voksne konkret gøre: I hverdagen: Ifm projekter: Hvilke tegn skal vi se efter for at se om der er sket en udvikling Hvordan inddrages forældrene og hvordan kan de bakke op om barnet Hvilke for- og efterundersøgelser vil vi benytte Refleksion og vurdering dels af barnets læring og udvikling dels af den pædagogiske proces Læringsguide for arbejdet med de 0-6årige i Næstved Kommune 8