Eksempel 1: Daniel 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER



Relaterede dokumenter
Eksempel 7C: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7A: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Forståelse af sig selv og andre

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Om besvarelse af skemaet

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Raketten - klar til folkeskolereformen

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Motorik og sprog regler

Billedpolitik i Dagplejen

Vi passer på hinanden

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Bilag F - Caroline 00.00

Samtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra klassetrin

starten på rådgivningen

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Victor, Sofia og alle de andre

Mig som professionel. Fagidentitet

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Læreplaner for Kernehuset

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Glidende overgang Vonsild SFO

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

14 glade børn Mudder overalt

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Hvad er filosofisk coaching?

Gøgl i hverdagen sådan!

Hvad lærer børn når de fortæller?

Anerkendende Metode En måde at tænke på

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Livsstilscafe Brevforslag

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Natur og natur fænomener:

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Når katastrofen rammer

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Emotionel relatering og modtagelse

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Børneinstitution Hunderup

Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.

Gode råd. Gode råd om samtale og samvær med mennesker med en demenssygdom. Yderligere oplysninger om demens:

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Raketten - klar til folkeskolereformen

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

4 TEMA / BØRN I PSYKIATRIEN TEKST MARIA BRUS PEDERSEN / FOTO ROBERT ATTERMANN

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Transkript:

ksempel 1: Daniel ksemplet består af en LA-beskrivelse af en kendt og struktureret samspilssituation med deltagelse af fire børn og en pædagog. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af 53 sekunders varighed. 1. PRAKSK OPLYSNNGR Deltagere Voksne: Gitte, Salam, Jytte Pind (filmer). Børn: Daniel, Claus, Maria og Laura. Beskriver xx (-s relation) Sted Specialbørnehaven Mælkebøtten, blå stue. idspunkt Onsdag d. 4. oktober kl. 9. Varighed 53 sekunder. Situation Morgenmad (frugt) i spisegruppe. Sammenhæng Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Hele blå stue har lige sunget morgensang og børnene har nu sat sig i spisegruppen. Der spises og snakkes omkring bordet. Bagefter skal børnene samles og lege sanglege m.v. ndkredsning af Daniels sociale og kommunikative kompetence i en struktureret og kendt situation med deltagelse af voksne og børn. Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie Udskrift af videooptagelse. - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet

2. BSKRVLS OG UMDDLBAR OLKNNG Linie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Handlinger og udsagn Daniel er i færd med at tage skrællen af en banan. Gitte: "Jeg har slet ikke fået læst i jeres bøger her til morgen". Daniel kigger på Gitte, så snart hun begynder at tale. Laura: "Nej du skal ud på legepladsen. Josephine gå, vi skal ud på legepladsen - (lille pause) - i dag". Daniel kigger på Laura, når hun begynder at tale og fastholder blikket så længe hun taler. Gitte: "Vi skal til sanglege" (understøtter af tegn). mens Gitte taler, kigger Daniel uden fokus på de andre. Laura: "Sanglege? ". Gitte: "Uhm - (pause) - "Hvad skal vi lave deroppe?". Daniel kigger ned på bananen og får skrællen af. det han bliver færdig, kigger han op på Gitte og viser tegnet for ged. Laura siger samtidig: "Gynger". Gitte laver tegnet for ged og spørger Daniel: "Skal vi fortælle historien om "De tre Bukke Bruse?". Daniel tager hånden ned igen og nikker til Gitte. Gitte siger henvendt til Daniel: "Uhm!". Daniel begynder at spise sin banan. Laura: "Hvorhen?" Daniel skæver over til Laura. Gitte: "gymnastik". Hun laver tegn. Daniel kigger på Gitte. Daniel vender blikket mod Laura. Gitte retter blikket på Claus og siger: "Kan du huske det, Claus?". Daniel kigger frem for sig, imens han spiser af bananen. Gitte: "De tre bukke bruse". Hun laver tegn. mens stopper Daniel med at spise af bananen og kigger op på Gitte. Claus svarer: "Nej". mens kigger Daniel frem for sig og tygger videre på et stykke af bananen, som han stadig holder i højre hånd oppe foran munden. Laura: "Mig kan godt husker den". mens løfter Daniel venstre hånd og kigger på Laura. Hånden går i stå foran kroppen. Gitte kigger på Laura og siger: "DU kan godt huske den". Laura: "Uhm!". Gitte: "Uhm!". Gitte kigger på Maria og siger: "Kan du Maria?". ntention og karakter Gitte forsøger at skabe fælles samtale. Daniel virker meget interesseret i det Gitte siger. Daniel følger meget opmærksomt samtalen mellem Gitte og Laura. Virker tænksom. Daniel reagerer særligt på ordet sanglege med en antydning af et smil. Arbejder koncentreret med sin banan. Daniel følger meget opmærksomt Gittes forklaring. Gitte understøtter Daniel Understøtter det orale med tegn. Daniel tænker over samtalen ved bordet. Understøtter det orale med tegn. Daniel tænker over samtalen ved bordet. ndleder et tegn, men afventer, fordi Laura afbryder.

49 50 51 52 53 54 55 56 mens tager Daniel venstre hånd op over venstre øje med alle fingre udstrakt. Han holder stadig bananen i højre hånd og kigger hurtigt over på Maria. Maria nikker, mens Gitte retter blikket på Daniel og siger: "Kan du, Daniel?". Daniel nikker og smiler til Gitte. Daniel gør tegnet færdigt, dog noget uklart (måske tegnet for de tre Bukke Bruse).

3. ANALYS A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Hovedhistorie, sidehistorier. Forløbet knyttes sammen af Gittes samtale med børnene med dagens program som tema, især aktiviteten sanglege. Samtalen domineres meget af Laura. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: 1. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs C Rettethed: 1. Barnets rettethed mod nogen eller noget 2. Andres opfølgning af barnets rettethed 3. Andres rettethed mod barnet 4. Barnets opfølg- Daniel virker glad, veltilpas, vågen og aktiv. Han er meget opmærksom og interesseret i, hvad de andre i gruppen taler om. Samtidig er han koncentreret om sin spisning. Stemningen i stuen virker afslappet og harmonisk. empoet og indholdet i forløbet synes at passe til Daniel. Laura begrænser de andre børns udfoldelsesmuligheder, hvilket stiller store krav til Gitte med hensyn til fordeling af opmærksomhed. Gitte tilpasser sit stemmeleje og tonestyrke til Daniels stille udsagn. Daniels rettethed: Rettet mod Gitte: Linie 4,15-16, 20, 26, 33-34, 52. Rettet mod et barn: Linie 7-8, 24, 27, 40-41, 48. Rettet mod samtalen: 10, 30-31, 36-38. Rettet mod banan: Linie 14. Andres reaktioner på Daniels rettethed: Andres rettethed mod Daniel: Daniels reaktion på andres rettethed mod Daniel:

ning af andres rettethed D nitiativer: 1. Barnets selvstændige initiativer 2. Andres opfølgning af barnets initiativer 3. Andres initiativer rettet mod barnet Barnets initiativer: Rettet mod banan: Linie 1, som fortsættes i 14, 22, 30-31, 33, 36-38. Rettet mod Gitte: Linie 40-41, 46-47. Andres reaktioner på barnets initiativer: Gitte reagerer på Daniels initiativ: Linie 50-51. Andres initiativer rettet mod Daniel (eller hele børnegruppen): Gittes initiativer rettet mod hele børnegruppen: Linie 2-3, 9, 12. 4. Barnets opfølgning af andres initiativer Samspil: Daniels opfølgning af andres initiativer: Daniels reaktion på Gittes initiativer:15-16, 40-41, 46-47, 52. 1. Barnets forsøg på samspil Gitte og Daniel i samspil: Linie (12) - 15-21 og igen i linie 46-52. Daniel i samspil med de andre børn: 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil Gittes forsøg på at skabe fælles opmærksomhed: Linie 2, 9, 12. Daniel følger aktivt med i samtalen omkring bordet: Linie 4, 6-7, 10 ( D. eftertænksom), 15-16, 20, 24, 26, 27, 30-31 (D. eftertænksom) 34, 36-38 (D. eftertænksom), 40-41, 46-48, 52. Daniel viser indlevelsesevne: Linie 15-16. F Kompetencer 1. Barnets kompetencer Forløbet giver et indblik i Daniels kommunikative og sociale kompetence. Daniel mestrer at følge med i en samtale mellem Gitte og de andre børn. Han viser opmærksomhed ved hele tiden at rette blikket mod den, der taler. Dette sker 11 gange i løbet af videooptagelsen. Han reagerer fire gange i forløbet med tegn og kropssprog på en - i forhold til samtalen - meningsfuld måde: - Daniel viser tegnet for ged til Gitte da samtalen handler om de forestående sanglege - Han nikker, da Gitte spørger ham om de skal fortælle historien om

"De tre Bukke Bruse". - Daniel laver tegnet for ged igen, da Gitte spørger Maria, om hun kan huske "De tre Bukke Bruse" (min fortolkning). - Daniel nikker og smiler til Gitte da hun spørger ham om han kan huske "De tre Bukke Bruse". Daniels kommunikation er præget af såvel impressiv som ekspressiv kompetence. Den impressive kompetence, der hviler på såvel andres tale som tegn, er mest dominerende og konstant, mens den ekspressive kompetence, der hviler på tegn og kropssprog, er lidt mere sporadisk. Daniel bidrager til samtalen med forslaget om at høre historien om "De tre Bukke Bruse". Dette forslag bliver - støttet af Gitte - emnet for den videre samtale. Daniel viser stor interesse for de mennesker, der omgiver ham. Han er en hensynsfuld eller forsigtig samtalepartner, hvilket kommer til udtryk ved hans afventende tegngivning i linie 40-41 og 46-47. stedet for at insistere på Gittes øjeblikkelige opmærksomhed, lader han de andre børn blive færdige. 2. Andres imødekommelse af barnets kompetencer. Gitte bliver hurtig opmærksom på de små tegn fra Daniel, selvom hun i gruppen har en pige som tager megen opmærksomhed. Gitte ved også, at Daniel har brug for tegn til tale, idet hun bruger tegn gennem hele samtalen og retter/støtter Daniels tegn ved at gentage tegnet for ham. Gitte følger Daniels forslag om de tre bukke bruse ved at præsentere den for de andre børn - hvilket synliggør Daniel blandt de andre børn. Gitte forsøger at lede samtalen ind på emner, der kan forstås af alle børn og som de alle kan bidrage til: Linie 2, 9, 12. Samtidig opfordrer og støtter hun de enkelte børn til deltagelse i samtalen. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. Daniel fungerer fint i samspil med andre børn og voksne i en overskuelig, rolig og struktureret situation. Han kan på én og samme tid dele sin opmærksomhed mellem en kendt og tilbagevendende aktivitet (spisning) og en samtale mellem en voksen og en gruppe på fire børn. Han lader sig ikke slå ud af, at ét af de andre børn er meget dominerende. Han er konstant rettet imod og synes at forstå indholdet af samtalen - også selvom denne ikke altid er understøttet af tegn. Han er i stand til selv at involvere sig i samtalen og endda være med til at præge indholdet ved at bruge tegn og kropssprog. Hans udtryk kan nemt blive overset, bl.a. hvis der er et andet barn, der kræver megen opmærksomhed. Hvis den voksne følger Daniels initiativer eller reaktioner på andres initiativer, er han nem at inddrage i samspillet og han er åbenlyst tilfreds med at blive aktiv medspiller. Daniel synes at profitere af, at andre supplerer deres tale med tegn.

4. VURDRNG OG PRSPKVRNG 1. Forforståelsen af barnets særlige behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis. Forslag til kommende beskrivelser 1. Daniel er ramt på sit verbale sprog. Han siger dog enkelte fuldstændige ord og en del ufuldstændige ord - typisk første konsonantlyd og efterfølgende vokallyd. Han bruger en hel del tegn, men disse er ofte grove og upræcise. Derfor bliver han let overset eller misforstået. 2. Daniel fungerer fint i samspil med andre børn og voksne i en overskuelig, rolig og struktureret situation. Han kan på én og samme tid dele sin opmærksomhed mellem en kendt og tilbagevendende aktivitet (spisning) og en samtale mellem den voksne og en gruppe på fire børn. Han lader sig ikke slå ud af, at ét af de andre børn er meget dominerende. Han er konstant rettet imod og synes at forstå indholdet af samtalen - også selvom denne kun indimellem er understøttet af tegn. Han er i stand til selv at involvere sig i samtalen og endda være med til at præge indholdet ved at bruge tegn og kropssprog. Hans udtryk kan nemt blive overset, bl.a. hvis der er et andet barn, der kræver megen opmærksomhed. Hvis den voksne følger Daniels initiativer eller reaktioner på andres initiativer er han nem at inddrage i samspillet og han er åbenlyst tilfreds med at være aktiv medspiller. Daniel synes at profitere af, at andre supplerer deres tale med tegn. 3. Der er behov for, at den voksne mest muligt understøtter sin tale med tegn. Dette gælder såvel den direkte kommunikation med Daniel som samtalen med andre, når Daniel er til stede. Den voksne skal være særlig opmærksom på Daniel, fordi hans tegn er grove og upræcise og samtidig lidt tøvende og afventende. Den voksne kan - når Daniel viser sådanne tegn - afprøve fortolkninger ved at spørge om betydningen ved hjælp af ord ledsaget af tydelige tegn. Dette vil dels kunne medvirke til en afklaring af betydningen og/eller bekræftelse af Daniels udsagn, hvilket han tydeligvis sætter pris på, dels kunne medvirke til at gøre Daniels tegngivning mere tydelig og præcis næste gang det samme tegn eller budskab skal formidles. Den voksne kan i en samspilssituation måske i højere grad synliggøre Daniel som person - ved f.eks. at gøre de andre opmærksom på Daniels udsagn - i videoeksemplet er hans forslag om at fortælle historien om "De tre bukke Bruse" en mulighed. Den voksne kunne f.eks. sige til de andre børn: Så det? Daniel viste det her tegn (viser selv tegnet). Hvad tror, Daniel vil lave? Når et andet barn svarer, kan den voksne spørge Daniel, om det andet barn er på rette spor - og således indlede et samspil, hvor Daniel er aktiv deltager og bidragyder og hvor de andre børn opdager, at Daniel har mere at byde på end de måske troede. Situationen giver samtidig anledning til overvejelser om gruppesammensætning. øjeblikket spiser stuen i to grupper.

Den ene gruppe består ud over Daniel af to meget stille og kontaktsvage børn (Maria og Claus) og et meget talende og dominerende barn (Laura). Måske ville de tre relativt stille børn bedre kunne eller turde komme til orde, hvis gruppen alene bestod af kindred spirits. Samtidig ville Laura måske have godt af et mere jævnbyrdigt modspil fra andre mere udfarende børn.

R H D N A V R Barnets rettethed: BARN Linie 4, 7-8, 10, 14, 15-16, 24, 27, 28, 31-32, 35-36, 38-40. Barnets opfølgning: Barnets initiativer: Linie 1, 14, 15-16, 22, 42-43, 49-51. Barnets opfølgning: Linie (15-16), 20, 42-43, 46-47, 56. Barnets forsøg på samspil: ANDR Andres opfølgning: Andres rettethed mod barnet: Andres opfølgning: Linie 18-19, 54-55. Andres initiativer rettet mod barnet: Linie 2-3, 9, 12, (18-19), (54-55). Andres opfølgning: S A M S P L Barnets opfølgning: Linie (15-16), (42-43), (49-50). Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: 12.