Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark
Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3
Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i haderslev Kommune, der har et job 26.618 Udpendlere -8.532 Heraf til: kolding Kommune -2.562 aabenraa Kommune -1.668 vejen Kommune -887 tønder Kommune -740 Ø øvrige kommuner -2.675 Indpendlere 6.739 Heraf fra: aabenraa Kommune 1.634 kolding Kommune 1.467 tønder Kommune 895 vejen Kommune 6 4 1 Ø øvrige kommuner 2.102 Arbejdspladser i haderslev Kommune 24.825 I Haderslev pendler over 30 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det svarer stort set til gennemsnittet for kommunerne i Beskæftigelsesregion Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. I Økonomisk Redegørelse (februar 2008) anslås det, at der i alt er 10.600 personer, som pendler fra Tyskland til Danmark. Hver tredje pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Haderslev Kommune, men strømmen er kraftigst i den udadgående retning. 26.618 borgere i Haderslev har et job. Af denne gruppe arbejder 8.532 i en anden kommune. Der er altså over 30 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Udsigt til lille vækst i arbejdspladser Haderslev Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 24.825 vokse med cirka 500 frem til 2020. En vækst på 2,0 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Haderslev Kommune ifølge prognosen vil genvinde nogle af de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med over tusinde siden 2001. Haderslev Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Haderslev har dog ikke været så hårdt ramt som andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 4,2 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Til gengæld kan Haderslev Kommune se frem til en jobvækst, der er mindre, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 2,0 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i haderslev Kommune 26.000 25.000 Kolding er målet for det største antal morgentrafikanter fra Haderslev. 2.562 personer pendler til nabokommunen mod nord, mens Aabenraa, Vejen og Tønder ligger på de næste pladser. 24.000 Trafikken går dog ikke kun ud af kommunen. Der er også et stort antal lønmodtagere fra Aabenraa, som tager turen til Haderslev Kommune hver morgen. På samme måde kommer der mange pendlere fra Kolding, Tønder og Vejen. I alt pendler 6.739 personer til Haderslev fra danske kommuner. 23.000 2001 2010 2020 Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på minus 1.793, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der bor flere beskæftigede borgere i Haderslev, end der er arbejdspladser. Hvor 26.618 borgere som nævnt har et job, er der 24.825 arbejdspladser i kommunen. Haderslev Kommune har udsigt til at genvinde en del af de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5
Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken og befolkningen skrumper I Haderslev Kommune vil det kommende årti byde på et faldende befolkningstal. Det gælder både antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder og det samlede antal borgere. I 2010 var der 36.676 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med seks procent til cirka 34.500 personer i 2020. Samtidig falder den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med en procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Haderslevs arbejdsstyrke er altså ringere end for de tolv kommuner generelt. Udviklingen i Haderslev betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 65 procent af befolkningen i 2010 til 62 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. FANØ -13 % VARDE -4 % ESBJERG -4 % BILLUND -3% TØNDER -9 % VEJEN -1 % VEJLE 0 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % AABENRAA -7 % FREDERICIA -2 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7
Antal overførselsmodtagere i haderslev Kommune 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 1.608 1.340 Kontanthjælp 1.39 1 1.343 Sygedagpenge 747 993 I alt på midlertidige ydelser 3.746 3.676 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 600 1.061 Førtidspension 2.889 2.708 I alt på permanente ydelser 3.489 3.769 I alt på overførselsindkomst 7.235 7.445 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 19,7% 20,3% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. Flere på permanent forsørgelse I Haderslev Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med godt 200 personer fra 2005 til 2010. Men mønsteret har ændret sig, i forhold til hvilke ydelser borgerne modtager. Færre borgere modtager midlertidige ydelser, mens flere modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er faldet med 70 siden 2005. Modsat er antallet af personer på permanente ydelser steget med 280 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Haderslev Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 117 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 100 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 17 førtidspensionister til Haderslev. De 17 ekstra personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 2.708 førtidspensionister i kommunen. Tilflytterne udgør altså en beskeden andel af kommunens samlede gruppe af førtidspensionister. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM FREDERICIA +29 MM Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 7.235 til 7.445 personer. I 2005 udgjorde de 19,7 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 20,3 procent. Det er altså hver femte i den arbejdsdygtige alder i Haderslev Kommune, der lever af overførselsindkomst. I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt mindre i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. TØNDER -8 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9
Flere unge tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Haderslev Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, stiger efter nogle år, hvor tilstrømningen har været faldende. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 85 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2006 gælder det 79 procent. Det går fremad for både drenge og piger i Haderslev Kommune. Pigerne har dog et forspring. 87 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 84 procent af drengene. Haderslevs elever følger i store træk samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 84 82 80 syddanmark haderslev kommune 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Efter et fald fra 2004 til 2006 ser det ud til, at en større andel af eleverne i Haderslev Kommune gennemfører uddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10
Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12