Projektbeskrivelse. It som pædagogisk værktøj



Relaterede dokumenter
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj

Vejledning til ledelsestilsyn

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

SIP Konference Kolding Fra praktik til praksisnær undervisning. Lone Marxen

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Milepælsplan 1. Generelle oplysninger Rektor Jesper Vildbrad, Svendborg Gymnasium/IT-pædagogisk konsulent, Anne Mette Lundstrøm, IT-Center Fyn

To bud på hvad evaluering er:

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Om besvarelse af skemaet

Kort om undersøgelsen

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Et program til undervisning

Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg

Aktionslæring i Børneområdet

Rapport vedrørende projektnr

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm

Baggrund for evalueringen

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl

Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik

Projektets mål har derfor ligeledes tre fokusområder i forhold til gennemførelse af testen, som er anført nedenfor:

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Indholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Dato Bilag 2 Kravspecifikation. Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER

Trivselsmåling på EUD, 2015

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

1 Læreruddannelsen i Skive

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Sprogvurderinger for 3-årige og styrkede sproglige læringsmiljøer - et led i Sprog & Sammenhæng. Afsluttende projektstatus og overdragelse til drift

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

principper for TILLID i Socialforvaltningen

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Mødedatoer og aktiviteter i projektet om implementering

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder

APV og trivsel APV og trivsel

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

Indhold. Indledning og baggrund

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Transkript:

Projektbeskrivelse It som pædagogisk værktøj Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde en projektbeskrivelse for EVA s rolle i FoU-programmet It som pædagogisk værktøj. Denne projektbeskrivelse beskriver baggrund for og indhold af programmet, EVA s aktiviteter, bemanding og tidsplan for EVA s aktiviteter i programmet. Baggrund I erhvervsuddannelsesreformen ligger der en ambition om at styrke den samlede indsats for en øget anvendelse af it-understøttet undervisning på tværs af erhvervsuddannelserne. MBUL har i forlængelse heraf lanceret Strategi for den digitale erhvervsuddannelse, som udspringer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter. I strategien udstikkes fire strategiske sigtelinjer, som har til hensigt at støtte erhvervsskolerne i en øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen. Dels med det formål at styrke kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte af den, og dels med det formål at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Dato 20.01.2016 Ref. mkp/chu 1/7 Formål og fokus For at udvikle og afprøve nye former for anvendelse af it som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne, ønsker MBUL at gennemføre et FoU-inspirationsprogram. Formålet med programmet er at afprøve forskellige måder at arbejde med it som pædagogisk værktøj på, systematisk at opsamle viden og give inspiration til erhvervsskolernes videre arbejde med at bruge it som et pædagogisk værktøj. Målet er på den baggrund at generere anvendelsesorienteret viden om, hvilken betydning it-baserede koncepter og værktøjer kan have for elevernes motivation for læring og læringsudbytte samt for lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Programmet rummer forsøg med anvendelsen af it som pædagogisk værktøj på tværs af de typiske uddannelsesområder på erhvervsuddannelserne. Via aktionslæringsforløb er det hensigten, at udvalgte skoler skal eksperimentere med og opnå viden om, hvordan digitale værktøjer kan inddrages i undervisningen med det formål at styrke elevernes læring. Det kan eksempelvis være ved inddragelse af video, digitale logbøger, quizzer og tests samt Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk

opgaver i virtuelle grupperum eller andre former for online learning 1. Forsøgene kan både finde sted på grund- og hovedforløb. Projekterne i programmet skal afprøve it-værktøjer med fokus på følgende to hovedtemaer: 1) Undervisningsdifferentiering Forsøgene skal afprøve og generere viden om undervisningskoncepter, hvor digitale værktøjer understøtter arbejdet med undervisningsdifferentiering. Der skal i forsøgene inddrages it-værktøjer i undervisningen med det formål at tage afsæt i viden om elevernes forudsætninger og imødegå elevernes forskellige læringsstile og -tempi. 2) Kobling mellem skole og praktik Forsøgene skal afprøve og samle op på, hvordan brugen af digitale værktøjer kan styrke koblingen mellem undervisningen på erhvervsskolen og praksis i det konkrete erhverv. Dels gennem forsøg om, hvordan it kan inddrages i det pædagogiske og didaktiske arbejde med elevernes læring på tværs af skole og praktik og bidrage til en styrket sammenhæng i elevernes uddannelsesforløb. Dels gennem forsøg med praksisrelateret undervisning, hvor itværktøjer anvendes fx til digitale rollespil og simulationer, der relaterer sig til det konkrete erhverv. Programmet rummer en række forskellige aktiviteter, der tilsammen har til formål at udvikle viden, der kan anvendes i erhvervsskolernes arbejde med at implementere it som pædagogisk værktøj. FoU-programmet er et inspirationsprogram, dvs. et program, hvor en række skoler afprøver og udvikler ny viden om, hvordan anvendelsen af it som pædagogisk værktøj kan bidrage til at styrke elevernes motivation og læringsudbytte. 2/7 Den tværgående vidensopsamling fra projekterne vil have til formål at beskrive de afprøvede koncepter og indsamle viden om, hvad der virker i forhold til elevernes læring. Den indsamlede viden skal være til inspiration for det videre arbejde med at inddrage it og digitale værktøjer på erhvervsuddannelserne generelt. Samtidig kan den tværgående vidensopsamling bidrage med anvendelsesorienteret viden om, hvilken betydning it-baserede koncepter og værktøjer har for elevernes læring. Endelig kan den viden, der bliver uddraget på baggrund af projekterne, bidrage til formulering af antagelser, der evt. kan afprøves i et senere FoU-program. Design og metode Aktionslæring vil være den gennemgående metode i de deltagende skolers arbejde indenfor programmets rammer. Ved aktionslæring forstås forløb, hvor de deltagende skoler afprøver it som pædagogisk værktøj i deres undervisningspraksis, med det formål at forbedre deres praksis og skabe anvendelig viden på denne baggrund. Intentionen bag aktionslæring er, at de deltagende skolers lærere systematisk skal afprøve, observere, evaluere og justere konkrete undervisningskoncepter. Dels med det formål at udvikle deres egen undervisningspraksis, dels for at udvikle lærernes blik for alle elevers udbytte af undervisningen og i hvilket omfang, forsøgene bidrager til at styrke dette. Igennem aktionslæringsforløbene samarbejder lærerne fra de deltagende skoler om at udvikle deres 1 Eksempler på pædagogiske it-værktøjer kan blandt andet ses i inspirationskataloget Den digitale erhvervsuddannelse (EVA 2015).

daglige praksis med udgangspunkt i programmets to hovedtemaer, hhv. undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og praktik. Med afsæt i videninput fra EVA og udvalgte eksperter på området skal lærerne iværksætte konkrete aktioner indenfor de to hovedtemaer. EVA vil igennem hele forløbet kvalificere og rammesætte skolernes arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere deres aktioner, ved dels at holde sparringsmøder med skolerne, dels at udarbejde fælles skabeloner og retningslinjer for skolernes dataindsamling og afrapportering. Til det formål vil EVA udarbejde et fælles logbogsformat, hvor skolerne gennem hele forløbet kan fastholde deres erfaringer fra aktionsforløbene. Logbogen vil både omhandle kvantitative data som fx fraværstal, karakterer og undervisningsevalueringer samt kvalitative data som fx beskrivelse og vurdering af de konkrete forløb. løbende gennemfører EVA en tværgående vidensindsamling med fokus på, hvordan de forskellige forsøg bidrager til at styrke elevernes motivation og læring. Afprøvningen vil som illustreret nedenfor blive opdelt i to faser, således at skolerne først gennemfører en pilotfase, hvori skolernes aktioner afprøves i mindre skala og evt. justeres forud for programmets hovedfase. Aktionslæringsforløbene på de deltagende skoler i programmet består af flg. faser: 1. Opstartsfase. Her vil skolerne få et vidensinput fra EVA og udvalgte eksperter. Med afsæt i det, vil skolerne dels skulle formulere en projektbeskrivelse baseret på forandringsteori for deres forsøg og dels udforme en konkret aktionsplan, som de vil afprøve i deres undervisningspraksis. Skolerne introduceres desuden til de fælles skabeloner for dataindsamling og afrapportering, herunder det fælles logbogsformat. 3/7 2. Pilotfase. Her afprøver skolerne deres aktioner i et mindre forløb. I forbindelse med aktionsforløbet observerer de deltagende lærere forløbet og beskriver i logbogen, hvordan aktionen bidrager til at øge elevernes læring. EVA gennemfører desuden et sparringsmøde i tilknytning til hvert forsøg. På mødet samles der op på erfaringer og data fra pilotfasen og evt. justeringer i aktionsplanen drøftes. 3. Justeringsfase. Viden og erfaringer fra pilotfasen præsenteres på et fælles midtvejsseminar og bruges som afsæt for at kvalificere og justere forsøgene. På baggrund af erfaringerne fra pilotfasen justerer deltagerne deres aktioner og udarbejder en revideret aktionsplan. 4. Afprøvningsfase. Deltagerne afprøver her den justerede aktion i et nyt, lidt længerevarende forløb. I forbindelse med aktionsforløbet observerer deltagerne forløbet og beskriver i logbogen, hvordan aktionen bidrager til den ønskede forbedring efter præcise retningslinjer fra EVA. Deltagerne kan også holde refleksionsmøder undervejs med henblik på at samle op på erfaringerne og evt. justere aktionen og dataindsamlingen yderligere.

EVA gennemfører også en tværgående dataindsamling bestående af dels lærer- og elevinterviews i tilknytning til de enkelte forsøg. Desuden laver EVA en elevsurvey til alle elever, der deltager i forsøgene. 5. Konceptualiserings- og spredningsfase. De deltagende skoler vil her - med afsæt i erfaringerne fra afprøvningsfasen - udvikle koncepter og værktøjer, som både kan implementeres på egen skole og bruges af andre skoler. Spredningen af disse koncepter er en væsentlig del af vidensdelingen. Skolerne udarbejder desuden en plan for, hvordan de vil implementere erfaringerne fra forsøget på deres egne skoler. Skolerne præsenterer koncepterne på en åben afslutningskonference, hvor vægten vil ligge på at sprede viden fra projektet til andre erhvervsskoler gennem workshops, hvor deltagerne får hands on erfaringer med de udviklede koncepter og inputs til, hvordan de kan implementere koncepterne på deres egne skoler. Erfaringer og resultater fra projektet vil desuden blive præsenteret på et site på emu.dk. Deltagerne vil på de fælles seminarer og i sparringen med EVA blive introduceret til de forskellige faser samt til de fælles værktøjer og metoder, der bruges i programmet. EVA s rolle i inspirationsprogrammet om it som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne MBUL modtager og behandler ansøgninger fra interesserede skoler og udvælger op til 10 skoler, der vil indgå i programmet med ét projekt hver. 4/7 EVA vil stå for kvalificering og rammesætning af forsøgene samt for systematisk og på tværs af forsøgene at samle viden om, hvordan it-baserede værktøjer kan bidrage til at styrke elevernes læring. De deltagende skoler i programmet udvikler og gennemfører deres egne projekter baseret på systematikken i aktionslæringsforløb og opsamler viden om projekternes resultater løbende og til slut. Skolerne vil løbende få sparring fra EVA i disse faser, lige som EVA vil introducere skolerne til de værktøjer og skabeloner, som skal benyttes i forsøgsarbejdet. Der vil desuden blive afholdt to fælles seminarier (start- og midtvejs), hvor der vil være vægt på at styrke refleksionen og videndelingen mellem de deltagende skoler. EVA afholder igennem hele projektperioden løbende sparringsmøder med MBUL og orienterer opdragsgiver om fremdriften i programmet. Kvalificering og rammesætning af forsøgene EVA vil gennem hele forsøgsperioden kvalificere skolernes arbejde, dels på baggrund af EVA s viden på området, dels ved på seminarierne og gennem to besøg i tilknytning til hvert forsøg at give sparring i forhold til skolernes arbejde. EVA s rammesætning har til formål at understøtte skolernes proces med at udvikle ny viden undervejs og til slut i projekterne, samt sprede gode erfaringer mellem projekter undervejs i programmet. Rammesætningen består bl.a. af værktøjer til afrapportering, logbogsskabelon og rammer for brug af forandringsteori. Både kvalificering og rammesætning tager af-

sæt i EVA s erfaringer fra tidligere FoU-programmer samt viden om, hvordan institutionernes arbejde med at gennemføre og løbende evaluere udviklingsprojekter kan understøttes. Forud for opstartsseminariet vil EVA gennemføre en forundersøgelse. Formålet med forundersøgelsen er at indsamle relevant viden om anvendelse af it som pædagogisk værktøj inden for de to temaer; undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og praktik. Dette vil ske gennem dels desk research ifht. aktuelle undersøgelser og udviklingsprojekter omkring anvendelse af it som pædagogisk redskab inden for de to forsøgstemaer, dels gennem interview med 3-5 udvalgte eksperter. Den indsamlede viden skal bidrage til at kvalificere projektforløbet og give videns input til opstartsseminaret. På opstartsseminariet vil deltagerne få en indføring i relevant viden på området fra dels EVA s forundersøgelse, dels oplæg fra tre-fire udvalgte eksperter og praktikere om anvendelse af it som pædagogisk værktøj indenfor de to hovedtemaer. På seminariet vil EVA facilitere, at skolerne omsætter den præsenterede viden i deres forsøg og bruger den som afsæt for at lave en forandringsteori. På midtvejsseminariet vil EVA dels præsentere de foreløbige pointer fra den tværgående vidensindsamling, dels samle op på de erfaringer skolerne har gjort sig i pilotfasen og dels facilitere en videndelingsproces skolerne imellem, forankret i de respektive to hovedtemaer med fokus på, hvordan skolerne får tilrettelagt den efterfølgende hovedfase i projekterne. 5/7 Desuden vil EVA i pilotfasen arrangere sparringsmøder med de enkelte skoler, når de skal gennemføre og justere deres aktioner og følge resultaterne af deres arbejde. Skolerne beskriver og samler op på deres aktioner i nogle skabeloner, som EVA udarbejder. Hensigten med skabelonerne er at kvalificere skolernes arbejde med aktionerne, og samtidig understøtte at den viden, skolerne selv indsamler i deres egne projekter, kan opsamles systematisk af EVA på tværs af skolerne. Skabelonerne vil tage afsæt i en forandringsteoretisk ramme og vil rumme flg. elementer: Formål, mål og indikatorer for projektet Beskrivelse af konkrete aktioner Data, der belyser de umiddelbare og de endelige mål for projektet, ud fra retningslinjer udarbejdet af EVA Læringspunkter og løbende justeringer i skolens aktionslæringsprojekt. Skolerne beskriver projektresultater i den fælles skabelon og EVA giver skolerne feedback og understøtter den endelige beskrivelse af erfaringer. Den fælles struktur for afrapportering og sparring fra EVA skal sammen med EVA s supplerende dataindsamling være med til at sikre et sammenligneligt grundlag for en tværgående opsamling af viden. Tværgående vidensindsamling EVA står desuden for den tværgående dataindsamling i tilknytning til FoU-programmet. Den tværgående vidensindsamling vil have fokus på systematisk at indsamle viden om, hvad der virker i forhold til at bruge it som et pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne, herunder hvordan forsøgene har medvirket til at styrke de involverede elevers motivati-

on for læring og deres læringsudbytte. Den tværgående vidensindsamling vil ske løbende gennem projektet. Vidensindsamlingen baseres på lærernes logbøger og de deltagende elevers undervisningsevalueringer. Derved får vi viden om elevernes oplevede læringsudbytte og oplevelse af motivationsfaktorer. Følgende data vil indgå i den tværgående vidensindsamling: Lærernes logbøger og elevernes undervisningsevalueringer, hvor erfaringer fra de enkelte aktionsforløb dokumenteres. Referater fra sparringsmøder med skoler samt fra opstarts- og midtvejsseminarerne. Interviews med de deltagende lærere der gennemføres ét interview i tilknytning til hvert projekt i slutningen af afprøvningsfasen. Interviews med udvalgte elever der gennemføres et fokusgruppeinterview med 3-5 elever i tilknytning til hvert projekt i slutningen af afprøvningsfasen. Interviewene vil have fokus på elevernes oplevelse af læring i forbindelse med forsøgene samt afhængig af tema i hvilket omfang forsøgene har bidraget til at imødekomme elevernes forskellige læringsstile (undervisningsdifferentiering) og samspil mellem skole og praktik. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle de involverede elever i slutningen af forsøgsperioden med fokus på en kvantitativ afdækning af elevernes oplevelse og vurdering af forsøgene. Krav til de deltagende skoler Det er vigtigt for gennemførelsen af det samlede program, at de deltagende skoler har det fornødne udstyr og den fornødne organisering til at gennemføre et projekt indenfor de beskrevne rammer. Det betyder, at de skoler, der udvælges til at deltage i programmet i forbindelse med gennemførelse af programmet har følgende opgaver: 6/7 Den enkelte skoles projektansøger udpeger en projektgruppe, der er ansvarlig for gennemførelse af projektet; det er vigtigt, at de samme personer medvirker i hele projektet. Under vejledning fra EVA udarbejder projektgruppen en projektbeskrivelse for de aktioner, der skal udføres i projektet. Skolen udvikler, afprøver og justerer aktionerne. Projektgruppen deltager i to fælles seminarer; formålet med det første seminar er at få vejledning og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelsen; formålet med det andet seminar er at dele og systematisere erfaringer og viden fra projekterne. Projektgruppen modtager løbende sparring fra leverandør vedrørende gennemførelse af projektet og skrivearbejdet i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse og afrapportering. Endelig skal den deltagende erhvervsskole levere data til den dataindsamling, som EVA skal gennemføre som led i programmet. Dataindsamlingen kan fx omfatte, at lærere eller eleverne skal interviewes eller at elever skal deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Afrapportering og øvrige produkter Erfaringerne fra forsøgene formidles i to rapporter:

1. De værktøjer og koncepter der er udviklet i forbindelse med forsøgene vil blive præsenteret i et kortfattet inspirationskatalog med et omfang på 15-20 sider i EVA s billedrapportskabelon. Formålet med inspirationskataloget er, at gøre viden fra forsøgene tilgængelige for andre skoler, og der vil derfor være vægt på at illustrere, hvordan man som erhvervsskole konkret kan arbejde med it som et pædagogisk redskab inden for de to forsøgstemaer. 2. På baggrund af skolernes afrapportering og den tværgående vidensindsamling udarbejder EVA desuden en rapport, der redegør for, hvordan forsøgene har virket i forhold til at styrke de involverede elevers motivation for læring og læringsudbytte, samt hvordan projektet har indvirket på lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. Rapporten opstiller på den baggrund opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med it som pædagogisk redskab i forhold til de to temaer; undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og praktik. Rapporten vil have et omfang på 30 40 sider i EVA s wire-o-format. Produkterne fra programmet sendes til kommentering hos MBUL. Derefter fremsendes materialet elektronisk til MBUL i endelig og korrekturlæst form. Hosting, vedligeholdelse og drift varetages af MBUL. EVA gennemfører en afslutningskonference for FoU-programmet, som også vil være åben for øvrige interesserede erhvervsskoler. På konferencen præsenterer EVA og udvalgte skoler resultaterne af de enkelte aktioner og det samlede FoU-program. Derudover vil en stor del af konferencen foregå som workshops, hvor deltagerne får hands on erfaringer med de udviklede koncepter og inputs til, hvordan de kan implementere koncepterne på deres egen skole. 7/7 EVA vil derudover formidle projektresultater i relevante fagblade og i EVA s elektroniske magasin E-mag. Bemanding Opgaven gennemføres af en projektgruppe på EVA bestående af tre konsulenter, hvoraf mindst én har erfaring fra tidligere gennemførte FoU-programmer.