ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER
FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Procent Procent 30 20 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
DAGENS OPLÆG Hvorfor er der flere ældre over 60 år, der arbejder? Udviklingen i Danmark sammenlignet med udviklingen i Sverige og Tyskland Hvad er udfordringerne, hvis ældre skal arbejde længere end i dag? 3
MULIGE FORKLARINGER PÅ, AT FLERE ÆLDRE ARBEJDER Regelændringer: Mere økonomisk attraktivt/nødvendigt at blive ved med at arbejde Højere uddannelsesniveau Bedre helbredstilstand Mindre fysisk hårdt arbejde Arbejdsgivere mere positivt indstillet over for at fastholde ældre medarbejdere 4
REGELÆNDRINGER 5
REGELÆNDRINGER SIDEN 1999 Efterløn: Reduktion i de økonomiske incitamenter til at på (fuld) efterløn Forbedrede muligheder for at kombinere efterløn og arbejde Afkortning af efterlønsperioden Folkepension: Folkepensionsalder nedsat fra 67 til 65 år Indførelse af opsat pension Indførelse af bundfradrag for indkomst ved personligt arbejde Begge ordninger: Alder for adgang til efterløn og folkepension stiger Alder justeres i takt med stigende levealder 6
VIRKER REGELÆNDRINGERNE? 7
57-ÅRIGES FORETRUKNE TILBAGETRÆK- NINGSALDER, 1997 OG 2012 50 45 43 Procent 40 35 30 25 20 26 21 15 5 0 3 0 7 2 4 12 9 5 4 11 1 4 9 < 60 år 60-61 år 61 år 62 år 63-64 år 65 år 66-69 år 70+ år Fortsætte så længe som muligt 8 Ved ikke 1997 2012 8
EKSEMPEL: JOBPLANEN GENNEMFØRT I 2008 FOKUS PÅ INDSATS I FORHOLD TIL 65+ Formål: Forøge arbejdsudbuddet blandt personer over 65 år Midler: Indførelse af bundfradrag for folkepensionister på 30.000 kr. årligt for indkomst ved personligt arbejde Nedsættelse af beskæftigelseskrav for opsat pension (fra 1.500 til 1.000 timer) 9
BEGRÆNSET KENDSKAB TIL REGELÆNDRINGER I JOBPLAN Kendskab blandt berørte personer (årsskiftet 2011/12): 65-75-årige folkepensionister i arbejde: 12 pct. kender størrelsen af bundfradraget Personer på opsat pension: 13 pct. kender størrelsen af beskæftigelseskravet
FOLKEPENSIONISTER I ARBEJDE: GØR BUNDFRADRAGET EN FORSKEL FOR OM MAN ARBEJDER?... ANTAL ARBEJDSTIMER? 0% 90% 6 5 2 0% 90% 6 3 80% 80% 70% 58 70% 60% 50% 86 90 88 60% 50% 92 95 94 92 40% 40% 30% 30% 20% 42 20% % 0% 8 4 Mænd Kvinder Mænd, kender størrelsen Kvinder, kender størrelsen % 0% 2 2 6 8 Mænd Kvinder Mænd, kender størrelsen Kvinder, kender størrelsen Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke 11
PERSONER PÅ OPSAT PENSION: GØR NEDSÆTTELSEN AF BESKÆFTIGELSES- KRAVET EN FORSKEL FOR OM MAN ARBEJDER? ANTAL ARBEJDSTIMER? Procent 0 90 80 70 60 50 40 30 20 0 2 95 3 Procent 0 90 80 70 60 50 40 30 20 0 1 3 93 4 Ja Nej Ved ikke Ja, flere timer Ja, færre timer Nej Ved ikke 12
VIRKER REGELÆNDRINGERNE? Begrænset kendskab til ændringer i Jobplanen Næsten ingen selvrapporterede effekter af Jobplanen Tegn på, at mindre justeringer har begrænset betydning Større justeringer har givetvis en effekt, fx forøgelse af alder for adgang til efterløn og folkepension Også signaleffekt? 13
HØJERE UDDANNELSESNIVEAU? 14
UDDANNELSENIVEAU, BEFOLKNING: 60-64 ÅR MÆND KVINDER 0% 0% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% % % 0% 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20 2011 2012 0% 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20 2011 2012 Lang videregående Mellemlang videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Ingen erhvervsuddannelse Lang videregående Mellemlang videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Ingen erhvervsuddannelse 15
ERHVERVSDELTAGELSE, 60-64 ÅR FAKTISK 70 60 50 Procent 40 30 20 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Mænd, faktisk Kvinder, faktisk 16
ERHVERVSDELTAGELSE, 60-64 ÅR FAKTISK OG STANDARDBEREGNET(uddannelse=1999-niveau) 70 60 18% 50 Procent 40 30 29% 20 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Mænd, faktisk Mænd, standardberegnet Kvinder, faktisk Kvinder, standardberegnet 17
ERHVERVSFREKVENS, 60-64 ÅR, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 1999 OG 2012 Mænd Kvinder Lang videregående 75 81 Lang videregående 61 74 Mellemlang videregående 58 67 Mellemlang videregående 38 52 Erhvervsfaglig og kort videregående 40 57 Erhvervsfaglig og kort videregående 26 43 Ingen erhvervsuddannelse 36 46 Ingen erhvervsuddannelse 17 29 Alle 42 57 Alle 23 42 0 20 40 60 80 0 Procent 1999 2012 0 20 40 60 80 Procent 1999 2012 18
ERHVERVSFREKVENS, 65-69 ÅR, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 2003 OG 2012 Mænd Kvinder Lang videregående 46 50 Lang videregående 32 36 Mellemlang videregående 29 32 Mellemlang videregående 13 16 Erhvervsfaglig og kort videregående 20 25 Erhvervsfaglig og kort videregående 14 Ingen erhvervsuddannelse 21 24 Ingen erhvervsuddannelse 7 9 Alle 22 28 Alle 8 13 0 20 30 40 50 60 Procent 2003 2012 0 20 30 40 Procent 2003 2012 19
ANDRE MULIGE FORKLARINGER 20
FORBEDRET HELBRED: FLERE RASKE LEVEÅR Levealderen er stigende Jeune m.fl. (2008, 2015): Forventet antal leveår med dårligt helbred er faldet Den del af levetiden, hvor man er rask, er steget Størst forbedring for mænd 21
57-ÅRIGE: ARBEJDET KRÆVER FYSISK STYRKE 70 60 58 50 42 Procent 40 30 33 31 20 0 1997 2002 2007 2012 22
57-ÅRIGE: TRIVSEL GENERET AF HØJT ARBEJDS- TEMPO ELLER TRAVLHED OG STRAMME TIDSPLANER 60 54 56 55 50 50 40 Procent 30 20 0 1997 2002 2007 2012 23
2013: ØNSKER ARBEJDSPLADSEN AT FASTHOLDE MEDARBEJDERE EFTER, AT DE ER FYLDT 60 ÅR? 0 90 80 70 26 25 7 7 15 7 18 9 7 14 Procent 60 50 13 14 40 30 20 55 54 60 71 0 45-49 50-54 55-59 60-64 I (meget) høj grad Delvist I (meget) ringe grad Ved ikke 24
MULIGE FORKLARINGER - OPSAMLING Regelændringer: Mindre justeringer har formentlig begrænset effekt Større justeringer spiller givetvis en rolle Signaleffekt? Stigende uddannelsesniveau (især kvinder) Forbedret helbred (især mænd) Færre har fysisk krævende arbejde (Mere?) positivt indstillede arbejdsgivere 25
DANMARK SAMMENLIGNET MED SVERIGE OG TYSKLAND 26
ERHVERVSFREKVENS, 60-69 ÅR, 2000-2014 60-64 år 65-69 år Procent 80 70 60 50 40 30 20 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20 2011 2012 2013 2014 Danmark Tyskland Sverige Procent 25 20 15 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20 2011 2012 2013 2014 Danmark Tyskland Sverige 27
HVORFOR STIGER ÆLDRES ERHVERVSDELTAGELSE MINDRE I DANMARK? Sverige: Fravær af efterløn og en normal tilbagetrækningsalder (Mere) omfattende reformer for at gøre det økonomisk attraktivt: at blive ved med at arbejde efter 65 år at ansætte personer over 65 år Tyskland: Fravær af folkepension, ren optjeningsbaseret pension Økonomisk nødvendighed ser ud til at spille en større rolle Danmark: Mindre økonomisk vækst Mindre vidtgående reformer Danskerne arbejder i højere grad af lyst? 28
DANMARK: ÅRSAGER TIL AT ARBEJDE, MENS MAN ER PÅ EFTERLØN ELLER FOLKEPENSION Vigtigst: Trives godt med at gå på arbejde (ca. 95 pct.) Har et spændende arbejde (80-90 pct.) Føler at evner værdsættes (80-90 pct.) Mindre vigtigt: Økonomiske årsager (30 pct.) Især veluddannede arbejder efter 65 år 29
HVAD ER UDFORDRINGERNE, HVIS ÆLDRE SKAL ARBEJDE LÆNGERE? 30
ISÆR UDFORDRINGER, HVIS VI VIL HAVE FLERE ÆLDRE TIL AT BLIVE EFTER PENSIONSALDEREN: Ikke normen at arbejde Typisk ikke økonomisk nødvendigt at arbejde Mindre justeringer af økonomiske incitamenter har begrænset effekt Skal der skrues markant op for de økonomiske incitamenter til at arbejde efter pensionsalderen? Nødvendigt at påvirke arbejdsgivernes incitamenter til at have ældre ansat, der har passeret pensionsalderen? 31
OPSAMLING Alderen for, hvor længe ældre danskere arbejder, stiger Især vækst for 60-64-årige, især for kvinder Årsager til stigning: Større regelændringer, ændringer mht. uddannelse, helbred og fysiske jobkrav og (mere?) positivt indstillede arbejdsgivere Ældres erhvervsdeltagelse stiger mere i Sverige og Tyskland Sverige: Mere økonomisk attraktivt at arbejde og at ansætte ældre Tyskland: Arbejde i højere grad en økonomisk nødvendighed Fremtidige udfordringer i Danmark: Ikke normen/økonomisk nødvendigt at arbejde efter pensionsalderen Behov for markant større økonomiske incitamenter til at arbejde? Nødvendigt at påvirke arbejdsgiveres villighed til at ansætte? 32