Skip dogmerne og kend verden



Relaterede dokumenter
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Victor, Sofia og alle de andre

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den

Flemming Jensen. Parforhold

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, ,292 (alterg.), 298

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Hvad lærer børn når de fortæller?

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Prædiken til pinsedag 2014 kl

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Bilag F - Caroline 00.00

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Filmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Jeg være vil, O Jesus mild, Hvor du mig helst vil have; Jeg lukker ind I sjæl og sind Dig, Herre min, Med al din nådegave

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Forståelse af sig selv og andre

Det danske sundhedsvæsen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Go On! 7. til 9. klasse

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober

Kompendie til kompetencefag

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle Tlf. Nr.:

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Forskning og udvikling i livskvalitet

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk

Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Gøgl i hverdagen sådan!

Fra person til profession Om at blive til noget

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

for, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed.

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Julespil. Yderligere materialer Roller gruppe 1 1. Fortæller 1 2. Maria 3. Josef 4. Engel 5. Bonde 6.

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole.

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca % lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Identitet og autenticitet

Manuskript Jennifer, case 2

Det talte ord på samrådet gælder

Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12

Spørgeskema til borgere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

denne fortællingernes

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Salmer: 749 I østen Nat, søvn Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain Kain v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Godt at vide, når man skal i 3. klasse

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Vejleder for læger i hoveduddannelse

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

24.s.e.trin. I 2015 Strellev 9.00, Ølgod Kulturdagsgudstjeneste

Fakta om Kvindehjemmet

Evaluering af indsatsen

Transkript:

Preben Valdemar Bagger Skip dogmerne og kend verden Scientia Intuitiva

SKIP DOGMERNE OG KEND VERDEN Preben Valdemar Bagger Scientia Intuitiva

Skip dogmerne og kend verden 2013 by Scientia Intuitiva og Preben Valdemar Bagger Af Preben Valdemar Bagger Layout: Jan Nyborg Tarbensen 1. PDF-udgave, 2013 ISBN: 978-87-993901-5-1 (Paperback) 978-87-993901-6-8 (PDF) 978-87-993901-7-5 (epub) Scientia Intuitiva Torpevej 5 5900 Rudkøbing www.scientia-intuitiva.dk

Indhold Indledning 5 1. del Har vi mere end ét liv her på jorden? Kapitel 1 Hvad siger forskningen?... 8 Kapitel 2 Kan vi opleve uden for og uafhængigt af kroppen?... 20 Kapitel 3 Hvad siger naturvidenskaben?... 29 Kapitel 4 Hvad siger kirken?... 36 Kapitel 5 Hvad siger de, der véd noget?... 53 2. del Skæbnesvangre følger af étlivstroen Kapitel 6 Apartheidlignende abortpraksis... 90 Kapitel 7 Myten om den sociale arv... 99 Intermezzo Et opbyggeligt møde... 108 Kapitel 8 Når man tror, at antennen er radiohuset... 110 Noter... 113 Litteratur... 125

Indledning Naturvidenskaben og kirken går hånd i hånd som støtter for vor tids nok mest udbredte og i bogstaveligste forstand skæbnesvangre illusion. Den lyder således: Vores nuværende liv er vores eneste optræden her på jorden Man må medgive, at forestillingen om, at vi kun lever én gang, er nærliggende. Umiddelbart ser det jo sådan ud. Men på den anden side rummer menneskehedens udviklingshistorie mange eksempler på, at vi er blevet overbevist om, at tingene ikke lige er, som de ser ud til at være. Umiddelbart ser det f.eks. ud, som om det er solen, der drejer rundt om jorden, og det troede vi så på i lang tid. Indtil videnskabelige undersøgelser lidt efter lidt overbeviste os om, at det faktisk er jorden, der drejer rundt om solen. Og som den amerikanske forfatter og filosof Ralph Waldo Emerson har sagt når tanken strækkes af en ny idé, vender den aldrig tilbage til sin oprindelige form. Når vi ovenfor har kaldt tanken om kun ét liv for en illusion, skyldes det to ting. For det første, at étlivstanken kun er baseret på tro. Der findes f.eks. ikke nogen videnskabelig påvisning af, at bevidst- 5

heden ikke kan overleve kroppens undergang. For det andet, at et stigende antal videnskabelige undersøgelser og dokumenterede erfaringer fra de seneste årtier peger på, at reinkarnation er en kendsgerning om livet. Alene antallet af forskere og mængden af resultater gør det useriøst at mene, at det ikke har noget på sig. Hertil kommer, at påpegningen af at reinkarnation er en kendsgerning om livet, er helt i overensstemmelse med, hvad vise mænd og kvinder har sagt, lige fra tidernes morgen og til i dag. Kapitlerne i 1. del gennemgår og kommenterer den foreliggende forskning, kommenterer naturvidenskabens og kirkens holdninger og præsenterer et alternativ til illusionen. Dette alternativ består af en bred, dogmefri, flerlivs forståelsesramme, som bedre end den snævre étlivsramme kan rumme alle naturvidenskabens forskningsresultater, og som også er i overensstemmelse med Jesu oprindelige lære, så godt som vi nu er i stand til at kende den. Altså uden de senere tilføjede kirkeskabte dogmer. Étlivstroen har ført til, at der næres en lang række fejlopfattelser af den virkelighed, som vi lever i. I 2. del ses nærmere på konkrete eksempler, og de viser, at disse fejlopfattelser ikke bare er harmløse misforståelser, men at der er tale om en skæbnesvanger mangel på indsigt i verdens gang. 6

1. del Har vi mere end ét liv her på jorden?

Kapitel 1 Hvad siger forskningen? Der findes børn, der hævder, at de har levet før. Deres beretninger om det tidligere liv er ofte meget konkrete og detaljerede. Så hvad er mere naturligt, end at efterprøve deres sandhedsværdi? Den første grundige videnskabelige undersøgelse af den art så dagens lys for godt 40 år siden. Den er skrevet af pioneren inden for dette forskningsområde, professor Ian Stevenson, 1 og behandler i alt 20 tilfælde. Siden da er flere undersøgelser og flere forskere kommet til, således at der i 2001 var undersøgt og registreret i alt 2.500 tilfælde. Man har kendskab til langt flere, men kun de 2.500 er så veldokumenterede, at de kan danne grundlag for forskning. Som tallene viser, er det slet ikke så få børn, der taler om et tidligere liv. De fleste af dem er fra Indien og Sydøstasien, men der er registrerede tilfælde fra alle verdensdele. Det begynder gerne i 3-årsalderen. Barnet fortæller spontant, på en ligefrem, naturlig og helt sikker måde, om sit tidligere liv. Hvad dets navn var, hvilke familiemedlemmer der var, og hvor det boede. Og som regel har det et stærkt 8

ønske om at komme derhen. Erindringerne holder gennemsnitligt i 7-8 år, hvorefter de fortoner sig. I ret mange tilfælde reagerer forældrene uforstående eller direkte negativt. De ignorerer barnets vrøvl, og hvis dét ikke hjælper, går de måske i rette med barnet. Det er ikke ualmindeligt, at barnet må plage i årevis, inden forældrene måske forbarmer sig over det, og tager det med hen til det beskrevne sted. Det betyder, at forskerne først på et sent tidspunkt om overhovedet kommer ind i billedet, og det gør det mere vanskeligt at opnå pålidelig dokumentation. Bedst er det, hvis barnets oplysninger skrives ned, inden man forsøger at kontakte dets tidligere familie, så der ikke kan herske tvivl om, hvad barnet oprindelig har sagt. Heldigvis forholder det sig på den måde i en del af de registrerede tilfælde. Et konkret eksempel kan give et indtryk af fænomenet, men da Ian Stevenson arbejdede særdeles detaljeret og omhyggeligt, 2 gengives her kun et kort sammendrag. Yderligere oplysninger kan findes i Stevenson (1970). Pigen Swarnlata blev født i Indien i 1948. Da hun var tre og et halvt år gammel begyndte hun at tale om sit tidligere liv, og det fortsatte hun med i de følgende år. Forældrene foretog sig ikke noget i den anledning, men i modsætning til så mange andre forældre forsøgte de heller ikke at få hende til at holde op med at tale om sin fortid. Hun fortalte, at hun dengang hed Biya, var født i en familie ved navn Pathak og boede i byen Katni. Den ligger ca 160 km fra hendes daværende hjem. 9