Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2. grads prisdiskriminering, jf. boks 5.4. Flyselskabernes prisliste er normalt den samme for alle flykunder, prisen på sæderne varierer med billettens kvalitet (fleksibilitet), og det er kunderne selv, som vælger deres foretrukne billet. En billet med høj kvalitet er dyr, og en billet med lav kvalitet er billig. I den udgave kaldes 2. grads prisdiskriminering også for versionering : Samme vare er opdelt i og sælges i flere versioner. Den samlede velfærdsvirkning af versionering vil som oftest, men ikke altid positiv, være positiv. En tommelfingerregel i økonomisk teori er, at prisdiskrimination øger den samlede velfærd, når prisdiskrimination øger den samlede solgte mængde. Teoretiske analyser af versionerings betydning for den samlede solgte mængde tyder på, at versionering i reglen øger den solgte mængde i forhold til en situation uden versionering. I flyindustrien er det især sandsynligt, at versionering øger den solgte mængde - og dermed velfærden - når versionering ledsages af konkurrence, og når versionering praktiseres på ruter med forholdsvis mange forretningsrejsende. Det kan en forholdsvis enkel grafisk illustration af versionering vise. Illustrationen viser først, hvad flyselskabernes motiv for at praktisere versionering er. Dernæst belyser illustrationen velfærdseffekten af versionering. Flyselskabernes motiv for versionering Illustrationen af konsekvenserne af versionering tager afsæt i en noget forenklet situation på en flyrute. Der er en flyrute med et flyselskab. Selskabet møder ikke konkurrence fra andre selskaber. Og der er bare to kunder, der er interesserede i at flyve på ruten. Hver af kunderne efterspørger enten ingen eller netop én flyrejse på ruten. Deres betalingsvilje eller reservationspris afhænger af flyrejsens kvalitet. Den ene kunde (kunde 1) er en forretningsrejsende. Den anden (kunde 2) er en fritidsrejsende. Kunde 1 har en højere (marginal) betalingsvilje end kunde 2, jf. figur 5.6. Arealet A1+A2+B1+B2+C er den maksimale betalingsvilje for kunde 1. For at få kunde 1 til at betale den pris for en flyrejse, kræver det en flyrejse med en kvalitet på mindst Q1. Tilsvarende er A1+A2, hvad kunde 2 er maksimalt er parat til at betale for en flyrejse. For kunde 2 skal der en flyrejse med en kvalitet på Q2 til, for at kunde 2 vil betale den pris. Det antages, at det for flyselskabet koster det samme at udbyde et sæde i flyet, uanset om kvaliteten er høj eller lav. For at holde illustrationen så simpel som muligt, antages det desuden, at alle omkostninger er faste omkostninger. De marginale omkostninger antages med andre ord at være så små, at der kan ses helt bort fra dem, uden at det ændrer ved konklusionerne. Figur 5.6. Grafik illustration af versionering i flybranchen
Side 2 af 5 I den skitserede situation er 2. grads prisdiskrimination i form af versionering optimal for flyselskabet. Det optimale for flyselskabet er at udbyde flyets sæder i to kvaliteter. Den ene skal være af kvaliteten Q3. Q3 skal udbydes til en pris, der svarer til arealet A1. Den anden udbudte kvalitet skal være Q2 til en pris marginalt lavere end A1+A2+B2+C. Når flyselskabet leverer det udbud, vælger kunde 1 (den forretningsrejsende) en dyr en Q2- billet: Kunde 1 opnår et forbrugeroverskud på B1 ved at vælge Q3, men et marginalt højere forbrugeroverskud ved i stedet at vælge den højere kvalitet Q2. Kunde 2 vælger i stedet en billig Q3-billet: Q2 er for dyr og dermed uaktuel for kunde 2. Kunde 2 vil kun betale A1+A2 for Q2, men prisen er højere. Derimod vil kunde 2 godt betale A1 for Q3. Det køb giver kunde 2 et forbrugeroverskud på 0 (A1-A1). Som kutymen er i økonomisk teori, antages det, at forbrugerne vælger at købe, selv om de ender med et forbrugeroverskud på 0. Flyselskabets profit (og omsætning) ved at sælge Q3 til kunde 2 og Q2 til kunde 1 er (marginalt mindre end) 2A1+A2+B2+C. At versionering og et udbud af Q3 og Q2, er det optimale for flyselskabet, kan ses ved at sammenligne flyselskabets profit i de alternativer, som er relevante for flyselskabet. Der er to relevante alternativer. Begge viser sig i praksis at give en mindre profit til flyselskabet end versionering med udbud af kvaliteterne Q3 og Q2. Det allerbedste for flyselskabet ville være at udbyde Q2 og Q1 til priser på henholdsvis A1+A2 og A1+A2+B1+B2+C, at kunde 1 købte Q1, og at kunde 2 købte Q2. Det vil give flyselskabet en samlet profit på 2A1+2A2+B1+B2+C. Det er klart højere og dermed bedre for flyselskabet - end profitten på 2A1+A2+B2+C, som flyselskabet opnår ved (som ovenfor) at sælge Q3 og Q2. Men i praksis er det alternativ ikke muligt, når det er kunderne selv, som vælger, hvilken kvalitet de vil købe. Hvis flyselskabet udbyder flysæderne i de kvaliteter og til de priser, vil kunde 1 ikke købe Q1 til prisen A1+A2+B2+C, som det kræver, hvis profitten 2A1+2A2+B1+B2+C skal realiseres. Kunde 1 vil hellere købe Q2 for A1+A2. Ved køb af Q1, får kunde 1 ikke noget forbrugeroverskud tilbage. Ved køb af Q2, får kunde 1 til gengæld et forbrugeroverskud på B1. Kunde 2 vil købe Q2. Kunde 2 vil ikke betale prisen på A1+A2+B1+B2+C for Q1, men vil godt betale A1+A2 for Q2. giver kunde 2 et forbrugeroverskud på 0. I praksis ender flyselskabet dermed med kun at sælge en slags billetter (2 stk. Q2-billetter). Derved opnår flyselskabet profitten 2A1+2A2. Det er lavere end 2A1+A2+B2+C, som er profitten under versionering med udbud af Q2 og Q3, jf. ovenfor.
Side 3 af 5 Det andet alternativ for flyselskabet til versionering og et udbud af Q3 og Q2 er at udbyde kvaliteterne Q2 og Q1, men til priser på henholdsvis A1+A2 og marginalt lavere A1+A2+C. Hvis flyselskabet vælger det alternativ, vil kunde 2 vælge Q2. Kunde 2 vil ikke betale prisen på A1+A2+C for Q1, men vil godt betale A1+A2 for Q2. Det giver kunde 2 et forbrugeroverskud på 0. Kunde 1 vil modsat vælge Q1. Med opvalg af Q1 opnår kunde 1 et forbrugeroverskud, som er marginalt højere end B1+B2. Hvis kunde 1 i stedet vælger Q2, opnår kunde 1 et forbrugeroverskud et lidt lavere forbrugeroverskud på B1+B2. Det afgørende er, at flyselskabet får højere profit ved i stedet at udbyde Q3 og Q2 til priser på henholdsvis A1 og A1+A2+B2+C, jf. ovenfor. Ved Q1 og Q2 til priser på henholdsvis A1+A2+C og A1+A2 er flyskabets profit 2A1+2A2+C. Det er mindre end profitten ved Q3 og Q2 på 2A1+A2+B2+C, da B2<a2.></a2.> Illustrationen viser, dels at versionering er optimal for flyselskaber, og dels at den optimale form for versionering indebærer, at flysæderne sælges i en kvalitet, som er lavere, end hvad flyselskabet egentlig helst ville ( Q3<q2><q1></q1></q2> Velfærdseffekten af versionering i flybranchen Der er god grund til at tro, at versionering øger den totale velfærd (defineret ved summen af flyselskabernes profit og de samlede forbrugeroverskud). Det kan umiddelbart synes ulogisk, da versionering sænker kvaliteten af de udbudte sæder, jf. ovenfor. Forklaringen er, at alternativet til versionering resulterer i en ringere samlet velfærd end versionering. Alternativet til versionering er, at der udbydes en enkelt sædeklasse, og at prisen er den samme for alle kunder. Det giver to muligheder. Den ene er en høj pris og kvalitet, og at kun en af kunderne får deres efterspørgsel imødekommet. Den anden er en lav pris og kvalitet, og at begge kunder får deres efterspørgsel imødekommet. Om den ene eller den anden mulighed vælges og dermed om en eller to kunder får deres efterspørgsel imødekommet - afhænger af flyselskabet valgte kvalitet. Det valg afhænger af flyselskabets profit. I den konkrete illustration vil alternativet til versionering være en høj pris og kvalitet, og at kun kunde 1 får sin efterspørgsel imødekommet af flyselskabets udbud. Det vil give flyselskabet en højere profit end at betjene begge kunder med en lav pris. Samtidig vil det betyde en lavere total velfærd end versionering med et udbud af Q3 og Q2. Hvis flyselskabet skal vælge mellem de to kunder, vælger flyselskabet naturligvis at betjene kunde 1 (forretningsrejsende). Kunde 1 vil altid betale mere for den samme kvalitet end kunde 2 (fritidsrejsende). Samtidig koster det det samme for flyselskabet at udbyde et sæde af høj kvalitet som at udbyde et sæde af lav kvalitet. Det sidste følger af, at de variable omkostninger antages ubetydelige, jf. ovenfor. Flyselskabet udbyder Q1 til en pris på A1+A2+B1+B2+C, som både er flyselskabet profit og den totale velfærd (forbrugeroverskuddet for kunde 1 er nul ved den pris). Sammenlignet med velfærden under versionering og et udbud af kvaliteterne Q3 og Q2 er velfærden lavere ved udbud af en enkelt kvalitet på Q1. Velfærden ved versionering og udbud af Q3 og Q2 var 2A1+A2+B1+B2+C> A1+A2+B1+B2+C. Hvis flyselskabet modsat vælger at imødekomme begge kunders efterspørgsel, men uden versionering, er velfærdsanalysen ikke helt entydig. Analysen viser dog, at en positiv velfærdseffekt af versionering er det sandsynlige udfald i mange tilfælde. Det kan lettest vises ved at justere illustrationen, der blev skitseret ovenfor, en anelse. Der er fortsat to typer af kunder (type 1 og type 2), men indenfor hver type er der i modsætning til i situationen ovenfor mere end en kunde. Andelen af type 1-kunder (a) er ikke nødvendigvis den samme som andelen af type 2-kunder (1-a).
Side 4 af 5 I en situation uden versionering, hvor begge kunder skal betjenes, vil flyselskabet udbyde sæder af kvaliteten Q2 til en pris på A1+A2. Det er den højeste pris, som en type 2-kunde er parat til at betale for en flybillet. Ved salg af Q2 til begge kunder vil den totale velfærd være A1+A2+aB1. A1 og A2 er flyselskabets profit. ab1 er type 1-kundernes samlede forbrugeroverskud, når de alle køber Q2 til prisen A1+A2, jf. figur 5.6. Til sammenligning vil den totale velfærd ved versionering og udbud af Q3 og Q2 være (1-a)A2+a (A1+A2+B2+C)+aB1, når andelene af de to typer af kunder er a og (1-a). De to første led er flyselskabets profit. Tredje led er forbrugeroverskuddet for type 1-kunderne. Samlet viser sammenligningen, at versionering øger velfærden i forhold til en situation, hvor begge typer af kunder betjenes til samme pris, hvis flg. betingelse er opfyldt: ac>(1-a)a2 Venstresiden af betingelsen kan tolkes som velfærdsgevinsten ved at udbyde og sælge den høje kvalitet Q1 i stedet for den lave kvalitet Q2 til type 1-kunderne. Betingelsens højreside er velfærdstabet ved at udbyde og sælge Q3 i stedet for Q2 til type 2-kunderne. Betingelsen viser, at velfærdseffekten af versionering er nærmere til at være positiv, hvis (i) andelen af type 1-kunder (forretningskunder) er høj, (ii) type 1-kunderne værdsætter en kvalitetsstigning fra Q2 til Q1 højt, og (iii) type 2-kunderne (fritidsrejsende) ikke ser det som et voldsomt tab at nøjes med en kvalitet på Q3 i stedet for Q2. Betingelse (ii) kan antages at være opfyldt i de fleste tilfælde, idet forretningsrejsende ofte finder det af afgørende betydning, at deres billetter er så fleksible som muligt. Det samme gælder betingelse (iii), idet fritidsrejsende ofte planlægger deres rejser i god tid og ikke ser det som en stor ulempe, at rejsen strække sig over en weekend, som flyselskaberne ofte kræver. Betingelse (i) kan desuden antages at være opfyldt for flyruter mellem de fleste hovedstæder i EU, hvor der er en forholdsvis stor trafik af private og offentlige forretningsfolk. Samlet tyder velfærdsanalysen på, at en positiv velfærdseffekt af versionering er mest sandsynlig. Alternativet til versionering er en enhedspris, som alle flykunder betaler. Med en enhedspris er det mest sandsynligt, at flyselskabet vælger at udbyde dyre billetter til en lille gruppe af kunder i stedet for mange billige billetter til en bred skare af kunder. I den konkrete illustration er flyselskabets profit højere ved at sælge få dyre billetter end mange billige billetter, da A1+A2+B1+B2+C>A1+A2. Hvis flyselskabet alligevel vælger at udbyde mange billige billetter, er velfærdseffekten ofte også positiv. Det afhænger dog i praksis af, om betingelserne (i)-(iii) er opfyldt, jf. ovenfor. Versionering og konkurrence En positiv velfærdseffekt af versionering er endnu mere sandsynlig, hvis versionering ledsages af konkurrence i stedet for monopol. Umiddelbart kan versionering og konkurrence synes uforenelig, da konkurrence ofte forbindes med én markedspris. Men erfaringerne viser, at versionering praktiseres i stor stil på flyruter, hvor flere flyselskaber konkurrerer om de samme passagerer. Det viser, at versionering og konkurrence er forenelig. Årsagen kan være, at konkurrencen på flymarkedet mest forekommer mellem et begrænset antal flyselskaber. Forestillingen om konkurrence og én markedspris kommer modsat fra analyser af fuldkommen konkurrence, hvor der er mange konkurrerende virksomheder på markedet. En forklaring på, at chancen for en positiv velfærdsgevinst af versionering er større under konkurrence end under monopol, er, at konkurrence øger det totale udbud af sæder. Et større udbud får som regel flyselskaberne til at konkurrere hårdere, da de er afhængige af
Side 5 af 5 at få fyldt deres sæder. Konkurrencen mellem flyselskaberne kan medføre en generel prisnedsættelse, dvs. lavere priser for både forretningsfolk og fritidsrejsende. Men da forretningsfolk normalt er mindre prisfølsomme end fritidsrejsende, vil konkurrencen nærmere koncentreres til segmentet for fritidsrejsende og resultere i større udbud af sæder af lav kvalitet (med mange restriktioner), lavere priser på sæder af lav kvalitet eller en kombination heraf. Konkurrence, som koncentreres til segmentet for fritidsrejsende, vil typisk betyde, at andelen af dyre billetter møntet på forretningsfolk falder. Når udbudet af billige billetter vokser, og variationen i udbuddet øges, viser erfaringerne, at nogle forretningsfolk køber en billigere billet med restriktioner i stedet for en meget dyr billet uden restriktioner. Men konkurrencen vil samtidig både øge det samlede billetsalg - og dermed ifølge økonomien tommelfingerregel den totale velfærd. Det mere varierede og større udbud af flybilletter, får flere til at vælge fly i stedet for bus, tog eller privat bil til deres ferierejser. Det øger det samlede salg.