Kort intro til konstruktiv og belivende kommunikation Coaching hos Giraff.dk Teori og metode Grethe Lindbjerg Sørensen www.giraff.dk
Indledning Her har du en kort introduktion til konstruktiv og belivende kommunikation. Jeg anvender teori og metoder fra konstruktiv og belivende kommunikation i mit arbejde med coaching af teenagere og unge. http://giraff.dk/unge-samtaler. Jeg tilbyder ligeledes foredrag og kurser med samme udgangspunkt. Du kan læse mere her på http://giraff.dk/foredragkurser. Jeg har personligt rigtig gode erfaringer med at bruge min viden fra konstruktiv og belivende kommunikation. Jeg benytter mig af den hver eneste dag både i mit arbejde og i lige så høj grad som privatperson og familiemedlem. Jeg oplever, at kontakten til andre mennesker bliver mere ukompliceret, og at mulige misforståelser eller konflikter kan håndteres, inden de overhovedet når at udvikle sig. Det giver ro og tid til at fordybe sig i selve arbejdet eller i samværet med familie og venner. Jeg har ligeledes haft glæde af at arbejde med principperne som decideret konfliktløsning. Set med mine øjne gør konstruktiv og belivende kommunikation det muligt at blive klogere på både sig selv og alle de mennesker, man møder. Konceptet udmærker sig efter min mening ved at sammenholde og kombinere forskellige teorier fra nyere hjerneforskning, anerkendte teorier og erfaringer fra bl.a. psykologer kombineret med brugen af IVK (girafsprog). Konstruktiv og belivende kommunikation bygger på. Følelsesmæssig intelligens, Daniel Golemans teorier. Ikke voldelig kommunikation IVK - Girafsprog, Marshall B. Rosenbergs teorier. Menneskets biografi, Bernhard Lievegoeds teorier om menneskets psykologiske og sjælelige udviklingsmuligheder, (Inspireret af Rudolf Steiner). Delpersonligheder og arketyper, C.G. Jungs teorier. Kybernetikken som den er videreudviklet af Ole Vedfelt. Hjernens dirigent, Elkonon Goldbergs forskning indenfor den kognitive neurologi med fokus på frontallapperne. 2
Følelsesmæssig intelligens Nyere hjerneforskning har vist, at det vi almindeligvis kalder for intelligens ikke kan udvikles ret meget efter vores (menneskets) tiende leveår. Vi har til gengæld mulighed for at udvikle vores følelsesmæssige intelligens, hvilket kan have afgørende betydning for vores livskvalitet. Følelsesmæssig intelligens handler bl.a. om: At kunne registrere andre menneskers følelser og efterfølgende udvise indlevelsesevne og empati. At kunne mærke og erkende sine egne følelser og behov i nuet. Og finde muligheder i den aktuelle situation. At kunne styre sine følelser frem for at lade sig styre blindt af dem. At kunne motivere, igangsætte og trøste sig selv. At kunne sætte ord på følelser, tanker og behov. De to stresshormonsystemer - Hvad er der i vejen med at blive godt gammeldags vred? - Jeg tror ikke på, at det er sundt at holde følelserne tilbage! Ovenstående er nogle af de kommentarer, jeg har hørt, når jeg har fortalt om konstruktiv og belivende kommunikation og girafsprog. Der findes flere gode grunde til at have styr på sine følelser og ikke bare lade sig styre blindt af dem, og én af disse grunde er særligt tankevækkende: Man kan svække sit immunforsvar og blive fysisk syg af at befinde sig meget i det negative stresshormonsystem. Amygdalakapringer og det halve sekunds forsinkelse: Menneskes hjerne er på nogle områder endnu ikke fulgt med resten af vores udvikling og de behov, vi har som moderne mennesker. Vi bliver stadig påvirket af vores krybdyrhjerne; amygdala, når vi på en eller anden måde føler os truet og er i følelsernes magt. Der findes en genvej i hjernen, som går fuldstændig uden om vores tænkende bevidsthed og direkte til amygdala i sådanne situationer. Amygdalacentret får os lynhurtigt til at vælge et af de urgamle mønstre: Angreb, forsvar, flugt eller spil død. Det foregår instinktivt og meget hurtigt, ca. et halvt sekund før end vores tænkende bevidsthed (frontallapperne) er klar over, hvad der sker, og det er oftest ikke heldigt for det moderne menneske. 3
Spejlinger Hvordan kan vi undgå at blive uhensigtsmæssigt amygdalakaprede? En af metoderne kan være, at blive opmærksom på med hvilke øjne vi ser og oplever vores omgivelser. David Boadella, en britisk psykoterapeut har beskrevet fire forskellige måder, hvormed vi kan spejle vores omgivelser: Den formørkende, den forvrængende, den reflekterende og den progressive spejling. Menneskets biografi En anden ting, som kan være med til at øge vores forståelse for vores medmennesker og os selv, er viden om menneskets biografiske udvikling. Bernard Lievegoed beskriver i sin bog: Livskriser Livschancer, hvordan vores udvikling kan deles ind i syvårsperioder, som har hver deres tema. Hver eneste celle i vores krop udskiftes løbende, og denne cyklus er på maximalt 7 år. På samme måde udskiftes vores mentale temaer også over en periode på ca. 7 år. Delpersonligheder Hvad er det så, der sker, når vi bliver (amygdala-)kaprede og ikke når at tænke, før vi handler instinktivt? I løbet af især vores første syv leveår lagres oplevelser i amygdala og disse oplevelser er med til at skabe delpersonligheder, som senere i voksenlivet påvirker os i forskellige situationer. Alle delpersonlighederne kan pludselig poppe op og ubevidst styre vores handlinger. Hvis en oplevelse i barndommen foregår ofte eller gør særligt indtryk, bliver den stærkere og efterlader en meget kraftfuld delpersonlighed, som kan komme til virke særligt styrende i vores liv. Mønstergenkendelse Når en delpersonlighed popper op og tager styringen i en situation, kan man også sige, at man bliver kapret af denne delpersonlighed. Delpersonligheden sætter hjernens dirigent ud af spillet og gør sig selv til kaptajn. Det betyder, at man er ude af stand til at tænke og handle klart, og man er fuldstændig i følelsernes magt. Man kan bevidst øve sig på at undgå disse amygdalakapringer ved f.eks. at arbejde med mønstergenkendelse. At mønstergenkende er at blive opmærksom på situationer, hvor man ofte bliver kapret, og så være særligt opmærksom på at bevare overblikket. Det kræver en del øvelse at undgå kapringer. 4
Ikkevoldelig kommunikation - IVK - Girafsprog IVK - girafsprog stammer fra USA, hvor psykologen Marshall Rosenberg har udviklet retningslinjerne for denne form for kommunikation. IVK har fået navnet Girafsprog, fordi giraffen har det største hjerte blandt landdyr og det største overblik af alle dyr. IVK er et kommunikations- og arbejdsredskab, som passer rigtig godt sammen med de øvrige teorier. I IVK er man bevidst om egne følelser og behov samtidig med, at man prøver at forstå andres følelser og behov. Det giver mulighed for at skabe vind-vindsituationer, altså løsninger som kommer flest mulige til gode. Jeg har mødt nogle mennesker, der tror, at det i IVK gælder om altid at være flink og imødekommende over for andre. Det er rigtigt, at man prøver at forstå samtalepartneren, men det er ikke det samme, som at give den anden ret eller føje sig. Man er hele tiden opmærksom på sine egne følelser og behov, og det gælder i høj grad om at turde være fuldstændig ærlig omkring disse uden at blive fordømmende. IVK-kommunikationsmodellen er bygget op i fire trin, som kort beskrives herunder. 1 - Iagttagelse For det første iagttager vi, hvad der rent faktisk sker i en situation: Hvad hører eller ser vi andre sige eller gøre, som enten beriger eller ikke beriger vort liv? Kunsten er at kunne udtrykke denne iagttagelse uden nogle domme eller vurdering - ganske enkelt at sige hvad andre gør, uanset om vi kan lide det eller ikke kan lide det. 2 - Følelser Dernæst tilkendegiver vi, hvad vi føler, når vi iagttager denne handling: Er vi sårede, bange, glade, morer vi os, er vi irriterede osv.? 3 - Behov Og for det tredje giver vi udtryk for de(t) behov, der er forbundet med de følelser, vi har indkredset. En bevidsthed om disse tre trin er til stede, når vi anvender IVK til utvetydigt og ærligt at tilkendegive, hvordan vi har det. 4 - Anmodning Endelig vedrører det fjerde trin, det vi ønsker. Det der ville berige vort liv eller gøre vort liv bedre. 5
Afrunding Jeg håber, du blev inspireret af at læse denne korte introduktion til konstruktiv og belivende kommunikation. Jeg har udarbejdet en mere uddybende beskrivelse af teorierne, som du kan tilegne dig for et mindre beløb. Du kan skrive til mig på grethe@giraff.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst til at høre mere om coaching eller foredrag. Med venlig hilsen Grethe Lindbjerg Sørensen Coach, vejleder, foredragsholder, underviser og kommunikationsterapeut www.giraff.dk grethe@giraff.dk Litteratur: Goldberg, Elkhonon (2002) Hjernens dirigent. Frontallapperne og den civiliserede bevidsthed. Psykologisk Forlag A/S. Goleman, Daniel (1997) Lievegoed, Bernard (1995) Følelsernes intelligens. Borgens Forlag. Livskriser Livschancer. Forlaget Engelbrecht. Magnússon, Lisa von Schmalensee (2007) Belivelse. Prometheus Kommunikation. Rosenberg, Marshall B. (1999) Ikke voldelig kommunikation. Borgens Forlag. www.psykoweb.dk/psykoterapi/emotional1.htm 6