Job- og personprofil Jobcenterchef Greve Kommune
Indledning Greve Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Jobcenterchef. Job- og personprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den vil blive anvendt til at: 1. Give kandidater, som er interesserede, uddybende materiale i forhold til stillingen. 2. Vurdere kandidaternes kvalifikationer og egnethed i forhold til stillingens indhold og de formulerede krav og forventninger til den nye Jobcenterchef. 3. Sikre en fælles forsta elsesramme mellem Greve Kommune og Genitor ApS i forhold til stillingen og profilen for den nye Jobcenterchef. Alle der overvejer at søge stillingen, er meget velkomne til at kontakte Centerchef for Job & Socialservice Gitte Lind 2045 9325, eller konsulenterne i Genitor Henning Meldgaard Nielsen pa telefon 3141 0563 eller Trine Andersen på 3141 0735 med henblik pa uddybende spørgsmål. Om Greve Kommune Greve Kommune ligger i Region Sjælland 20 km sydvest for København. Kommunen har ca. 48.000 indbyggere, og indbyggertallet er stigende. Greve Kommune er en stor arbejdsplads med omkring 3.200 medarbejdere. Greve Kommunes organisation består af fire niveauer: byrådet, direktionen, centrene og institutionerne. Den administrative organisation har en tværgående direktion, seks fagcentre og to stabsafdelinger. Derudover har kommunen en række institutioner, der er tilknyttet fagcentrene. Organisationen illustreres i diagrammet nedenfor. Greve Kommune har fastlagt tre værdier, der udgør rammen for kommunens kommende aktiviteter og udvikling. De tre værdier er: Vi er én virksomhed Vi er ambitiøse Vi tager ansvar Kommunens ledelsesgrundlag er udarbejdet på baggrund af værdigrundlaget, hvilket skaber overensstemmelse mellem kommunens overordnet værdimæssige forankring og de ledelsesmæssige rammevilkår. Se www.greve.dk for yderligere information om Greve Kommune. 2
Om beskæftigelsesindsatsen i Greve Kommune Byrådet vedtog i 2014 en Beskæftigelsespolitik for perioden 2014-2017, hvor visionen for beskæftigelsesindsatsen er, at: Greve Kommune vil understøtte et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked for at sikre den højst mulige grad af selvforsørgelse hos borgerne. Der er tre centrale værdier i politikken: 1. Vi giver virksomheder og borgere en hurtig og god service 2. Vi stiller krav til borgere, der kan selv. Borgere med udfordringer gives den fornødne støtte 3. Vi sanktionerer konsekvent de borgere, der ikke følger den aftalte indsats. Udover værdier fastlægger beskæftigelsespolitikken tre fokusområder, som i de kommende år særligt skal i fokus i den lokale beskæftigelsesindsats: 1. Alle unge skal have relevant uddannelse 2. Virksomhederne skal have den arbejdskraft, de efterspørger 3. Der skal være plads til de svageste på arbejdsmarkedet. I forlængelse af Beskæftigelsespolitikken er en politisk godkendt handleplan, som operationelt omsætter politikken. 3
Om Jobcenterchefens primære arbejdsområder Jobcentret er en del af et samlet Center for Job & Socialservice. Center for Job & Socialservice varetager beskæftigelsesindsatsen overfor ledige borgere, borgere hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er truet samt kontakt og samarbejde med virksomheder omkring beskæftigelse. Desuden varetager centret den sociale indsats til voksne borgere, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller er socialt udsatte, samt udbetaler forsørgerydelser. Centrets organisation vises i diagrammet nedenfor: Jobcenterchefen indgår i den strategiske ledelse af det samlede center og skal her være med til at skabe helhed og sammenhæng i indsatserne. Overliggeren ligger højt i forhold til at udvikle effektive indsatser, der går hånd i hånd på tværs af områderne. Center for Job & Socialservice er kendetegnet ved at være hinandens forudsætning i opgaveløsningen og i ledelsen. En professionel rådgivning af den politiske ledelse er et andet væsentligt ledelsesfokus. Det indebærer bl.a. at Jobcenterchefen er synlig og tilgængelig for politikerne, herunder at deltage på Vækst- og Beskæftigelsesudvalgets møder, sammen med Centerchefen og Direktøren for området. Jobcenterchefen varetager ledelsen af Jobcentrets fire teamledere og 80 medarbejdere, og har det overordnede ansvar for job- og beskæftigelsesindsatsen. 4
Beskæftigelsesområdet har været præget af reformer på nationalt niveau de senere år, og Greve Kommune er kommet godt igennem dem. Der er flere igangværende og kommende initiativer, som skal imødegå Greve Kommunes særlige udfordringer, hvor det forventes at Jobcenterchefen fastholder den gode udvikling, hvor faglighed, effekt og effektivitet er i højsædet. Jobcenterchefens kvalifikationer og kompetencer Det er Greve Kommunes vision, at understøtte et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked for at sikre den højest mulige grad af selvforsørgelse hos borgerne. Målene for jobcentrets virksomhedsservice er, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, og at flere ledige får et virksomhedsrettet tilbud og kommer i arbejde. Greve Kommune lægger vægt på, at den nye Jobcenterchef bedriver strategisk og faglig ledelse, der kan imødekomme mål og visioner på beskæftigelsesområdet, og tager et medansvar for ledelse, styring og udvikling af det samlede Center for Job & Socialservice. Det er vigtigt, at Jobcenterchefen er robust og trives i et ambitiøst miljø, hvor både forventninger og udfoldelsesmuligheder er store. Der er behov for en markant og samlende leder, der kan kommunikere resultater, sammenhæng og retning både nedad, opad, udad og til siden. Greve Kommune forventer desuden, at den nye Jobcenterchef har følgende formelle kvalifikationer og erfaringer: Stor erfaring med, og interesse for beskæftigelsesområdet; og gerne i sammenhæng til socialområdet og vækstinitiativer Erfaring fra en politisk styret organisation, og evnen til at indgå i et aktivt samarbejde med kommunens politikere Erfaring med ledelse både udvikling og drift, og gerne ledelse af ledere Et godt overblik, og evnen til at prioritere indsatser i forhold til mål og resultatkrav Kommunikerer klart og tydeligt, og stiller sig gerne på ølkassen Relevant uddannelsesmæssig baggrund. Ansættelsesvilkår og betingelser Greve Kommune tilbyder ansættelse på kontraktvilkår. Der forhandles ud fra et lønniveau på 600.000 kr. årligt ekskl. pension. Vilkårene aftales konkret mellem Greve Kommune og den forhandlingsberettigede organisation. 5
Proces Konsulentvirksomheden Genitor ApS medvirker ved ansættelse af den nye Jobcenterchef. Du kan søge stillingen på Genitors hjemmeside www.genitor.dk under rekruttering. Ansøgningsfristen udløber onsdag den 17. august kl. 10.00. Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til første samtale ved møde fredag den fredag den 19. august. Udvalgte kandidater kontaktes umiddelbart efter mødet. Første samtalerunde afvikles mandag den 22. august, og anden samtalerunde afvikles mandag den 29. august. Mellem de to samtalerunder gennemføres testforløb hos Genitor, og der indhentes referencer. Testforløbet er nærmere beskrevet på Genitors hjemmeside. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober2016. Bilag Der henvises til Beskæftigelsespolitik 2014-2017. 6