Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken i 2011, hvilket svarer til 35 pct. af arbejdsstyrken i. Arbejdsstyrken er blevet 2 pct. mindre siden 2008, hvilket er en mindre tilbagegang end regionen samlet set (tabel 1). er alene pga. sin størrelse omdrejningspunkt for en stor del af udviklingen på det nordjyske arbejdsmarked. er samtidig en af landets store uddannelsesbyer. Det betyder, at i modsætning til de tre andre arbejdskraftområder har en relativ stor nettotilflytning af unge op til 30 år svarende til 620 personer årligt. Til gengæld har en nettofraflytning af personer over 30 år på 420 personer årligt, hvilket er større end de tre andre områder. Meget tyder derfor på, at en del af de unge forlader, når de har afsluttet deres uddannelse. Flyttemønsteret medvirker til, at arbejdsstyrken er væsentlig yngre i end i de øvrige arbejdskraftområder. 27 pct. er mellem 16 og 29 år, mens kun 16 pct. er over 55 år (tabel 1). ser dermed ud til at blive væsentligt mindre berørt af den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år end de øvrige områder. Tabel 1: Arbejdsstyrkens udvikling og sammensætning Region Antal personer i arbejdstyrken: 95.800 272.000 Udvikling i arbejdsstyrken fra 2008-2011: - - Arbejdsstyrkens andel af befolkningen: 4 47 % Alderssammensætning 16-29 år 30-54 år 55-27 % 5 1 2 5 1 Hvilke brancher er arbejdsstyrken ansat i Offentlige brancher Privat service Industri Byggeri, transport, mv. Landbrug Ukendt 3 37 % 3 3 1 1 Ledighedsprocent september 2011 En række store offentlige arbejdspladser er placeret i (f.eks. Universitet, Kommune, Region, Sygehus m.v.), og samlet er 39 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget i offentlige brancher, hvilket er over regionsgennemsnittet (tabel 1). Næsten lige så mange er ansat inden for privat service, hvilket er typisk for en større by som. Til gengæld er kun 9 pct. ansat i industrien, hvilket er færre end regionsgennemsnittet. 1
Arbejdsstyrken i er generelt højere kvalificeret end i de øvrige arbejdskraftområder. Blot 24 pct. af arbejdsstyrken har grundskolen som højeste uddannelse (tabel 2). Andelen af s arbejdsstyrke med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse er ca. dobbelt så høj som i de tre øvrige arbejdskraftområder. Det kan bl.a. forklares med, at mange studerende har et bijob ved siden af deres studie, og derfor tæller med i arbejdsstyrken. Relativt få har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket hænger sammen med erhvervsstrukturen med færre ansatte i landbrug, bygge- og anlæg, transport mv. end i de øvrige områder. Knap en tredjedel af arbejdsstyrken har en videregående uddannelse, og heraf har 9 pct. en lang videregående uddannelse (tabel 2). Andelen af ere er således mere end dobbelt så stor som i de tre øvrige arbejdskraftområder. Tabel 2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau: Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Gennemført voksenuddannelse de seneste 5 år: Alle Personer med videregående uddannelse 2 1 3 17 % 4,2 uger 4,6 uger 3,4 uger 4,8 uger Region 2 7 % 3 1 3,9 uger 4,1 uger 3,2 uger 4,6 uger På trods af en mere velkvalificeret arbejdsstyrke er der i inden for de seneste fem år gennemført mere voksenuddannelse end i de øvrige arbejdskraftområder: 4,2 uger mod 3,9 uger i hele (tabel 2). Det er de ufaglærte og personer med en videregående uddannelse, som får mest voksenuddannelse, hvilket er det samme mønster som i de øvrige områder. Tabel 3: Arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet Region Faglig mobilitet (brancheskift i 2010) 3 3 Geografisk mobilitet: Gennemsnitlig pendlingsafstand Over 30 km pendlingsafstand 21 km 1 22 km 1 Nettotilflytning i procent af befolkningen (2006-2010) -1 Et udtryk for den faglige mobilitet er antallet af brancheskift i en given periode. Fra 2010 til 2011 har 31 pct. af arbejdsstyrken i gennemført et brancheskift, hvilket er præcist samme andel som regionsgennemsnittet (tabel 3). Som i de øvrige arbejdskraftområder foretager ufaglærte flest brancheskift. 2
Den gennemsnitlige pendlingsafstand i er ligeledes stort set på niveau med regionsgennemsnittet, men lidt færre har en pendlingsafstand på over 30 km (tabel 3). Forklaringen er, at jobudbuddet i er så stort, at behovet for at pendle er mindre udtalt. Hvordan udvikler arbejdsstyrken i sig på hhv. 5 og 15 års sigt? Basisscenariet: Hvad betyder velfærdsforliget for arbejdsstyrkens udvikling? Basisscenariet tager udgangspunkt i en lineær fremskrivning af arbejdsstyrken på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de nuværende aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Tallene er korrigeret for velfærdsforliget, hvor efterlønsalderen hæves til 62 år i perioden fra 2019 til 2022, og pensionsalderen hæves til 67 år fra 2024 til 2027. I dette scenarium forventes arbejdsstyrken i at stige. I 2016 forventes der 98.400 personer i arbejdsstyrken, hvilket er 2,7 pct. flere end i dag, og i 2026 forventes arbejdsstyrken at nå op på 103.200 personer, hvilket er 7,7 pct. flere end i dag (tabel 4). Udvidelsen sker især for antallet af personer med en og, som forventes at stige med hhv. 24 pct. og 54 pct. frem til 2026. Der forventes også lidt flere personer med en i arbejdsstyrken, men til gengæld er der et mindre fald i antallet af faglærte og ufaglærte (tabel 4). Tabel 4: Basisscenariet hvordan forventes den nuværende arbejdsstyrke i på 95.800 personer at udvikle sig frem til 2016 og 2026? Arbejdsstyrkens udvikling (målt i personer) Arbejdsstyrkens udvikling (målt i pct.) Arbejdsstyrken i opdelt på uddannelsesgrupper (2011-tallene er angivet i parentes) (32.500 personer) (32.100 personer) (5.400 personer) (16.900 personer) (9.000 personer) De +50 åriges afgang fra arbejdsstyrken De +50 åriges afgang opdelt på uddannelsesgrupper: De 16-35 åriges tilgang til arbejdsstyrken De 16-35 åriges tilgang opdelt på uddannelsesgrupper: 98.400 103.200 267.900 269.500 2,7 % 7,7 % -1. -0, - 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 - - 1 2 5 2 2 3 2 3 2 37 % 17 % 3 4 57 % 7 1 3 1 3 Flytning og indvandrings betydning for arbejdsstyrken 2, 6, -0, 0, 3
Der er færre ældre over 50 år, som forlader arbejdsstyrken i end i hele (tabel 4). Forskellen er størst i 2026, idet 29 pct. af de over 50-årige i forventes at have forladt arbejdsstyrken mod 34 pct. i som helhed Sammenlignet med den nuværende arbejdsstyrke er de faglærte den uddannelsesgruppe, hvor den højeste andel forventes at trække sig tilbage pga. alder både i 2016 og 2026. De ufaglærte har en forholdsvis lav afgang. For personer med en videregående uddannelse forventes relativ stor afgang blandt ere og ere på hhv. 28 og 32 pct. i 2026 (tabel 4). Mange i denne gruppe er ansat inden for det offentlige område. Til gengæld forventes afgangen af ere at blive relativt lav (22 pct.). Tilgangen af unge til arbejdsstyrken i ser alt andet lige ud til at kunne opveje afgangen af ældre. I 2016 forventes tilgangen af unge til arbejdsstyrken at udgøre 14 pct. ift. den nuværende arbejdsstyrke. I 2026 forventes en tilgang af unge på 37 pct. Resultatet er flere højtuddannede og færre ufaglærte. Tilbagetrækningsscenariet: Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for arbejdsstyrkens udvikling? I Velfærdsaftalen øges aldersgrænsen med to år for hhv. efterløn og folkepension trinvist fra 2019 til 2027. Tilbagetrækningsaftalen vil betyde, at implementeringen af velfærdsreformen fremrykkes med fem år, og at efterlønnen kun kan udbetales i tre år. Resultatet er, at der frem til 2019 vil ske en udvidelse af arbejdsstyrken i sammenlignet med basisscenariet, da færre kan gå på efterløn og pension. Effekten er dog midlertidig og forskellen imellem basisscenariet og tilbagetrækningsscenariet vil i 2026 være beskeden, i og med at velfærdsaftalen på dette tidspunkt også vil være indfaset. Frem til 2016 forventes tilbagetrækningsreformen at betyde en udvidelse af arbejdsstyrken på ca. 1.300 personer i sammenlignet med basisscenariet, idet udvidelsen bliver størst hos de faglærte og mindst hos erne (tabel 5). I 2026 forventes udvidelsen af arbejdsstyrken ligeledes at blive på ca. 600 personer. Den beskedne fremgang forventes især ift. faglærte og ere. Tabel 5: Tilbagetrækningsscenariet fremrykning af velfærdsreformen Arbejdsstyrkens udvikling i tilbagetrækningsscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under tilbagetrækningsscenariet ift. basisscenariet Gennemsnit 3.900 8.000 300-400 2.600 7.400-4.100-2.500 4
Uddannelsesscenariet: Hvad vil det betyde for arbejdstyrkens udvikling, hvis flere tager en uddannelse? I uddannelsesscenariet øges andelen af unge, som gennemfører en videregående uddannelse med 5 procentpoint og perioden fra afsluttet grundskole til afsluttet uddannelse reduceres med to år i gennemsnit. Desuden øges andelen af unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, ligeledes med 5 pct. Realiseres uddannelsesscenariet vil det betyde en udvidelse af arbejdsstyrken i på 1.100 personer i 2016 og 2.000 personer i 2026 sammenlignet med basisscenariet (tabel 6). Det er en væsentlig højere effekt end i resten af. Samtidig vil der ske et betydeligt kompetenceløft i arbejdsstyrken, da andelen af ufaglærte forventes at blive 16 pct. mindre frem til 2026 sammenlignet med basisscenariet, mens andelen med en kompetencegivende uddannelse vil blive større (tabel 6). En gevinst ved uddannelsesscenariet er, at kompetenceløftet i arbejdsstyrken allerede i 2016 forventes at være betydeligt sammenlignet med basisscenariet. Den største procentvise tilgang forventes hos erne med 14 pct. i 2026, mens der forventes gevinster på 7-9 pct. hos de øvrige uddannelsesgrupper. Arbejdsstyrken i er i forvejen højere kvalificeret end i de øvrige arbejdskraftområder, og derfor vil uddannelsesscenariet styrke s position som s uddannelsescentrum. Tabel 6: Uddannelsesscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i uddannelsesscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet 3.700 9.400-2.100 4.200 2.600 7.400-4.100-2.500 Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under uddannelsesscenariet ift. basisscenariet Gennemsnit -1 1-1 7 % 1-1 -1 1 Vækstscenariet: Hvad betyder højkonjunkturer og heraf følgende højere erhvervsfrekvenser for arbejdsstyrkens udvikling? I en højkonjunktur med øget vækst og beskæftigelse er erhvervsdeltagelsen i befolkningen typisk højere end i en lavkonjunktur. I vækstscenariet hæves erhvervsfrekvenserne derfor løbende til niveauet i slutningen af 2008 (den seneste højkonjunktur) for alle alders- og uddannelsesgrupper over en periode på 5 år. Effekten i forventes at være på niveau med som helhed. 5
Arbejdsstyrken i forventes både i 2016 og 2026 at blive 3.200 personer større i et vækstscenarium sammenlignet med basisscenariet (tabel 7). Fremgangen forventes at blive størst for ufaglærte og faglærte og mindst for erne. Vækstscenariet har med andre ord en stor kvantitativ effekt i form af en udvidelse af arbejdsstyrken, mens den kvalitative effekt i form af et kompetenceløft er begrænset. Tabel 7: Vækstscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i vækstscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet 5.800 10.600 4.000 5.000 2.600 7.400-4.100-2.500 Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under vækstscenariet ift. basisscenariet Gennemsnit 6
Anvendte ord og begreber i analysen I analysen anvendes en række faglige ord og begreber. Nedenfor er en oversigt over de anvendte ord og begreber i analysen. Arbejdsstyrken: Personer i den erhvervsaktive alder (aktuelt 16-64 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken f.eks. på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, førtidspension, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigede: Omfatter alle personer i job samt selvstændige (16-66 år). Beskæftigelsen opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (aktuelt 16-64 år), der er i arbejdsstyrken. Støttet beskæftigelse: Ansættelse i løntilskud (se nedenfor), fleksjob eller skånejob Løntilskud: Et tilskud til private eller offentlige arbejdsgivere, hvis de ansætter en ledig. Der er tale om støttet og ikke-ordinær beskæftigelse. : Personer der har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse : Personer med en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, maler, frisør mv.) er: Personer med en kort videregående uddannelse (f.eks. laborant, datamatiker, multimediedesigner mv.) er: Personer med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, sygeplejerske, lærer mv.) er: Personer med en lang videregående uddannelse (f.eks. læge, jurist, arkitekt mv.) Arbejdskraftområder: I analysen er opdelt i 4 arbejdskraftområder: Thy-Mors (Thisted og Morsø kommuner) Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt kommuner) Himmerland (Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner) ( Kommune) 7