Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan Vuggestuen Vokseværket Klynge IBØ-F 2021

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan Vuggestuen Vokseværket Klynge IBØ-F 2021

Arbejdet med den pædagogiske læreplan Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år? I Vuggestuen Vokseværket har vi gennem, de sidste år haft særligt fokus på den fælles faglige retning i hverdagspædagogikken, med særligt fokus på de fysiske læringsmiljøer, måltidet og micro overgangene. Her har vi arbejdet ud fra et børneperspektiv der sætter fokus på; Hvad barnet skal have ud af det, hvad barnets deltagelsesmuligheder er og hvordan vi positionerer os som voksne. 2

Vi har ligeledes arbejdet med en fælles faglig retning for forældresamarbejdet, med fokus på at udarbejde et fælles pædagogisk redskab til før-samtaler, indkøringen og 2 års samtalen. Her har forældrerådet været inddraget i arbejdet med at udarbejde en pjece fra Vokseværkets forældreråd til de øvrige forældre i institutionen. Fysiske læringsmiljøer: Vi har i samarbejde med pædagogiske konsulent og en ressourcepædagog arbejdet målrettet på, at skabe fysiske læringsmiljøer og legezoner, der tydeliggør hvad rummet kan bruges til. Det tydeliggør samtidig hvor i rummet den voksne skal positionere sig og indtage sin rolle i legen; foran, ved siden af eller bagved. Dette har skabt en følelse af, at man som voksen ved hvor i legen og i det fysiske læringsmiljø vi skal positionere os, så det skaber deltagelsesmuligheder for børnene og fokus fastholdes på, hvad børnene skal have ud af det. 3

Pædagogisk konsulent har i samarbejde med PL og ressourcepædagogen på personalemøder arbejdet med personalegruppen ud fra redskabet KIDS. Resultatet af dette samarbejde, har givet Vokseværket praktiske redskaber til at indrette rummet med fokus på børnene og deres læring og udvikling. Vi har skabt miljøer og zoner i børnehøjde og visualiseret hvor miljøerne skal opsættes, så det er tydeligt for alle ikke kun du faste på stuen. Disse læringsmiljøer indbyder til ro og fordybelse. Ved at bringe bøgerne ned i børnehøjde i en halveret bogreol er udvalget af bøger overskueligt og puderne indbyder til, at der hvor bøgerne befinder sig i rumme - t er det også muligt at læse i dem. 4

I denne legezone, bliver det tydeligt hvad man kan bruge køkkenet til, da der fra morgenstunden er opstillet mad, gryder og bestik. Barnet er hjulpet på vej af de voksne der har skabt et læringsmiljø og dermed en ramme for legen. Billedet af dyrene er en visualisering af hvilket læringsmiljø der skal være der i rummet. To piger på 2,6 år i leg i det opstillede læringsmiljø Lejligheden. Her understøttes pigerne i deres NUZO, hvor de over længere tid har haft et stort fokus på rollelegen. I dette læringsmiljø har den voksne opsat lejligheden inden børnene mødte ind om morgenen og det er tydeliggjort hvad rummet og legezonen kan bruges til og hvordan man som barn kan indtage denne zone til rolleleg. 5

Her spiller den voksne en aktiv del af legezonen. Der leges, at plus-plus erne er is og den voksne går foran i legen, viser hvordan man bygger en is og hvordan man kan lege at man spiser den. En del af Vokseværkets pædagogik med at være i børnehøjde vil ofte indebære at vi rent faktisk befinder os i børnehøjde og fysisk altid sidder på gulvet i legene. Dette giver børnene en oplevelse af, at vi er nærværende og tilgængelige. Måltidet Klynge IBØ-F har udarbejdet en fælles faglig retning for Måltidet. I arbejdet med at få Målltidspædagogikken fra Ad-hoc udvalget i ledelsesteamet ud og leve det levede liv i hverdagspædagogikken på de enkelte stuer, blev måltidspædagogikken præsenteret for Vokseværkets faglige fyrtårne. Disse er sammen med ledelsen garanter for, at arbejdet med en fælles faglig retning omkring måltidet implementeres. Vi har i måltidet haft fokus på ro og tid, voksen positioner og børnenes deltagelsesmuligheder og selvhjulpenhed. Vi har på stuemøder og fælles personalemøder arbejdet med måltidet under overskriften Hvad skal et måltid kunne? Stuerne har skulle lave en SMTTE på måltidet for at tydeliggøre ovennævnte og få fokus på egne positioner. Der blev skabt en struktur for måltidet, der gør at alle voksne sidder ved bordet under måltidet, der laves ikke praktiske opgaver for at nå næste skridt. Denne struktur har skabt nærvær omkring måltidet, der giver både børn og voksne en oplevelse af, at maden ikke bare er noget der skal overstås. Vi har skabt et rum for læring, udvikling, dannelse og almen relationelt samvær. 6

Børnene øser selv op, smører selv og skænker selv vand og mælk. Der er indkøbt små kander til at gøre dette muligt for børn i alle aldre. Kan selv vil selv. Muligheden for aktiv deltagelse i eget liv understøtter eksempelvis i måltidet, fin motorikken, selvhjulpenhed og ikke mindst et øget selvværd og en øget selvtillid, når man som barn oplever, at man kan mestre hverdagens små opgaver. 7

Microovergange I alle overgange i løbet af dagen fra samling til måltid, fra måltid til leg eller aktivitet og fra måltid til bleskift og putning, har vi arbejdet systematisk med den voksnes rolle og position. Det har været et mål, at vi i Vokseværket ikke vil opleve børn i micro overgangen, som ikke ved hvad de skal og derfor kan opleves som om, at de går lidt afventende rundt. Vi startede med at definere hvad det vil sige, at indtage en voksenposition under overskriften; Hvad vil vi se de voksne gøre 8

Herefter havde vi fokus på at hvis vi som voksne lykkedes med at positionere os, hvad ville vi så se børnene gøre? En evaluering på de to overskrifter viste os, at vi i Vokseværket havde brug for at arbejde med klart definerede voksenpositioner i micro overgangene, så det er tydeligt for den voksne hvilken rolle man skal indtage, så det skaber ro, nærvær og mulighed for fordybelse. Her har vi arbejdet med begreberne; Fordyberen, Runneren og omsorgspersonen. Vi har der udover i arbejdet med evalueringen af micro overgangene og i måltidet haft fokus på praksis fortællinger fra stuernes arbejde med overgangene. Her har hver stue på et personalemøde fortalt en historie fra praksis hvor de er lykkes med at skabe deltagelsesmuligheder og positionerer sig som voksne. Vi har fejret de små succeser, hvor børnene har hjulpet med at tørre borde af med små klude, smidt deres hagesmæk i vasketøjskurven og sat service på vognen. Og vi har fejret, når vi som voksne lykkedes med at holde de positioner vi har aftalt ud fra et børneperspektiv. Det er ok at sidde på gulvet som fordyberen og skabe nærvær for børnene mens kollegaerne ordner det praktiske, pudser næser og skifter bleer. Fremadrettet vil vi arbejde med at etablere Micro-overgangs-kasser, som kan tages frem særligt i stunden efter frokost, hvor 9

de store venter lidt længere tid på at blive puttet end de små. En sådan kasse kunne bestå af bøger, dyr, lidt konstruktions legetøj etc. Et eksempel til at illustrere rollefordelingen, mellem det praktiske og det fordybende på stuen efter frokost. Dette giver den voksne mulighed for at indtræde i sin position, uden at skulle aftale det fra dag til dag hen over hovederne på børnene. Enkelt men effektivt. 10

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur? I Vokseværket drøfter vi vores pædagogiske praksis på de enkelte stuer på stuemøder og i fællesskab på pædagogiske planlægningsmøder (PP) og samlet i hele Vokseværket på personalemøder. Vokseværket er en institution fordelt i to huse og vi er derfor som noget nyt begyndt at mødes i teams på tværs af husene. Dette sker på vores fælles personalemøder en gang om måneden. Her er stuerne sat sammen i teams to og to en stue fra hvert hus. Disse teams er faste. Dette sikrer at vi har et øget fokus på arbejdet med den fælles faglige retning i Vokseværket. På stue og PP møder arbejdes med faste dagsordner. 11

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan? Vokseværket er i proces - og udvikling. Vi har arbejdet målrettet med at gøre Læreplanen til et fælles eje i Vokseværket og dermed implementere den i hverdagspædagogikken. Vi er i gang med, at gennemarbejdet hvert læreplanstema på team og pædagogmøder og har haft stort fokus på de elementer hvor det blev tydeligt, hvordan det enkelte tema kommer til udtryk i praksis hos os i Vokseværket, dette understøttes af praksis eksempler fra hverdagspædagogikken. Vi har arbejdet på, at læreplanen skal blive et dynamisk arbejdsredskab, som sammen med dagtilbudsloven danner det pædagogiske grundlag og barnesyn, som vi gerne vil kendes på i Vokseværket. Vi har skabt et forum for evaluering på stuemøder og teammøder i begge huse. Forud for hvert teammøde, som består af de seks pædagoger der er i hvert hus, er der udleveret en tekst det være sig fra læreplanen eller en artikel om f.eks. måltid, micro overgange eller voksenpositioner. Til hver tekst er der tilknyttet seks syv refleksionsspørgsmål udarbejdet på baggrund af EVAs dialog kort for refleksion. Møderne har været stramt styret, så vi sikrer at vi kommer omkring samtlige refleksions spørgsmål. Dagen efter har vi på et fælles pædagogmøde, samlet op på tværs af husene. På disse møder deltager der tre pædagoger fra hvert hus i rotation. Her er refleksioner bragt i spil med henblik på at skabe en fælles evaluering af temaet med eksempler fra praksis. Systematikken ligger i, at møderne er skema lagt, strukturen skarpt styret af PL og de to Faglige Fyrtårne. Derudover ligger systematikken i, at der efterfølgende af PL og de faglige fyrtårne nedskrives og understøttes med de indsamlede praksis eksempler, så det bliver tydeligt hvor i Vokseværkets praksis/hverdagspædagogik vi arbejder med temaerne - og anbefalingerne. Det gennemarbejdede materiale sendes via mail til alle medarbejdere i Vokseværket, med en 12

forventning om at orientere sig, så vi sammen skaber ejerskab på emnerne og på den måde kan arbejde effektivt med det i den pædagogiske praksis Her kan vi ligeledes bruge SMTTE til at gå på opdagelse i vores praksis og se efter tegn på udvikling af praksis og evaluere på disse tegn. Dette øver vi os fortsat på. Nedenstående et uddrag af Vokseværkets gennemarbejdet læreplans tema Alsidig personlig udvikling. Eksemplet illustrerer hvor i praksis vi mener, at vi ser temaet foldet ud, understøttet af et praksiseksempel fra hverdagspædagogikken. I hverdagen organiserer vi os på stuerne, ved at positionere os som voksne. Vi er altid i øjenhøjde med børnene, vi sidder på gulvet og skaber nærvær. Vi arbejder med at benævne vores positioner som; Fordyberen, omsorgsgiveren og runneren. Dette skaber en ro og en forudsætning for at være nærværende omkring børnene. Det giver børnene en oplevelse af, at vi tager relationen alvorlig og prioriterer at fordybe os i legen og aktiviteten med dem. Vi arbejder med det fysiske læringsmiljø og legezoner. Ved at etablere disse zoner bliver det tydeligt for både børn og voksne, hvad det er vi skal med rummet. Eks. i et hjørne på stuen er der indrettet en lille lejlighed. Her har vi skabt et tydeligt afgrænset rum, hvor der er legeredskaber, der tydeligt indikerer hvad denne del af rummet skal bruge til; på komfuret er der sat en gryde og en ske, i dukkesengen ligger en dukke med dyne og på det lille bord er der dækket op til middag. 13

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø I Vokseværket er vi stadig i proces med at udforme vores lokale Læreplan. Strukturen i arbejdet med Læreplanen er beskrevet på de foregående sider. Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efterfølgende ændrede jeres pædagogiske praksis. Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte? I Vokseværket ville vi gerne undersøge de voksnes positioner og børnenes deltagelsesmuligheder i måltidet, de fysiske læringsmiljøer og i micro overgangene. Et fælles mål for disse positioner er at blive i et børneperspektiv med fokus på hvad børnene skal have ud af det og få skabt en fælles faglig retning for arbejdet med måltidet, læringsmiljøer og micro overgange. 14

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering? Bogen Pædagogiske rutiner i dagtilbud af Smidt og Krogh er indkøbt til alle stuer i Vokseværket. Inden arbejdet og evalueringen af Voksenpositioner, har medarbejderne haft til opgave at læse afsnittet om Voksenpositioner. Ligeledes er filmen Rutinepædagogik i danske daginstitutioner vist som et fælles udgangspunkt i opstart på personalemødet omhandlende positioner. https://www.youtube.com/watch?v=vweasrernto Personalet har lyttet til EMUs podcast serie Børnehøjde en podcastserie om den styrkede læreplan i dagtilbud. https://emu.dk/dagtilbud/podcast/boernehoejde-en-faglig-podcast-om-paedagogik-og-laere- plan-nye-afsnit?utm_campaign=3369469662- EMAIL_CAMPAIGN_2020_03_03_08_40&utm_medium=email&utm_source=Nyhedsbrev&utm_ term=0_91d3404a52-3369469662-77647961 Vi har arbejdet med praksis fortællinger, for at få øje på de små succeser og fejre hverdagspædagogikkens stjernestunder. Disse fortællinger er fremlagt på et fælles personalemøde hvor en medarbejder har fået til opgave at interviewe fokuspersonerne, for at folde fortællingen ud. Interview personen har spurgt ind til fortællingen ud fra EVAs dialogkort for evaluerende pædagogisk praksis. Denne proces har været en positiv oplevelse, der gav inspiration til det videre arbejde på egen stue, i husene og i hele Vokseværket. Efterfølgende har medarbejderne haft til opgave at arbejde med børnenes deltagelsesmuligheder og voksenpositioner i en udvalgt micro overgang i SMTTE. Det var planlagt, at der skulle arbejdes med nedenstående forenklet SMTTE. Dette arbejde har vi fortsat til gode, da 2020 desværre bød på lidt for mange udefrakommende udfordringer og en 15

besværliggørelse af afholdelses af diverse stue PP og personalemøder, da vi ikke har måtte bryde smittekæder og bobler. Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Organiseringen af vores fysiske læringsmiljøer, organiseringen af de voksnes roller i micro overgangene og i måltidet, har gjort at vi oplever børn der: Indtager rummet og fordyber sig i legen ud fra deres nærmeste udviklings zone Har mulighed for at indgå i legefællesskaber med støtte fra den voksne, der vurderer om han/hun skal gå foran, ved siden af eller bag ved 16

Oplever deltagelse i eget liv under f.eks. måltidet, hvor de selv tager hagesmæk på, smører deres rugbrødsmad og selv øser pasta eller vandet op. Oplever, at selvværdet og selvtilliden vokser når barnet selv kan tage tøjet på i garderoben eller selv smide bleen i skraldespanden. Kan stole på og har tillid til, at når den voksne giver sig tid til at fordybe sig omkring en aktivitet eller i legen, så bliver den voksne i aktiviteten og legen, da organisering af rollerne er på plads. Hjælper, deler og inviterer til leg i de opstillede læringsmiljøer og som på mange områder er gode rollemodeller. Ikke bliver sat i udsatte positioner da de voksne er blevet bevidste om egne positioner og roller. Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til? Det blev hurtigt klart, at vi måtte starte med at definerer hvad det vil sige at indtage en voksenposition og at voksenpositioner kan være mange. Vi har derfor evalueret ud fra overskrifterne Hvad vil vi se de voksne gøre og Hvad vil vi se børnene gøre Det var vigtigt at sætte fokus på definition af en voksenposition da det hurtigt i evalueringen stod klart, at der var mange forskellige udgaver af det at positionere sig. Vi har efter evaluering af positioner og børnenes deltagelsesmuligheder i måltidet, læringsmiljøerne og i micro overgangene valgt at arbejde aktivt med: At gå foran ved siden og bag ved De voksnes roller; fordyberen, omsorgsgiveren og runneren. 17

Inddragelse af forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan? Fysiske læringsmiljøer Forældrerådet har været inddraget i processen omkring arbejdet med de fysiske læringsmiljøer og arbejdet med legezoner og tankerne bag de processer på forældrerådsmøder. Her har forældrerådet især fremhævet det positive i, at det er tydeliggjort overfor børnene hvad der er af tilbud ifa. læringsmiljøer og legezoner på stuerne. Dette har givet dem en oplevelse af, at også de som forældre kan indtage rummet sammen med deres barn på en naturlig måde f.eks. om morgenen, når de afleverer deres barn og der er et bredt udbud af læringmiljøer og legezoner. Måltidet Forældrerådet er præsenteret for Klynge IBØ-F s måltidspædagogik og ved at vi arbejder aktivt med denne i Vokseværket. Her har forældrerådet fået indblik i arbejdet med børnenes selvhjulpen og deltagelsesmuligheder i måltidet. Dette er kommet til udtryk ved praksis eksempler fra hverdagen genfortalt af forældrerådets personalerepræsentanter. Der er på de respektive 18

stuer på efterårets forældremøder vist video af et måltid. Her var der mange a-ha oplevelser blandt forældrene, da de så deres børn selv smører, øse op og hælde fra kande. Dette ved vi har resulteret i mange små kander rundt om i familierne. Micro overgange Her har valgt at inddrage hele forældregruppen og har gennem video på stuernes forældremøder i efteråret, vist hvad børnene kan. Her er det blevet vist video af samling, måltidet og de overgange der finder sted på badeværelset, hvor børnene selv tager tøjet af og på inden lur. Det generelle forældresamarbejde Vi arbejder aktivt med at bruge Kbh. Barn som en dokumentations platform. Her vil teksten på de billeder vi sender ud, læne sig ind i Læreplans temaerne. F.eks. vil et billede af en tur hvor børnene holder i hånd og følges ad, læne sig ind i det relationelle og barnets social - og alsidige personlige udvikling. Dette vil fremgå af teksten vi øver os i at holde i hånd, når vi går på tur. Her går X med sin gode ven Y En tekst til en billedserie hvor børnene f.eks. klipper eller maler vil læne sig ind i finmotorik og på en tumleleg på motorikbanen ville vi bringe temaet Krop og bevægelse ind 19

Det fremadrettede arbejde En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale. Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på? Legepladsens læringsmiljø Fremadrettet vil vi i Vokseværket være særligt optaget af de pædagogiske læringsmiljøer på legepladsen. Her vil vi have fokus på barnets deltagelse muligheder. Her vil vi ligeledes arbejde aktivt med de voksnes positioner og deres roller; fordyberen, omsorgsgiveren og runneren. Ligeledes skal de voksne have fokus på at gå foran, ved siden af og bag ved i legen. Det er vigtigt, at vi her trækker på vores erfaring og evaluering af vores fysiske læringsmiljøer og lege zoner, som vi har arbejdet aktivt med indendørs i de seneste år. Legekasser til legepladsen kan skabe læringsmiljøer og legezoner i uderummet dette skal vi arbejde aktivt med i 2021. Samling I Vokseværket vil vi gerne gå på faglig opdagelse i vores pædagogiske aktivitet samling og gøre os nysgerrige på, hvilket fælles fagligt udviklingssyn der skal kendetegne denne aktivitet. Her er 20

der fokus på fællesskabet, inklusion og perifer legitim deltagelse med udgangspunkt i barnets zone for nærmeste udvikling og de krav vi stiller. Vi vil arbejde med at skabe en fælles rød tråd, som bliver synlig for den udefrakommende. Inspireret af tilsynets anbefalinger og arbejdet med samling andre steder i Klynge IBØ-F vil vi arbejde med video og evaluering, så vi opnår at skabe en fælles faglig retning for arbejdet med samling i Vokseværket. Spørgsmål til at indkredse vores pædagogiske intentioner og mål for samlingen Hvordan skal samlingen foregå? Skal der være en fast struktur med forskellige elementer, der går igen? Hvordan skal sammenkaldelsen til samlingen foregå? Hvordan skal samlingen indledes? Hvordan skal samlingen afsluttes? Hvad skal der foregå under samlingen? Hvad vil vi gerne se børnene gøre? Hvordan gør vi børnene til aktive deltagere? (Skal børnene inddrages i nogle af funktionerne og opgaverne?) Må børnene gå til og fra samlingen, eller skal de blive siddende? Hvilke erfaringer og læreprocesser vil vi gerne give børnene mulighed for at styrke under samlingen? Hvordan kan samlingen bruges til at forfølge børnenes interesser? Hvordan kan samlingen bruges til at styrke børnenes kendskab til sig selv og hinanden? Hvordan kan samlingen bruges til at styrke børnefællesskabet? Hvad er de voksnes rolle? Hvilke roller, funktioner og opgaver har de voksne under samlingen? (F.eks. samlingslederfunktion, omsorgsfunktion). Hvordan arbejder vi med vores egen relation til børnene under samlingen og med relationen børnene imellem? Hvordan indgår de voksne i samtale under samlingen? Hvordan skal sammenkaldelsen til samlingen foregå? Hvordan skal samlingen indledes? Hvad kan vi inspireres af hos og lære af hinanden? Hvilke kompetencer ønsker vi, som medarbejdere at styrke? Hvordan kommer vi i mål med vores intentioner? Hvordan skal samlingen afsluttes? 21

Hvad skal der foregå under samlingen? Som redskab til arbejdet med Samling og Legepladsens læringsmiljøer, vil vi igen arbejde med bogen Pædagogiske rutiner i dagtilbud af Smidt og Krogh med fokus på kapitel 10 Legepladspædagogik og kapitel 11 Samlingspædagogik. Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur? Vi øver os fortsat på at lande en fuldstændig systematisk evaluerings kultur. Vi tager vores erfaringer fra arbejdet med systematisk at gennemgå læreplanstemaerne med os. Her har vi haft fokus på, hvor vi fik øje på arbejdet med temaerne og tilsynets anbefalinger i vores hverdagspædagogik. Vi har haft fokus på at understøtte eksemplerne med praksisfortællinger fra hverdagen og det levede liv i Vokseværket. Processen med at evaluere på vores praksis ud fra læreplans temaerne har været stringent og tidsmæssigt skarpt struktureret. Det er som sådan ikke en organisering der kalder på justering og vi vil derfor fremadrettet gøre brug af denne metode, da den skaber et godt udgangspunkt for at arbejde med tilsynets anbefalinger, læreplanens temaer og den fæles faglige retning i arbejdsfællesskabet i Vokseværket. Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan? Vi arbejder målrettet på at have vores endelig læreplan færdig medio marts 2021. Vi har fået skabt en evalueringskultur i arbejdet med læreplanens seks temaer, som vi tager med os i det fremadrettede arbejde med tilsynsrapportens anbefalinger, når vi dykker ned i læringsmiljøet på legepladsen og samling. Denne form er stringent og målrettet og giver mulighed for at reflektere og samle op i plenum, samtidig med at der gives indsigt i hinandens praksis og hverdag. Dette sikrere at vi fremadrettet har fokus på den fælles faglige retning i Vokseværket. Læreplanen justeres løbende efter 22

endt gennemgang af hvert tema en justering der sikrer at læreplanen forbliver dynamisk og et fælles fagligt fundament. 23

24