Inspirationskatalog Matchmaking, videndeling og idégenerering 1
Styrelsen for Forskning og Innovation www.fi.dk De danske innovationsnetværk og partnerskaber Netmatch www.netmatch.nu Tekst og redaktion: Gunhild Brynning og Dorthe Birkedahl Jørgensen Grafisk design: 70/30 Visuel kommunikation + kreativ branding Juni 2012 2
forord Virksomhedernes vej til øget konkurrenceevne og vækst igennem øget værdiskabelse er afhængig af deres evne til både at udnytte egne ressourcer bedst muligt og til at indgå i værdiskabende netværk nationalt og globalt. En af de helt store udfordringer for virksomhederne er på den ene side at definere deres udfordringer og problemer og finde de rette samarbejdspartnere i ind- og udland på den anden. De danske innovationsnetværk og partnerskabers rolle er at bidrage til en konkret og værdiskabende håndtering af disse udfordringer. Netværkene tilbyder mange tjenesteydelser til virksomheder og forskere. Disse ydelser går ud på at igangsætte idégenereringsforløb og at initiere samarbejde om innovationsprojekter, forskningsprojekter og partnerskaber. På den måde forbedres adgangen til udveksling af viden samt adgangen til udenlandske markeder, nye teknologier og nye forskningsresultater. Skal dette lykkes, er det centralt at sikre en effektiv og hurtig matchmaking mellem virksomhedernes udfordringer og problemer og de rette kompetencer i videninstitutioner og andre virksomheder, der kan bidrage til at finde de rette og ofte nyskabende løsninger, hvormed der skabes nye innovationer. Sammenlignet med udenlandske klynger og netværk har de danske innovationsnetværk i de senere år udvist en særlig god evne til at skabe værdi for virksomhederne gennem matchmaking. De gode kompetencer, som er blevet opbygget, vil med dette inspirationskatalog fremover kunne skabe endnu bedre resultater for netværkenes medlemmer og aktører. Mere og vedvarende innovative virksomheder er nødvendige for øget vækst og beskæftigelse. Gennem matchmaking og styrkende netværksdannelse kan vi få mere innovationseffekt for de samme investeringer inden for forskning og innovation. God fornøjelse med matchmakingen! Med venlig hilsen Thomas Alslev Christensen Styrelsen for Forskning og Innovation 3
4
indhold Sådan bruger du kataloget... 7 Matchmaking & innovation... 8 Generelle overvejelser... 9 Internationalisering... 11 Metodesamling... 13 Selektionsmatrix... 14 Metoderegister Events... 16 Services... 32 Projekter / længerevarende forløb... 45 Internationale... 55 Dating / B2B... 67 Tjekliste... 77 Supplerende læsning... 79 5
6
sådan bruger du kataloget Kataloget er opbygget som en kogebog, hvor du kan slå op, søge inspiration og finde en opskrift til dit næste matchmakingtiltag. Kataloget henvender sig både til den erfarne matchmaker og til dig, der skal planlægge dit første match. Indledningsvist ser vi på matchmaking; hvad dækker det over, hvad det egentlig vil sige at matchmake, og hvilke kompetencer en god matchmaker besidder. Før du kaster dig ud i at afprøve en af katalogets metoder eller en hvilken som helst anden metode, er der en række generelle overvejelser, du bør gøre dig. Ud fra netværkenes erfaringer skitserer vi, hvilke overvejelser der er ved både nationale og internationale aktiviteter. En selektionsmatrix giver dig et overblik over alle metoderne og gør det muligt at sammenligne deres anvendelse med hinanden. Inspirationskataloget er blevet til efter en interviewrunde hos de danske innovationsnetværk og partnerskaber (herefter betegnes begge som netværk), der alle har matchmaking som en kerneydelse. Alle har bidraget med betragtninger, viden, erfaringer og med gode råd. Hvis du gerne vil høre mere om enkelte metoder, kan du kontakte Netmatch eller de netværk og partnerskaber, der har gjort sig erfaringer med metoden. God fornøjelse! Katalogets centrale omdrejningspunkt er metodesamlingen. Her kan du læse, hvad de enkelte metoder går ud på, og hvad de kræver i forbindelse med forberedelse, praktisk udførelse og opfølgning. 7
Matchmaking & innovation»matchmaking handler om at få 1+1 til at give mere end 2, gerne 5.«Gennem deres services, projekter og matchmakingaktiviteter gør netværkene en stor indsats for at skabe rammer, der fordrer og styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og videninstitutioner. Netværkene fungerer som brobyggere og bidrager til at koordinere forsknings- og udviklingsindsatsen mellem forskningsinstitutioner, teknologiske services og virksomheder på områder, der er af vigtig betydning for dansk erhvervsliv. Matchmaking en kerneydelse Det tværeuropæiske benchmarkstudie fra 2011 viser, at aktive klyngesekretariater, der tilbyder en bred palet af services, herunder matchmaking, har en stor effekt. Og matchmaking er en absolut kerneydelse hos netværkene. Matchmaking er en paraply, der dækker over selve matchdelen, hvor to eller flere parter, der har brug for hinandens kompetencer, bringes sammen og opbygger relationer. Begrebet dækker også over idégenerering, der betragtes som en del af eller et resultat af matchmaking. Også videndeling hører under paraplyen. I netværkenes arbejde deles viden imellem virksomheder og videninstitutioner eller virksomheder imellem. Det betyder, at viden kan flyde begge veje. Matchmaking kan ske på mange niveauer og med mange metoder og er faktisk processer, der opstår hele tiden i interaktionen mellem mennesker. Men ofte er der behov for at gøre det organiseret og struktureret. Hvad, der definerer et godt match, er individuelt, fordi der bliver taget udgangspunkt i den enkelte opgave og de ressourcer, der er til rådighed. For hver enkelt ydelse spiller det en rolle, hvordan matchmakeren får planlagt, gennemført og samlet op på aktiviteten. Matchmakerens rolle En matchmakers rolle er at hjælpe med at finde de rigtige samarbejdsparter og skabe rammer for de mødes, forstår hinanden og kan komme i gang med samarbejdet. Det kræver forskellige kompetencer at udfylde denne rolle. Empati samt evnen til at sætte sig ind i andres projekter og idéer er afgørende. En matchmaker skal være udadvendt, have et stort branchekendskab og gerne et omfattende netværk. Samtidig skal en matchmaker være i stand til at koordinere, strukturere og detailplanlægge store arrangementer eller længerevarende forløb. Facilitering beskrives ydermere som en kernekompetence hos en god matchmaker. For en matchmaker kan det være en udfordring at finde de rigtige samarbejdsparter, udpege dem med den rette viden og facilitere et match. Kemi og gensidig tillid er et par af nøgleordene for matchmakingsucces, lige som en god portion tålmodighed er et must. Samlet set skal en god matchmaker besidde mange forskelligartede kompetencer. Derfor vælger størstedelen af netværkene at dele opgaverne ud på eksempelvis en faglig ekspert og en dygtig koordinator.»det er ligesom at bygge med Lego: Man skal finde de klodser, der passer sammen.videndeling. Det ligger i ordet: Nogen har noget, andre har noget andet og det skal de dele.det kræver tålmodighed at være en god matchmaker. Det er ikke altid, det lykkes at få de rigtige sat sammen i første forsøg, så må man vente, indtil alle parter kan se udbyttet af et samarbejde, for det nytter ikke at tvinge nogen til samarbejde.«8
generelle overvejelser Inden valg af metode og planlægning kan det være en stor hjælp at starte med at gøre sig nogle generelle overvejelser. netværk, brancheorganisationer, et udenlandsk netværk eller en offentlig myndighed. Definér målgruppen Det er vigtigt at være afklaret omkring, hvem du gerne vil matche. Vær opmærksom på, at både virksomheder og videninstitutioner skal have et udbytte af at deltage, og de skal kunne se en umiddelbar værdi deraf. Endvidere afhænger det af målgruppen, hvorvidt du skal vælge et bredt fagligt arrangement eller forløb, eller om det skal være mere fagligt afgrænset og smalt. Vælg emne/formål Selvom dit fokus er på matchmakingdelen, skal dit arrangement eller forløb kombineres med noget fagligt relevant. Der skal et fagligt indhold og legitime overskrifter til for at lokke folk ud af deres hverdag, og også for at retfærdiggøre deltagelsen over for chefen og virksomheden. En fængende titel, et relevant tema og et fagligt afgrænset emne er ofte med til at skærpe opmærksomheden i invitationer og overskrifter. Spørg gerne målgruppen om deres ønsker og behov, og planlæg efter det. Det kan du fx gøre via en LinkedIn gruppe, gennem spørge- eller evalueringsskemaer mv. Tid til networking Kombinationen mellem deltagernes faglige fokus og dit fokus på matchmaking kan du udnytte ved at lave faglige relevante workshops, datingseancer mv. i forbindelse med et arrangement. Icebreakers kan også være kærkomne forstyrrelser, der giver anledning til, at deltagerne kommer i snak med hinanden. Husk altid at afsætte god tid til pauser imellem planlagte indslag og henover frokost eller anden forplejning. De rigtige rammer Valget af de fysiske rammer bør understøtte temaet og titlen. Det må gerne være et utraditionelt sted med kant, ligesom det selvfølgelig skal passe til de aktiviteter, der skal foregå. Skal du holde en stor event med workshops, cafémøder og foredrag, skal der være et caféområde, gruppelokaler og foredragssal. Det er vigtigt, der er plads og gode rammer til uformel snak uden for programmet. Direkte møder imellem virksomheder og universiteter kan med fordel afholdes der, hvor virksomheden ønsker det af hensyn til deres tid eller diskretion. Generelt er det vigtigt, at du sørger for, at både det planlagte og det uformelle sker i rammer, der fordrer uformel snak og networking. Samarbejdspartnere Det er værd at overveje, om dit matchmakingarrangement eller -forløb kan blive bedre, blive blåstemplet eller måske endda have en større succesrate, hvis du gennemfører det i samarbejde med andre. Det kan fx være andre Tid og ressourcer Den tid, du har til rådighed til selve matchmakingen, har selvfølgelig betydning for, hvilke metoder du kan nå, og om du evt. skal kombinere flere. Også de ressourcer, du selv har til rådighed før og efter arrangementet, har betydning for dit metodevalg. Antallet af deltagere har indflydelse på, hvor tidskrævende en matchmakingmetode bliver. Mens individuelle samtaler typisk er tidskrævende for dig, der gennemfører dem, er større arrangementer mere tidskrævende for de enkelte deltagere. Det er vigtigt at gøre sig klart, at med et stort deltagerantal kan selv et lille og relativt simpelt setup blive kompliceret og kræve mange ressourcer. Allerede inden du går i gang, er det en god idé at overveje, om du vil evaluere løbende eller efterfølgende. En evaluering kan give dig en indikation af, hvad der gik godt, hvad der bør ændres, og om det havde den ønskede effekt. Ud over evalueringen bør du også følge op på, om deltagerne mødte nogle mulige partnere, og om de har brug for yderligere matchmakingtiltag eller opfølgende møder for at få samarbejdet i gang. På den måde finder du ud af, om der er skabt et match, som kan blive til en god historie. En god historie kan være med til at understrege, hvilken forskel dit netværk er med til at gøre. 9
10
Internationalisering Ved international matchmaking gælder de samme faktorer som ellers. Dog er der nogle flere overvejelser og forberedelser, som du bør tænke ind i planlægningen og afviklingen. Indgå alliancer En indgang til at lave matchmakingaktiviteter på tværs af grænser kan med fordel være at indgå i alliancer med relevante partnere på det aktuelle marked. Relevante partnere kan fx være universiteter, netværk/ klynger, eksportfremmekontorer, ambassader eller danske virksomheder, der har etableret sig på det aktuelle marked. Relationsopbygning Ved matchmaking- og samarbejdsaktiviteter af længere varighed er relationsopbygning vigtig, og særligt når det går på tværs af grænserne, kan det være altafgørende. At tålmodighed er en dyd, er også erfaringen fra de netværk, der har arbejdet med matchmaking på tværs af grænser. Det er nødvendigt at afsætte langt tid til at opbygge relationer og tillidsforhold. Derudover er det vigtigt at forventningsafstemme og sikre en fælles forståelse både for begreber, rammer og samarbejdets karakter. Kulturelle forskelle Selv imellem nabolande kan der være store kulturelle forskelle. Så uanset om du skal i gang med en længerevarende aktivitet eller kun et enkelt arrangement, er det vigtigt at være opmærksom på kulturforskellene. Nøgleordene her er ydmyghed og lydhørhed. Det er en god idé at bruge en alliancepartner til at hjælpe med den kulturelle oversættelse og forklaring af anderledes traditioner og adfærd. Alternativt findes der kurser, håndbøger og kulturanalyser, der kan være nyttige. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med et vist kendskab til politiske forhold. Sprog Der vil altid være sproglige udfordringer og måske endda sprogbarrierer, når man bevæger sig uden for Danmarks grænser. I den anledning kan det være en god idé med et fælles sprog ofte engelsk. I nogle tilfælde kan det være en fordel med en tolk. Ved tolkning skal du afsættes ekstra tid ind i programmet. Med en udenlandsk indlægsholder på programmet skal du vælge, om hele arrangementet skal holdes på et fælles sprog eller blot indlægget. Begge dele kan have betydning både for hvilke deltagere, der melder sig til og for deres udbytte. Tid Beregn altid et større tidsforbrug, og påregn en længere tidshorisont i forbindelse med planlægning og afholdelse af internationale aktiviteter. Både af hensyn til relationsopbygning, geografisk afstand, rejsetid og oversættelse. Rekruttering af deltagere Det kan være vanskeligt at rekruttere deltagere fra udlandet, især hvis du ikke har opbygget et netværk i forvejen. Her er en samarbejdspartner på det andet marked ekstremt vigtig. Et samarbejde med Udenrigsministeriet eller en ambassade kan virke som en blåstempling af aktiviteten over for de udenlandske virksomheder og universiteter. Juridiske overvejelser Hvis der er tale om større samarbejdsprojekter med fx EU finansiering, er det vigtigt at have et godt kendskab til rammebetingelserne. Der kan også være særlige juridiske forhold på det nye marked, og du bør overveje, hvordan dine virksomheder er bedst klædt på til at håndtere dem. 11
12
Metodesamling Her har du selve kernen i inspirationskataloget, nemlig innovationsnetværkenes og partnerskabernes metodesamling, som du kan søge inspiration i og udvikle videre på. Events Idégenereringsworkshop Innovation Cup Innovation på toneangivende event Innovationsbussen Innovationskonkurrence Innovationsstafet Rammeworkshop Matchmaking og idégenerering til konkrete puljer Services Virksomhedstræf Håndholdt projektforberedende matchmaking Interessegrupper / undernetværk Kortlægning af styrkepositioner Matchberedskab Online innovationsplatform Studentermatch LinkedIn gruppe Projekter/ længerevarende forløb Innovation i øjenhøjde Retrokoncepter Matchning af målgruppen med store offentlige investeringer Match til gennembrudsprojekter Samarbejde med innovationsagenter Pit stop Internationale En uge med en international topforsker Satellitkontor som døråbner på udenlandske markeder International konference i samarbejde med andre netværk Partnering mission International konference med B2B møder International videntransformation Dating/B2B Adventure matchmaking Auktion Icebreakers Matchmaking på messe Netværkscafé Pitch Speedservice matchmaking Universitetsturné Videnhøstfest Tværgående udviklingsforløb Virksomhedsdelegation til international messe Årligt topmøde 13
selektionsmatrix 1. del Match mellem mange Match mellem få Match en-til-en Sværhedsgrad høj Sværghedsgrad middel Sværhedsgrad lav > 250 timer 50-250 timer < 50 timer Virksomhedsbesøg Studentersamarbejde Workshop Brainstorm Videndeling Produktudvikling Idéudvikling Dating / B2B Internationale Projekt / længerevarende forføb Services Event Adventure matchmaking Auktion En uge med en international topforsker Håndholdt projektforberedende matchmaking Icebreakers Idegenereringsworkshop Innovation Cup Innovation i øjenhøjde Innovation på toneangivende event Innovationsbussen Innovationskonkurrence Innovationsstafet Interessegrupper / undernetværk International konference i samarbejde med andre netværk International konference med B2B møder International videntransformation Kortlægning af styrkepostitioner LinkedIn gruppe Match til gennembrudsprojekter Matchberedskab 14
selektionsmatrix 2. del Match mellem mange Match mellem få Match en-til-en Sværhedsgrad høj Sværghedsgrad middel Sværhedsgrad lav > 250 timer 50-250 timer < 50 timer Virksomhedsbesøg Studentersamarbejde Workshop Brainstorm Videndeling Produktudvikling Idéudvikling Dating / B2B Internationale Projekt / længerevarende forføb Services Event Matchmaking og idégenerering til konkrete puljer Matchmaking på messe Matchning af målgruppen med store offentlige investeringer Netværkscafé Online innovationsplatform Partnering Mission Pit stop Pitch Rammeworkshop Retrokoncepter Samarbejde med innovationsagenter Satellitkontor som døråbner på udenlandske markeder Speedservice matchmaking Studentermatch Tværgående udviklingsforløb Universitetsturné Videnhøstfest Virksomhedsdelegation til international messe Virksomhedstræf Årligt topmøde 15
events Idégenereringsworkshop Innovation cup + case Innovation på toneangivende event Innovationsbussen Innovationskonkurrence Innovationsstafet Rammeworkshop Matchmaking og idégenerering til konkrete puljer Universitetsturné Videnhøstfest Årligt topmøde 16
Idégenereringsworkshop Princip Workshop Indlæg/præsentationer Brainstorming Produkt- og idéudvikling Videndeling En idégenereringsworkshop har udgangspunkt i en konkret problemstilling og er for få virksomheder, der primært matches med videninstitutioner, men også med hinanden som en afledt effekt. Metoden lægger op til, at deltagerne igennem arbejdsprocessen får blik for hinanden, og at der bliver skabt et vindue for samarbejde og idéudveksling. Metoden er også egnet til at lære netværkets virksomheder om idégenereringsmetoder ved at prøve det i praksis, idet der kan være forskellige personer med som idépanel. Målgruppe SMV er Store virksomheder Videninstitutioner Deltagerantal Min. 2 virksomheder og 1 videninstitution Max. 30 deltagere Forberedelse» Udvælg idégenereringsmetoder i forhold til det specifikke emne. Det kan være produkt, service, forretningsmodel etc. Dette kræver et godt kendskab til metoderne.» Udvælg virksomheder, der har en konkret problemstilling, de gerne vil have løst. Dette kan ske via dialog med netværkets virksomheder; løbende kontakt, annoncering på hjemmeside og nyhedsbrev.» Afstem, via møder med virksomheden, hvad der skal arbejdes med, og hvor de og du gerne vil hen.» Når emnet og metoderne er på plads, kan arrangementet målrettes mod specifikke forsker- og studentermiljøer.» Planlæg den almindelige logistik, der skal til for at få workshoppen til at fungere.» Rekruttér deltagere til workshoppen fx via netværket. Udførelse» Hav et antal facilitatorer med på dagen og i forløbet.» Uddel og udfyld medfinansieringserklæringer.» Hav et eller flere oplæg, alt efter om den anvendte metode kræver det, eller gå direkte i gang med problemstillingerne.» Virksomhederne, der er med på dagen præsenterer deres spørgsmål og konkrete problemstilling.» Gennemfør workshoppen med den metode, der passer til den. Pluk gerne fra de forskellige metoder, så længe det understøtter det overordnede formål.» Forløbet varer fire timer.» Få grupperne til selv at opsummere til sidst, det gør opsamlingsarbejdet lettere.» Brug evt. output i forskningssammenhæng og arbejd videre.» Lav evt. en ny workshop, hvor nogle andre vinkler belyses.» Skriv en artikel om workshoppen til hjemmeside og nyhedsbrev hav fokus på udbyttet og på, at netværket også arbejder med metoder.» Hvis der ikke er personfølsomme oplysninger, kan udpluk fra workshoppen eller statements fra deltagerne optages og offentliggøres fx på Youtube eller på egen hjemmeside. Optimalt deltagerantal fordelt på To virksomheder med konkrete problemstillinger Andre virksomheder Videninstitutioner Studerende estimeret Tidsforbrug 50-250 timer Sværhedsgrad Høj (Kræver viden om innovation og facilitering. Kræver stort metodekendskab. Kræver fornemmelse for emnerne og virksomhederne.) Materialer Invitationer, AV-udstyr, white board, facilitator, hjælpeteams, innovationskit, indledning/præsentation, opgaver fra virksomhederne, remedier til at skabe fælles forståelse; fx værktøj, legoklodser eller lign. Netværk til rådighed InViO 17
Princip Idé- og produktudvikling Videndeling Målgruppe SMV er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske videninstitutioner deltagerantal Min. 10 max. 30 innovation cup Metoden er en koncentreret innovationsproces, hvor virksomheder og videninstitutioner matches på baggrund af virksomhedernes behov for ny viden eller produktportefølje. Virksomheden formulerer eksempelvis et tema, der er relateret til dets produktstrategi, hvorefter studerende inddeles i teams, der i et koncentreret innovationsforløb skal løse den konkrete opgave. Projektet afvikles på den enkelte uddannelsesinstitution. Optimalt deltagerantal fordelt på 1 SMV 1-2 videninstitutioner 20 studerende Forberedelse Udførelse Estimeret tidsforbrug < 50 timer» Gå i dialog og forpligt virksomheden i samarbejdet.» Virksomheden præsenterer opgaven for de studerende.» Send spørgeskema til studerende, underviser og virksomhed. Sværhedsgrad Høj Materialer Opgaver fra virksomheder, evalueringsskema Netværk til rådighed Livsstil Bolig & Beklædning» Udarbejd sammen med virksomheden en opgavebeskrivelse på højst én side.» Forpligt videninstitutionen. Innovation Cup skal integreres hos en institution, som kører forløbet.» Inddel de studerende i teams af to til tre personer. Sammensætning og kemi er vigtige forhold for processen og resultatet.» Efter en uge præsenterer de studerende deres første idéer.» Sørg for relevant vejledning til de studerende undervejs; både fra virksomheden og fra deres uddannelsesinstitution.» Giv midtvejskritik, hvor de studerende præsenterer det næsten færdige resultatet og får feedback fra virksomheden.» Endelig evaluering og kåring. Der uddeles fx tre præmier for:» Bedste innovationsproces» Bedste idé» Bedste produkt» Kontakt og hold dialogen med virksomheden.» Hjælp til, hvis der er behov for udarbejdelse af royaltykontrakter.» Skriv artikel om vinderprojektet til hjemmeside, nyhedsbrev, presse mv. CASE Innovation Cup 18
Innovation Cup fra Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning case Nye BRIK ker til Fritz Hansen Det var to glade vinderhold, som i starten af december 2011 løb med designklassikerpræmierne ved Innovation Cup 22. TEKO-studerende havde i fem uger arbejdet intenst med at udvikle et nyt koncept til Republic of Fritz Hansen. Med øjnene stift rettet mod væksten i Brasilien, havde vinderne udviklet et helt nyt koncept til eksponering af møbler fra Fritz Hansen. I har skabt det mest forretningsorienterede koncept, fordi det bygger på en international platform, som kan bredes ud i både Brasilien og andre lande, sagde designdirektør Christian Grosen fra Fritz Hansen til vinderne og henviste til, at Fritz Hansen lægger vægt på at være en dansk virksomhed, som agerer globalt. De studerende fra TEKO arbejdede med en model for, hvordan Fritz Hansen kan etablere sig i BRIK-landene; Brasilien, Rusland, Indien og Kina. De fokuserede på Brasilien, fordi landet har en voksende middelklasse, en aldrende overklasse samt et luksusmarked i hurtig udvikling. Vinderne har givet den gas og turdet gå ind og røre ved Fritz Hansens dna. Det er modigt, men også et vigtigt element ved Innovation Cup, hvor der netop skal opstå ny og anderledes inspiration til virksomhederne og deres udvikling, siger projektleder Finn Christensen fra Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning, som står bag Innovation Cup. Også hos TEKO var der tilfredshed med forløbet. Underviser Pia Hansen fortæller, at de studerende uddanner sig inden for entrepreneurship og derfor har gode forudsætninger for at arbejde med konceptudvikling. Et projekt som dette er godt, fordi de studerende skal forholde sig til problemstillinger i en eksisterende virksomhed. De har været meget koncentrerede, og jeg synes, at alle grupperne på hver deres måde har givet gode bud på nye koncepter, som bygger på Fritz Hansens nuværende branddna, siger Pia Hansen, som til daglig underviser de 17 studerende, som deltog i Innovation Cup 22 i 2011. 19
Princip Matchmaking Videndeling Idé- og projektudvikling Målgruppe SMV er Forskere i oplevelsesøkonomi innovation på toneangivende event deltagerantal Min. 10 max. 40 Optimalt deltagerantal fordelt på 60 % SMV er 30 % videninstitutioner 10 % erhvervsrådgivere og konsulenter Metoden går ud på at udnytte den tiltrækningskraft, store events har på virksomheder, forskere og andre branchefolk. Innovationsnetværk kan bruge events til at afholde relevante innovations- og projektudviklingsarrangementer, hvor det er muligt at gå i dybden med få deltagere og benytte de ydre rammer til at skabe stemning. Estimeret tidsforbrug 50-250 timer Sværhedsgrad Høj (Metoden kræver relationer, empati og indlevelsesevne.) Materialer Invitationer Hjælpeteam Netværk til rådighed Dansk Lys tidslinje 20 kontakt til arrangør 6 måneder før dialog og forventningsstemning 6-4 måneder før screening og udvælgelse 4-2 måneder før
Forberedelse Udførelse» 4-6 måneder før: Tag kontakt til en event- eller festivalarrangør for at afdække behov for nye input.» Lav en screening, og udvælg relevante virksomheder og forskere på bagrund af forhåndsvurdering af muligheder for samarbejde.» 1 måned før: Fastlæg dagsorden, og udsend invitationer.» Afhold et tre - fire timers arrangement dagen før, selve eventen løber af stablen.» Start med korte, fagligt relevante indlæg.» Arrangér en rundtur på festivalpladsen og området med fortælling og mulighed for spørgsmål og netværk.» Rund af med spørgsmål fra deltagerne, herunder diskussion af mulige løsninger på udfordringer og konkretisering i form af projektidéer.» Hele stemningen på eventen eller festivalen gør, at netværk, matchmaking og videndeling sker naturligt.» Følg op på projektideer ved at foretage en rundringning umiddelbart efter eventen.» Følg op på indkomne forespørgsler fra deltagerne.» Tag efter ca. 12 måneder kontakt til virksomheder, forskere og videninstitutioner om deltagelse i projektudviklingen.» Gentag og versionér eventen 24-26 måneder efter med blanding af gamle og nye målgrupper. 6-26 mdr. program klar invitationer sendes ud 1 måned før arrangement 3-4 timer opfølgning 1 uge efter deltagelse i projektudvikling gentagelse og versionering af event 12 måneder efter 24-26 måneder efter 21
Princip Indlæg/præsentationer Videndeling Virksomhedsbesøg Målgruppe SMV er Videninstitutioner Studerende Deltagerantal Min. 20 max. 80, men afhænger af besøgsvirksomheder innovationsbussen Innovationsbussen er en temaorienteret studietur for virksomheder, hvor de er samlet i en bus med mulighed for planlagte indlæg, åben mikrofon og networking undervejs mellem en række virksomhedsbesøg. Som afslutning kan arrangeres fællesspisning, hvor rammerne, maden eller remedierne tager udgangspunkt i temaet for at skabe læring igennem oplevelsen. Optimalt deltagerantal fordelt på 70 % SMV er 20 % videninstitutioner 10 % studerende Forberedelse Udførelse estimeret Tidsforbrug 50-250 timer Sværhedsgrad Middel (Lokalt/regionalt kendskab til virksomheder er nødvendigt.) Materialer Invitationer, indlæg/præsentationer, deltagermapper med deltagerlister mv.» Udvælg et temaområde, der er relevant i forhold til netværket.» Planlæg hvilke virksomheder, der kan være interessante at besøge. Det kræver screening af en lang række virksomheder for at finde dem, der er på kanten til noget nyt og gerne med et element af succes, så man kan se, det virker. Virksomhederne skal ligge i en geografisk radius, der kan nås inden for én dag. Afsæt tid til at finde virksomhederne nogle er måske mere lukkede end andre.» Udsend invitation via www, nyhedsbrev og netværk.» Registrering af deltagere og medfinansieringssedler samt udlevering af mappen.» Planlagte indlæg og åben mikrofon undervejs mellem virksomhedsbesøgene.» Sørg for at have to koordinatorer med til at styre tiden, kontakte virksomheder mv.» Opfordr til, at deltagerne skifter plads løbende, så de får mulighed for at netværke med nogle forskellige.» Få de gode historier fra deltagerne samt refleksive tilbagemeldinger.» Opfordr løbende til at tage kontakt til netværket, hvis deltagerne har fået en idé, de gerne vil videre med.» Offentliggør de brugerproducerede historier på hjemmesiden eller i nyhedsbrev. Netværk til rådighed InViO» Tilbyd evt. gratis deltagelse mod, at deltagerne efterfølgende skriver en artikel om turen til hjemmeside eller nyhedsbrev.» Lav en mappe med deltagerliste, information om netværk, tilbud og lignende.» Praktisk planlægning; bus, praktiske oplysninger til deltagere fx om påklædning mv.» Besøg på 4-5 virksomheder med indlæg om fx forretningsmodel, koncept og evt. rundvisning alt efter tema og fokus.» Afslut gerne dagen med spisning fx hos en af virksomhederne, og krydr gerne spisningen med noget temarelateret, så deltagerne får en oplevelse med. 22
»Min personlige oplevelse af dagen var en rar blanding af at møde andre kreative aktører, samt at udvide netværket og så havde vi bare det sejeste team hvor vi samarbejdede, tog ansvar og havde en fantastisk mini-fest for os selv. I fælles øjenhøjde! Tænk sig at det kunne lade sig gøre på så kort tid med fremmede mennesker, se det var en oplevelse. et super tilrettelagt program, der lå som perler på en snor. Der blev kørt frisk på og der var mange gode oplæg, input og et frisk pust af hvordan andre gør og har af ideer og ledetråde. Så kan man selv sortere og omforme så man kan bruge det i sin egen virksomhed, hvilket jeg klart vil forsøge at videreføre og prøve kræfter med. En super behandling og en studietur jeg ikke længe har oplevet været så spændende! Tak for en dejlig og idérig dag, det bliver ikke sidste gang jeg siger ja tak til et kursus/ studietur i CKO / INVIOs regi. mit første møde med INVIO, og oplevelserne stod vitterligt i kø. Et godt gennemarbejdet program lagde bunden for en dag fyldt med spændende og engagerede indlæg fra forskelligartede brancher og indfaldsvinkler. En rød tråd i præsentationerne var de deltagendes engagement og de enorme spin-offs, som projekterne med at tanke oplevelser ind i forretningen havde medført. Tankevækkende og inspirerende. Mellem de enkelte indlæg, var der rig mulighed for at netværke - og allerede inden frokost havde jeg etableret kontakt til en virksomhed, vi kan trække på og udvikle projekter med fremover.«23