Didaktiske positioner Birthe Lund
Didaktik som begreb Teori og lære om didaktik Planlægning af og beslutning vedrørende undervisning
Didaktik Teori og håndværk Videnskab om undervisning og læring Videnskab om undervisningsmetoder Teori om indhold og indholdsudvælgelse Teori om kontrol af læringsprocesser Men hvilken slags videnskab? Pædagogisk? Socialvidenskab? Psykologisk? Filosofisk?
Hvad er didaktik historisk set? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis (bred definition) Didaktik som videnskab
Didactica Magna Den store undervisningslære Påbegyndt 1627 færdig 1632 1638: Oversættes til Latin 1657: Publiceret Den fuldstændige kunst at lære alle alt, eller: sikker og fortrinlig metode til i alle sogne, landsbyer og stæder i ethvert kristent land at indrette skoler, hvor alle unge af begge køn og uden undtagelse hurtigt, behageligt og grundigt kan uddannes i det som er værd at vide, føres til gode sæder, fyldes med fromhed og på den måde i ungdommens år oplæres i alt det som er nødvendigt for dette og det kommende liv. Første og sidste mål for vor didaktik skal være det at opspore og udarbejde en undervisningsmåde, hvor lærerne ikke skal drive så stærkt på, men hvor eleverne alligevel lærer mere; hvor der i skolerne hersker mindre larm, fortrædelighed og unødig møje, men til gengæld mere frihed, glæde og sandt fremskridt; hvor der i kristenheden kommer til at herske mindre mørke, forvirring og strid, men til gengæld mere lys og orden, fred og ro.
Kunsten at lære alle alt hurtigt behageligt og grundigt! Læreproces psykologi Eksperimenterende curriculumforskning Hvad er det betydningsfuldt at lære? (tysk) Åndsvidenskabelig tradition: Dannelsestænkning Didaktisk forskning: Undersøgelse og analyser af dannelsens faktiske indhold og begrundelsen herfor. (f.eks. Innovation/entreprenørskab) Begrundelse for didaktiske valg og beslutninger didaktikeren som reflekterende praktiker
Didaktikken berører 3 elementer: Videnstilegnelsesmåde (metodik) (hvordan) Holdningsdannelse (værdier og dannelsesidealer) (hvorfor) Adfærdsforandring/handlekompetence (agering/problemløsning tilgang til og omgang med verden)
Didaktikker og hjælpediscipliner: Filosofi, psykologi, socialisationsteori, biologi, sociologi, neuro-videnskab Almendidaktik Fagdidaktik Erhvervsdidaktik Professionsdidaktik Innovativ didaktik
Ideal model : 1. Mål-formulering 2. Analyse af forudsætninger status 5. Kontrol af målopfyldelse 3. Udkast til en handleplan 4. Udførelse af handlingen På hvilket niveau?
Didaktisk kompetence Refleksionskompetence Handlingskompetence Fagkompetence planlægningskompetence kommunikation opdrage kvalificere analysekompetence
Didaktikken opgave: analyse, planlægning og iscenesættelse af undervisning 3. Metaniveau: Systematisk refleksion af betingelser for og konsekvenser af analyse og planlægning af undervisnings og læreprocesser (kritik) 2. Analyse og planlægningsniveau: Analyse af undervisnings og rammebetingelser (deskriptiv) Planlægning af undervisningsprocesser og rammebetingelser (præskriptiv) 1. Procesniveau: Konkret gennemførelse gennem fælles handling i uv. praksis
Den didaktiske trekant lærer elev stof
Klassisk didaktisk position Indhold ( udvælgelse, ordning, begrundelse) Carl Åge Høeg Larsen 1964): Snævert didaktik begreb. 1. Tekniske overvejelser : mål, midler, stofvalg og undervisningsformer Didaktik om handler kun dette felt Formidling i forhold til mål Lærerens tilrettelæggelse af sin undervisning Undervisningen Indhold Metodik Underviser Elev
Spørgsmål i forhold til undervisning: Hvem? Hvad? (Læseplans/curriculum teori/kriterier) Af hvem? Hvornår? (Udviklingspsykologisk, læringsteoretisk, curriculært) Med hvem? (arbejdsformer) Hvorfra? (videnskab/etik) Hvordan? ( Metoder, rollespil, fremtidsværksted, storyline, projektorganiseret case, Ved hjælp af hvad? (Bøger, ikt, film,) Hvorfor? (For at.. Dannelsesideal / kompetence mål)
Didaktiske positioner Didaktik Tysk/ kontentional Teoretisk Filosofisk refleksion Model konstruktion Forståelses orienteret tilgang" Curriculum studies Angelsaksisk, amerikansk Brugsorienteret teknisk præget/ instrumentel Kvantitativ/ Empirisk funderet Dannelse (Bildung)/ erfaring
Teori/praksis Teori er mere: forstå væsentlige og principielle forhold ved enkeltsituationer, enkelt fænomener, reflektere og perspektivere i sammenhæng af forskellig art fra personlig privat til almen distance velovervejede og begrundede pædagogiske handlinger. Teori er mindre: Ingen teori og teoretiske bevidsthed kan omfatte alle ekelt fænomener og deres mulige samvirken. Virke lammende. Teori kan fra et perspektiv gennemlyse, forenkle, overskueliggøre, uden at forarme.
Indhold (Subject matter) Methodological Experience Representation Rhetoric Lærer a. Lærer: forvalte indhold b. Lærer: fortolke indhold c. Lærer som rollemodel d. Demokratisk dialog Intercourse Catechetic Student a.indhold mere end elev b.erfaring mere end indhold Den didaktiske trekant forskellige didaktiskske positioner
: Didaktik begrebet i et overordnet teoretisk perspektiv Læse: Didaktik and curriculum studies og diskuter i gruppen: 1. Hvordan defineres didaktik i forhold til curriculum tænkning? (USA/Tyskland(Danmark)? 2. Sammenlign figur 2 og fig. 3 : Hvad er hovedforskellen? 3. Hvilken betydning kan det få for den didaktiske praksis om man tænker i curriculum eller didaktik termer? Ekstra spørgsmål: (Kan det komme til at betyde noget for universitetsundervisningen?
Transmission of knowledge System Curriculum planning by school system Implementation of curriculum by teachers Student Milieu determines appropriate programs Method Subject The Curriculum Theory Triangle fig 2.
Educational significance of cultural assets i.e. subject matters Teacher Teaching plan Didactic reflection Student Subject Milieus Figure 3 The Didaktik Triangle
Efter Merriam and Caffarella 1991 s.138 Learning in Adulthood.A comprehensive guide. San Francisco: Jossey Bass. Aspekt: Behaviorist Cognitivist Humanist Social and situational Lærings Teoretikere: Perspektiv på læring: Udgangspunkt for læring: Uddannelsesopgave: Undervisers rolle: Manifestation i voksen læring Thorndike, Pavlov, Watson, Gurthrie, Hull, Tolman, Skinner Adfærdsforandring Stimuli i det ydre miljø Producere adfærdsmæssige forandringer i en ønsket retning Arrangere omgivelser der udvirker den ønskede respons Koffa, Kohler, Lewin, Piaget, Ausubel, Bruner, Gagne Intern mental proces (indsigt, informationsbehandling, hukommelse, perspception),. Intern kognitiv strukturering. Intern kognitiv strukturering Udvikle kapacitet og færdigheder til at lære bedre Strukturerer indholdet i læringsaktivitet er Kognitiv intelligens udvikling, læring og hukommelse som funktion af alder. Marslow, Rogers Personlige handlinger til at realisere sit potentiale Affektive og kognitive behov Blive selvaktualiseret, autonom Facilitere udviklingen af en hel person Adfærdsmæsige mål kompetancebase ret uddannelse. Færdighedsudvikling Voksenpædagogik (Andragogy) Self-directed learning Bandura, Lave and Wenger, Salomon Interaktion/observatio n i social kontekst. Bevægelse fra perifer til center i et praksisfællesskab Læring er en relation mellem mennesker og omgivelser Ful deltagelse i praksisfællessksaber og udnyttelse af ressourcer Arbejde på at etablere praksisfællesskaber hvor meningsforhandling og deltagelse kan optræde Socialisering Social deltagelse Associationalism Conversation
Perspektiver på læringsforudsætninger og didaktiske valg (analytisk opdeling) Den lærende som objekt for læring Kundskaber, holdninger, færdigheder der kan kortlæges/beskrives/diagnosticeres Rigtig diagnose rigtig behandling Ønskelig adfærd skal forstærkes Indholdspræcisering, trinvis opbygning Den lærende som subjekt for læring Fokus på kultur og egenskaber Sammenhæng mellem følelsesmæssige, intellektuelle, færdighedsmæssige forhold Samvær, dialog, empati Konktekst af væsentlig betydning Åndelig kulturel standard/kulturarv, kvalitet Den lærende som samfundsmæssigt individ Videnssociologi/socialpsykologi Udgangspunkt i den lærendes sociale og kulturelle forudsætninger social kategori Deltagerstyring og medbestemmelse Teori/ praksis, ideal /praksis, intention handling Social relevans
Indhold (Subject matter) Methodological Experience Representation Rhetoric Lærer a. Lærer: forvalte indhold b. Lærer: fortolke indhold c. Lærer som rollemodel d. Demokratisk dialog Intercourse Catechetic Student a.indhold mere end elev b.erfaring mere end indhold Den didaktiske trekant forskellige didaktiskske positioner
Didaktik som planlægningsværktøj Professionaliserings opgave Dansk tradition: styrke lærernes didaktiske refleksions og planlægningskompetence Amerikansk tradition: videnskabscentreret læseplanstænkning Ny position : Udfordringernes didaktik Tager ikke fagene for givne, ser dannelsesprocessen som omdrejningspunkt, som kritisk refleksiv