Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Relaterede dokumenter
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Velkommen til. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. torsdag d. 5. februar 2015

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Velkommen til 3. undervisningsdag

At arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO

Velkommen til 4. temadag

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring?

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

To bud på hvad evaluering er:

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Om brugen af projektformen til at skabe sammenhæng i en organisation. Oplæg til temadag d. 2/2 2016

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Evalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference

Hvordan kan forældrene

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Om besvarelse af skemaet

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Revideret oplæg til 3. temadag

Velkommen til 3. lederdag

Vejledning til ledelsestilsyn

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Ledelse af KOPRA 19. juni 2014 kl

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

5. og sidste temadag

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Aktionslæring i Børneområdet

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Guide til måling af social kapital 2016

RESEARCH TEACHING NEXUS

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Sammenhængende børnepolitik

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Velkommen til 3. temadag

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Forståelse af sig selv og andre

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse

Transkript:

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC

Mål for forløbet At gennemføre og indarbejde systematiske observationer af lærernes undervisning At skabe debat om, hvad der er god undervisning på den enkelte skole At etablere refleksionsrum på skolen, hvor kvaliteten af undervisningen er genstand for analyse og fremadrettede handlinger og udvikling.

1. Input om hvad ledelsesopgaven også handler om i skabelsen af refleksionsrum om undervisning 2. CALL-DK et muligt redskab til udvikling af læringscentreret ledelse med brug af data

Definitioner og billeder på ledelse i en skole med fokus på læring og undervisning Robinson Ledelse er indflydelse som kommer fra 1) Den rimelige og anerkendte udøvelse af formel autoritet 2) Tiltrækningen ved en eller flere personlige kvaliteter 3) Relevant ekspertise: indflydelse gennem viden og færdigheder grundlæggende er ledelse altså ikke et ansvarsområde, der blot tilhører dem, som har formel myndighed over andre Man kan også udøve ledelse på baggrund af ekspertise, ideer, personlighed eller karaktertræk, og I princippet er disse kilder til indflydelse tilgængelige for alle. Det betyder, at ledelse af natur er distribueret Robinson 2014; 21

Definitioner og billeder på ledelse i en skole med fokus på læring og undervisning TILLID Robinson - Ikke (alene) som Ledelse er indflydelse som kommer fra forudsætning 1) Den rimelige og anerkendte udøvelse af formel men også som autoritet RESULTAT af 2) Tiltrækningen ved en eller flere personlige kvaliteter LEDELSE 3) Relevant ekspertise: indflydelse gennem viden og færdigheder grundlæggende er ledelse altså ikke et ansvarsområde, der blot tilhører dem, som har formel myndighed over andre Man kan også udøve ledelse på baggrund af ekspertise, ideer, personlighed eller karaktertræk, og I princippet er disse kilder til indflydelse tilgængelige for alle. Det betyder, at ledelse af natur er distribueret Robinson 2014; 21

Hvad er ledelse i læringscentreret ledelse Leithwood & Louis: Ledelse som At sætte retning Udøvelse af indflydelse Ledelse handler om organisatorisk udvikling. Mere specifikt handler det om at etablere brugbare retninger for organisationer som der er opbakning til og gøre hvad der skal til for at opmuntre og støtte folk ti at bevæge sig i de retninger ( ) Ledelse handler om retning og indflydelse. (Leithwood & Louis 2012; 4 Egenoversættelse)

Hvad er ledelse i læringscentreret ledelse Kernepraksisser i skoleledelse med effekt for elevernes læring: - At sætte retning Forandringsledelse - At udvikle mennesker & Undervisningsledelse - At re-designe organisationen - At udvikle undervisningen Undervisningsledelse er mest brugbar i praksisser der a) fokuserer skolen på mål og forventninger til elevers læring b) følger lærernes professionelle udviklingsbehov c) skaber strukturer og muligheder for læreres samarbejde (Leithwood 2012: 57)

Hvad er det der virker i læringscentreret skoleledelse? Distribueret ledelse God undervisning Læringsudbytte Instruerende ledelse Professionelt fællesskab Louis & Wahlstrom 2012

Hvad er det der virker i læringscentreret skoleledelse? Distribueret ledelse Instruerende ledelse God undervisning Vi fandt, at en stigning i indflydelse og ledelse udøvet fra folk, der ikke har formelle ledelsesposter IKKE betyder et samtidigt fald i den indflydelse, de der har sådanne formelle poster kan udøve. Med andre ord, de formelle autoritets- og ansvarslinjer hæmmes ikke af Professionelt fællesskab at dele. (Leithwood og Louis 2012; 232) Læringsudbytte Louis & Wahlstrom 2012

Distribueret ledelse Ledelse distribueret på tværs af hele skolens organisation, frem for som en enkelt persons handlinger [ ] det er det sæt af ledelsespraksisser som udføres af formelle og uformelle ledere distribueret ud i hele skolen (Kelley og Halverson 2012, 56)

Hvordan kan (ledelse af ) refleksionsrum om undervisning og læring se ud i praksis 1.1 Fastholdelse af et fælles fokus på læring: - Ledere engagerer jævnligt skolens medarbejdere og andre aktører i løbende diskussioner, som skaber grundlag for en fælles forståelse af elevers læring - Der findes en vision for læring i skolen som er udviklet i fællesskab; som diskuteres jævnligt; som afspejler lærernes aktuelle praksisser og ambitioner - Ledere og lærere diskuterer jævnligt data om elevers præstationer eller konkrete eksempler på undervisningspraksis (Hallinger & Dikkers 2011)

Hvordan kan (ledelse af ) refleksionsrum om undervisning og læring se ud i praksis 1.1 Fastholdelse af et fælles fokus på læring: undervisning og læring i jeres - Ledere engagerer jævnligt skolens medarbejdere og andre aktører i løbende diskussioner, som skaber grundlag for en fælles forståelse Hvordan af elevers ser I læring jeres rolle som I - hvor Der høj findes grad en er vision det for læring i skolen og deltage som i denne er udviklet samtale i muligt/forventet/anerfællesskab; som diskuteres jævnligt; som afspejler kendt lærernes at jeres aktuelle lærere praksisser og ambitioner Er der nogle udfordringer I vil udøver ledelse af pege på i forhold til - Ledere og lærere diskuterer jævnligt ledelsesopgaven data om med elevers at undervisning uover præstationer eller konkrete eksempler på deres eget klasserum? undervisningspraksis Hvor bor den fælles samtale om skole? (relationer og praksisser) ledere i forhold til at organisere etablere/understøtte/udvikle den fælles samtale om undervisning og læring? (Hallinger & Dikkers 2011)

CALL-DK et muligt redskab til videre arbejde med distribueret ledelse af læring CALL-DK som et udviklingsorienteret evalueringsredskab som led i en samlet indsats mod > At skabe kapacitetsopbygning indenfor læringscentreret skoleledelse hos ledelser og i skolen som organisation > At udvikle styrings/ledelsesrelationen mellem skoleledelse og forvaltning med læringscentreret skoleledelse som omdrejningspunkt

CALL-DK et muligt redskab til videre arbejde med distribueret ledelse af læring CALL-DK som et udviklingsorienteret evalueringsredskab som led i en samlet indsats mod > At skabe kapacitetsopbygning indenfor læringscentreret bruges til at skoleledelse hos ledelser og i skolen som organisation > At udvikle styrings/ledelsesrelationen mellem skoleledelse og forvaltning med læringscentreret skoleledelse som omdrejningspunkt Hvordan kan CALL-DK 1)få øje på / data om fx refleksionsrum/samtal er om undervisning og læring 2) Udvikle ledelse og organisering af disse refleksionsrum?

Hvad er CALL? CALL: Comprehensive Assessment of Leadership for Learning - et elektronisk survey til medarbejdere og ledelser Et forskningsbaseret evalueringsredskab med fokus på læringscentreret skoleledelse Udviklet af Carolyn Kelley & Richard Halverson, School of Education, University of Madison-Wisconsin

Hvad er CALL? FORSKNINGS- CALL: Comprehensive Assessment of Leadership for Learning informeret - et elektronisk survey til medarbejdere og ledelser /pædagogisk rationale DATA Et forskningsbaseret evalueringsredskab - informeret med fokus på læringscentreret skoleledelse Udviklet af Carolyn Kelley & Richard Halverson, School of Udviklings Education, University of Madison-Wisconsin - orienteret

Hvad undersøger CALL og hvordan? - Formativ evaluering af skoleledelsespraksisser med effekt for elevernes læringsudbytte og lige læringsmuligheder - Databaseret indsigt i ledelse og organisering med fokus på distribueret ledelse for læring - En formativ evaluering med fokus på udvikling - Frem for summativ vurdering accountability - Frem for statistisk validitet forskningsmæssigt sigte

CALL-DK som et bud på en undersøgelse af det rigtige i udvikling af læringscentreret ledelse Vi skal undersøge det rigtige De konstitutive og vi skal undersøge det rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge undersøgelsen rigtigt = fremadrettet Mikael Axelsen - UCC

Hvad undersøger CALL? CALL-evalueringen er designet til at måle udøvelse af formelle og uformelle ledelsespraksisser distribueret i skolen som fremmer elevernes læring og skaber lige læringsmuligheder for udsatte børn Kelly & Halverson 2012; 5

Viviane Robinson: Elevcentreret ledelse Leadership that makes a difference to the equity and excellence of student outcomes At få uddannelse tilbage i uddannelsesledelse

Hvad er det rigtige at undersøge - i læringscentreret skoleledelse skoleledelse med effekt for elevernes læring

Hvad er det der virker i læringscentreret skoleledelse? Distribueret ledelse God undervisning Læringsudbytte Instruerende ledelse Professionelt fællesskab Louis & Wahlstrom 2012

Hvis læringscentreret ledelse er det rigtige at gøre Hvad er så det rigtige at undersøge? At sætte mål og forventninger 1. Establishing Goals and Expectations 0,42 Strategisk ressourcebrug 2. Resourcing Strategically 0,31 At understøtte kvalitet i undervisningen 3. Ensuring Quality Teaching 0,42 Ledelse af læreres læring og 4. Leading Teacher Learning and Development udvikling 0,84 Sikre et trygt og velfungerende læringsmiljø 5. Ensuring an Orderly and Supportive Environment 0,27 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Effect Size Robinson et al 2009; 39

Ledelsesdimensioner WHAT Viviane Robinson Elevcentreret ledelse Ledelseskapaciteter HOW Brug af viden i praksis Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011/2014 Robinson 2011

Hvad undersøger CALL-DK? Den bagvedliggende ledelsesmodel 1. Fokus på læring 2. Systematisk monitorering af undervisning og læring 3. Opbygning af professionelle læringsfællesskaber 4. Tilvejebringelse og allokering af ressourcer 5. Opretholdelse af et trygt og velfungerende læringsmiljø

HVAD undersøger CALL? Det bagvedliggende ledelsesbegreb Ledelse er relationel, social, kontingent, kropsliggjort og i sidste ende distribueret (Halverson & Dikkers 2011; 4) LEDELSESBEGREB Fokus på hvordan effektiv ledelse gøres Fokus på konkrete ledelsesopgaver Fokus på ledelsespraksisser Fokus på ledelse som distribueret i skolens organisation Fokus på en formativ model for ledelse

Hvordan undersøger CALL det rigtigt? LEDELSESMODEL/Forskningsinformeret VURDERINGS-KRITERIER & VÆGTNING SPØRGSMÅLS-KATEGORIER DOMÆNER SPØRGSMÅL BEGREBER/ PRINCIPPER/ PRAKSISSER SVAR Brug i praksis FEEDBACK SCORINGER TILTAG

Hvad måles der på? Hvad er det der virker i læringscentreret skoleledelse? Distribueret ledelse De dimensioner CALL undersøger/evaluer er Effektiv undervisning Læringsudbytte Instruerende ledelse Professionelt fællesskab Louis & Wahlstrom 2012

Domæne 1.1: Fastholdelse af et fokus på læring eksempel på fortolkning af data Fastholdelse af et fokus på læring De fleste ledere og medarbejder oplever, at medarbejderne relativt ofte inddrages i en dialog om en fælles vision for elevernes læring. Det angives også at medarbejderne ofte taler sammen om undervisningen men svarene peger også på, at de i mindre grad har udviklet et fælles sprog særligt på tværs af fag. Endelig giver svarene et meget uklart/usikkert billede af i hvor høj grad ledelsen rammesætter tid på teammøder til at diskutere elevernes læring i form af test, karakterer eller evalueringer.

Domæne 1.1: Fastholdelse af et fokus på læring eksempel på fortolkning af data Fastholdelse af et fokus på læring De fleste ledere og medarbejder oplever, at medarbejderne relativt ofte inddrages i en dialog om en fælles vision for elevernes læring. Det angives også at medarbejderne ofte taler sammen om Ville dette være relevant undervisningen men svarene peger også på, at de i DATA for jer om jeres mindre grad har udviklet et fælles sprog særligt skole? på tværs af fag. Hvad ville det kunne bruges til? Endelig giver svarene et meget uklart/usikkert billede af i hvor høj grad ledelsen rammesætter tid på teammøder til at diskutere elevernes læring i form af test, karakterer eller evalueringer.

Hvad betyder udviklingsorienteret? Men jeg tænker at nogen af de spørgsmål, der handlede noget om udvikling og om synliggørelse af læringsvejlederne, og hvordan vi skal bruge dem og sådan noget. Der tænkte jeg faktisk, at der er nogle af de ting, hvor man kan sige, der er vi på vej. Vi er i gang med et eller andet. Vi er i gang med en proces, og der kan jeg da godt se, at nogen af de ting kunne være noget, vi senere hen kunne bruge til noget og måske kunne pege på hvilken retning, vi som skole eller som afdeling tænker, at det her kan bruges bedst på.

CALL-DK som et bud på en undersøgelse af det rigtige i udvikling af læringscentreret ledelse Vi skal undersøge det rigtige De konstitutive og vi skal undersøge det rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge undersøgelsen rigtigt = fremadrettet Mikael Axelsen - UCC

Hvordan bruger vi undersøgelsen rigtigt? Hvilken form for feedback giver CALL En samlet evaluering med angivelse af scoringer i de fem domæner. På baggrund af denne rapport kan skoleledelsen selv identificere kompetenceudviklingsbehov, lokale styrker, samt analysere graden af læringscentreret ledelse og organisering på skolen. Under hvert domæne kan skoleledelsen selv se besvarelser af de enkelte spørgsmål Systemet kan også generere konkrete forskningsinformerede forslag til indsatser ud fra skolens scoring af styrker/svagheder. Disse forslag viser tilbage til den bagvedliggende ledelsesmodel - Tilbud om konsulentbistand til analyse af data og planlægning af indsatser for at styrke læringscentreret ledelse og samarbejde på skolen

Eksempel på feedback domæne 1.1 Fastholdelse af et fælles fokus på læring

CALL-DK et led i en samlet kapacitetsopbygning feedback model under udvikling FØR: Kapacitetsopbyning indenfor lærings-centreret skoleledelse - teoretisk & praktisk UNDER Introduktion og gennemførelse af survey Ledelser og medarbejdere besvarer spørgeskema EFTER Ledelser analyserer feedback og data fra CALL-DK Identifikation og igangsættelse af målrettede udviklingstiltag Identfikation af kompetenceudviklngsbe hov Styringsdialoger med forvaltning

www.leadershipforlearning.org

Hvordan bruger vi undersøgelsen rigtigt > dvs feedback delen Hvis øget brug af data skal have en positiv effekt for elevernes læringsudbytte skal der opbygges kompetence, strukturer og en kultur for brug af data - Dette gælder brug af data om elevernes læring og brug af data om ledelse og samarbejde (læringscentreret skoleledelse)

Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om hvordan databrug fremmer læring og undervisning i klasserummet Der findes viden om hvordan databrug fremmer ledelse for læring Der findes viden om hvordan databrug kan understøtte ledelse for læring Niveau 3 Påvist sammenhæng mellem databrug / datakultur på de forskellige niveauer og mellem de forskellige niveauer Niveau 2 Niveau 1

DATA- Kvalitet HVILKE (typer)af data skal anvendes til HVAD Hvordan gøres disse data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet HVEM skal anvende data til hvad? Hvordan udvikles KAPACTET til at analysere data i FÆLLESSKAB Hvordan understøttes og ORGANISERES analyse og brug af data Kultur Hvordan opbygges en UNDERSØGENDE kultur (inquiry ikke accountability) Værdier: UNDERSØGELSE; KOLLEKTIVITET;TILLID

DATA-kvalitet-kapacitet-kultur DATA er IKKE slutprodukt men afsæt for analyse/undersøgelse og fortolkning solving COMPLEX problems Culture of INQUIRY TILLID opbygget i relationer

DATA som startsted for ANALYSE, FORTOLKNING & BESLUTNING Læringscentreret ledelse (forskning) EGNE MÅL & Fokuspunk ter?! Data fra CALL-DK Kontekst /Egne iagttagelser Hvad peger data fra CALL- DK på?

Hvordan kan CALL-DK være et bud på en relevant undersøgelse Aktuel kontekst: - Øget fokus på elevernes læring & læringsudbytte i skolen skolereformen som en læringsreform - Øget fokus på effekt her særligt skoleledelse med effekt på elevernes læring - Øget krav om forsknings og data- informeret praksis CALL-DK imødekommer dette på en kvalitativ måde CALL-DK bygger på og tilbyder en samlet forståelsesramme for læringscentreret skoleledelse (før-under-efter evalueringen)

Hvordan kan CALL-DK være et bud på en relevant undersøgelse Det rigtige der undersøges - Ledelse og organisering med afsæt i en forskningsbaseret model for læringscentreret skoleledelse - Fokus på praksisser - Fokus på distribueret ledelse Det rigtige i undersøgelsesmetoden: - Systematisk og valideret evaluering - Svar fra både medarbejdere og ledelser Den rigtige brug af undersøgelsen: - Opbygning af fælles forståelsesramme og sprog for ledelse og organisering i skolen - Data som afsæt for analyse og af egen organisation - Fremadrettet evaluering mod målsætning og udviklingstiltag

Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning Opbygning af tillid i relationer 1. Fokus på læring At sætte mål og forventninger 2. Systematisk monitorering af undervisning og læring 3. Opbygning af Strategisk professionelle ressourcebrug læringsfællesskaber 4. Tilvejebringelse og allokering af ressourcer 5. Opretholdelse Understøtte af kvalitet trygt i undervisningen og velfungerende læringsmiljø Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011 Robinson 2011/2014

Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning Opbygning af tillid i relationer 1. Fokus på læring Høj At sætte mål og forventninger 2. Systematisk monitorering af undervisning umiddelbart og Kvalitet om læring i CALL-DK som et 3. Opbygning af Strategisk professionelle ressourcebrug læringsfællesskaber undervisning værktøj til 4. Tilvejebringelse og allokering af ressourcer udvikling af 5. Opretholdelse & Understøtte af kvalitet trygt i undervisningen og velfungerende læringscentreret læringsmiljø Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvad tænker I skoleledelse? Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011 Robinson 2011/2014