Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider ORTOREKSI Besat af sundhed Test dig selv: Tegn på ortoreksi
Ortoreksi besat af sundhed INDHOLD: Besat af sundhed...4-5 Test dig selv: Tegn på ortoreksi...5 Du er egentlig ret tyk... 6-7 Sundhed gør dig syg - når kost og motion tager kontrollen...8-9 5 tegn på at du træner for meget... 10-12 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Besat af sundhed Flere kvinder er i fare for livsfarlig underernæring fordi de spiser for magert og træner for meget Af Yllka Haxhijaj yiha@bt.dk Kildevand, gulerødder og grøntsagsjuice tilsat hård træning. Det lyder sundt, men for et voksende antal danskere ender jagten på den perfekte krop i en sygelig optagethed af sundhed, som kan blive livsfarlig. Ortoreksi lyder diagnosen. På Kildehøj Privathospital, der blandt andet behandler patienter med spiseforstyrrelse, får hospitalsdirektør Rachel Santini flere og flere patienter primært kvinder som ikke længere kan styre deres kost og træning. - Det begynder som en fokusering på det sunde liv, men det ender med fanatisme, som kan tage livet af folk. For eksempel er der flere 4 af vores patienter, der tror, at fedt er farligt. De ender med at blive fejlernærede, siger Rachel Santini. Sundhedskampagner, reklamer, åleslanke rollemodeller fra film og tv. Overalt prædikes det sunde liv, og for en gruppe af danskere bliver budskabet forstået lidt for godt. Resultatet er, at de kun spiser og drikker sundt og træner alt for meget. Den 4. spiseforstyrrelse En undersøgelse fra Klinisk Sygepleje fra 2013 afslører, at 8,4 procent af unge fitnessbrugere mellem 16 og 29 år har tegn på ortoreksi. Antallet er højere blandt kvinder end mænd. Ortoreksi, der er at regne som et slags forstadie til det mere kendte anoreksi, bliver kaldt den
fjerde spiseforstyrrelse. Der er flere faresignaler, som man bør være opmærksom på. Bruger man meget af sin dag på at tænke på, hvad der er sundt, læse om mad, tjekke forskellige slankekure, købe bestemte fødevarer og tvinge sig selv til at motionere, så har man, ifølge Rachel Santini, ortorektiske træk. - Det kan være svært at afgøre, hvornår det er for meget. Især hvis man er medlem af en familie, hvor alle går meget op i sundhed, er det vanskeligt at se, hvornår den enkelte går over stregen, siger hun. I Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS, red.) oplever man også flere og flere bekymrede pårørende, der ringer ind for at få hjælp og viden omkring ortoreksi. - Det kan være en datter eller en søster, de er bekymrede for. Det er aldrig de spiseforstyrrede selv, der henvender sig, da de ikke opfatter sig selv som syge, siger Steen Andersen, generalsekretær i LMS. Men konsekvenserne af ortoreksi er mange. Mange får en depression, bliver fraværende og ufokuserede. Man kan miste venner, fordi man fravælger sociale situationer eller lader være med at spise sammen med andre, hvis det ikke er den rigtige mad, der bliver serveret. - For mad prioriteres frem for oplevelser, siger Rachel Santini, direktør på Kildehøj Privathospital. I LMS anslår man, at omkring 75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse herunder ortoreksi. Rachel Santini vurderer, at der er flere danskere, der lider af ortoreksi end de mere kendte spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi. Ingen behandlingstilbud Den amerikanske læge Steven Bratman beskrev i 1997 for første gang tilstanden ortoreksi. Men selvom den sygelige optagethed af sundhed kan føre til fejlernæring og kan være et forstadie til andre spiseforstyrrelser, anderkender Sundhedsstyrelsen ikke ortoreksi som en sygdom. Derfor er der ingen behandlingsmuligheder i det offentlige system. Den manglende hjælp til ortorektikere bekymrer både generalsekretæren for LMS og hospitalsdirektøren fra Kildehøj Privathospital. - Samfundsmæssigt er det bedre at hjælpe dem, der har en begyndende spiseforstyrrelse, frem for kun at koncentrere sig om dem, som er blevet syge. Det svarer nogenlunde til at sige til en kræftpatient, at vi kan godt se, du har forstadier til kræft, men kom igen, når din knude har vokset sig større. Det ville man aldrig gøre, siger Steen Andersen. TEST DIG SELV Tegn på ortoreksi Den amerikanske læge Steven Bratman har sat fokus på tilstanden ortoreksi. Ifølge han, er trangen til sundhed blevet usund, hvis man kan svare ja til 4-5 af følgende spørgsmål. Bruger du mere end tre timer om dagen på at tænke på sund kost? Planlægger du din mad til i morgen? Er du mere optaget af indholdet i det, du spiser, end i fornøjelsen ved at spise det? Har du oplevet, at efterhånden som du bliver mere tilfreds med din diæt, bliver din livskvalitet ringere? Bliver din diæt hele tiden mere strikt? Fravælger du oplevelser med mad, du engang nød? Føler du mere selvværd, når du spiser sundt? Ser du ned på folk, som ikke spiser sundt? Føler du skyld eller selvlede, når du spiser mad, du kan lide, men som ikke er på din diæt? Betyder din diæt, at du er socialt isoleret? Når du spiser det, du har planlagt, føler du så en fredfyldt følelse af total kontrol? Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) 5
En kærestes ubetænksomme bemærkning blev for Kathja Tanja Bengtson startskuddet til et alt for voldsomt fokus på kost og motion Du er egentlig ret tyk Af Yllka Haxhijaj yiha@bt.dk Hun var bare 17 år. Og forelsket. Sammen med sin kæreste var hun på vej hjem på cykel, da bemærkningen faldt. - Du er egentlig ret tyk, sagde han pludselig. - Måske havde jeg dobbelthage, sådan som jeg sad. Jeg husker, at det ramte mig rigtig hårdt. Fra den dag ændrede tingene sig, siger Kathja Tanja Bengtson. Det er fem år siden, at parret var på cykeltur. Fem år der har budt på megen modgang for den i dag 22-årige københavner. Ensomhed, depression og en strengt kontrolleret madplan blev den barske hverdag for Kathja Tanja Bengtson, da hun udviklede ortoreksi. I flere år handlede hendes liv om træning, kost og sund livsstil. Det kunne lyde godt, men det blev en besættelse. 6 Kathja Tanja Bengtson begyndte at træne intensivt. En times styrketræning, løb og spinning i det lokale fitnesscenter hver dag, Men der gik ikke længe, før hun trænede to gange om dagen. Morgen og aften. Fandt tryghed Hun købte magasiner om sundhed, sund kost og motion. En masse papirer blev printet ud fra nettet. Der blev klippet og klistret, og inspirationsmapperne hobede sig op. - Det begyndte med min daværende kærestes bemærkning. Men jeg havde brug for at kontrollere en masse i mig. Jeg blev besat af sundhed, fordi jeg kunne kontrollere min træning og min kost. Så jeg kunne give slip på alt det kaos, jeg havde indeni, siger hun. Dagen blev nøje planlagt efter, hvad hun skulle spise og hvornår på dagen. Hun spiste seks gange, på faste tidspunkter, og maden skulle
være økologisk. - Hvis det ikke var økologisk, ville jeg ikke spise det. - Til mellemmåltid kunne jeg spise seks abrikoser. Men hvis der var én, der tog en abrikos fra mig, væltede hele min dag. Vægten dalede fra 58 kilo til 48 kilo i løbet af fire måneder. Hun pressede sig selv til det yderste. En dag cyklede hun for eksempel fra Nørrebro til Frederikssund. - Meningen var, at jeg bare skulle køre en lille tur. Men det var umuligt for mig at stoppe. Jeg cyklede 90 kilometer den dag. Jeg levede i min egen boble. Alt, der betød noget, var min træning og min kost. Udviklede depression Veninderne forsvandt gradvist. Kontrollen af maden og motionen fyldte hendes hverdag. - Jeg så ikke mine veninder. Jeg havde svært ved at sove ude, fordi jeg tænkte: Hvad skal jeg spise til morgen- og aftensmad? Alt handlede om det sunde, kontrollerede liv. Undervejs vidste jeg ikke, at jeg havde ortoreksi, men inderst inde vidste jeg nok godt, at der var noget galt, siger hun. En dag blev det nok for hendes forældre. De kontaktede psykiatrisk afdeling, for de var bekymrede for deres datter. - Vi kunne slet ikke enes længere, fordi jeg ville have en bestemt slags kost, og jeg ville ikke spise det, der blev serveret. Kathja Tanja Bengtson kunne ikke få hjælp på den psykiatriske afdeling, i stedet blev hun henvist til en ungdomspsykolog, hvor hun gik i halvandet år. - I den lange periode begyndte jeg at få styr på mit liv og få andre interesser. Jeg lærte, at Jorden ikke gik under, hvis jeg spiste en kage. For et halvt år siden fik hun bugt med spiseforstyrrelsen, men de ortorektiske træk vender nogle gange tilbage. - I dag styrer min kost og træning mig ikke længere. Jeg kan sagtens spise mad med kulhydrater, ris og pasta. Men hvis jeg er presset og stresset, kan behovet for kontrol igen dukke op. Til mellem-måltid måtte jeg spise seks abrikoser. Men hvis én tog en abrikos fra mig, væltede min dag Kathja Tanja Bengtson var deprimeret og ulykkelig, og gemte sig ofte i store hættetrøjer og løse bukser, da hun var spiseforstyrret. Privatfoto 7
SUNDHED GØR DIG SYG Når kost og motion tager kontrollen Af Sidsel Duch Langpap sidl@bt.dk Flere og flere danskere lever så sundt, at det bliver usundt. Seks stykker frugt, 75 gram fuldkorn og 30 minutters fysisk aktivitet om dagen er blandt de otte kostråd, som Fødevarestyrelsen anbefaler, vi følger, og er bare et lille eksempel på det sande bombardement af kostråd og mirakelkure, som danskerne dagligt udsættes for. Og vores fokus på sundhed har da også nået nye ekstremer. Det har ført til, at flere og flere får et sygeligt forhold til kost og motion, så den livsstil, der skulle gøre dem sunde og slanke, ender med at gøre mere skade end gavn. 8
Og det er noget, man har bemærket hos landsforeningen for spiseforstyrrelser, hvor man oplever flere og flere henvendelser om ekstrem sundhed. - For år tilbage fik vi aldrig sådanne opkald, nu har vi to-tre opkald hver eneste uge. Den almindelige tendens er, at veninde-snakken næsten altid går på udseende, krop og motion. Jeg kan ikke spise den kage i dag, fordi jeg fik slik i går, siger generalsekretær Steen Andersen, som mener, at ekstrem sundhed er et velfærdsproblem. Det handler om mig Nanna Mik-Meyer er sociolog, lektor og leder af Center for Health Management på CBS, og hun mener, at forklaringen på, at vi oplever flere ekstremer, skal findes i den fokus, vi har fået på os selv og kroppen. - Det store fokus på sundhed, som vi ser i disse år, hænger sammen med, at vi har fået et større og større fokus på os selv - og dermed vores kroppe - i forhold til tidligere. - Vi kigger på hinanden og tolker rigtig meget, og samtidig er vi først noget, når vi bliver set af andre, og her er kroppen en vigtig markør for, hvem man er, siger Nanna Mik-Meyer. - Hvis man er usund, har man et dårligt liv, og er man sund, må man have et godt liv, siger Nanna Mik-Meyer. 9
5 tegn på at du træner for meget ER DU I FAREZONEN? Af Lisbeth Kjær Larsen lkl@bt.dk Har du nogensinde overvejet, om du træner for meget? Måske dine venner har stukket til dig, eller du egentlig godt selv ved, at du bruger mange timer i træningscentret. Her er fem tegn på at du træner for meget 1: Du føler dig skyldig, hvis du ikke får trænet minimum to timer om dagen Du bør skære ned på din træning, så den ikke varer mere end mellem 45-60 minutter, hvis du insisterer på at fortsætte med at træne hver dag. 10
2: Du er besat af mad uden fedt, og nogle gange dropper du sågar måltider helt Stadig flere danskere har problemer med spiseforstyrelsen ortoreksi, som betyder, at de er alt for besatte af deres sundhed på et niveau, hvor det bliver usundt. Kroppen skal have fedt, og kroppen skal have sine måltider hver dag. Især hvis du træner. 3: Du aflyser gerne aftaler med familien, venner eller arbejdet for at komme ned og træne Hvis din træning fylder så meget, at dit sociale liv bliver valgt fra, kan det være en god idé at tale med lægen og skære ned på træningen. 11
4: Du får det skidt eller føler smerte under træningen, men du ignorerer du det Det er rigtig vigtigt, at man lytter til sin krop og faresignaler som smerte eller utilpashed. Lader man det stå til, kan man udvikle skader, der er langt værre, end det man døjer med her og nu. 5: Du kan ikke sove om natten, har ikke lyst til mad og hjertet banker en anelse hurtigere end normalt Det lyder som almene stresssignaler, men i virkeligheden kan det være din træning, der er skyld i ubehaget. Udover at det giver stresslignende symptomer, udebliver resultaterne af din hårde træning, og det bliver svært at koncentrere sig. Det er vigtigt, at du tager hviledage mellem din træning, så din krop har mulighed for at restituere ordentligt. 12