Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær



Relaterede dokumenter
Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 16/17. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 17/18. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Berns Camps 2018

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

VVE Indholds- og aktivitetsplan

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Elev-evaluering af Hald Ege Efterskole - skoleåret

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

NOTAT undervisning i hjemmet

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Marie Jørgensens Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Selvevaluering på RpR

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Selvevaluering 2014/2015:

UDSKOLINGEN årgang

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Roskilde Private Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Skoleformen belyst fra loven

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Frydenhøjskolens udskoling

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Tilsynserklæring for 2019 for

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Et år på fri fagskole for dig på STU

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Brændstrup Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Nordbyskolens evalueringsplan

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Elise Smiths Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Al-Hilal Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Usserød Skoles værdiregelsæt

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

72 svar UMV Trivsel. mit klassetrin. Er du glad for at gå i skole? Er du glad for din klasse? Har du fået gode venner på skolen?

Vi er her for børnenes skyld!

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Brændstrup Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stenløse Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

EMMERSKE EFTERSKOLE.

Fælles indsatsområder

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Transkript:

Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indledning Skoleåret 2013 2014 består af 42 uger med start søndag d. 11. august 2013 og afslutning den fredag d. 27. juni 2014. Der er til starten af skoleåret optaget 220 elever fordelt på 111 piger og 109 drenge. De 220 elever fordeler sig på 80 elever i 9. klasse og 140 elever i 10. klasse. Skolen er åben for alle og optager elever i den rækkefølge, som eleverne tilmelder sig. Når skolen er fuldtegnet optages elever på venteliste i nummereret rækkefølge. Der opereres med fire ventelister hhv. 9. klasse piger, 10. klasse piger, 9. klassedrenge og 10. klasse drenge. Skolen optager også to sprogede elever og elever med særlige vanskeligheder fx indlæringsvanskeligheder. Men skolen tilbyder IKKE specialundervisning. Undervisningen i linjefag og valgfag foregår på hold på tværs af årgange. 9. klasse afsluttes med folkeskolens afgangsprøve FSA og 10. klasse afsluttes med folkeskolens tiendeklasseprøve Fagfordeling 1314 9. klasse: 9A 9B 9C 9D Dansk: Helle Graff Gitte Møller Ditte Crüger Kirsten Pram Matematik Dennis Pedersen Niels Thrysøe Ole Frank Peter Ipsen Engelsk: Mette Nørlyng Anita Buus Thomsen Anita Buus Thomsen Mette Nørlyng Tysk: Kirsten Pram Rikke Iversen Kirsten Pram Rikke Iversen Fysik/kemi: Helga Hass Nielsen Ole Frank Helga Hass Nielsen Ole Frank Historie Dennis Pedersen Dennis Pedersen Brian Bjørk Brian Bjørk Samfundsfag Hanne Thode Gitte Møller Jørn Hugin Kristensen Jørn Hugin Kristensen Geografi Anita Buus Thomsen Torben Nikolajsen Anita Buus Thomsen Torben Nikolajsen Biologi Ditte Crüger Ditte Crüger Helga Hass Nielsen Helga Hass Nielsen Kristendom Brian Bjørk Henny Mogensen Brian Bjørk Henny Mogensen 10. klasse: 10A 10B 10C 10D 10E 10F 10G Dansk: Matematik Engelsk: Tysk: Fysik/kemi: Anita Buus Thomsen Dennis Pedersen Anne Thrysøe Henny Mogensen Helga Hass Nielsen Anne Thrysøe Brian Bjørk Kristina Svane Ole Frank Peter Ipsen Helga Hass Nielsen Mette Rikke Svare Anne Nørlyng Thrysøe Kristina Kristina Svane Svane Torben Thomas Thomas Nikolajsen Nikolajsen Nikolajsen Rikke Iversen Rikke Svare Anders Pedersen Niels Thomas Hanne Thode Thrysøe Nikolajsen Hanne Thode Rikke Svare Mette Nørlyng Henny Mogensen Torben Torben Nikolajsen Nikolajsen Undervisere i skolens linjefag Spring Dans Svømning Fodbold drenge Fodbold piger Musik Jørn Kristensen, Malthe Hahn, Martin Brems Gitte Møller, Helle Skovgård, Ditte Crüger Rene Thomsen, Niels Thrysøe, Julie Hvid Dennis Pedersen, Helle Graff Helle Graff Anders Pedersen, Thomas Nikolajsen Inge Amelung, forstander / juni 2013.

Indhold Værdigrundlag... 4 Stilletime... 6 Kontaktlærerordning... 6 Aftenaktiviteter... 7 Weekendaktiviteter... 7 Ninjavagt... 7 Nattevagten... 8 Rengøring og hovedrengøring... 8 Elevråd... 9 IT... 9 Evaluering... 10

Værdigrundlag Hvorfor og hvordan holder vi skole? Kostskolepolitik Alle beskrivelser af undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær i indholdsplanen, tager udgangspunkt i en forståelse af såvel værdigrundlag som lovens hovedsigte : Værdiggrundlag for Bernstorffsminde Efterskole Med baggrund i skolens formål arbejdes der i skolens hverdag ud fra følgende værdigrundlag: Skolens undervisning og samvær bygger på åndsfrihed og åbenhed over for forskellige kulturer. Det forpligter skolen til: Valg af undervisningsmaterialer, der belyser forskellige livsopfattelser. Åbenhed over for elevernes synspunkter og holdninger. Eleverne skal udrustes til at møde omverdenen med kritisk sans og etisk forståelse. Det forpligter skolen til: At vælge undervisningsmaterialer og - former, der stiller krav om stillingtagen. At undervise i emner, der kræver etisk stillingtagen. At man i dagligdagen over for eleverne tager stilling til begreber som rigtigt og forkert. Rammerne om skolens hverdag er et fællesskab, byggende på ligeværd og personlig integritet. Det forpligter skolen til: At vælge fagområder og undervisningsformer, der fremmer forståelse for, hvad fællesskab er. At stille krav til den enkelte om deltagelse i det fælles. At udvise respekt for hver enkelt personlige integritet. At arbejde på, at der udvises respekt for andres meninger og adfærd i forhold til fællesskabet. At arbejde på at øge den enkeltes selvværd. Skolen ønsker at fremme begreberne ansvarlighed og ansvarsfølelse. Det forpligter skolen til: At stille krav til den enkelte om at være opmærksom på, at egne valg har konsekvenser, og at det er nødvendigt at fastholde valget, til man kender konsekvenserne af det. At stille krav om deltagelse. At stille krav om åbenhed over for de aktiviteter, der tilrettelægges. Skolen lægger vægt på begreberne faglighed og seriøsitet. Det forpligter skolen til: At yde en faglig forsvarlig undervisning på alle områder. At vejlede eleverne til en forståelse af egne stærke og svage sider. At stille krav til eleverne om at de nyttiggør egne ressourcer.

Lovens hovedsigte Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, som er ændret ved 2 i lov nr. 388 af 26. maj 2008 og 1 i lov nr. 48 af 28. januar 2009. Kapitel 1 Formål og virksomhed 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. Stk. 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Vores fortolkning af lovens hovedsigte På Bernstorffsminde Efterskole giver vi eleverne mulighed for en hverdag med udfordringer, læring og oplevelser. Rammerne om skolens hverdag er et fællesskab, byggende på ligeværd og personlig integritet. Vi vægter faglighed og seriøsitet. Vi giver eleverne mulighed for at øve sig på at være åbne, ansvarlige og at møde omverdenen med kritisk sans og etisk forståelse. Med vores undervisning og samvær sigter vi på det hele menneske, fantasien, følelserne, kroppen og ånden. Vi har fokus på sundhed og trivsel, og det underbygges af gode fysiske rammer samt dygtige og engagerede medarbejdere. Livsoplysning På Bernstorffsminde Efterskole møder eleverne livsoplysning, når de i samværs- og læringssituationer erfarer og indser sammenhængen, som medvirker til forståelsen og tilegnelsen af etiske og moralske værdier. Livsoplysning finder sted på det personlige plan og bygger på egne erfaringer, empati, refleksion og forståelse for andre menneskers liv og vilkår. Det er hele hensigten, at eleverne gennem samvær og læringssituationer skal blive klogere på, hvad der er meningen med deres liv. Folkelig oplysning På Bernstorffsminde Efterskole møder eleverne folkelig oplysning, når de i undervisningen og samværet får indsigt i og forståelse for de vilkår, der knytter mennesker sammen via kultur, historie og traditioner. Med folkelig oplysning på Bernstorffsminde Efterskole er det fælles og det individuelle sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse På Bernstorffsminde Efterskole møder eleverne demokratisk dannelse, når de i samværet med andre mennesker lærer at anerkende demokratiske spilleregler. På Bernstorffsminde Efterskole skal eleverne i hverdagen opleve, at de bliver respekteret som individer med egne rettigheder, at de har indflydelse, og at de bliver hørt. Endvidere er kvaliteterne i fællesskaberne med til at give eleverne en forståelse af, at de aktivt må deltage for at være en del af fællesskaberne og dermed de demokratiske processer.

Pædagogisk tilrettelagt samvær Stilletime Formål: Indhold: Formålet med stilletimen/lektiecafe på Bernstorffsminde efterskole er at give alle elever den fornødne arbejdsro og hjælp til at studere. I stilletimen er der 2 muligheder for aktiviteter: Eleverne kan læse lektier på deres værelser Elverne kan gå i studiecafe Metode: Når vi har stilletime forlanger vi, at der er ro på i alle lande, samt på fællesarealer, sådan at alle har mulighed for at læse lektier. I løbet af stilletimen går to lærere rundt på landene for at kontrollere, at der er arbejdsro, samt hjælpe hvor der måtte være behov Vi tilbyder studiecafe i spisesalen, hvor der er 2 lærere tilstede. I dette lokale er der ligeledes mulighed for at lave gruppearbejde. Hvis enkelte elever har problemer med at få lavet lektier kan de også henvises til dette, for at få mere struktur/orden på deres lektier. Organisation: Stilletimen varer fra kl. 19.00 20.00, mandag til og med torsdag. Der er stilletime på alle normale skoledage året rundt. Kontaktlærerordning De er altid fire lærere på aftenvagt, og det er disse lærere der er ansvarlige for stilletimen og studiecaféen. Formål: Kontaktlærerens primære opgave er at være elevens advokat i forhold til dennes færden på skolen og blandt kammerater og lærere. Endvidere medvirker kontaktlæreren til løsning af konflikter, der opstår mellem eleverne. Det er kontaktlærerens opgave at være opmærksom på den enkeltes trivsel, samt at vejlede om uheldig adfærd. Det er også kontaktlærerens opgave at være eleven behjælpelig med at komme i gang med en realistisk vurdering af egne evner og muligheder. Det er kontaktlærerens opgave at orientere eleverne om lærerrådsbeslutninger som er relevante for dem. Kontaktgruppen informerer læreren om evt. problemer, både sociale og praktiske, og der er mulighed for en mere privat snak. Kontaktlæreren tjekker de områder indenfor og udenfor landet, som eleverne er tildelt som ordens område

Indhold/ metode: Organisation: Det er kontaktlæreren og forstanderen, som informerer om dagligdagen og nye tiltag. Kontaktlæreren taler med den enkelte elev mindst hver anden måned. Den personlige nærkontakt kan være medvirkende til, at problemer ikke løber løbsk. Kontaktlæreren har den daglige kontakt til hjemmene. Det gælder især i forhold til det sociale og trivselsmæssige. Ved faglige problemer henvises til relevante faglærere. Ved gentagende uregelmæssigheder, kontakter ledelsen forældrene. Kontaktlæreren skal i høj grad tages med på råd i løsning af større problemer omkring kontaktelever, når skolens ledelse er blevet tæt involveret. 2 gange om året er eleverne på besøg hjemme hos kontaktlæreren. Der holdes kontaktmøde en gang om ugen efter lærermøde og elevernes rengøringstime. Aftenaktiviteter Weekendaktiviteter En del elever er kreative og gode til at skabe aktiviteter selv i det frie rum, - andre er det ikke. Derfor etablerer vi som lærere en række aftentilbud, som eleverne kan deltage i. En typisk aften kunne se sådan ud: Kl. 18.45 samling Kl. 19.00-20.00 stilletime Kl. 20.00-22.00 aftenaktiviteter Kl. 21.00 kaffe, kage og hyggeligt samvær i spisesalen En atypisk aften er f.eks. med et tilbud om at komme med til en af GOG s hjemmebane håndboldkampe eller lignende arrangementer ud af huset. På denne måde er der mulighed for at få etableret nogle spændende og hyggelige aftener sammen med eleverne. Skolen er en syvdøgns- skole. Derfor er weekenderne også en del af skolegangen, som vi gør noget ud af. Vores mål er at skabe nogle spændende og aktive weekender, så eleverne har lyst til at blive på skolen. Desuden vægter vi det hyggelige samvær og prioriterer en ekstra god forplejning. Der forefindes tre typer af weekender: Almindelige weekender (ofte med et tema), blive- weekender og forlængede weekender. Ninjavagt En gang imellem er der lærere sat på til at gå en sen aftenrunde. Typisk omkring kl. 24.00. Dette er for at tjekke at der er nattero

Nattevagten Nattevagtsfunktionen er delt ud på 1 lærer, viceforstander og forstander som bor ved skolen. Eleverne vil altid kunne komme i kontakt med mindst en af disse 3 personer. Desuden har skolen et lærerovernatnings rum som supplering til denne ordning. Køkkenarbejde: Som en del af skolens pædagogiske praksis er der deltagelse i følgende praktiske arbejdsopgaver: Køkkenarbejde Rengøring Alle elever er to dage i køkkenet som køkkenassistenter og 2 x 14 dage som køkkenvagter efter et af dagens måltider. Rengøring og hovedrengøring Formål: Indhold: Metode: Organisation. Formålet med at inddrage rengøringsundervisning i skolens undervisningsplan er at give eleverne færdigheder inden for området, lære dem betydningen af en god hygiejne, give dem kendskab til diverse rengøringsredskaber og - midler samt nødvendigheden af samarbejde og arbejdsfordeling også på dette område af efterskoletilværelsen, og tilværelsen generelt Indeholdt i rengøringen er en direkte forevisning og orientering om hele sammenhængen på skolen, derefter et forløb, hvor eleven efterhånden bliver eneansvarlig for et område /opgave. Til jul og ved slutningen af skoleåret kommer eleverne igennem et nyt undervisningsforløb, hvor de lærer at aflevere et værelse og et område i god og ren stand efter en hovedrengøring. Dels gennemgår kontaktlærerne regler og forhold i rengøringen. Dels forevises og rettes direkte undervejs af kontaktlærere, rengøringslederen samt undertiden af vagtlærere. Der er også lagt video på nettet, med gennemgang af hvordan man gør rent Eleverne gør rent 2 gange om ugen. En gang hvor det er den grundige rengøring med vask af gulve, vinduer mm. der skal ordnes. En gang hvor det den alm. oprydning der er fokus på.

Elevråd I folkeskolens formålsparagraf stk. 3 står der: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen 1. Ved hver folkeskole, som har 5. eller højere klassetrin, og ved hver ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Stk. 2. Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen. Stk. 3. Skolens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. 2. Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Stk. 2. Elevrådets medlemmer er ulønnede. Stk. 3. Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned. Stk. 4. Et elevråd fungerer, indtil nyt elevråd er valgt. Elevrådet på Bernstorffsminde Efterskole består af ca. 20 elever. 2 elever fra hver af de 10 klasser. Elevrådet konstituerer sig med formand, næstformand, referent samt i diverse udvalg. Der afholdes møde hver anden uge. Fra lærergruppen har én lærer ansvaret for elevrådet. Elevrådet afholder diverse arrangementer i løbet af skoleåret. F.eks. Galla, VM i fodbold, Salen er din osv. Desuden står elevrådet for Blå Bog, Kåringer, salg af diverse tøj osv. IT Formål: Målet er at IT skal kunne anvendes som et naturligt redskab i skolearbejdet af elever og lærere. Derfor skal alle være brugere af IT. Derudover skal skolen bruge IT- mediet til at kommunikere på alle niveauer. Dvs. internt mellem lærerne og mellem personalet generelt og mellem elever, mellem skolen og forældre, mellem kontaktlærer og kontaktelevernes forældre.(e- Mail i f.eks. Outlook). Målsætning for lærernes IT kundskaber: Alle lærere skal uddannes/ motiveres til at blive computerbrugere således at computeren bruges til forberedelse, kommunikation kort sagt skal computeren bruges de steder, hvor den vil lette det daglige arbejde, eller hvor computeren vil kunne give nye muligheder Mål for hardware: At hver elev har sin egen bærbare computer, og USB pen At hver lærer har sin egen bærbare computer, USB- pen. At der er net- opkobling i alle undervisningslokaler

At der er projektor og smartboard i alle undervisningslokaler hvor det er anvendeligt og ønskeligt. At der er mulighed for at eleverne kan printe A4 og A3/scanne/lægge digitale billeder ind i dagligdagen. (Til afgangs- og terminsprøver er eleverne selv ansvarlige for udskriftsmuligheder). Mål for software: En kontorpakken på alle computerne eller adgang til en online kontorpakke. 9. 10. klasse: Habil bruger af Office pakken (I Faghæfte står mål og delmål for udskolingen. Det er den enkelte lærer der er ansvarlig for at få inddraget IT i undervisningen, men eksempler på hvilke programtyper det kunne være formålstjenesteligt at arbejde med står her: - Tekstbehandling - Regneark - Præsentationsprogrammer - DTP - Video- / billede redigering - E- mail - Bruge intranet (skolekom) Derudover bør alle kunne søge kvalificeret på internet, og være kritisk overfor afsender Kunne downloade og installere en fil/program Ideer til undervisningen/programmer: Aflevere stile, problemregninger, fysikrapporter o. lign indskrevet evt. elektronisk. Fremlægge vha. power point Evaluering Formål: Indhold: Metode: Organisation: Formålet er, at vi fælles bliver bedre og dygtigere til at lave skole, undervise og have fællesskabet med eleverne. I løbet af skoleåret får vi bl.a. evalueringer fra skolens personale, eleverne og elevernes forældre. De boglige fag evalueres til prøverne ved skoleårets afslutning. Øvrige fag og arrangementer evalueres med spørgeskemaer eller mundtligt, alt efter sammenhængen. Hvert andet år laver vi undervisningsmiljø vurdering ud gældende lovgivning. I skoleårets start evalueres det forgangne skoleår med forældre til 2. års elever. Evalueringer foregår løbende, og på forskellige niveauer.