Skriv til Avisen. Pligt & Ret

Skriv til Avisen Pligt & Ret

Indhold 5 Kære lærer 7 8 8 9 9 9 10 10 Del 1: Om konkurrencen 1.1 Regler 1.2 Bedømmelse 1.3 Vindere 1.4 Præmiering 1.5 Tidsplan 1.6 Kom godt i gang med Redaktionen 1.7 Fotos i avisen 13 14 18 22 26 Del 2: Om temaet - Pligt og Ret 2.1 Rettigheder og Medansvar 2.2 Ligeværd og Fællesskab 2.3 Demokrati og Deltagelse 2.4 Demokrati i Mellemøsten 29 30 30 30 30 30 31 32 32 33 33 34 36 Del 3: Viden og inspiration 3.1 Demokrati fordi 3.2 Vidensbank 3.3 Interviews med eksperter 3.4 Skriv med øjenvidner i Mellemøsten og Nordafrika 3.5 Dagens Ret 3.6 Medierelevant 3.7 Nyttige faglige links om emnet 3.8 Hjælp til Redaktionen 4. Kopiark 4.1 Otte råd til et godt interview 4.2 Ni gode råd til layout 4.3 Ti tjek før tryk 2 3

Kære lærer Du har tilmeldt dig og din klasse til Skriv til Avisen med Politiken, der sammen med Ekstra Bladet i år har indgået et samarbejde med Institut for Menneskerettigheder. Sammen har vi en hel masse at tilbyde dig og dine elever! Pligt og Ret er et omfattende tema, der kan lede i mange retninger. Både pligter og rettigheder er jo en del af alles hverdag, men alligevel er det noget, mange sjældent forholder sig aktivt til. Måske fordi vi i Danmark er så privilegerede, at vi bare kan betragte rettigheder som en selvfølge? Og hvor går grænsen mellem det, som vi har ret til og det, som vi har pligt til? For at pejle eleverne, og dig som lærer, ind på temaet, har vi lavet dette materiale, som bringer mange forskellige aspekter i spil, som alle har med Pligt og Ret at gøre. Du og dine elever bestemmer helt selv, hvor I vælger at lægge jeres fokus i jeres avis, men brug endelig dette materiale som inspiration. For at komme så bredt omkring som overhovedet muligt, har vi opdelt materialet i tre emner: Rettigheder og Medansvar Ligeværd og Fællesskab Demokrati og Deltagelse og derudover sættes der særligt fokus på: Demokrati i Mellemøsten. Der ønskes med materialet at give dig de allerbedste muligheder for at forberede dig og dine elever på arbejdet med at lave en avis i uge 44, hvorfor vi i sammenhæng med dette hæfte præsenterer et gennemarbejdet og lettilgængeligt undervisningsmateriale på www.menneskeret.dk/skoleavis/lærer. Sitet vil være live 1. september og indeholde øvelser, aktiviteter og dilemmaspil, der er lige til at anvende før, under og efter avisugen. Det bestemmer I helt selv. Dette hæfte er bygget op således: Del 1 beskriver de formelle retningslinjer og hjælpeværktøjer, som primært omhandler det praktiske vedrørende Redaktionen, hvor jeres avis skal produceres. Del 2 behandler temaet Pligt og Ret og kan bruges direkte som inspiration til din undervisning. Del 3 er vidensbank og indeholder kopiark til dig og dine elever. Rigtig god fornøjelse med projektet! De bedste hilsner Louise Abildgaard Grøn Projektchef, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Johanne Mortensen og Cecilia Decara, Projektledere, Institut for Menneskerettigheder 4 5

Del 1 Om konkurrencen Eleverne skal producere deres avis i avisværktøjet Redaktionen, som er en interaktiv platform, der simulerer dele af en autentisk journalistpraksis, organiserer samarbejde og strukturerer læring. Via interaktion med mediet, giver avisproduktionen således eleverne mulighed for at udforske og forstå de pro-blemstillinger, som temaet Pligt og Ret signalerer. Nogle uger efter deadline, vil I modtage 1.000 trykte eksemplarer af jeres helt egen avis. I kan omdele de 1.000 eksemplarer i jeres lokalsamfund, så I kan være med til at sætte dagsordenen og oplyse befolkningen om netop de problematikker, som I fokuserer på i jeres avis! 6 7

1.5 Tidsplan Fra 1. september vil vidensuniverset være tilgængeligt på www.menneskeret.dk/skoleavis Brug det i din undervisning op til konkurrencen. Uge 43: Adgangsoplysninger til POLFOTO (uge 43 og 44) udsendes pr. mail fra Avisen i Undervisningen til lærere med tilmeldte klasser. 1.2 Bedømmelse Alle aviserne bliver bedømt af journalister på Politiken. I bedømmelsen lægges der vægt på følgende bedømmelseskriterier: Uge 44: Eleverne arbejder med at producere deres egen avis. Bemærk, du skal ikke sende afleveringsskema med jeres avis, men blot klikke på Send til tryk -knappen i Redaktionen. Når det er gjort har vi alle nødvendige oplysninger om skolen og klassen, som er tilknyttet dit UNI-Login. 1.1 Regler Klassens avis skal produceres i avisværktøjet Redaktionen. Fredag 4. november klokken 17 skal avisen sendes til tryk via Send til tryk -knappen i Redaktionen i læreradministrationen. I tråd med AiU s regler om aflevering af avisen, er det dog muligt at sende din klasses avis til tryk helt indtil mandag 7. november klokken 12. Bemærk, det er kun den lærer, der har oprettet avisen, som kan sende avisen til tryk. I bestemmer selv, om I vil lave en 4 siders avis eller en 8 siders avis. Aviserne vurderes særskilt. Dvs. 4 siders aviserne i én pulje og 8 siders aviserne i en anden pulje. Muligheden for at vælge sideantal fremkommer, når avisen oprettes i Redaktionen. Emnet er behandlet fra mange, og gerne originale, vinkler. Eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg og typer af kilder. At der blandt artiklerne er solohistorier eller nye/anderledes vinkler inden for emnet. Artiklerne er skrevet journalistisk med brug af fx nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker. Der er tilstræbt objektivitet i artiklerne med en skarp adskillelse fra opinionsstoffet. Der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien. Sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen. Undgå stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. Layoutet er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siderne. Siderne har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/eller tegninger. 1.3 Vindere Der bliver udpeget mindst én vinder i gruppen 6.-7. klasse og én vinder i gruppen 8.-10. klasse. For hver 25. indsendte avis i hver gruppe, kan dagbladet vælge én vinder, dog højst tre vindere i hver gruppe vinderaviserne sendes til AiU s landsfinale. Der indsendes både fire og otte siders aviser til landsfinalen. 1.4 Præmiering Vinderne på Politiken vinder hver 4.000 kr. til klassekassen samt et årsabonnement på avisen. Vinderne går videre til landsfinalen, hvor en dommerkomité bestående af repræsentanter fra dagbladene (journalister), Avisen i Undervisningen, Danmarks Skolebibliotekarer og Dansklærerforeningen samt en ekstern formand udpeger den bedste avis i hver af de to grupper. Præmien er 25.000 kroner til en tur for klassen samt fejring på Københavns Rådhus. Uge 44/45: DEADLINE: Fredag 4. november klokken 17 skal avisen sendes til tryk via Send til tryk -knappen i Redaktionen i læreradministrationen. I tråd med AiU s regler om aflevering af avisen, er det dog muligt at sende din klasses avis til tryk helt indtil mandag 7. november klokken 12. Bemærk, det er kun den lærer, der har oprettet avisen, som kan sende avisen til tryk. Uge 47/48: I modtager jeres avis i 1.000 trykte eksemplarer på skolen. Bemærk, at I også kan printe eksemplarer selv ved at klikke på Se avis i layoutfasen. Klik på en side og printikon fremkommer i højre siden af skærmen. November: Politiken kårer sine vindere, som indsendes til finalen i Pressens Hus. December: Der afholdes møder i dommerkomitéen, som udvælger vinderaviserne primo januar 2012. Januar: Vinderne får direkte besked i begyndelsen af januar, hvorefter alle øvrige skoler får vinderklasserne at vide. Danmarksmestrene i avis udpeges og fejres på Københavns Rådhus torsdag 19. januar 2012. 8 9

1.6 Kom godt i gang med Redaktionen Vi giver her nogle konkrete gode råd til, hvordan du som lærer bedst muligt kommer i gang og dermed får det bedst tænkelige undervisningsforløb med din klasse, når I skal lave avis med Redaktionen. Log ind på Redaktionen med dit UNI-login via politiken.dk/skole/redaktionen Se introvideoen på politiken.dk/skole/intro Opret en testavis i god tid inden konkurrencens start, så du kender systemet og dets opbygning. Brug dit UNI-Login til at logge ind med. Der er alle elever på din skole automatisk tilknyttet, så det er nemt at gå i gang med at oprette redaktioner du skal blot klikke på din klasse. Tjek, at alle elever i din klasse fremkommer. Bemærk, at det er den tilsynsførende for skolekom på jeres skole, der kan rette til, hvis der skulle være nogle elever, der mangler. Følg de gode råd, som forklares flere steder i Redaktionen og i fasefilmene. På den måde sikrer I jer blandt andet, at I ikke skal bruge for lang tid i layoutfasen og I får nogle flotte aviser. OBS: Slet ikke alt på skabelonerne med det samme. Slet kun et element ad gangen, efterhånden som I har noget at placere der i stedet for. Dermed bliver disponeringerne på siderne gode. Brug tjeklisten på kopiark 4.3, før I sender til tryk den kan være til stor hjælp Bemærk, at Redaktionen kommer bredt omkring den journalistiske genre og indeholder alt, hvad I har brug for, når I skal lave avis. 1.7 Fotos i avisen Jeres avis skal selvfølgelig have flotte fotos, der illustrerer lige netop det, I vælger at sætte fokus på. Eleverne kan selv tage billeder og lave illustrationer til deres egne artikler så vidt, det er muligt. Det handler om at være opfindsom lad eleverne være deres egne modeller, iscenesæt og dokumenter. POLFOTO I uge 43 udsendes adgangsoplysninger til POLFOTO via mail til lærere med tilmeldte klasser. Husk, at udstillingsbilledet ikke er nok, når I laver en rigtig avis med Redaktionen I skal have adgang til at hente originalen. Hvis der fx står POLFOTO ovenpå billedet, betyder det, at I ikke må bruge billedet I skal bruge originalen. Brug ikke fotos fra Google og andre søgemaskiner! Fotos fra nettet er oftest ophavsretligt beskyttede, derfor må de ikke bare kopieres og bruges i avisen. Det betegnes som tyveri. I øvrigt bliver billeder taget fra nettet ofte meget utydelige i aviser, som er lavet på professionel vis. Billeder lavet til skærmopløsning er nemlig oftest alt for små i opløsningen til at kunne blive trykt i en avis med flot resultat. Krediter korrekt I skal huske at kreditere korrekt for de billeder, I bruger i avisen. Dvs. at fotografens navn altid skal stå ved billedet. Dette gælder både når I selv har taget billedet, samt hvis I har fundet det i POLFOTOs arkiv. 10 11

Del 2 Om temaet - Pligt og Ret I kølvandet på 2. Verdenskrigs folkedrab og ødelæggelser gik 51 lande herunder Danmark i 1945 sammen om at danne de Forenede Nationer (FN). FN s primære formål er at opretholde fred og sikkerhed, og i den forbindelse vedtog medlemsstaterne i 1948 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og er det menneskerettighedsdokument, der har den største udbredelse i verden. I Danmark har vi samtidig grundloven fra 1849, som danner rammen for de rettigheder og pligter, der gør sig gældende i vores demokratiske samfund. Men hvilke rettigheder og pligter kender dine elever til? Og hvad betyder disse i praksis? Er ytringsfrihed fx ensbetydende med, at alle kan sige lige, hvad de har lyst til? Hvorfor kan man først stemme, når man er fyldt 18 år? Og hvordan forholder det sig mon med ligestillingen i Danmark? Er vi kommet i mål, eller er der stadig noget at kæmpe for? Disse er nogle af de spørgsmål, der stilles i dette hæfte. Og apropos at kæmpe for noget med det særlige fokus på demokrati i Mellemøsten vender vi blikket mod Mellemøsten og Nordafrika, hvor rettigheder ikke tages for givet. Her sætter unge mennesker livet på spil i deres kamp for at opnå demokrati i deres eget land. Samtidig dør danske soldater i kampen for at indføre demokrati i Afghanistan. Med Demokrati i Mellemøsten stiller vi blandt andet spørgsmålet: Er der en opskrift på demokrati? Kommer det indefra eller udefra? Oppefra eller nedefra? Intentionen med temaet Pligt og Ret er at vække elevernes nysgerrighed og orientere dem om deres rettigheder og pligter. 12 13

2.1 Rettigheder og Medansvar I sammenligning med mange andre lande nyder befolkningen i Danmark i vid udstrækning en privilegeret tilværelse. Vi er for længst holdt op med at bekymre os om basale rettigheder, som adgang til rent drikkevand eller uddannelse, og vi har et velfungerende retssystem, som sikrer, at rettigheder og love overholdes. Men før man kan kræve sin ret, må man være bevidst om sine rettigheder, og hvordan retssamfundet fungerer. Dette emne stiller skarpt på rettigheder, som i Danmark er en integreret del af hverdagen, såsom ytringsfrihed og retten til privatliv. Fakta om rettigheder under ansvar FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 29: 1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling. 2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. 3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper. Fakta om ytringsfrihed Grundloven: 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Racismeparagraffen: 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Kan man sige lige hvad man vil? Mange danske børn og unge blev introduceret for, hvilken betydning ytringsfrihed og retten til at ytre sig har i praksis i forbindelse med karikaturkrisen i 2006, hvor ytringsfriheden var omdrejningspunkt i en ophedet offentlig debat. Karikaturkrisen illustrerer, hvor vanskelig en størrelse ytringsfrihed er, og hvor svært det kan være at finde balancen mellem frihed på den ene side og respekt for andre og andres rettigheder på den anden. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. 1. Balancegangen mellem ytringsfrihed og respekt for andres rettigheder kan være svær. Lad dine elever interviewe relevante personer med henblik på at diskutere og skrive om det i deres avis. Hvordan forholder eleverne sig til, at der er grænser for en frihed, og at man i Danmark kan blive sagsøgt for noget, man har sagt? 2. Har dine elever nogensinde prøvet at fortryde noget, de har sagt? Og hvorfor fortrød de? Dette kunne være en interessant vinkel på en artikel i avisen. 14 Læs mere om dette tema her: www.menneskeret.dk/skoleavis/rettighederogmedansvar 15

Fakta om retten til privatliv FN s Børnekonvention: Artikel 16. Barnet har ret til privatliv 1. Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller brevveksling, eller ulovligt angreb på sin ære eller omdømme. Fakta om medborgerskab Medborgerskabet udspiller sig i en række af de fællesskaber, man indgår i som individ fra det globale og nationale til det regionale og lokale fællesskab. Ideelt set også de helt nære fællesskaber som skolen og den enkelte klasse. (God praksis eksempler på medborgerskabsundervisning og medborgerskabsdidaktik, Cecilia Decara og Ove Korsgaard, Netværket Medborgerskab gennem Uddannelse 2011). Er dit privatliv privat? Det digitale samfund stiller retten til et privatliv over for store udfordringer. I januar 2011 udgav EU Kids Online en omfattende rapport om børns og unges internetvaner baseret på en undersøgelse blandt 23.000 børn og unge i 25 EU-lande. Rapporten viser, at 98 % af danske børn i alderen 9-16 år har adgang til internet derhjemme (75 % fra deres eget værelse), og at 74 % har en profil på et socialt netværk. Samtidig tilkendegiver 10 % af børnene at være blevet mobbet på nettet. Grænsen mellem det private og det offentlige kan være svær at definere i det virtuelle rum, og det kan være vanskeligt at sige fra, hvis eleverne føler sig mobbet eller udstillet af skolekammerater, der på Facebook eller med deres mobilkameraer nemt kan komme til at ydmyge eller chikanere deres kammerater. Hvad vil det sige at være medborger? Når man taler om rettigheder, er det vigtigt at fremhæve samspillet mellem ens rettigheder på den ene side og ens rolle som medborger på den anden. Der eksisterer ikke en entydig definition af en medborger, men det er et begreb, der hovedsaglig bruges til at beskrive et individ, der føler tilhørsforhold til det demokratiske fællesskab, kender sine rettigheder og pligter og i praksis har de nødvendige forudsætninger for at kunne deltage og være medbestemmende i fællesskabet. 1. Måske har dine elever oplevet, at deres forældre har læst deres dagbog, breve, sms er eller mails? Lad eleverne interviewe hinanden, så de kan skrive om sådan en situation i avisen. Hvor går grænsen for forældres indblanding? 2. Er det altid okay at lægge en sjov video op af venner og bekendte? Lad eleverne drøfte kendte eksempler og grænsen herfor. De kan også interviewe relevante personer. Er der grænser for, hvad man kan tillade sig at lægge ud på nettet? Og hvem har egentlig adgang til det, man lægger ud på nettet? 1. Hvad forstår dine elever ved begrebet fællesskab? Hvilke fællesskaber indgår de selv i, og hvordan er disse skabt? Eleverne kan bygge deres artikel på egne erfaringer og synspunkter. 2. Er det vigtigt at være en del af og bidrage til fællesskabet? Diskuter med dine elever. 3. Hvordan kan pligter og rettigheder forstås i et fællesskab? Hvad mener eleverne fx om frivilligt arbejde? Eleverne kan undersøge graden af frivillighed i Danmark og evt. interviewe relevante personer. 16 17

2.2 Ligeværd og Fællesskab Hvor nogle former for diskrimination er meget tydelige, kan det i andre tilfælde være svært at vurdere, hvor grænsen går. Der zoomes nærmere ind på diskrimination som emne og forekomsten af diskrimination i forskellige kontekster og den ret man har til ikke at blive diskrimineret, og det medansvar man har til ikke at diskriminere andre. Nogle af de spørgsmål, der rejses, er: Kan man risikere at diskriminere, uden at det er med vilje? Og hvad kan man gøre, hvis man udsættes for diskrimination? Skal det demokratiske fællesskab kunne rumme alle, og hvordan gør vi plads til forskellighed? Det var jo bare for sjov! Sproget unge imellem kan have en hård tone, og selvom grove udtalelser ofte bortforklares med, at det bare var for sjov, er der sædvanligvis nogen, nemlig offeret, der ikke kan få øje på det morsomme. Antallet af anmeldelser af deciderede hadforbrydelser det vil sige overgreb på personer, verbale såvel som fysiske, der er begået udelukkende på baggrund af offerets etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering steg ifølge Politiets Efterretningstjeneste med 28 % fra 2009 til 2010. Men Danmark er stadig langt bagud i forhold til at anmelde hadforbrydelser i sammenligning med fx England og Sverige. Tal fra kampagnen Stop Hadforbrydelser viser fx, at 23 % af indvandrere i Danmark føler sig diskrimineret (kampagnen er et samarbejde mellem Københavns Politi, Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder og Frederiksberg Kommune). Med dette tema kan du og dine elever drøfte, hvor grænsen går mellem bare for sjov og mobning eller decideret hadforbrydelse. Fakta om ikke-diskrimination FN s Konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 26: Alle mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. 1. Bliver mobning taget alvorligt på jeres skole? 2. Har dine elever nogensinde overværet en hadforbrydelse? Lad eleverne skrive om historien i avisen og inddrage synspunkter på, hvor grænsen går mellem mobning og hadforbrydelse. 3. Hvordan ville eleverne reagere i en situation, hvor andre udsættes for diskrimination? Ville dine elever gribe ind hvorfor/hvorfor ikke? Og hvad kan man gøre, hvis det går ud over en selv? 18 Læs mere om dette tema her: www.menneskeret.dk/skoleavis/ligevaerdogfaellesskab 19

Har vi ligestilling i Danmark? Når det kommer til ligestilling mellem mænd og kvinder, betragtes Danmark som et af de mest lige lande. Men selvom noget står skrevet sort på hvidt i loven, er det ikke altid ensbetydende med, at tingene foregår således i praksis. Eksempelvis fastslår en EU-undersøgelse fra 2010, at danske kvinder gennemsnitligt får 17,7 % mindre i løn end danske mænd. Samtidig er bare 5 % af topcheferne i de 2000 største danske virksomheder kvinder, selvom kvinder er stærkere repræsenteret end mænd på de videregående uddannelser. Vi skal alle sammen være her Når det kommer til fællesskab, ligeværd og demokrati, er der overvejende enighed om, at demokrati som styreform ikke er perfekt, men at det er den bedste styreform, vi har. Demokrati kan i udgangspunktet rumme forskellighed og modstridende synspunkter, men skal det også kunne rumme dem, der er uenige i demokratiet som styreform? Den franske filosof Voltaire er berømt for at have sagt: Jeg er fuldstændig uenig med dig, men jeg vil kæmpe med mit liv for at forsvare din ret til at have den mening. Overvejelserne om ligeværd og fællesskab tages her op på et metaplan, idet eleverne opfordres til at tænke over demokratiets indbyggede paradokser. 1. Hvordan kan det være, at danske mænd i gennemsnit har en højere indkomst end kvinder, og hvilken betydning har det, at færre kvinder end mænd bestrider landets topposter? Eleverne kan evt. interviewe ledere fra erhvervslivet, kvinderetsforkæmpere, politikere osv. 2. Visse diskoteker beder mænd betale mere i entré end kvinder. Diskuter rimeligheden heri med dine elever. Er det okay at forskelsbehandle på denne måde? 1. Grundlæggende defineres demokrati som en styreform, der baserer sig på frihed, lighed og menneskerettigheder. Drøft med dine elever, om det overhovedet er muligt at forene frihed og lighed? Lad eleverne komme med deres egne synspunkter i avisen, men læg også gerne op til at de interviewer relevante personer. 2. Hvad med dem, som ikke vil gå i skole, eller dem som er uenige i, at demokratiet er den bedste styreform bør de inkluderes alligevel, og hvordan? 3. Er demokrati ensbetydende med, at flertallet bestemmer? Diskuter med dine elever, hvad der ville ske, hvis fx et flertal i befolkningen ønskede dødsstraf, selvom dødsstraf er i konflikt med menneskerettighederne? Fakta om lige løn for lige arbejde Ligelønsloven: 1: Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Stk. 3. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. 20 21

2.3 Demokrati og Deltagelse De rettigheder, man har som borger i Danmark, kan opdeles i forskellige typer. Herunder fx frihedsrettigheder, sociale, økonomiske og politiske rettigheder. De politiske rettigheder giver direkte adgang til deltagelse i demokratiet, men kun hvis man er fyldt 18 år. Det er fx valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og folketing. Man kan også deltage i foreningsarbejde, demonstrationer eller andet, men det kræver oftest de nødvendige forudsætninger, og at man fx kender sine rettigheder og pligter og ikke mindst de kanaler, man kan benytte sig af for at blive hørt. Her tages fat på de forskellige muligheder, dine elever har for at give deres mening til kende. Er valget dit? Når der er valgår, følger der i sagens natur en lang række valgkampagner med i købet, når befolkningens stemmer skal vindes. Men når man ser bort fra det sædvanlige udvalg af tv-debatter, valgplakater, foldere med slogans og valgløfter og politikere på åben gade, hvordan fungerer valg så egentlig i Danmark? Der stilles skarpt på emner, såsom nedsættelse af valgretsalderen og spørgsmålet om, hvordan man kan få borgerne til stemmeurnerne. Fakta om valg og valgret Ved grundlovens vedtagelse i 1849 var valgretten forbeholdt uberygtede mænd over 30 år med egen husstand. Kvinder fik først stemmeret til Rigsdagen i 1915, hvor stemmeretsalderen samtidigt nedsattes til 25 år. Siden er den blevet sænket flere gange, og den nuværende valgretsalder på 18 år blev vedtaget ved folkeafstemning i 1978. Grundloven: 29 Stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, med- Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 30 Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. fører tab af valgret. 1. Hvad mener dine elever valgretsalderen bør være i Danmark? Skal den fx sænkes til 16 år? Lad dem interviewe relevante personer, som taler for og imod. 2. Forholder dine elever sig til dansk politik, selvom de ikke er gamle nok til at stemme? Lad eleverne diskutere deres syn på rød blok og blå blok, som de efterfølgende kan bygge en artikel på. Lad dem researche politiske ismer og evt. interviewe lokalpolitkere. Gør det egentlig så stor en forskel, hvem der vinder valget, og hvad skal der til for at have parlamentarisk flertal? 22 Læs mere om dette tema her: www.menneskeret.dk/skoleavis/demokratiogdeltagelse 23

E-Demokrati! Der er sket en revolution inden for anvendelsen af sociale medier som Twitter, Facebook, Arto, m.fl. I Danmark er der fx flere end 2,5 mio. Facebook-brugere. Næsten hver anden dansker er aktiv på mediet hver dag. Der arrangeres utallige protester ved hjælp af Facebook, hvor invitationer cirkulerer fra ven til ven i den virtuelle verden og i løbet af ingen tid vokser sig til store events i den virkelige verden. Måske har nogle af dine elever erfaring med at give deres mening til kende på Facebook? 1. Netop det at skrive en avis og omdele den i ens lokalsamfund er en måde, hvorpå eleverne kan blive hørt. Lad eleverne diskutere, hvilke ting der er vigtige for dem at have indflydelse på og skrive om det i avisen. 2. Har dine elever nogensinde deltaget i, eller overværet, en demonstration? Lad eleverne interviewe nogen, der har planlagt eller deltaget i en demonstration i Danmark. Skriv en artikel om det. Hvordan bliver du hørt? Udover at kunne stemme ved valg har man i Danmark mange forskellige muligheder for at lade sin stemme blive hørt og få medindflydelse. Man har fx ret til at holde møder, til at demonstrere, hvis der er noget man er utilfreds med, til at skrive læserbreve eller til at give sin mening til kende på de sociale medier. En Gallupundersøgelse fra november 2010 viser, at danske unge i alderen 16-25 faktisk er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Fx har 39 % af de 16-25-årige medvirket i en underskriftsindsamling, 35 % har deltaget i en demonstration og 27 % har været til debatmøde. Totalt set har 71 % deltaget i en politisk aktivitet og 95 % svarer, at de diskuterer politik med familie, venner og deres øvrige omgangskreds. Hvad er dine elevers erfaring med politiske aktiviteter? 1. Er dine elever medlemmer af grupper på Facebook med politiske budskaber? Tal med eleverne om, hvorvidt de aktivt tager stilling, inden de klikker deltag eller synes godt om til grupper med politiske budskaber. Bed eleverne finde eksempler, hvor brugen af Facebook eller Twitter har haft indflydelse på dansk politik. Hvordan bruger politikerne fx de sociale medier? 2. Diskuter med eleverne, om det rent faktisk er muligt at deltage aktivt i demokratiet via Facebook eller Twitter, eller om det måske er en lige lovlig nem og bekvem måde at deltage i demokratiet på? 24 25

Og som det seneste, i Irans mellemøstlige nabolande, er verden nu vidne til det arabiske forår, der blev antændt af en ung tuneser, der af frustration over arbejdsløshed og manglende fremtidsperspektiver satte ild til sig selv. Er demokrati værd at dø for? I Mellemøsten og Nordafrika er forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og frihedsrettigheder generelt ikke en selvfølge. Egypten og Syrien er begge politistater. Det betyder, at landenes indbyggere ikke har en grundlæggende retssikkerhed. Der har i Egypten været flere sager om politivold. Fx blev den unge egypter Khaled Said tævet ihjel af egyptisk politi i 2010, fordi han havde lagt en video ud på internettet af politifolk, der delte konfiskeret narkotika mellem sig. Under det arabiske forår er ganske almindelige mennesker i Egypten og særligt i Syrien blevet anholdt, fængslet, tortureret eller dræbt af statsmagten udelukkende fordi de demonstrerer og kræver deres rettigheder. Kommer demokrati indefra eller udefra? Nedefra eller oppefra? Inden for de seneste ti år har der både indefra og udefra - været forsøg på at gennemføre demokrati i Mellemøsten. Målsætningen fra vestlig side om at indføre demokrati med militære midler i fx Afghanistan har vist sig vanskelig, men i 2011 har vi i Mellemøsten og Nordafrika set begyndelsen på en omsiggribende bølge af demokratiske oprør, der har bredt sig fra land til land. Det er nu befolkningerne selv, der kræver politiske, økonomiske og sociale forandringer og kæmper for demokrati. Fakta om Egypten Egypten har været i undtagelsestilstand i 30 år, siden præsident Sadat blev myrdet i 1981 og i hele præsident Mubaraks præsidentperiode. Flere end to tredjedele af den egyptiske befolkning er unge under 25 år, der, indtil Mubarak måtte gå af, kun har oplevet at have én præsident i hele deres liv. De har heller ikke oplevet andet end undtagelsestilstand. Nødretsloven fra 1981 begrænser mange rettigheder og giver bl.a. politiet ret til at tilbageholde og fængsle folk uden tiltale. Undtagelsestilstanden er nu blevet ophævet som følge af revolutionen. 2.4 Demokrati i Mellemøsten Den amerikanske og den franske revolution lagde grundstenene til de borgerlige og politiske rettigheder. Under disse rettigheder hører eksempelvis retten til liv, retten til at stemme, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og forbud mod tortur. Historisk set har revolutioner haft meget forskellige udfald nogle, som den franske, førte til demokrati, andre til det stik modsatte. Den islamiske revolution i Iran i 1979 førte til indførelse af et teokrati et autoritært regime dikteret af religiøse overhoveder. Fakta om Syrien Syrien har været i undtagelsestilstand siden 1963. Undtagelsestilstanden giver regeringen magt til at udstede dekreter uden om parlamentet, hvilket bl.a. er blevet udnyttet til at etablere statssikkerhedsdomstole, hvor politiske fanger og modstandere bliver dømt. 1. Hvorfor demonstrerer befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika? Dine elever kan kontakte øjenvidner (se 3.4) og skrive om baggrunden for demonstrationerne i Mellemøsten og Nordafrika. 2. Diskuter med dine elever, hvad der skulle ske i Danmark - politisk, økonomisk eller socialt for at de ville demonstrere for deres rettigheder måske med livet som indsats? 3. Lad eleverne reflektere over, hvorvidt demokrati kan indføres udefra, eller om det er mere levedygtigt, hvis det kommer indefra som et krav fra folket eller et helt tredje sted fra? 26 Læs mere om dette tema her: www.menneskeret.dk/skoleavis/mellemøsten 27

Del 3 Viden og inspiration Når der skal laves avis, skal der selvfølgelig også researches. Eleverne skal selv i gang med at samle informationer, der skal benyttes i deres artikler. Dine elever får adgang til et inspirerende og oplysende elevunivers på www.menneskeret.dk/skoleavis, og som lærer får du adgang til et gennemarbejdet undervisningsmateriale om rettigheder og demokrati, der giver dig nem mulighed for at tilrettelægge et undervisningsforløb op til og under avisugen i uge 44. I denne fase kan du og eleverne bl.a. benytte jer af mulighederne på de næste sider. Cyberaktivisme hvad er det? I Mellemøsten og Nordafrika bliver de sociale medier, såsom Facebook, Twitter og YouTube, anvendt på en måde, som deres ophavsmænd aldrig havde forestillet sig nemlig som et aktivt værktøj for politisk mobilisering af befolkninger til at deltage i demonstrationer og som et våben til at dokumentere de statslige overgreb og sprede billederne til resten af verden. Men ikke uden risiko; i 2007 blev bloggeren Karim Amer fx idømt fire års fængsel for at fornærme præsidenten. Fakta om cyberaktivisme i Egypten Kommentatoren Mona Eltahawy anslog i slutningen af 2008, at antallet af egyptiske blogs var steget fra 300 i 2005 til omkring 3000 i 2008. 1. Hvordan kan Facebook, YouTube og Twitter bruges som våben mod undertrykkelse? Bed eleverne finde eksempler på, hvordan disse sociale medier er blevet brugt som et politisk våben i internationale konflikter. Eksemplerne kan danne grundlag for en artikel. 28 29

3.1 Demokrati fordi På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.menneskeret.dk/skoleavis/lærer finder du det omfattende inspirationskatalog Demokrati Fordi med øvelser, aktiviteter, dilemmaspil og meget mere, så du kan klæde eleverne bedst muligt på til deres arbejde med Pligt og Ret i uge 44. 3.2 Vidensbank Det kan være svært at holde styr på de mange begreber, der anvendes, når man taler om rettig-heder, konventioner, diskrimination, demokrati, medborgerskab og meget mere. På hjemmesiden www.menneskeret.dk/skoleavis/vidensbank har eleverne adgang til en vidensbank, der taler elevernes sprog. Derudover tilbyder hjemmesiden masser af information om rettigheder og pligter, interessante cases, der kan inspirere eleverne, samt links til relevante hjemmesider. 3.3 Interviews med eksperter Institut for Menneskerettigheder stiller et hold eksperter til rådighed for telefoninterviews. Disse eksperter udtaler sig om alt lige fra medborgerskab til antidiskrimination til mellemøstlige problematikker. På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.menneskeret.dk/skoleavis/ekspert kan I finde et skema over tidspunkterne for, hvornår vores eksperter kan kontaktes i starten af uge 44. 3.6 Medierelevant Avisværktøjet Redaktionen politiken.dk/skole/redaktionen Infomedia - artikelbase www.infomedia.dk Borgernes adgang til det fælles statslige retsinformationssystem www.retsinformation.dk Undervisningsportalen EMU skriv medier i søgefeltet www.emu.dk 3.4 Skriv med øjenvidner i Mellemøsten og Nordafrika Institut for Menneskerettigheder har trukket på sit store netværk og kan tilbyde eleverne direkte kontakt til menneskeretsaktivister i Mellemøsten og Nordafrika, der kan fungere som øjenvidner eller lokale eksperter. På hjemmesiden www.menneskeret.dk/skoleavis/oejenvidne kan I se, hvordan og hvornår øjenvidnerne kan kontaktes i uge 44. 3.5 Dagens Ret Hver dag i uge 44 vil eleverne kunne følge nye indlæg fra Institut for Menneskerettigheders eksperter om relevante emner af såvel national som international karakter på politiken.dk/skole Gyldendals Leksikon www.denstoredanske.dk POLFOTO www.polfoto.dk Mere om nyhedskriterier og journalistik www.medietimen.dk Avisen i Undervisningen www.avisnet.dk Pressenævnet bl.a. indeholdende Medieansvarsloven www.pressenaevnet.dk 30 31

MAIL INFO HJÆLP HOTLINE Del 4 Kopiark Man skal forberede sig, hvis man vil have et godt interview. Husk på, at dem I skal interviewe kan være på arbejde og dermed midt i noget helt andet - det vil sige, at I sikkert forstyrrer de mennesker, som I ringer til. Derfor skal I forberede jer grundigt, før I laver et interview. 4.1 Otte råd til et godt interview 3.7 Nyttige faglige links om emnet Alt hvad du ønsker at vide om menneskerettigheder i Danmark og udland: www.menneskeret.dk Folketingets hjemmeside tilbyder information om grundloven, folketinget, de politiske partier og meget mere: www.ft.dk/undervisning Her kan eleverne læse om unges rettigheder i Danmark, spille spil og sige deres mening: www.boerneinfo.dk Medborgerhuset er Ungdomsbyens virtuelle medborgerhus, hvor du kan læse om demokrati og medborgerskab: www.medborgerskabet.dk Sitet til læreren, der gerne vil inspireres og finde undervisningsmateriale om børns rettigheder og vilkår. Sitet er udarbejdet i samarbejde mellem Ungdomsbyen og Institut for Menneskerettigheder: www.tilfaeldighedernes-spil.dk 3.8 Hjælp til Redaktionen I Redaktionen er der indbygget hjælpevideoer, som kan hjælpe jer undervejs. På politiken.dk/skole vil I også kunne finde relevant information og hjælp. Vores hotline er klar til at hjælpe dig, hvis der skulle opstå større problemer. Ring på 33 47 21 47. Hvis telefonen ikke besvares, kan I lægge en besked med navn, skole og mobilnummer, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt. Endnu bedre er det at sende en mail til skole@pol.dk OBS: Husk at opgive mobilnummer ved enhver henvendelse. 1. Formål: Inden I skal ud og lave jeres interview, skal I finde ud af, hvad formålet er? Hvad er det, I gerne vil have med hjem? 2. Skriv ned: Skriv spørgsmål ned og veksl gerne mellem åbne og lukkede spørgsmål. 3. Prøveinterview: Lav et prøveinterview med en klassekammerat. 4. Høflighed: Præsenter jer og fortæl, hvorfor I ringer eller kommer. Vær altid høflige, også når jeres spørgsmål er nærgående. 5. Sikkerhed: Vær sikker på, at den I interviewer, har svaret på spørgsmålet, inden I går videre. 6. Lyt: Lyt grundigt og interesseret til svarene. 7. Live: Optag gerne samtalen, så I kan lytte til svarene i ro og mag. Men sig det til den, I interviewer. 8. Afsked: Sig høfligt farvel og spørg, om I må vende tilbage, hvis I har flere spørgsmål. 32 33

4.2 Ni gode råd til layout 1. Layoutet er vigtigt Layoutet er læsernes første indtryk af jeres avis. Det skal være lækkert at se på og nemt at finde rundt i. Jo bedre jeres layout er, jo flere får lyst til at læse jeres avis. 2. Prioriter den vigtigste artikel Vælg den artikel, som er den vigtigste og giv den masser af plads, det største foto og rubrik. 3. Vælg et foto af høj kvalitet Læsere ser altid fotoet først. Derfor er det vigtigt, at fotoet fanger øjet. I skal vurdere fotoets blikfang, budskab, farver osv. 4. Leg med rubrikken Skriv en rubrik, som spiller sammen med fotoet. Rubrikken skal være letforståelig og dækkende for historien. I underrubrikken kan I fortælle mere om historiens indhold. 5. Brug mellemrubrikker Mellemrubrikker deler den store tekstblok op og giver øjet en kort hvilepause. Og velskrevne mellemrubrikker lokker læserne videre i teksten. 6. Billedtekster skaber sammenhæng Der skal være billedtekster ved alle fotos. Billedteksten bør skabe sammenhæng mellem fotoet og teksten. Billedteksten fortæller fx hvem og hvad, der er på billedet. Men den kan også bruges til en ekstra oplysning, som ikke står i artiklen. 7. Krediter Journalisten krediteres i en byline og fotografen krediteres nederst i billedteksten. 8. Faktaboks Overvej om siden mangler en faktaboks eller et andet element, som kan supplere historien. 9. Flot finish Når I næsten er færdige med layoutet, skal I tjekke, at alt sidder ordentligt på siden. De forskellige elementer på siden må ikke klæbe til hinanden. Sørg for at teksten står pænt, og at spalterne slutter på samme linje. 34 35

4.3 Tjek før tryk Inden I sender jeres avis til tryk, skal I gennemgå denne liste Har I store klare fotos, eller er avisen præget af for meget brødtekst? Det kan være en nødvendig proces at skære i en artikel mange gange for at få plads til det store, gode foto. Er jeres fotos i god kvalitet? Har I husket billedtekster og fotografens navn på alle fotografier? Har I rubrikker, som passer til jeres foto? Er der sammenhæng mellem foto, rubrik og underrubrik? Er der forskel på rubrikkernes størrelser, så man kan se, hvad man skal læse først? Er der for meget luft på siderne? Hvis der er for meget luft på siderne, skal I flytte rundt på noget. Undgå at sætte små symboler og etspaltede billeder ind, hvis I har for meget luft. Har I husket at bruge fremhævede citater og faktabokse? Har I husket emneordene i de røde kasser? Husk titel på jeres avis øverst på forsiden til venstre. 36 37

Lærermaterialet er udviklet af Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og Institut for Menneskerettigheder. Kopiering til undervisningsbrug er lovligt ved korrekt kildeangivelse. Alle rettigheder er forbeholdt Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og Institut for Menneskerettigheder. Kopiering i forbindelse med Skriv til Avisen er tilladt. Forfattere: Johanne Mortensen, Institut for Menneskerettigheder Cecilia Decara, Institut for Menneskerettigheder Mette Kim Bohnstedt, Institut for Menneskerettigheder Inge Sidenius Petersen, Institut for Menneskerettigheder Maja Pepke, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Louise Abildgaard Grøn, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Ansvarshavende redaktør: Louise Abildgaard Grøn Layout: Maja Mott, Tegnestuen, Ekstra Bladet Salg. 38 39