Københavns Kommune dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en Journalist. Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt

Ankestyrelsens brev til en borger Henvendelse vedrørende Varde Kommunes afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Ikke ret til dataudtræk fra CPR s sikkerhedslog

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afgørelse om aktindsigt

Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at du over for kommunen har angivet adressen på tre ejendomme.

Titel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler

Sagsbehandlingsfrister ved behandling af anmodninger om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt Relevante lovregler

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

Morsø Kommune Aktindsigt i referat og bilag til lukket punkt på udvalgsmøde. Statsforvaltningens brev til en borger.

En kommunes lønsystem er en database omfattet af offentlighedslovens 11 om ret til dataudtræk. 11. februar 2016

Statsforvaltningens brev til en advokat

Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune

Fanø Kommune Aktindsigt i notat udarbejdet af ekstern konsulent. Statsforvaltningens brev til en borger.

Statsforvaltningens brev af 14. september 2010 til Billund Kommune. Vedrørende kommunens j.nr. 09/8343

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Statsforvaltningens brev til en journalist. Din henvendelse vedrørende Region Hovedstaden v/z om aktindsigt

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Skive Kommunalbestyrelse Torvegade Skive. Vedr. aktindsigt i sagen om rekonstruktion af Kulturcenter Limfjord A/S

Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning

Det fremgår af sagen, at du den 6. marts 2016 har fremsendt følgende anmodning om aktindsigt:

3. Spørgsmål om indsigt i loggen over opslag og søgninger i CPR.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Dataudtræk fra kommunale lønsystemer

Hedensted Byråd Tofteskovvej Juelsminde. Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune

Statsforvaltningens brev til et rådgivningsfirma Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Det er herefter Statsforvaltningen opfattelse, at kommunens afgørelse af 24. september 2015 om aktindsigt i de pågældende oplysninger ikke

Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C. Henvendelse om aktindsigt i priserne i kontrakt mellem Århus Kommune og Falck A/S

Afslag på aktindsigt i oplysninger om kontraktspartners skattemæssige situation ved modtagelse af udbytte

Forslag. Lov om offentlighed i forvaltningen

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Statsforvaltningens brev til en borger

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Retten til aktindsigt i opkald til alarmcentral. Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie:

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Nils Jørgen Mulvad Ellebjergvej Risskov. Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afslag på aktindsigt

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K

Ringkøbing-Skjern Kommune Aktindsigt. Statsforvaltningens udtalelse til en Journalist. Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Lov om offentlighed i forvaltningen

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Henvendelse vedrørende Ballerup Kommune om aktindsigt

Ministerbetjeningsdokumenter. Ekstraheringspligtige oplysninger. Krav til præcis angivelse af, hvor oplysningerne er offentligt tilgængelige

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne.

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Statsforvaltningens brev til en journalist

Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Aktindsigt i oplysninger om ansøgere til hverv som eksportforberedelseskonsulent

DATAT I LSYN ET 02 FEB Hedensted Kommune Niels Espes Vej Hedensted. Hedensted Kommui

et hvile-i-sig-selv-princip. Byrådet skal således ved fastsættelse af taksterne tage stilling til, om prisloftet og hvile-i-sig-selv-princippet

Odense og Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Vedrørende konkret egen driftundersøgelse af behandlingen af aktindsigtsanmodninger ved Task Forcen/Jobcenter København, Musvågevej

En journalist bad om aktindsigt i journallisten i de sager som Arbejdstilsynet eventuelt måtte have vedrørende en bestemt afdeling på et sygehus.

Henvendelse vedrørende aktindsigt

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

Udtalelse i sag om aktindsigt om lovgrundlaget for at opkræve betaling for udlevering af dokumenter mv. efter offentlighedsloven

Henvendelser vedrørende Vejle Kommune

Regler om betaling for aktindsigt. Statsforvaltningens svar på henvendelse fra borger: Henvendelse om betaling for aktindsigt

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Afslag på aktindsigt i form af dataudtræk efter offentlighedslovens 11. Dataudtræk kunne ikke foretages ved få og enkle kommandoer

Herlev Kommune. Kommunal boliganvisning.

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

december Forvaltningsret Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at ministeriet havde afslået aktindsigt.

Udtalelse om afslag på aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, om uforholdsmæssigt ressourceforbrug

Dataudtræk. Særlig tavshedspligtsbestemmelse. Få og enkle kommandoer

Komparativ analyse af den nye offentlighedslov og den nuværende offentlighedslov

Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune. [XX]s anmodning om aktindsigt (kommunens sagsnr. [sagsnr. udeladt af Ankestyrelsen])

Statsforvaltningens brev til en borger. Klage over afslag på aktindsigt

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

NOTAT Den forvaltningsretslige position m.v. for Det Tekniske Sikkerhedsråd samt nedsatte underudvalg Indledning og forslag til drøftelse

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune:

Journallister. Meroffentlighed. Identifikation

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

Nini Vind Schultz Damparken Toftlund

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Statsforvaltningen har gennemgået Valgbarhedsnævnets afgørelse af 4. juni 2012 og referat fra byrådets møde den 25. april 2012 uden overstregninger.

Nils Jørgen Mulvad Ellebjergvej Risskov. Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på aktindsigt

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Transkript:

Københavns Kommune dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger 2014-209237 Dato: 08-09-2015 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt fra Københavns Kommune Ved brev af 29. september 2014 har du via Københavns Kommune rettet henvendelse til Statsforvaltningen angående kommunens afgørelse om afslag på aktindsigt af 19. september 2014. Det skal i anledning af din henvendelse oplyses, at Statsforvaltningen i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at et dataudtræk af en myndigheds lønsystem ikke er omfattet af retten til dataudtræk efter offentlighedslovens 11. Da din anmodning om dataudtræk således ikke kan anses for omfattet af offentlighedslovens 11, er det Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ikke har været forpligtet til at foretage et dataudtræk i medfør af denne bestemmelse. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Sagsnummer.: 2014-209237 SAGSBEHANDLER: Maria Rosendahl Rosenmark Telefon: 7256 7000 EAN-Nr. 5798000362222 skriv til os via borger.dk www.statsforvaltningen.dk EKSPEDITIONS- OG TELEFONTIDER findes på www.statsforvaltningen.dk/tider Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at bestemmelsen i offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, i øvrigt ikke vil kunne bruges til at give afslag på dataudtræk efter 11. Endelig er det Statsforvaltningens opfattelse, at såfremt man fremsætter anmodning om aktindsigt i et antal personalesager som ikke er en anmodning om en datasammenstilling efter 11 - skal der ske underretning efter offentlighedslovens 41, og at en sådan underretning kan indgå i beregningen af ressourceforbruget efter 9. Statsforvaltningen foretager ikke yderligere i sagen. Statsforvaltningen skal beklage den lange 1

sagsbehandlingstid, og at det ikke har været muligt at afgive udtalelse i sagen på et tidligere tidspunkt, således som du var blevet stillet i udsigt. Sagens baggrund Det fremgår af det fremsendte materiale, at du den 11. september 2014 anmodede Københavns Kommune om aktindsigt i: datagrundlaget for en rapport om lønninger for chefniveau 2 og 3 beriget med navn og evt. afdeling, hvad der nu kan lade sig gøre og herefter med fjernelse af cprnummer. Den 19. september 2014 meddelte Københavns Kommune dig afslag på din anmodning om aktindsigt med følgende begrundelse: Man kan søge om aktindsigt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold ("personalesager") efter offentlighedslovens regler, jf. offl. 21, såfremt man ikke er part i sagen. Enhver kan endvidere, jf. offentlighedslovens 11, forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format. Du har anmodet om aktindsigt i oplysninger, der stammer fra personalesager, således navn og løn, samt evt. afdeling, for niveau 2 og niveau 3 chefer i Københavns Kommune, i form af sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) med oplysning. Det skal oplyses, at der er tale om 467 personalesager på niveau 2 og niveau 3 chefer. Af offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1 fremgår, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt kan afslås, i det omfang behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det centrale for vurderingen af, om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nødvendiggøre et - i forhold til ansøgerens interesse i at få indsigt i det konkrete tilfælde - uforholdsmæssigt ressourceforbrug, vil være det forventede tidsforbrug i forbindelse med den pågældende myndigheds behandling af aktindsigtsanmodningen. Der må i den forbindelse bl.a. lægges vægt på, hvor mange sager eller dokumenter anmodningen om aktindsigt vedrører. Adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen - det vil sige såvel fremsøgningen af sagerne eller dokumenterne samt myndighedens vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt heri - må forventes at overstige ca. 25 timer, svarende til mere end tre fulde arbejdsdage. Ret til sammenstilling af oplysninger (dataudtræk), jf. offentlighedslovens 11, er betinget af, at sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Denne betingelse tager sigte på at varetage hensynet til den ressourcemæssige belastning af 2

den offentlige forvaltning, som en sammenstillingsret vil indebære, og betingelsen vil alene være opfyldt, hvis sammenstillingen kan foretages af myndigheden uden brug af væsentlige ressourcer. Ved vurderingen af, om sammenstillingen er for ressourcekrævende, skal der lægges vægt på, hvor lang tid sammenstillingen vil tage, herunder hvor kompliceret den er. Betingelsen om få og enkle kommandoer vil ikke være opfyldt, hvis sammenstillingen ikke kan foretages i løbet af kort tid. Af offentlighedslovens 41 fremgår, at såfremt der bliver fremsat anmodning om aktindsigt i (oplysninger hidrørende fra) personalesager, underretter myndigheden den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er udleveret. Koncernservice vil, såfremt der skal gives aktindsigt i løn og navne på alle niveau 2 og niveau 3 chefer, være forpligtet til at underrette samtlige niveau 2 og niveau 3 chefer herom, jf. 41. Koncernservice har vurderet, at sammenstillingen med navn og den deraf følgende underretning er for ressourcekrævende. Underretningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Du oplyste såvel i din første anmodning som ved den efterfølgende telefonsamtale med Personalejura og Forhandling, at du skal bruge oplysningerne til at analysere lønudvikling i kommunen. Koncernservice skal, således som allerede skrevet i tidligere fremsendte afgørelse om aktindsigt, gøre opmærksom på, at du kan tilgå databasen www.krl.dk, hvor du kan få den gennemsnitlige lønudvikling på alle stillingskategorier i Københavns Kommune med antal personer og årsværk, opdelt på løndele. www.krl.dk indeholder, som ligeledes tidligere oplyst, ikke navne på medarbejderne, men i henhold til dit oplyste formål med anmodningen / interesse i indsigten "en analyse af lønudvikling i kommunen", fremstår behovet for disse oplysninger ej heller sagligt, relevant eller proportionalt. I den forbindelse bemærkes, at Koncernservices vurdering i medfør af offentlighedsloven er foretaget i lyset dels af de i persondataloven grundlæggende principper om god databehandlingsskik, dels af bkg. nr. 528 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. IT-sikkerhedsbekendtgørelsen skal således sikre, at ikke alle har mulighed for adgang til visse personoplysninger, fx lønoplysninger, selvom der er tale om oplysninger, der i enkeltstående form er aktindsigt i. (Der er eksempelvis kun adgang til lønoplysninger/lønsystemet for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver er forankret i arbejde med lønoplysninger/lønsystemet, og kommunen er, jf. denne bekendtgørelse, forpligtet til at sikre, at ikke alle har adgang til dette system/disse oplysninger.) Økonomi- og Lønstyring i Koncernservice har netop oplyst, at man indenfor kort tid vil kunne udarbejde og sende en sammenstilling af oplysninger (dataudtræk) af aktuelt lønniveau pr. februar 2014, for niveau 2 chefer (administrative chefer (kontorchefer mv.)) og niveau 3 chefer (decentrale ledere med budget- og 3

personaleansvar), opdelt på forvaltninger med hhv. antal og gennemsnitlig, udbetalt løn (nettoløn) pr. måned. Såfremt du er interesseret heri, bedes du skriftligt bekræfte dette, og i umiddelbar forlængelse af forelæggelsen på Økonomiudvalgsmødet heraf, vil dataudtrækket blive tilsendt dig fra Økonomi- og Lønstyring i Koncernservice. Den 23. september 2014 klagede du til kommunen over afslaget på aktindsigt. Du skrev bl.a.: Jeg har bedt om indsigt i data, I har trukket ud til en rapport og derefter anonymiseret og grupperet mv. Det er jo bare at give mig en kopi af de data, kommunens kontor har trukket ud, og så sende en enslydende mail til de pågældende chefer. Det er således en meget tynd begrundelse. Det må være meget enkelt at sende en kort mail ud til de pågældende med de relevante oplysninger. Vi har netop skåret opgaven til i fællesskab, så den måtte være overkommelig for jer. Det er udelukkende en kopi af et allerede eksisterende datasæt, brugt til den pågældende analyse. Data kan således trækkes ud med få og enkle kommandoer. Jeg klager således over begrundelsen for at nægte aktindsigt. Det er ikke et meget stort arbejde. Den reelle grund er formentlig, at kommunen ikke ønsker, at vi offentliggør en database, der giver indsigt for medarbejderne i lønnen for chefer på niveau 2 og 3. Ved brev til dig af 26. september 2014 oplyste Københavns Kommune følgende: Du skriver endvidere i din henvendelse, at begrundelsen for klagen er, at du ikke mener, at det er et meget stort arbejde. Du anfører i den forbindelse, at du mener "Det er jo bare at give mig en kopi af de data, kommunens kontor har trukket ud, og så sende en enslydende mail til de pågældende chefer." samt at "Det må være meget enkelt at sende en kort mail ud til de pågældende med de relevante oplysninger." Hertil skal det oplyses, at afslaget, således som også anført i afgørelsen, er givet ud fra en ressourcemæssig vurdering, jf. 9, stk. 2, nr. 1. af, at underretningen, jf. offl 41, vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. I Københavns Kommune arbejdes med esdh (elektronisk sags- og dokumenthåndtering) samt ud fra enkeltsagsprincippet. Dette betyder, at der i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i (oplysninger fra) en personalesag, skal oprettes en specifik sag på hver enkelt medarbejder. På denne sag journaliseres anmodningen om aktindsigt, ligesom et kort orienteringsbrev til medarbejderen om, at anmodning om aktindsigt er modtaget samt et efterfølgende brev til medarbejderen med orientering om indholdet af selve aktindsigtsafgørelsen skal oprettes, udarbejdes og fremsendes til medarbejderen. Da du har anmodet om aktindsigt i oplysninger vedrørende 469 medarbejdere, vil der skulle oprettes 469 personalesager, jf. esdh og enkeltsagsprincippet, og herefter oprettes, udarbejdes og fremsendes 2 breve på hver personalesag. Selvom selve indholdet i brevenes tekst overvejende er enslydende, vurderes det at ville tage væsentligt længere end 3 dage at gennemføre ovenstående. 4

Koncernservice skal derfor fastholde afslaget med henvisning til vurderingen af, at underretningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Som allerede redegjort for i aktindsigtsafgørelsen, har Koncernservice i vurderingen af sagen også medtaget hensynet til det oplyste formål "analyse af lønudviklingen", jf. i det hele ligeledes brev af 19. september 2014. Du skriver endvidere i din henvendelse, at vi netop har skåret opgaven til i fællesskab, så den måtte være overkommelig. Hertil skal det bemærkes, at Koncernservice ikke deler denne opfattelse. Den 10. september 2014 under den telefoniske drøftelse (pba Koncernservices afslag på din første anmodning om aktindsigt i oplysninger fra samtlige 45.000 personalesager i Københavns Kommune), blev der bl.a. redegjort for vores afslag i form af uddybende forklaringer af, hvorledes Økonomi- og Lønstyring arbejder (tekniske beskrivelser), herunder redegjort for, hvad det ville kræve ressourcemæssigt, hvis din anmodning skulle imødekommes. På baggrund af dette forespurgte du, hvad den seneste rapport, der er udarbejdet i KS omhandlede. Du fik oplyst, at det var en rapport vedr. niveau 2 og niveau 3 chefers lønninger. Du bad herefter om aktindsigt i denne rapport, suppleret med navne (og evt. enheder). I forlængelse heraf blev du bedt om at formulere og fremsende din fornyede anmodning om aktindsigt, således at Koncernservice på baggrund af heraf efterfølgende kunne vurdere, hvorvidt dette ville kunne imødekommes. Du blev specifikt oplyst om, at der ikke på forhånd under telefonsamtalen - kunne gives et tilsagn om, at dette ville blive imødekommet, bl.a. fordi den medarbejder, der havde udarbejdet grundlaget for rapporten var på ferie, og først ville være tilbage i slutningen af uge 38 til at redegøre for denne rapport, herunder for grundlaget for rapporten. At rapporten fx omhandlede 497 medarbejdere, hvilket har været en væsentlig faktor i ressourcevurderingen, blev således først oplyst os den 18. september 2014. Det skal slutteligt oplyses, at Koncernservice onsdag den 24. september 2014 blev orienteret om, at rapporten (datagrundlaget, som du har ønsket aktindsigt i) forelægges ØU denne dag, og at rapporten vil kunne hentes via www.kk.dk fra fredag den 26. september 2014. Du kan således tilgå de ønskede oplysninger i anonymiseret form via dette link: https://subsite.kk.dkipolitikogindflydelse/moedemateriale/oekonomiudvalget.aspx. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Det tilsyn, som Statsforvaltningen udøver overfor en kommune, er et retlig tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. 5

Med udtrykket retsgrundlag menes i denne forbindelse offentligretlig lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves indenfor de rammer, der følger af den offentlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Statsforvaltningens udtalelse Sagen giver Statsforvaltningen anledning til at tage stilling til, om Københavns Kommune har truffet en lovlig afgørelse efter reglerne i offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, og 11, stk. 1, jf. 21, stk. 3 og 41. 7, 9, 11, 21 og 41 i offentlighedsloven, lov nr. 606 af 12. juni 2013, har følgende ordlyd: 7 Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk.2. Retten til aktindsigt omfatter med de i 19-35 nævnte undtagelser 1)alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2)indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. 9 Stk.2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang 1)behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2)anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. 11 Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er omfattet af 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format. Stk.2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse med hensyn til personoplysninger omfattet af 10 i lov om behandling af personoplysninger. 21 Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. 6

Stk.2. Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i 8 heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4. Stk.3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet. 41 Bliver der fremsat anmodning om aktindsigt i sager som nævnt i 21, stk. 2, underretter myndigheden den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er udleveret. 7 7 i offentlighedsloven er udtryk for lovens hovedregel om et generelt offentlighedsprincip. Dokumenter i den offentlige forvaltning skal således kunne forlanges udleveret, medmindre der er sikker hjemmel til, at myndigheden kan nægte at udlevere de ønskede dokumenter eller oplysninger. Følgende er blandt andet anført under de specielle bemærkninger til 7 i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om offentlighed i forvaltningen: Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter ikke et egentligt tidspunkt for, hvornår retten til aktindsigt indtræder, men fastslår blot, at retten til aktindsigt omfatter dokumenter, når de er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. Det er dog en betingelse for retten til aktindsigt, at dokumentet på tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen om aktindsigt er enten indgået til eller oprettet af myndigheden m.v. Myndighederne m.v. er derfor ikke forpligtet til at imødekomme anmodninger om at få tilsendt fremtidige dokumenter i en bestemt sag (løbende aktindsigt), ligesom der ikke gælder en pligt for myndighederne til at tilvejebringe eller udarbejde dokumenter, der ikke allerede foreligger i sagen, jf. dog lovforslagets 11. Med bestemmelsen i 11 foreslås en ret for offentligheden til at kræve, at en forvaltningsmyndighed foretager en sammenstilling af allerede foreliggende oplysninger i myndighedens databaser og således tilvejebringer et nyt dokument, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. 9 For så vidt angår offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, om uforholdsmæssigt ressourceforbrug, fremgår følgende af de specielle bemærkninger til 9 i lovforslag nr. 144 af 7. februar 2013 om offentlighed i forvaltningen: Det centrale for vurderingen af, om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nødvendiggøre et i forhold til ansøgernes interesse i at få indsigt i det konkrete 7

tilfælde uforholdsmæssigt ressourceforbrug, vil være det forventede tidsforbrug i forbindelse med den pågældende myndigheds behandling af aktindsigtsanmodningen. Der må i den forbindelse lægges vægt på, hvor mange sager eller dokumenter anmodningen om aktindsigt vedrører, ligesom der må lægges vægt på, om aktindsigten på grund af dokumenternes og sagernes indhold vil være kompliceret at behandle. Adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen det vil sige såvel fremsøgningen af sagerne eller dokumenterne samt myndighedens vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt heri må forventes at overstige ca. 25 timer (svarende til mere end tre fulde arbejdsdage). 11 Om retten til sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser efter offentlighedslovens 11, stk. 1, fremgår følgende af de specielle bemærkninger til 11 i lovforslag nr. 144 af 7. februar 2013 om offentlighed i forvaltningen: Bestemmelsen, der er ny, fastsætter i stk. 1 en ret for offentligheden til under visse betingelser at kræve, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af oplysninger i myndighedens databaser, som myndigheden ikke allerede har foretaget. Der er således tale om, at myndighederne i modsætning til, hvad der følger af den gældende lov i et vist omfang forpligtes til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede foreligger, jf. herom bemærkningerne til 7, stk. 1, samt betænkningens kapitel 10, pkt. 5 (side 324 ff. ), og kapitel 11, pkt. 2.2 (side 355). Justitsministeriet har i sine bemærkninger til lovforslaget (jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.5.2.2.), blandt andet anført følgende: Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i 11 ikke vil give ret til dataudtræk i forhold til en myndigheds journalregister, dvs. et register, der indeholder en systematisk og samlet fortegnelse over den pågældende forvaltningsmyndigheds sager samt dokumenter i de enkelte sager, herunder ind- og udgående post. Det skyldes navnlig det forhold, at et journalregister i første række føres med henblik på at tjene nogle interne, administrative formål, og at der ville være en risiko for, at en ret til at få udtræk fra journalregistre ville betyde, at myndighederne følte sig nødsaget til at føre registret på en måde, der dels indebar en tilsidesættelse af de nævnte administrative formål, dels efter omstændighederne var ressourcekrævende. Hverken offentlighedslovens 11 eller forarbejderne indeholder en nærmere definition af, hvad der skal forstås ved begrebet database. I betænkning 1510/2009, side 356-359, gennemgik Offentlighedskommissionen de forskellige typer af databaser, der anvendes i den offentlige forvaltningen, og opdelte dem i følgende kategorier: Databaser, der anvendes i forbindelse med administrativ sagsbehandling, udarbejdelse af statistik, beskrivelse af komplekse sammenhænge (beregningsdatabaser) og journalisering. På side 365-366 af betænkningen, hvoraf det blandt andet fremgår, at det er kommissionens opfattelse, at databasebegrebet ikke bør defineres nærmere, er det endvidere anført: 8

Kommissionen finder dog, at de eksisterende databaser kan beskrives således, at de indeholder en datamængde, der er organiseret og struktureret således, at der fra denne datamængde efter individuelle kriterier, som bestemmes af brugeren, kan fremkaldes bestemte data. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det nævnte databasebegreb omfatter mere og andet end edb-baserede registre, idet sådanne registre f.eks. det såkaldte gødningsregister udgør en delmængde af de systemer, der kan betragtes som databaser. Det anførte indebærer bl.a., at den ret til at få foretaget dataudtræk, som kommissionen har foreslået i lovudkastets 11, ikke blot vil omfatte edb-baserede registre, men også andre typer af databaser. Folketingets Ombudsmand har I FOB 2014-16 behandlet spørgsmålet om dataudtræk efter offentlighedslovens 11. I denne sag havde Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelt afslag på dataudtræk fra Det Centrale Personregisters sikkerhedslog. Ombudsmanden udtalte blandt andet, at retten til dataudtræk ikke er tiltænkt registreringer, der primært sker for at tjene interne, administrative formål. Ombudsmanden lagde herved vægt på Offentlighedskommissionens beskrivelse af offentlige myndigheders databaser og på bemærkningerne i forarbejderne om, hvorfor offentlighedslovens 11 ikke giver ret til dataudtræk af journalregistre. Da sikkerhedslogning alene skete for at varetage kontrolformål og ikke for at danne grundlag for administrativ sagsbehandling, måtte sikkerhedsloggen anses som en systemmæssig facilitet. Disse forhold talte i sig selv for, at der ikke efter 11 var ret til dataudtræk af sikkerhedsloggen. I Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2014, side 230, er følgende blandt andet anført om fortolkningen af offentlighedslovens 11: 41 Det er ikke, som i forhold til adgangen til indsigt i databeskrivelse efter 12, en betingelse, at der er tale om en sagsbehandlingsdatabase eller en beregningsdatabase. Retten til dataudtræk gælder således principielt alle typer af databaser. Det er i øvrigt ikke som i forhold til retten til aktindsigt i dokumenter en betingelse, at oplysninger i databasen (som sådan) har været undergivet administrativ sagsbehandling, jf. 7, stk. 1, for så vidt angår aktindsigt i dokumenter. Det skal dog samtidig bemærkes, at 11 ikke giver adgang til dataudtræk fra databaser eller registreringer, der (i det væsentligste) føres med henblik på at tjene nogle interne, administrative formål, jf. pkt. 10 nedenfor om journalregistre. I Offentlighedsloven med kommentarer, Mohammad Ahsan, 1. udgave, 2014, s. 688-689, er blandt andet følgende anført om fortolkningen af 41: Bestemmelsen i 41 viderefører 1985-lovens 16, stk. 3, der blev indført ved lov nr. 276 af 13. maj 1998. Bestemmelsen har bl.a. til formål at give den ansatte lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet, jf. F.T. 1997-98, Tillæg B, sp. 75. Bestemmelsen giver vedkommende ansatte et særskilt krav på underretning, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager om den pågældendes 9

ansættelsesforhold. Underretningen skal gives snarest, og det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at myndigheden bør fastsætte en kort frist for den ansatte, således at myndigheden kan træffe afgørelse i sagen så hurtigt som muligt. Underretningspligten efter 41 er afgrænset til alene at omfatte anmodninger om aktindsigt i den ansattes konkrete personalesag. Hvis der anmodes om aktindsigt i en anden sag, der (også) indeholder oplysninger om den ansattes personalemæssige forhold, gælder underretningspligten efter 41 ikke. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, skal myndigheden underrette den ansatte om, hvilke oplysninger der er udleveret. Er der givet fuldstændig afslag på aktindsigt, underrettes den ansatte også herom. Statsforvaltningens vurdering Du har anmodet om aktindsigt i datagrundlaget for en rapport om lønninger for chefniveau 2 og 3 i Københavns Kommune med navn og evt. afdeling. Københavns Kommune har meddelt dig afslag på din anmodning om aktindsigt efter offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, om uforholdsmæssigt ressourceforbrug og har i den forbindelse ligeledes henvist til 11 om retten til sammenstilling af oplysninger i databaser ved få og enkelte kommandoer. Statsforvaltningen har forstået Københavns Kommunes oplysninger således, at aktindsigtsanmodningen vedrører oplysninger fra de enkelte personalesager, hvorfor kommunen i sin begrundelse også henviser til offentlighedslovens 21, stk. 3, og 41. Statsforvaltningen har forstået de i sagen foreliggende oplysninger fra Københavns Kommune således, at kommunen vil skulle sammenstille oplysninger fra kommunens databaser (lønsystemer) for at imødekomme din anmodning om aktindsigt. Statsforvaltningen må således lægge til grund, at din anmodning om aktindsigt er en anmodning om at Københavns Kommune efter 11 i offentlighedsloven foretager og udleverer en sammenstilling af oplysninger i kommunens databaser. Sagen giver Statsforvaltningen anledning til at overveje, hvorvidt et dataudtræk af et lønsystem er omfattet af offentlighedslovens 11. Det må således overvejes, om et sådant lønsystem er omfattet af begrebet myndighedens databaser i 11. Som det fremgår af det ovenfor citerede, indeholder loven ikke en nærmere definition af begrebet database, og spørgsmålet kan derfor give anledning til nogen tvivl. På den ene side omfatter retten til dataudtræk som udgangspunkt alle typer af databaser. 10

På den anden side giver offentlighedslovens 11 ikke ret til dataudtræk af databaser, der i det væsentligste føres med henblik på interne administrative formål, jf. herved de ovenfor citerede forarbejder, praksis m.v. Statsforvaltningen forstår dette således, at databaser der indeholder oplysninger, der i det væsentlige understøtter varetagelsen af interne, administrative formål ikke er omfattet af 11. Statsforvaltningen finder endvidere, at det må antages, at formuleringen interne, administrative formål også omfatter interne personaleadministrative formål. Statsforvaltningen antager på den baggrund, at et dataudtræk af en myndigheds lønsystem ikke er omfattet af retten til dataudtræk efter offentlighedslovens 11. Da din anmodning om dataudtræk således ikke kan anses for omfattet af offentlighedslovens 11, er det Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ikke har være forpligtet til at foretage et dataudtræk i medfør af denne bestemmelse. Statsforvaltningen finder på baggrund af det af Københavns Kommune anførte anledning til at udtale sig om forholdet mellem offentlighedslovens 11 og 9, stk. 2, nr. 1. Efter offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, kan en myndighed afslå at behandle en anmodning om aktindsigt efter 7, i det omfang behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Da bestemmelsen således henviser til aktindsigt efter 7 i allerede foreliggende dokumenter, vil bestemmelsen ikke kunne bruges til at give afslag på dataudtræk efter 11. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at såfremt man fremsætter anmodning om aktindsigt i et antal personalesager som ikke er en anmodning om en datasammenstilling efter 11 - skal der ske underretning efter 41 og at en sådan underretning kan indgå i beregningen af ressourceforbruget efter 9. Statsforvaltningen finder ikke anledning til at foretage en nærmere efterprøvning af kommunens henvisning til 9, stk. 2, nr. 1, i denne sag, da Statsforvaltningen som nævnt lægger til grund, at sagen omhandler dataudtræk efter 11. Vi har dog noteret os kommunens oplysning om, at underretning af 467 ansatte, hvis man giver aktindsigt i disses personalesager, vil tage væsentlig længere end tre dage at gennemføre. Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Københavns Kommune. Udtalelsen vil blive offentliggjort på www.statsforvaltningen.dk i anonymiseret form. Med venlig hilsen Maria Rosendahl Rosenmark 11