At være på muligheder og problemer Titel på emnet: Narcissisme Fagkombination: Samfundsfag (A) & Oldtidskundskab (C) Problemformulering Skaber samfundet narcissister? Jeg antager, at unges selvudlevering og eksponering i sociale medier er et forsøg på at få tilfredsstillet narcissistiske behov. Derfor vil jeg undersøge, om sociale medier er med til at skabe narcissister eller om sociale medier blot er et redskab til at udfolde narcissistiske træk som allerede findes i personligheden. Underspørgsmål og delkonklusioner 1. Redegørelse for, hvordan myten om Narcissos optræder i eftertidens kunst og litteratur. Myten om Narcissos er ikke bare en fortælling. Det er en allegori, som tematiserer motivet: forfængelighed og dom (hybris og nemesis). Narcissos elsker sit eget spejlbillede, og ved på denne måde at være for forfængelig bliver han straffet. Dog er myten samtidig en fortælling om noget menneskeligt uundgåeligt; man skulle helst gerne kunne lide sit spejlbillede til en vis grad, fordi hvis man ikke selv kan lide det, hvorfor skulle andre så kunne lide det? Myten betegner altså et evigt gyldigt spørgsmål, som er relevant i alle samfund i alle tider. Dette gør, at skabere af litteratur og kunst lige siden har brugt myten som inspiration til deres værker. Michelangelo 1 malede et maleri i 1597-1599, der portrætterede Narcissos ved vandkanten. 2 I Bjarne Reuters novelle Lille spejl på væggen der 3 følger man en teenager, der opdager sig selv, og bliver mere og mere optaget af sit eget spejlbillede. Til sidst bliver han så optaget at han dropper sin kæreste, og lukker alt andet end sig selv ude. I digtet En lille nisse rejste 4 af Christian Gerson rejser en lille nisse rundt i verden for at hilse på verdens største mand. Han finder ingen titlen værdig, før han når til havet, og ser sit eget spejlbillede. Det gennemgående for alle disse værker er tematiseringen af de såkaldte narcissistiske træk; sygelig selvoptagethed og manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd til andre mennesker. Og det faktum at værkerne er blevet skabt med cirka 385 års mellemrum bekræfter validiteten af allegorien som værende en betegnelse for et evigt gyldigt spørgsmål. 2. Redegørelse for udviklingen af narcissistiske træk i personlighedsdannelsen. 1 Michelangelo Merisi da Caravaggio, 1571-1610, italiensk billedhugger, maler, arkitekt, tegner og digter. 2 Narcissus hænger i dag i Galleria Nazionale d Arte Antica i Rom. 3 Fra novellesamlingen I love you fra 1983. 4 Digt fra 1845. 1
I Freuds klassiske psykoanalyse antog man, at den narcissistiske selvoptagethed skyldes selvkærlighed. 5 Den primære narcissisme opstår ifølge Freud i en tidlig alder, hvis moderen ikke er i stand til at give barnet omsorg. Barnet vil som følge af dette vælge kærlighedsobjekt med sig selv som forbillede. Den sekundære narcissisme er ifølge Freud en tilstand, hvor kærlighedsobjektet har været med ydre objekter (andre personer) som forbillede, men vender tilbage til selvet. 6 Folk med sekundære narcissistiske forstyrrelser har lettere ved at skelne mellem sig selv og omgivelserne, men er særdeles sårbare over for krænkelser, der rammer selvværdet. En anden opfattelse af udviklingen af narcissistiske træk blev fremlagt af psykoanalytikeren Karen Horney i år 1930. Hun mente, at narcissisme er begrundet i mindreværdsfølelser og selvhad. 7 Det vil sige, at selvoptagetheden er påtaget og fungerer som en forsvarsmekanisme som følge af et svagt selvværd. Dette skete ifølge Karen Horney som resultat af, at barnet i de første leveår ikke fik sympati og kærlighed, hvilket gør barnets følelsesmæssige tilknytningsevne svag, som senere hen illustreres ved en manglende evne til at elske. 3. Analyse af udviklingen af Justin Halls behov for selvudlevering og eksponering for at finde ud af, hvilke samfundsmæssige og sociologiske faktorer der kan have haft indflydelse. Justin Halls fascination af sig selv er det mest fremtrædende narcissistiske træk. Hans komplette blotlæggelse af sit liv ved brug af sociale medier kan ses som et tegn på sygelig selvoptagethed, idet fokus hele tiden er på ham selv. I forsøget på at fuldføre en fuldstændig selvudlevering evnede han ikke at sætte sig i andres sted, hvilket stødte folk, og som følge af den manglende respekt mistede han venskaber og blev ensom. Hvis man analyserer Justin Halls opførsel ud fra Freuds klassiske psykoanalyse, lider han af en sekundær narcissistisk forstyrrelse. Han kan skelne mellem sig selv og omgivelserne og interesser sig for, hvad andre foretager sig, dog med fokus på benyttelse i sin egen selvudlevering. Hans selvværd er meget skrøbeligt, hvilket ses i the last VBlog! (Dark Night), hvor han svinger mellem en erkendelse af at være alene med webbet som eneste intime bekendtskab, til at have depressive tanker, som følge af manglende intime bekendtskaber. Han viser ligeledes sårbarhed over for den krænkende følelse, som han føler, da en pige afviser ham på grund af hans selvudlevering. Hvis man derimod analyserer Justin Halls opførsel ud fra Karen Horneys opfattelse af udviklingen af narcissistiske træk, så bunder hans selvoptagethed i mindreværdsfølelser og selvhad. Hans manglende intime forhold til andre mennesker kan altså ses som manglende tro på, at andre gider at være sammen med ham. Han bruger dermed internettet som et spejlbillede, som bliver hans intime partner. Hvorvidt dette er et resultat af manglende 5 s. 53 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann. 6 s. 216 i Gyldendals psykologi håndbog redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup. 7 s. 51 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann. 2
kærlighed i barndomsårene er svært at konkludere på, især når de omtalte videoer i artiklen, 8 hvor han omtaler sin barndom og sin fars selvmord, er blevet slettet. Den manglende viden om hans barndom gør det ligeledes svært at analysere på, om det er i den primære eller sekundære socialisationsprocessen, at udviklingen af narcissisme foregår. 4. Diskussion af, hvorvidt brugen af sociale medier i det senmoderne samfund er med til at skabe narcissistiske behov, eller om de blot er et redskab til at få tilfredsstillet narcissistiske behov, der allerede findes i personligheden. Jeg tror ikke, at et samfund kan skabe sygelig eller normal narcissisme, idet sådanne træk er grundlagt i den helt tidlige barndom og således ikke, som nogle sociologer antyder, ved at individet senere i livet modtager sociale påvirkninger. 9 Otto Kernberg, amerikansk psykolog i 1978. Dette synspunkt stemmer altså overens med både Freuds og Karen Horneys opfattelse af udviklingen af narcissisme. Men får narcissister ikke mere plads til at udvikle og udfolde sig i et senmoderne samfund, hvor individualisme er mere udpræget? Anthony Giddens nævner i sin teori om Modernitetens dynamik, at øget refleksivitet, hvor alt er til diskussion, er en afgørende faktor i det senmoderne samfund. 10 I et samfund som samtidig præges af en til tider uoverskuelig informationsmængde, vil den øgede refleksivitet sommetider pege indad i kraft af spørgsmål, som hvem er jeg? eller hvad kan jeg tilbyde samfundet af værdi?. Den amerikanske sociolog, Christopher Lasch, mener, at disse manglende fremtidsperspektiver kan have afgørende indflydelse på, at flere bliver selvoptaget og succesjagende med en trang til at få sine behov tilfredsstillet hurtigst muligt. Denne beskrivelse af sammenhængen passer delvist på Justin Halls historie. Men vil det sige, at det er det senmoderne samfund, der skaber narcissister eller får narcissisterne bare bedre udfoldelsesmuligheder, som følge af de forbedrede teknologiske muligheder? Hvis man skal undgå at komme med nye psykologiske teorier, vil det umiddelbare svar være, at kombinationen af individualisme og den teknologiske udvikling i det senmoderne samfund kun er med til at forbedre mulighederne for udfoldelse af psykologiske forstyrrelser. Det vil sige, at de ikke er med til at skabe dem. Det faktum, at narcissistiske træk hos personligheder kan spores i litterære og kunstneriske værker helt tilbage til oldtiden, er med til styrkelsen af argumentet, at narcissisme ikke bliver skabt alene af samfundet, men derimod er en arketypisk adfærd, som optræder i alle samfund i alle tider. Materialer, teorier og metoder I besvarelsen af første problemstilling vil jeg benytte mig af den hermeneutiske metode. Dette er oplagt, da jeg hovedsageligt beskæftiger os med værker inden for det humanistiske 8 s. 1 i artiklen Drengen der lagde sig selv på nettet fra Politiken 7.4.2010 9 s. 54 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann. 10 s. 48 i Sociologi og modernitet af B. Jacobsen, S. Juul, E. Laursen og K. Rasborg. 3
fakultet. Jeg vil starte med at arbejde med myten om Narcissos, hvor jeg har en forforståelse af værket, der bygger på, at jeg forventer at komme til at møde en person med narcissistiske træk. 11 Jeg vil ikke dvæle i fortolkningen af selve myten, men derimod anvende den social- og kulturhistoriske analysemetode til at undersøge, hvilken betydning myten senere har fået for europæisk kulturforståelse (værkets virkningshistorie). Herefter vil jeg analysere relevante tekster og kunstværker med henblik på at udforske mytens efterlev i senere tiders kunst og litteratur. I besvarelsen af anden problemstilling vil jeg arbejde med Freuds teori om udvikling af primær og sekundær narcissisme. Jeg vil analysere på Freuds metode til fremstillingen af teorien, da han bygger sin teori på kvalitative undersøgelser primært ved hjælp af interviews, casestudier og observation. Dette føler jeg er nødvendigt for at få en forståelse af validiteten af teorien, inden jeg kan redegøre for den. Derudover vil jeg redegøre for en anden teori fremstillet af psykoanalytikeren Karen Horney, som ser et andet forhold mellem årsagvirkning i forbindelse med narcissisme end Freud. I besvarelsen af tredje problemstilling vil jeg bruge casemetoden til at analysere historien om Justin Hall. 12 Jeg vil ud fra en teori, om at Justin Halls selvudlevering og eksponering i sociale medier er et udtryk for en trang til at få tilfredsstillet narcissistiske behov, analysere hvilke sociologiske og samfundsmæssige faktorer, der kan have haft indflydelse. I besvarelsen vil det have relevans at analysere socialisationsteorier og inddrage teorier om udvikling af narcissistiske træk. I besvarelsen af den fjerde problemstilling vil jeg opstille en diskussion primært på baggrund af vores besvarelse af den tredje problemstilling. Det vil sige, at jeg vil diskutere en eventuel sammenhæng mellem Justin Halls opførsel som resultat af den samfundsmæssige udvikling eller som udtryk for en arketypisk metafor, som er kendetegnende for narcissisters forsøg på at skabe et spejlbillede af sig selv i det senmoderne samfund. Altså et eksempel på menneskets forsøg på at realisere selvet (selvrealisering), som kan genkendes helt tilbage til oldtiden. Sammenfattende konklusion Jeg konkluderer, at samfundet ikke alene skaber narcissister. Jeg vurderer, at selvudlevering og eksponering i sociale medier, som for eksempel illustreres ved historien om Justin Hall, skal ses som udfoldelse af narcissistiske forstyrrelser, som er skabt på et tidligt tidspunkt i personlighedsdannelsen. Dette konkluderer jeg på baggrund af teorier opstillet af psykoanalytikerne Sigmund Freud og Karen Horney, som begge påpeger, at en narcissistisk personlighedsforstyrrelse bliver udviklet tidligt i barndomsstadiet. 11 Sygelig selvoptagethed og manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd til andre mennesker. 12 Justin Hall, drengen der lagde sig selv på nettet. 4
Dog er det værd at påpege, at narcissismen er blevet tydeligere i det senmoderne samfund. Den øgede individualisme og refleksivitet er med til at muliggøre en mere acceptabel udfoldelse af narcissistiske træk, hvor teknologiens udvikling symboliseret ved de sociale medier gør udfoldelsen let tilgængelig og mere fremtrædende. Jeg vil derfor betragte brugen af de sociale medier som en arketypisk metafor i det senmoderne samfund. Med dette mener jeg, at narcissister bruger de sociale medier til at skabe et spejlbillede af sig selv som resultat af den dybe indre konflikt i deres personlighed, som resulterer i narcissisme. En personlighedsforstyrrelse som altså kommer til udtryk på forskellig vis alt efter hvilket samfund, og hvilken tid man lever i. Til videre undersøgelse af emnet kunne det være spændende at foretage en kvalitativ undersøgelse af motiverne bag unges aktivitet på nettet i Danmark, herunder deres egen opfattelse af grunden til deres aktivitet sammenlignet med deres egentlige aktivitet. Derudover kunne det være interessant at undersøge Justin Halls barndom med henblik på at analysere den psykoanalytisk. Litteraturliste Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup. 2007. Gyldendals psykologi håndbog. Gyldendal. Steffen Mailand og Susan Mose. 2007. Psykologi i dansk. Systime. B. Jacobsen, S. Juul, E. Laursen og K. Rasborg. 2001. Sociologi og modernitet. Columbus. Ove Benn og Jørn Jacobsen. 2005. Mytemotiver i dansk litteratur. Systime. 2. udgave. 1. oplag. Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann. 1987. Individ og samfund. Samfundsfagsnyt. Drengen der lagde sig selv på nettet. Politiken. 7-4-2010. the last VBlog! (Dark Night). Justin Hall. 2005. Perspektivering til studierapport Når jeg ser tilbage på vores AT forløb om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, kan jeg se mange ligheder og sammenhænge, med dette emne. Folk (narcissister) bruger nu til dags Facebook som et spejl. Man kan ved hjælp af Facebook redigere i sit eget spejlbillede, og samtidig sin identitet, så man ser ud præcist som man vi have det. Man skaber sig, via de sociale medier, en identitet. Man bruger meget tid på at sidde og skabe, og spejle sig i denne identitet, og det er så her narcissismen, og det at være på, kommer ind i billedet. 5
AT: Talepapir Indledning Kort forklaring af problemformulering Kort uddybende forklaring af konklusion o Påpeg fejl: Vi vil derfor betragte brugen af de sociale medier som en arketypisk metafor i det senmoderne samfund Justin Halls brug af de sociale medier... Tilføjelse til konklusion siden sidst o Jung: Arketypisk adfærd I forsøget på at blive bevidst om indre personlighedskerne (selvet) overvindelse af narcissistiske længsler ikke vellykket. Påpeg fejl: S. 2 Erkendelse af selvet >< Realisere selvet. (Ikke vellykket erkendelse af selvet Narcissisme) Teori, metode og materialer Social- og kulturhistorisk analysemetode til belysning af mytens virkningshistorie o Hvor og hvordan optræder værket hos efterantikke kunstnere? Værker: Michelangelos Narcissus, BR s Lille spejl på væggen der, Christian Gersons En lille nisse rejste. o Hvilken konkret social sammenhæng indgår myten om Narcissos i? Deduktion: Udgangspunkt i teori o Freuds teori om udvikling af primær og sekundær narcissisme Justin Hall o C.G. Jung Arketyper Ubevidste psykiske strukturer, der vedrører universelt menneskelige livserfaringer. o Anthony Giddens Modernitetens dynamik Fagenes samspil Oldtidskundskab & Samfundsfag o Teorier og metoders samspil. 6
Andre fag, som kunne have været interessante? o Allerede anvendt af psykologi. Perspektivering til studierapporten Forløb: Identitet i det senmoderne samfund o Læren om at koble materiale til teori ved hjælp af deduktion Udviklingstendenser i det senmoderne samfund. Forslag til dialog Spørgsmål. Refleksion over undersøgelsen o Hvad kunne være gjort bedre? o Hvilke forhold har begrænset undersøgelsen? 7