Evaluering i skolen. Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer?



Relaterede dokumenter
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Hvordan kan forældrene

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Pædagogiske læreplaner

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Rønbækskolen Forældremøde Aldersintegreret undervisning/læring et skoleprojekt

Opholdssted NELTON ApS

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Del 3. Værktøjer til udvikling og planlægning.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Emotionel relatering og modtagelse

Læring, der giver mening

Hvad lærer børn når de fortæller?

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Mig som professionel. Fagidentitet

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Hvad er anerkendelse egentlig for en størrelse? Slip anerkendelsen løs i Hvidovre Kommune - en anerkendende og værdsættende kultur

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Alle for én mod mobning i dagtilbud

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Målstyret undervisning og tegn på læring

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Forslag til pædagogiske læreplaner

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Social læseplan/almene kompetencer

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Guide til måling af social kapital 2016

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Børneinstitution Hunderup

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Gøgl i hverdagen sådan!

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Sammenhængende børnepolitik

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

4. Sociale kompetencer

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Introduktion til ledelse

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Solaris Værdigrundlag

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Vi passer på hinanden

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Kontraktbilag H Funktion og tidsforbrug for praktikvejledere

Temapakker fra PPR August 2013

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Projekt Madguide Odense Kommune

Anmeldt tilsyn Rapport

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Dimissionstale d. 28/6 2016

Pædagogisk træf BUPL Odense

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Når katastrofen rammer

Go On! 7. til 9. klasse

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Om besvarelse af skemaet

Transkript:

For mere information, se: www.cepra.dk og www.volker.dk Evaluering i skolen Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer?

Inspiration Wittgenstein Sprogspil Livsformer Vygotsky Zoner for nærmeste udvikling Højere mentale færdigheder opstår på basis af social aktivitet At genskabe demokratiet Skolens opgave: At skabe forbindelse og berigelse mellem: Faglige begreber (Systemverden) Hverdagsbegreber (Livsverden) At være i et samspil med andre hvor man ER et hovedet højere end man er. Not to be, but to become!

Materialism Idealism No Ism Science: postpositivism, empiricism Humanism: rationalistic, phenomenological Selvpsykologi - Selvpædagogik Activism: de- and reconstructionism Objectivity Subjectivity Intersubjectivity Community The individual The group & community

Sprogspil: Før Sygdom nu Sundhed. Før Fejlfinding nu muligheder. Før Individet nu Fællesskabet. Moderne (Empirisme) Objektiv viden Diagnosticere sygdom Behandle individer Test Måling Evidens Dialektiske Tilgange Senmoderne (Rationalisme) Subjektiv oplevelse Læring er individets egen aktivitet Forstå og giv rum for den enkelte Samtale Dialog Postmoderne (ingen isme) Ingen sandhed Sprogspillet skabes og omskabes af de deltagende At finde og at skabe muligheder for udvikling Begreber der går ud over paradigmernes grænser Affordances (tjenstligheder) Gibson Aufforderungscharakter Lewin Zonen for nærmeste udvikling Vygotsky Psykologisk Ilt - Tønnesvang

En ny form for kommunikation og samarbejde, hvor kommunikationen og samarbejdet er det nye sprogspil. Ikke et hvordan eller hvorfor løser vi problemet, men mere en ny dialog hvor problemet er opløst. Selvpsykologien er én af mange mulige fortællinger om mulige Zoner for udvikling, og udgør samtidig teoretisk og praktisk den stamme og de rødder, hvor på en krone af kompetencer kan vokse sig sund og stor. Det nye sprogspil vil de- og rekonstruere hvad vi forstår ved evaluering, værdsættelse og dokumentation, og ikke mindst hvordan vi hermed udvikler vores praksis. Dannet Uddannelse Uddannet Dannelse Måle Veje Forudsige Evidens Mastery & competence Udvikle Opleve Forstå Indsigt Ideals, goals & values Self-assertion & ambition We-ness & belongingness Uddannelse Dannelse

At fortælle elevens, familiens, lærerens, skolens, samfundets historie på en ny måde. Mastery & competence + Selvobjekt-ilt-måling fører til nye handlemuligheder for det professionelle selvobjekt. Læreren formår at udfordre eleven med mange forskellige fag og emner. Ideals, goals & values Der skabes et læringsmiljø med mulighed for at opleve mange forskellige rollemodeller og referencepunkter. Selvobjektet formår at skabe rum hvor eleven oplever at blive set og lyttet til Self-assertion & ambition We-ness & belongingness Elevens selvobjektmiljøer sørger for at give eleven mulighed for at høre til i familien, klassen og grupper. Fejlen er i miljøet og/eller Fejlen er medfødt Fejlen er at miljøet ikke forstår eleven, og/eller Fejlen er at eleven ikke forstår sig selv. Uddannelse Måle Veje Forudsige Evidens Udvikle Opleve Forstå Indsigt Dannelse

Psykologisk ilt At opleve at blive udfordret på sine kompetencer At opleve anerkendelse af sig selv At have nogle at se op til At opleve mening At have idealer At opleve at være del af et fællesskab Basic trust Figur 1 Bud på Zoner for nærmeste psykologisk ilt for lærere: Efter og videreuddannelse, både individuelt og som personalegruppe Deltagelse i kurser og konferencer Indføring i nye teori og forskning Arbejde med at udvikle nye samarbejdsformer, m.m. Anerkendende kommunikation Dialogisk struktureret samspil med kollegaer og elever, m.m. At komme til ord At have positioner Tiltro og tillid til ledelsen (s kompetencer) En syntese af intensitet og rutine Forskellighed som force i organisationen Medlemskab af udvalg, teams, arbejdsgrupper Dialogiske møder Ærlighed og tydelighed i organisationen Virksomhedsplan, m.m.

Psykologisk ilt At opleve at blive udfordret på sine kompetencer At opleve anerkendelse af sig selv At have nogle at se op til At opleve mening At have idealer At opleve at være del af et fællesskab Basic trust Figur 2 Rødder og stammen danner baggrund for at trækronen kan bære mange blade og frugter (kompetencer/færdigheder), men alle tre forudsætter hinanden. Stilladserende tiltag: Lærere og andre sørger for følgende: Eleven oplever anerkendelse for sine kompetencer og færdigheder samtidig med at han/hun oplever at blive udfordret. Eleven oplever nysgerrighed, og det at komme i flow. Eleven oplever at der bliver lyttet til det han/hun siger og/eller viser Eleven oplever at vigtige andre ser én når man foretager sig noget af betydning. Eleven oplever at lærere og andre voksne er rollemodeller, der betyder noget Eleven oplever forskellige rollemuligheder og idealer Eleven oplever at være del af større og mindre fællesskaber Eleven oplever sig selv som del af skolen som er del af den lokale og nationale kultur. Eleven oplever at familien og skolen samarbejder.

Udvikling af iltmåler I samarbejde med selvpædagogisk netværk, der parallelt med os udvikler en iltmåler til brug i organisationer (voksne), er vi startet med udvikling af en sådan til brug i skolen Vi har et spørgeskema med 86 spørgsmål, grupperet i de fire rettetheder. Vi har afprøvet skemaet for første gang ved en 7. klasse, efterfulgt af interview af lærer, og klassen Herefter forfines skemaet, for derefter igen at blive afprøvet ved flere 7.-9. klasser Foreløbigt er det første resultat, at skemaet aldrig skal blive opfattet som en objektiv måling af elevers subjektive oplevelse, men at skemaet allerede nu, ved samtaler med læreren fra nævnte 7. klasse viser sin værdi som udgangspunkt for samtaler (med elever og forældre) og dialog og refleksion (lærerens egen professionelle dialog med sig selv) Næste dias viser de første klasse-profiler

Iltmåler profil for en 7. klasse selvhenførende ilt Fælleshenførende 25 25 21 21 17 17 13 Serie1 13 Serie1 9 9 5 5 1 0 1 2 3 4 1 0 1 2 3 4 5 Elev 1, 2,3 andenhenførende 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1 2 3 4 Serie1 Serie2 Serie3 Mestring 25 25 21 21 17 17 13 Serie1 13 Serie1 9 9 5 5 1 1 0 1 2 3 4 5 0 1 2 3 4 5