Social sikring under arbejde i udlandet. Udsendte lønmodtagere mfl. til lande uden for EØS



Relaterede dokumenter
Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne

Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Statistik om udlandspensionister 2011

Social sikring under arbejde i udlandet. Udsendt til midlertidigt arbejde i andet EØS-land

Vejledning om et særligt sundhedskort

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

MEDARBEJDERE I UDLANDET

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig

Ret til supplerende dagpenge

ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort

Statistik om udlandspensionister 2013

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

EØS-rEglErnE og medlemskab

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Om at få efterløn i udlandet

Danmarks Statistik 5. juni Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Atypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

EØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB

Privat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

UDKAST. Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

FOA: A-kasse AG OG ARBEJDE FOA F

Befolkning i København 1. januar 2012

DDS februar Landemærket 11. DK 1119 København K. Tlf Fax RY BOGTRYKKERI

Befolkning i København 1. januar 2010

Skrivelse til a-kasserne om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens

Må jeg arbejde. Hvor mange fridage har jeg. Hvad gør jeg, syg? FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V. Tlf:

De danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

A-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid

Løntilskud Offentlig virksomhed

Dagpenge når du arbejder på nedsat tid

Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING

Rundskrivelse nr. 88/03

Rundskrivelse nr. 37/04

Konventionens artikel 7, Litra a), 1. punktum. Den administrative aftales artikel 2, stk.. 1 og 2.

Gyldige grunde. De gyldige grunde er hentet fra Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed nr. 178 af 19. februar 2007 og er med de seneste ændringer.

Kvalitetsstandard for fleksjob

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

EU-sygesikringsbevis og nye behandlingsrettigheder

Konjunktur og Arbejdsmarked

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

EØS-REGLERNE OG EFTERLØN

På job i udlandet A-kasse muligheder for medlemskab, dagpenge og efterløn

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

På job i udlandet A-kasse-muligheder for medlemskab, dagpenge og efterløn

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

3. Krav ved overgang til

ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN

Om at få fleksibel efterløn

1. Nye medlemslande i EU lovvalg, pension, familieydelser

Tryghed. også hvis jobbet er usikkert

Orientering. Befolkning i København 1. januar Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

EØS-rEglErnE og dagpenge

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet

1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

John Klausen. Refusionsreform Hans Reitzels Forlag

Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

Indledning. 1. Grundlag for aftalen

Information om plejeorlov fra socialrådgiverne

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde

Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

Om at få fleksydelse. April (Senest opdateret november 2010)

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

1. Sygehjælp EU-sygesikringsbeviser

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn

7. Internationale tabeller

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere

Status for de første to måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Løntilskud Privat virksomhed

Tryghed. også hvis jobbet er usikkert. ikke for alle en fordel for foa-medlemmer. Du behøver ikke miste modet, selvom du mister arbejdet

AKTIVERING. for dig over 30

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag

Indledning. 1. Grundlag for aftalen

Indledning. 1. Grundlag for aftalen

Transkript:

Social sikring under arbejde i udlandet Udsendte lønmodtagere mfl. til lande uden for EØS

Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I nogle situationer er en person, der arbejder i et andet land end Danmark, omfattet af arbejdslandets lovgivning om social sikring og skal optages i de sociale sikringsordninger i dette land på de betingelser, som gælder i arbejdslandets lovgivning. I andre situationer forbliver pågældende omfattet af dansk lovgivning og dermed de danske ordninger. Denne pjece omtaler de regler, der gælder for lønmodtagere, der er udsendt fra Danmark til midlertidigt arbejde, eller som arbejder ved international transport i lande uden for EØS. De regler, der omtales i pjecen, gælder kun ved arbejde uden for EØS, der består af følgende lande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Andre regler om social sikring ved arbejde i udlandet er beskrevet i følgende pjecer: - Arbejde i et andet land - Arbejde i flere EØS-lande - Udsendt til midlertidigt arbejde i andet EØS-land. 3

Aftaler med lande uden for EØS Danmark har indgået aftaler om social sikring med en række lande uden for EØS. Aftalerne er forskellige både med hensyn til hvilke sociale sikringsordninger, der er omfattet af aftalerne, og med hensyn til reglerne for hvilket lands lovgivning en person skal være omfattet af. Der er indgået aftaler med følgende lande: Canada, Chile og New Zealand (aftalerne omfatter social pension og ATP) Israel (aftalen omfatter social pension, ATP, arbejdsskadeforsikring, dagpenge ved fødsel, familieydelser og sygesikring mv. for udsendte lønmodtagere) Jugoslavien 1, Marokko, Pakistan og Tyrkiet (aftalerne omfatter sygesikring mv., social pension, ATP, arbejdsskadeforsikring, dagpenge ved sygdom eller fødsel, familieydelser og arbejdsløshedsforsikring) Quebéc (aftalen omfatter sygesikring mv., arbejdsskadeforsikring og ATP) Schweiz (aftalen omfatter sygesikring mv., social pension, ATP, arbejdsskadeforsikring, dagpenge ved sygdom eller fødsel og familieydelser). Udsendte lønmodtagere Aftalernes almindelige bestemmelser om udsendelse Alle aftaler har regler, hvorefter udsendte lønmodtagere i en vis periode forbliver omfattet af dansk lovgivning ved midlertidigt arbejde i det andet land for en dansk arbejdsgiver. Det er i de fleste aftaler et krav, at den udsendte lønmodtager er statsborger enten i Danmark eller det land, som pågældende udsendes til. Desuden er det et krav, at den udsendende virksomhed har hjemsted i Danmark, at arbejdet udføres for denne virksomheds regning, og at varigheden af det arbejde, der skal udføres, ikke forventes at overstige et nærmere fastsat tidsrum. Længden af udsendelsesperioden er forskellig fra aftale til aftale. Af skemaet på side 7 fremgår hvilken udsendelsesperiode, der gælder i forhold til de forskellige lande. Forlængelse af udsendelsen 1. Konventionen mellem Danmark og Jugoslavien gælder i forhold til Slovenien, Kroatien og Makedonien. Det er for tiden uafklaret, om konventionen fortsat er gældende for Serbien-Montenegro og Bosnien-Hercegovina. Fælles for aftalerne er også, at det er muligt at forlænge en udsendelsesperiode ud over den tidsgrænse, der er fastsat i udsendelsesbestemmelsen. Det vil være 4

tilfældet, hvis det arbejde, som en lønmodtager er udsendt til at varetage, af uforudsete grunde kommer til at vare længere tid. Udsendelsesperioden vil i disse situationer kunne forlænges, indtil arbejdet er afsluttet. Individuelle aftaler De internationale aftaler om social sikring har bestemmelser, der gør det muligt for landenes myndigheder at indgå individuelle aftaler om at fravige de regler, der i øvrigt gælder for hvilket lands lovgivning, en person skal være omfattet af. Sådanne aftaler indgås ved udsendelse af lønmodtagere til midlertidigt arbejde i det andet aftaleland, når betingelserne for anvendelse af aftalernes almindelige bestemmelser om udsendelse ikke er opfyldt. Efter dansk praksis er betingelserne for indgåelse af en individuel aftale om at forblive under dansk lovgivning under arbejde i et aftaleland: 1. Der skal være en ansættelsesaftale med den arbejdsgiver i Danmark, der udsender lønmodtageren. 2. Der skal være en tilknytning til arbejdsgiveren i udsendelsesperioden. 3. Den udsendte lønmodtager skal inden udsendelsen være omfattet af dansk lovgivning om social sikring. 4. Den udsendende virksomhed skal have hjemsted i Danmark. 5. Den forventede varighed af udsendelsen må ikke overstige 3 år. Den praktiske fremgangsmåde Hvis en lønmodtager skal/vil forblive omfattet af dansk lovgivning under arbejde i et aftaleland, skal arbejdsgiveren eller den udsendte kontakte Den Sociale Sikringsstyrelse med henblik på at få udstedt dokumentation. Dokumentation gives enten på en særlig blanket eller i form af et brev, se oversigten på side 12. Dokumentationen anvendes over for de danske og udenlandske sociale sikringsmyndigheder som bevis for, at den udsendte er omfattet af dansk lovgivning. Proceduren for udstedelse af dokumentation i Den Sociale Sikringsstyrelse er forskellig afhængig af, hvilke regler der skal anvendes. Hvis lønmodtageren er udsendt efter de almindelige udsendelsesregler, kan Den Sociale Sikringsstyrelse selv udstede dokumentationen, når betingelserne er opfyldt. Styrelsen sender dokumentationen til arbejdsgiver eller lønmodtager. Hvis der derimod skal indgås en individuel aftale om at forblive under dansk lovgivning, kan Den Sociale Sikringsstyrelse først udstede dokumentation, når der er indhentet samtykke til aftalen fra arbejdslandets myndigheder. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren eller lønmodtageren indsender blanketten eller retter henvendelse til Styrelsen i god tid, inden lønmodtageren skal udsendes. Hvis udsendelsen forlænges af uforudsete grunde, skal arbejdsgiveren indhente samtykke fra arbejdslandets myndigheder. Samtykke kan indhentes gennem Den Sociale Sikringsstyrelse. Samtykke 5

skal indhentes inden udløbet af den oprindelige udsendelsesperiode. Internationale transportarbejdere De fleste aftaler om social sikring har regler om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes for personer, der er beskæftiget ved international transport, og som arbejder i både Danmark og et aftaleland. Hovedreglen er, at en international transportarbejder er omfattet af lovgivningen i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted. En lønmodtager, der arbejder for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, er derfor som hovedregel omfattet af dansk lovgivning. Der kan dog forekomme undtagelser til denne regel. Den almindeligste undtagelse er, at personer, der er beskæftiget af en filial i det andet land, og som samtidig har bopæl i dette land, er omfattet af lovgivningen i bopælslandet. Hvilke hovedregler og undtagelser, der gælder i forhold til de enkelte aftalelande, fremgår af skemaet på side 7. Særregler for offentligt ansatte Visse af aftalerne har regler om, at offentligt ansatte altid er omfattet af lovgivningen i det land, hvor de er ansat. Når en aftale indeholder en sådan bestemmelse, betyder det, at personer, der er ansatte af offentlige danske arbejdsgivere, (statslige og (amts)kommunale arbejdsgivere), og personer, hvis løn afholdes af offentlige midler med mere end 50 %, vil være omfattet af dansk lovgivning under beskæftigelse i det pågældende aftaleland, også når der er tale om tidsubegrænset beskæftigelse. Af skemaet på side 7 fremgår i hvilke lande denne regel gælder. 6

Land Udsendelsens varighed Off. ansat Internationale transportarbejdere Canada 24 mdr. + Ingen regler Chile 24 mdr. + Arbejdsgiverens hjemsted Israel 24 mdr. + Arbejdsgiverens hjemsted Jugoslavien 12 mdr. - Hovedregel: Arbejdsgiverens hjemsted. Undtagelse: Bopælslandet, hvis beskæftiget for filial i dette land Marokko 36 mdr. - Hovedregel: Arbejdsgiverens hjemsted. Undtagelse: Bopælslandet, hvis beskæftiget for filial i dette land New Zealand 24 mdr. - Arbejdsgiverens hjemsted Pakistan 6 mdr. - Hovedregel: Arbejdsgiverens hjemsted. Undtagelse: Bopælslandet, hvis beskæftiget for filial i dette land Tyrkiet 12 mdr. + Hovedregel: Arbejdsgiverens hjemsted. Undtagelse: Bopælslandet, hvis beskæftiget for filial i dette land Quebéc 24 mdr. + Hovedregel: Arbejdsgiverens hjemsted. Undtagelse 1: Filiallandet, hvis beskæftiget for filial i det andet land. Undtagelse 2: Bopælslandet, hvis hovedsageligt beskæftiget i dette land Schweiz 24 mdr. + Hovedregel: Arbejdsgiverens hjemsted. Undtagelse: Bopælslandet, hvis beskæftiget for filial i dette land 7

Hvad betyder det at lønmodtageren er omfattet af dansk lovgivning Når en lønmodtager forbliver omfattet af dansk lovgivning efter bestemmelserne i en aftale om social sikring, gælder dette kun for de sikringsordninger, som aftalen omfatter. For de ordninger, som ikke er omfattet af aftalen, gælder de samme regler og betingelser som ved arbejde i udlandet i øvrigt, se side 9-11. Når en lønmodtager efter en international aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejde i aftalelandet, er der pligt til at betale bidrag til de pågældende danske ordninger (fx ATP-bidrag og præmie til arbejdsskadeforsikring). Der er ret til ydelser efter den pågældende lovgivning, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, og der optjenes ret til social pension (folkepension og førtidspension). Særligt om sygesikring En lønmodtager, der er omfattet af dansk sygesikring under arbejde i et aftaleland, har ret til sygesikringsydelser under ophold i Danmark. Derimod er der ikke ret til sygesikringsydelser i arbejdslandet på dansk regning. Hvis en arbejdstager i en dansk virksomhed forbliver omfattet af de danske ordninger, kan den udsendte søge optagelse i arbejdslandets sygesikringsordning. Hvorvidt den pågældende kan optages og betingelserne herfor, afhænger af landets lovgivning. Ved udsendelse til Quebéc har den pågældende dog ret til sygehjælp fra ankomsten til landet. Ved langvarige udsendelser til Quebéc, hvor den udsendte etablerer bopæl i Quebéc, kan den pågældende ikke bevare retten til sygesikring under ophold i Danmark. Særligt om arbejdsløshedsforsikring En lønmodtager, der udsendes til lande uden for EØS, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Det gælder også, selv om lønmodtageren bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Det er også muligt at blive optaget i en dansk arbejdsløshedskasse under midlertidig udsendelse. Personen skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før udsendelsen. Det er også en betingelse, at personen søger om at blive optaget i den danske arbejdsløshedskasse senest 1 år efter, at der er foretaget bopælsskift. Hvis personen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, kan dokumenterede arbejdsperioder i det andet land medregnes til at opfylde de danske betingelser for at få dagpenge. Selv om lønmodtageren bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land, er det en god idé at bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Ellers vil personen skulle optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, når pågældende kommer tilbage til Danmark. Pågældende vil så først have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab. Det er samtidig en betingelse, at personen har arbejdet i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år samtidig med, at personen har været arbejdsløshedsforsikret. Medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse har også betydning for ret til efterløn. 8

Arbejde i udlandet i øvrigt Ved arbejde i udlandet uden for både EØS og aftalelandene afgør de nationale regler i arbejdslandet, om en lønmodtager eller selvstændig skal være omfattet af arbejdslandets sociale sikringsordninger. Samtidig afgør bestemmelserne i dansk lovgivning, om en person under arbejde i udlandet kan være omfattet af de danske ordninger. Selv om der er ret til at forblive omfattet af danske ordninger, kan der alligevel være pligt til at være tilsluttet tilsvarende ordninger i arbejdslandet. Udsendelse for en dansk arbejdsgiver En række danske love om social sikring har regler om, at en arbejdstager, der er udsendt til midlertidig beskæftigelse i et 9

andet land for en dansk arbejdsgiver, kan/skal forblive omfattet af den danske ordning. Selv om en lønmodtager under arbejde i et andet land forbliver omfattet af danske ordninger, kan der alligevel være pligt til at blive tilsluttet ordningerne i arbejdslandet, hvis dette følger af dette lands lovgivning. I det følgende omtales de danske regler, der gælder inden for områderne arbejdsløshedsforsikring, sygesikring, dagpenge ved sygdom eller fødsel, social pension, ATP, arbejdsskadeforsikring og familieydelser. Arbejdsløshedsforsikring En lønmodtager, der får arbejde uden for EØS, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Det gælder også, selv om lønmodtageren bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Det er også muligt at blive optaget i en dansk arbejdsløshedskasse under midlertidig udsendelse. Personen skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før udsendelsen. Det er også en betingelse, at personen søger om at blive optaget i den danske arbejdsløshedskasse senest 1 år efter, at der er foretaget bopælsskift. Hvis personen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, kan dokumenterede arbejdsperioder i det andet land medregnes til at opfylde de danske betingelser for at få dagpenge. Selv om lønmodtageren bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land, er det en god idé at bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Ellers vil personen skulle optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, når pågældende kommer tilbage til Danmark. Pågældende vil så først have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab. Det er samtidig en betingelse, at personen har arbejdet i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år samtidig med, at personen har været arbejdsløshedsforsikret. Medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse har også betydning for ret til efterløn. Sygesikring En person er omfattet af dansk sygesikring, når pågældende har fast bopæl i Danmark. I praksis vil det sige, når pågældende er tilmeldt folkeregistret. Ved fraflytning fra Danmark ophører den danske sygesikring. Efter de regler, der gælder om folkeregistrering, skal ophold i udlandet i over 6 måneder altid registreres som udrejse. Ved ophold i udlandet i under 6 måneder, hvor boligen i Danmark bevares til fuld rådighed, gælder dansk sygesikring fortsat. Der er ikke ret til sygesikring i udlandet på dansk regning under arbejde i udlandet uden for EØS. Dagpenge ved sygdom eller fødsel Lønmodtagere, der af en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, udsendes til midlertidig beskæftigelse i udlandet - normalt ikke over 12 måneder - er fortsat omfattet af de danske regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Hvis lønmodtageren bliver omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, ophører den danske dagpengesikring. 10

Social pension (folkepension og førtidspension) Ret til social pension optjenes på grundlag af bopæl i Danmark i perioden efter det fyldte 15. år. Ophold i udlandet som - ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab - udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed - beskæftiget i offentlig dansk interesse i øvrigt ligestilles efter pensionsloven med bopæl i Danmark. Under sådanne beskæftigelsesperioder optjenes der derfor ret til dansk social pension, selv om pågældende ikke har bopæl i Danmark. ATP Omfattet af ATP er lønmodtagere, i alderen 16-66 år, som er beskæftiget i Danmark mindst 9 timer om ugen. Desuden er lønmodtagere, der udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner, omfattet af ordningen, og der skal betales bidrag for dem uanset udsendelsesperiodens længde. Bidragspligten gælder, uanset at lønmodtageren er dækket af en pensionsordning i udlandet. Arbejdsskadeforsikring Personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet, forbliver omfattet af dansk arbejdsskadeforsikring, når - den udsendte arbejdstager ved udsendelsen har bopæl i Danmark, - arbejdstageren udsendes af en arbejdsgiver, der har hjemsted i Danmark. Dansk lovgivning om arbejdsskade er kun gældende i de første 12 måneder af opholdet i udlandet. Familieydelser (børnefamilieydelse og børnetilskud) Det er en betingelse for at kunne modtage danske familieydelser, at barnet har hjemsted i Danmark. Forældre og barn kan i forbindelse med arbejde opholde sig midlertidigt i udlandet - højst 6 måneder - og bevare retten til ydelserne. 11

Oversigt over de blanketter mv. der anvendes Udsendelse for en dansk arbejdsgiver til et land, som Danmark har aftale med om social sikring. Schweiz Pakistan Quebéc Israel New Zealand DK/CH. Blanket om forbliven under dansk lovgivning om social sikring under udsendelse til Schweiz. Blanket nr. 1. Udsendelsesblanket. DAN/QUE 1. Blanket om den lovgivning, der skal finde anvendelse. DK-IL 101. Udstationeringsattest. DK/NZ 5. Udstationeringsblanket. Blanketterne udstedes af Den Sociale Sikringsstyrelse. Ved udsendelse til Jugoslavien, Marokko, Tyrkiet, Canada (og Chile) findes ingen blanketter. Anvendelse af dansk lovgivning dokumenteres ved et brev fra Styrelsen. 12

13

14

15

Adresser Denne pjece er udarbejdet af Den Social Sikringsstyrelse og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere oplysninger om reglerne fås ved henvendelse til følgende myndigheder: Arbejdsløshedsforsikring: Arbejdsskadeforsikring: Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf.nr.: 38 10 60 11 Arbejdsskadestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Tlf.nr.: 39 17 77 00 Sygesikring mv.: Sundhedsministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.nr.: 33 92 33 60 Pension, familieydelser, Den Sociale Sikringsstyrelse dagpenge ved sygdom eller Landemærket 11 fødsel (internationale regler): 1119 København K Tlf.nr.: 33 95 50 00 Pension, familieydelser, Den Sociale Ankestyrelse dagpenge ved sygdom eller Amaliegade 25 fødsel (danske regler): 1256 København K Tlf.nr.: 33 15 64 01 ATP (danske regler): Arbejdsmarkedets Tillægspension Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Tlf. nr.: 48 20 48 20 December/1997 Ry Bogtryk/Offset 8689 1244 - Tegninger: Claus Christensen