Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk A Sara Krogh HH3A-INT Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Identitet herunder introduktion til tekstanalyse Sprog og Kommunikation herunder Sprog og Kulturforløb Mediehistorie Mytemotiver Tendenser i Samtiden Det Moderne Gennembrud 400 års Litteraturhistorie Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Side 1 af 15
Titel 15 Side 2 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Identitet en introduktion til tekstanalyse og faglige begreber Kernestof Troels Krarup Frandsen: Evig søgen efter Identitet, Jyllands-Posten (2002) Anders Bodelsen: Drivhuset (1965) Mennesket i Edens Have, 1. Mosebog, kap. 2 og 3 Hans Scherfig: Af Det Forsømte Forår (1940) Tove Ditlevsen: Nattens Dronning (1952) Morten Nielsen: Skæbne (1945) Oscar Hansen: Stakkels den Tid (1932) Søren Kragh-Jacobsen: Kender du det (1976) Trine Eiby: Livet er en Lyst, Weekendavisen (2002) Sidsel Falsig Pedersen: Liv (2000) Pia Tafdrup: I spejlet (1982) Peter Adolphsen: Madeleine eller Lille trist roman (1996) Christian Kampmann: Løsrivelsen (1965) Dan Turèll: Postbud eller Pionér (1978) Benny Andersen: I begyndelsen (1993) Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre, 1932. Carsten René Nielsen: Til mine Forældre, 1993. Kulturel identitet - skuespillet KNUS af turnéteaterforeningen Opgang2 (2011) Seksuel Identitet forskellige tekster fra www.sexogsamfund.dk (2011) Hovedværk: Ole Christian Madsen: Nordkraft (2005) Martin K: Fedt (2006) Supplerende stof Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse (2005) Erik Eriksons udviklingspsykologi i Anvendt Psykologi (s. 9-23 og 179-183) (2006) Bodil Nørlem, Lisbeth Nygaard og Conni Paludan. Dansk i erhvervsuddannelserne - individ, medier, internet og sprog (2004) Ove Benn: Myten om Syndefaldet og Myten om Narcissus og Ekko i Mytemotiver i Dansk Litteratur (2005) Omfang Side 3 af 15
Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussion samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tekster ud fra historiske, kulturelle og samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Progressionen sikres ved at stoffet er af stigende sværhedsgrad. Ligeledes arbejdes der med stigende taksonomiske niveauer, således tilgodeses vidensplanet ved at arbejde med tekstanalyse ud fra forskellige bøger om emnet. Dette skal føre til at eleverne besidder færdigheder i at analysere og perspektivere tekster. Endelig er den sidste taksonomiske værdi, tilgodeset ved at eleverne tager stilling til materialet ud fra en faglig vinkel. Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet dansk terminologi. Side 4 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Sprog og Kommunikation Kernestof Analyse af forskellige offentlige brochurer, lejlighedssange, digte, avisartikler, reklamer, hjemmesider osv. Hovedværk: Partiprogrammer herunder udarbejdelse af egen valgvideo for politisk parti (tværfagligt med samfundsfag). Udarbejdelsen af videoen blev understøttet af en teoretisk gennemgang af kommunikationen og dennes karakteristika. Supplerende stof Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, 2005. Hjemmesider fra forskellige danske politiske partier. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med det bredtfavnende område: Sprog og kommunikation og herved får kompetencer til: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden Bliver bevidste om sprogets betydning Får indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. At kunne skelne mellem mundtlig og skriftlig kommunikation og deres forskellige karakteristika. Kan analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk. Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Side 5 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Mediehistorie Kernestof 1. Aviser Avisartikler fra forskellige aviser. Forskellige genrer som nyhedsartikel, feature, reportage, leder, kommentar osv 2. Reklamer Pia Fris Laneth: Maskuline Skønheder i Information, 2002. Diesel, Euroman, juni 2002 Logitech As real as i gets, Euroman, 2002. Toyota Jeg får sex hvert halve år, IN 2002. Og andre selvvalgte trykte reklamer. Bianco kampagner fra Biancos hjemmeside. 3. Dokumentar - Hovedværk Dagbog fra Midten, 2008 Forførerens Fald, 2008 Supplerende stof: 1. Aviser a. At omgås tekster af Lars Tonnesen (2000); Aviser s. 83-96 b. Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist (2010), Fakta i medierne avisesns genrer s. 289-294 c. Ryd Forsiden af Henning Olsson og Henrik Poulsen (2007), Nyhedsartiklens farvelade og byggesten s. 101-116 2. Reklamer a. Reklamepsykologi mellem biologi og kultur af Morten Haase et al (2011); s. 7-24 b. Virkemidler - i reklamer, film og kunstbilleder af Jørgen Ingemann Knudsen (2010); s. c. Blinkende fugle i trussekanten på www.samvirke.dk (2007) 3. Dokumentar a. Medier af Morten Peter Madsen og Erik Svendsen (2007); Medier i hverdagen s. 6-9 b. Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist Side 6 af 15
(2010), Mediehistorie s. 266-282 c. Medier af Morten Peter Madsen og Erik Svendsen (2007); TV-genrer s. 30-32 d. Medier af Morten Peter Madsen og Erik Svendsen (2007); TV-dokumentaren s. 136-145 e. Hvordan analyseres en dokumentarfilm fra Medier i Dansk af Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning (2011), s. 152-165. Gennemgang af appelformer. Omfang Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er, at eleverne skal opnå forståelse for og viden om kommunikative tekster ud fra et historisk og samfundsmæssigt synspunkt, sætte dem ind i litteratur-, samfunds-, og erhvervsrelaterede sammenhænge og kunne vurdere dem som et led i en kommunikationssituation. Herudover har eleverne arbejdet med den mediehistoriske udvikling. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, studiegrupper, individuelt arbejde, pair-work, hurtigskrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 7 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Mytemotiver Kernestof Syndefaldsmyten: 1. Mosebog, kap. 2 og 3 Naja Marie Aidt: Den blomstrende Have (1993) Gustav Klimt: Adam og Eva (1917-1918) Af Ovids Forvandlinger, 8. sang vers 183-235 Naja Marie Aidt: Som Englene flyver (1993) Karen Blixen: Vinger (1915) Af Ovids Forvandlinger, 10. sang vers 243-297 Klaus Rifbjerg: Pretty Pictures ( 1997) Mette Thomsen: Af: Plastic (1995) Af Ovids Forvandlinger, 3. sang vers 341-510 Michelangelo Merisi da Caravaggio: Narcissus (1600) Dorrit Willumsen: Narcissos (1976) Helen Chadwick: Vanity (1987) Bjarne Reuter: Af: Lille Spejl på væggen der (1983) Sofokles: af Kong Ødipus Naja Marie Aidt: Latter (1995) Michael Kvium: Man kan altid få en kvinde til at smide tøjet. No. 1. (1986) Nils Malmros: Kundskabens Træ (1981) Hovedværk Supplerende stof Ove Benn et al: Indledningen og kapitlernes indledninger i Mytemotiver i Dansk Litteratur (2005) Omfang Side 8 af 15
Særlige fokuspunkter Fokus har i dette fokusområde været myternes tilblivelse, oprindelse og betydning. Eleverne har arbejdet med de flere forskellige myter: Myten om Ødipus, herunder diskussion af relationen til forældre Myten om Pygmalion, herunder diskussion af kærlighed Myten om Ikaros, herunder diskussion af børns/unges frigørelse fra forældre Syndefaldsmyten, herunder diskussion af seksualitet og det ubevidste Myten om Narcissos, herunder diskussion af unge i dag og narcissisme Væsentligste arbejdsformer Fokus har været lagt på analyse og fortolkning af forskellige tekster og genrer med fokus på at redegøre for og karakterisere disse teksters mytetræk. Herudover har eleverne arbejdet med analyse af hovedpersonerne i de læste tekster med henblik på at påvise, at myterne ikke er bundet af en historisk tid og således også har deres relevans i nutiden. Lærer- og elevoplæg, gruppearbejde, pararbejde, elevfremlæggelser. Side 9 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Tendenser i Samtiden Kernestof: Jens Blendstrup: Sofus er læge og mor er syg (2002) Sidsel Falsig Pedersen: Heavy Metal (2005) Pia Juul: En flinker fyr (2005) Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant (2001) Jan Sonnergaard: Frels de raske - skyd en syg! (2001) Kaspar Colling Nielsen: Den unge soldats lidelser (2012) Dorrit Willumsen: Intelligente Fødder (2005) David Fincher: Fight Club (1999) Jens Blendstrup: Gud taler ud (2004) - Hovedværk Supplerende Stof: Rasmus Grøn et al: Nye Øje at se med. Virkelighedstemaet i ny dansk litteratur (2006) introduktionen og indledningerne til hvert af kapitlerne. Claus Christensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur (2008) Martin Drengsgaard: Brad Pitt som Kierkegaardsk Dæmon i Kristeligt Dagblad (2007) Omfang Særlige fokuspunkter Eleverne skal i dette fokusområde opnå en viden om samtiden (ca. 1990 og frem til i dag) set ud fra forskellige tekster og genrer. Der er som fokusområdets titel indikerer - mere tale om tendenser frem for en egentlig periode med epokalt fokus. Stående midt i nuet og med den nære fortid uafklaret giver kun i ringe omfang mulighed for at fastlægge sikre mønstre og bevægelser i litteraturen, kunsten og kulturen. Det er dog sikkert at visse grundlæggende ting har ændret sig: dels et markant økonomisk opsving som har skabt nye vide rammer for forbrug og materialisme, dels en stadig mere tydelig globaliseringstendens. Eleverne skal via forskellige tekstnedslag derved opnå en bredere indsigt i det moderne og dynamiske samfund, hvor det kulturelle udtryk er under konstant forandring. Side 10 af 15
Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Side 11 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Det Moderne Gennembrud Kernestof Georg Brandes: Indledningen til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundres Literatur (1871) Charles Darwin: Af Menneskets Oprindelse (1871) J. P. Jacobsen: Af: Niels Lyhne (1880) J. P. Jacobsen: Fru Fønss (1882) Henrik Ibsen: Af: Et Dukkehjem (1879) Amalie Skram: Af: Constance Ring (1885) Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (Skuespil, DR1, 1974) (HOVED- VÆRK) Herman Bang: Franz Pander (1885) Henrik Pontoppidan: Bondeidyl (1883) Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden (1887) Henrik Pontoppidan: Under Aaget (1885) Anton Nielsen: Hyrdedrengen (1861) Holger Drachmann: Engelske Socialister (1871) H. A. Brendekilde: Udslidt (1889) Supplerende stof Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Systime, 2004. Ole Ravn et al: En Litteraturhistorisk Oversigt perioden 1870 til 1920, Systime, 2002. Det moderne gennembrud i Nordisk Litteratur 2 fra DR2, november 1986. Omfang Særlige fokuspunkter Eleverne har arbejdet med det moderne gennembrud som litterær periode og fokusområde. Undervisningen har været tilrettelagt med fokus på overgangen fra den romantiske, filosofiske og følelesesorienterede tankegang i romantikken til den realistiske, naturalistiske og impressionistiske tankegang, som det moderne gennembrud repræsenterer. Eleverne har desuden arbejdet med perioden ud fra en tematisk vinkel for at skabe en god struktur på de mest centrale problemstillinger inden for det moderne gennembrud. De har læst forskellige skønlitterære tekster, der tematiserer det moderne gennembruds væsentligste temaer der alle kan opsummeres under de overordnede temaer: Køn, kirke, klasse og samfund. Side 12 af 15
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, individuelt arbejde, pair-work, hurtigskrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 13 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold 400 års Litteraturhistorie Kernestof Folkevisen Elverskud Ludvig Holberg: Epistel 434 Muhammeds Lære (1749) Adam Öhlenschlæger: Det er et yndigt Land (1819) N. F. S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) St. St. Blicher: Præludium (1838) H. C. Andersen: Danmark mit Fædreland (1850) Johannes V. Jensen: Negren (1907) Martin Andersen Nexø: Den evige Jøde (1913) Tom Kristensen: Rio Janeiro (1920) Martin A. Hansen: Af Løgneren, (1950) Tove Ditlevsen: Appelsiner (1948) Poul Henningsen: Ulandsvise (1961) Leif Panduro: Uro i Forstæderne (1962) Peter Seeberg: Patienten (1962) Dan Turell: Storebror Sam (1975) Henrik Nordbrandt: Europarejse (1992) Benny Andersen: Verdensborger i Danmark (1995) Natasja: Danmark mit Fædreland (2007) Merete Pryds Helle: Oh, Romeo (2007) (HOVEDVÆRK) Supplerende stof Gert Hofstedes kulturdimensioner www.geert-hofstede.com Georg Bank-Mikkelsen et al. Det Kulturelle Møde, Systime, 2005. Indvandring og Globalisering i Håndbog i Kulturpsykologi. Et fag på Tværs. 2003. Johannes Fibriger et al: Litteraturens Veje, Systime, 2004-2007 Omfang Anvendt uddannelsestid Side 14 af 15
Særlige fokuspunkter Dette fokusområde dækker en række perioder fra middelalderen frem til begyndelsen af det 21. århundrede. Eleverne har via læsningen af et antal tekster (heriblandt kanonforfattere) opnået en bredere og gerne dybere forståelse - af hovedtræk af udviklingen indenfor dansk litteratur op gennem litteraturhistorien. For at skabe en rød tråd i forhold til de læste tekster, har fokus udover den historiske vinkel været lagt på det kulturelle møde, således, at hovedparten af teksterne har en holdning til forskellige kulturmøder. Eleverne har derfor ud fra kulturteori arbejdet med at analysere og vurdere aspekter af udviklingen i menneskesyn og værdigrundlag i det kulturelt globale samfund. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, mundtligt og skriftligt arbejde. Side 15 af 15