Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?



Relaterede dokumenter
Fællesskaber By Night

Rønbækskolen Forældremøde Aldersintegreret undervisning/læring et skoleprojekt

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Børnehuset Molevittens formål;

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Go On! 7. til 9. klasse

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

Forståelse af sig selv og andre

Opholdssted NELTON ApS

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Pædagogiske læreplaner

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Hvordan kan forældrene

Om besvarelse af skemaet

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Børnehaven Tyttebærhuset 2011

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, KLASSE

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Raketten - klar til folkeskolereformen

Aktionslæring i Børneområdet

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Mig som professionel. Fagidentitet

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Forslag til pædagogiske læreplaner

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Alle for én mod mobning i dagtilbud

14 glade børn Mudder overalt

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Værktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.

Forældremøde 16. maj

Præsentation. Markante forandringer

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Tværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Esbjerg 2016

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Natur og natur fænomener:

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Anmeldt tilsyn Rapport

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

4. Sociale kompetencer

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter

Transkript:

Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med fokus på kvalificeret selvbestemmelse: - 1. Skolens proces med operationalisering - 2. Brug i hverdagens praksis Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform? Fra enelærer til team til organisation En grundlag for at træffe beslutninger Et fælles professionelt sprog/forståelsesramme Et fælles menneskesyn og dannelsesideal Grundlag for forandring og erfaringslæring Et nødvendigt valg i tiden. 1

Kvalificeret selvbestemmelse Som fortælling Som del af pædagogisk platform Som dannelsesideal: Det kvalificerede selvbestemte barn Som metafor: Kvalificeret selvbestemt organisation Kvalificeret selvbestemte teams Kvalificerede selvbestemte medarbejdere Kvalificeret selvbestemt organisation De fire tilværelseskompetencer som metafor for organisationen kvalificeret selvbestemmelse udadrettet Videns-kompetence indadrettet Selvvurderings- kompetence Værenskompetence 2

Kvalificeret selvbestemt organisation De fire tilværelseskompetencer som metafor for organisationen kvalificeret selvbestemmelse udadrettet Videns-kompetence Viden og faglig håndtering Kapacitet til at udføre Værdier og relationer Kapacitet til beslutning indadrettet Selvvurderings- kompetence Rum og rammer for refleksion Kapacitet til at lære af praksis og håndtere konflikt Værenskompetence Fællesskabet om værdierne Kapacitet til at skabe mening - Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Teori om Pædagogik Psykologi Dannelse Praktisk Skolehverdag Erfaringer beslutninger Kvalificere hinanden Udfordre praksis Skabe forandring 3

4 fælles operationaliseringer udviklet i hele huset Ude-hjemme Min egen Bog Pædagogisk Platform Barnets udviklings plan Samtaler med den primærvoksne Dannelsesideal Kvalificeret selvbestemmelse HJEMME AKTIVITETER UDE AKTIVITETER..Konkrete Kvalifikationsmål Praksis min egen bog Samtale med Primær voksne Udviklingsplan PÆDAGOGISK PLATFORM Selvets rettethed Kvalificeret selvbestemmelse 4

Dannelse som niveauer af kvalificeret selvbestemmelse - Jan Tønnesvang Verden i dens natur og teknologi Samfund&kultur i deres værdiskabelse&moralitet Kvalificering Selvbestemmelse h Udadrettet Indadrettet Agency Communion Dannelse som niveauer af kvalificeret selvbestemmelse - Jan Tønnesvang Verden i dens natur og teknologi Samfund&kultur i deres værdiskabelse&moralitet Kvalificering Selvbestemmelse Indadrettet Udadrettet Projektskolen(7.-9.) h Storeskolen(3.-6.) Lilleskolen(0.-3.) Børnehaven Agency Tilværelsesrealisering Tilværelsesgrund Tilværelsesrealisering Tilværelsesgrund Communion 5

Dannelsesforankret handlekompetence Videnskompetence Selvvurderingskompetence Værens- og oplevelseskompetence Folkeskolelovens 1 Dannelsesforankret handlekompetence Videnskompetence Noget bestemt at lære Selvvurderingskompetence Mange måder at lære på At lære sammen med andre Værens- og oplevelseskompetence Lyst til at lære 6

Operationalisering - kategorier Videnskompetence Noget bestemt at lære Selvvurderingskompetence Mange måder at lære på 1. Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil. 2. Forstå og vurdere kompetenceniveau og potentiale 3. At projektere: formulere, gennemføre og evaluere meningsfulde projekter at gå på tværs af alle fag. At lære sammen med andre. 1. Aktivt indgå i demokratiske processer 2. Aktivt indgå i fællesskaber 3. At samarbejde og lede ansvarligt Værens- og oplevelseskompetence Lyst til at lære 1. Følelsesforståelse/ -håndtering 2. Rettethedsforståelse/ -håndtering (herunder nysgerrighed og lærelyst) 3. Æstetisk nydelse og dømmekraft Operationalisering - kategorier Videnskompetence Noget bestemt at lære Selvvurderingskompetence Mange måder at lære på 1. Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil. 2. Forstå og vurdere kompetenceniveau og potentiale 3. At projektere: formulere, gennemføre og evaluere meningsfulde projekter at gå på tværs af alle fag. At lære sammen med andre. 1. Aktivt indgå i demokratiske processer 2. Aktivt indgå i fællesskaber 3. At samarbejde og lede ansvarligt Værens- og oplevelseskompetence Lyst til at lære 1. Følelsesforståelse/ -håndtering 2. Rettethedsforståelse/ -håndtering (herunder nysgerrighed og lærelyst) 3. Æstetisk nydelse og dømmekraft 7

Fælles kategorier progression fra børnehave til skolens tre afdelinger Kompetence: Selvvurderingskompetence Kategori: Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil. AT HVAD HVORDAN HVORFOR At barnet er parat til at prøve forskellige læringsformer. At barnet er opmærksomt på, at der er forskel på egen læring før og efter. (At barnet ved, at det har lært noget at der er et før og efter i egen læringsproces). At eleven har kendskab til forskellige læringsstrategier. At eleven mundtligt kan redegøre for egen læring før og efter ( Hvad lærte jeg? ) At eleven kender og bruger sine egne læringsstrategier At eleven mundtligt kan beskrive læringssituationer ( Hvordan lærte jeg? ) At eleven bruger egnede læringsstrategier til den aktuelle situation. At eleven kan bruge sin viden om egen læring til at skabe nye læringssituationer. ( Hvorfor lærte jeg noget? ) Børnehave lilleskole storeskole projektskole - Nu med tegn på alle mål Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil Børnehaven Lilleskolen Storeskolen Projektskolen Mål At barnet er parat til at prøve forskellige læringsformer. At eleven har kendskab til forskellige læringsstrategier. At eleven kender og bruger sine egne læringsstrategier At eleven bruger egnede læringsstrategier til den aktuelle situation. Tegn At barnet går i gang med noge, selv om det er svært eller nyt. At barnet deltager i en ukendt udfordring. At eleven kan fortælle om forskellige måder at lære om et emne At eleven udtrykker eksplicit, hvordan den arbejder bedst At eleven vælger den læringsstrategi som passer bedst til eleven i forhold til den givende opgave At eleven bevæger sig væk fra forstyrrende elementer At eleven vælger arbejdssted efter omgivelserne(andre børn, rummet) Eleven kender sin rolle i gruppearbejde og kan skifte mellem roller. Mål At barnet er opmærksomt på, at der er forskel på egen lærings før og efter. (At barnet ved, at det har lært noget at der er et før og efter i egen læringsproces). At eleven mundtligt kan redegøre for egen lærings før og efter ( Hvad lærte jeg? ) At eleven mundtligt kan beskrive læringssituationer ( Hvordan lærte jeg? ) At eleven kan bruge sin viden om egen læring til at skabe nye læringssituationer. ( Hvorfor lærte jeg noget? ) Tegn At barnet kan se at der sker en udvikling af sig selv, i MEB At barnet viser interesse for, at lære noget, som de ved de får brug for, feks.. Skrive bogstaver, tal At eleven ud fra et skriftligt produkt i MEB kan synliggøre egen læring via elevsamtale At eleven kan fortælle hvad der er ændret fra det før til nu via dokumentation fra MEB At eleven har lyst til at delagtiggøre os, som voksne, i det de har lært (fordi de bliver hørt) At eleven ved elevsamtaler kan formulere sig omkring hvordan han/hun lærer bedst. At eleven mundtligt kan forklare deres matematik algoritmer. Eleven kan i sin logbog beskrive: Hvorfor lærte jeg noget 8

Eksempler fra hverdagen Udviklingsplan for Lotte Processen omkring udarbejdelsen med nettet som redskab Udviklingsplan for Lotte 3.klasse Sammenhæng Lotte går i 3. klasse. I dagligdagen er det tydeligt, at Lotte er meget dygtig fagligt. Det viser sig dog, at hun har svært ved at finde udfordringer til sig selv. Hun udnytter derfor ikke sine evner i det daglige samvær og skolearbejde. Især i matematikken giver Lotte ofte for hurtigt op, når noget virker svært. Lotte er tryg, velfungerende og har gode forudsætninger for at kunne lære, men hun vælger ofte arbejdskammerater og legekammerater, der ikke er på samme niveau, hverken fagligt eller modenhedsmæssigt. Vi kunne godt tænke os, at Lotte udnytter sine evner bedre og får flere udfordringer i det daglige. Mål Videnskompetence Lotte lærer nyt i hvert forløb. Selvvurderingskompetence Lotte kender sit niveau og vælger opgaver/hold der udfordrer. Lotte er tryg ved relationer, hvor hun ikke er den stærkeste/dygtigste Værenskompetence Tiltag: Lotte får tilbudt uderum, der er på højt fagligt niveau og udfordrer hendes viden og kunnen. Lotte udfordres især i matematikken Lotte arbejder i hjemmetiden med materialer fra klassetrinnet over (4. klasse) Lotte sættes i gruppearbejder sammen med mindst én anden, som er på samme eller højere niveau. Hjemme: Forældrene sørger for fast lektietid, hvor man opmuntrer Lotte i de sværere opgaver Lotte selv fører regnskab : sætter kryds på en seddel i Min Egen Bog, hver gang noget var svært, og hun klarede sig igennem det. Forældre og pædagoger/lærere snakker med Lotte om dette jævnligt. Lotte sætter opgaver i Min Egen Bog, som hun selv syntes var svære, men som hun klarede godt. Tegn: Lotte vælger svære opgaver, når der er valg Lotte gennemfører alle opgaver, uden at virke opgivende undervejs. Lotte går glad til opgaver med store udfordringer. Evaluering: Hver måned: Optælling af krydser på listen i Min Egen Bog. Ved næste skole-hjem-samtale: Lotte præsenterer 3 opgaver fra Min Egen Bog, som var svære, men som hun klarede godt. Vi ser på en liste over hold, Lotte har valgt i perioden: hvor mange var udfordrende? 9

Udviklingsplanen på nettet http://www.buskelundskolen.silkeborg.dk/li/ 10