Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen
Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Formål med rapporten Datamaterialet Analyser Resultater Betydningen af sociale faktorer Vigtigste konklusioner
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningsområder: Befolkningsbaseret epidemiologisk forskning Forekomst og årsager til sygdomme Klinisk epidemiologisk forskning Årsager til gode (og dårlige) patientforløb Sundhedstjenesteforskning Organisering af behandling og forebyggelse Sundhedsprofiler
Fakta Stigende antal etniske minoritetsborgere På sigt mange ældre minoritetsborgere Etniske minoriteter fra ikke vestlige lande socialt dårligere stillet end danskere Meget begrænset viden om sundhedsforhold og brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter i Danmark
Formål at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser samt omkostninger blandt de største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande samt danskere Der undersøges: Det generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger Det generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Sygehuskontakter relateret til store folkesygdomme Betydningen af sociale forskelle (type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom) Medicin forbrug for udvalgte sygdomsområder
Datamateriale Population Alle danskere 9 største etniske minoritetsgrupper (indvandrere og efterkommere) Personer > 15 år Bosiddende i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland 1. januar 2001 (n=2.418.656) Mænd og kvinder
Datamateriale Oprindelsesland (indvandrere og efterkommere) Antal Procent Danmark 2.323.705 96,1 Tyrkiet 24.774 1,0 Eksjugoslavien 20.708 0,9 Pakistan 11.812 0,5 Iran 7.796 0,3 Irak 7.756 0,3 Libanon 6.728 0,3 Somalia 6.112 0,2 Marokko 4.959 0,2 Vietnam 4.306 0,2 I alt 2.418.656 100
Datamateriale CPR-udtræk IDA Casemix systemet DRG Lægemiddel registerdata basen LPR Sygesikringsregisteret Befolknings statistikregisteret Database
Anvendte registre Register Landspatientregistret (LPR) Casemix-systemet DRG Sygesikringsregisteret Lægemiddelregisterdatabasen IDA-databasen Befolkningsstatistikregistret Indhold Sygehuskontakter Sygehusudgifter Kontakter til almen praksis og speciallæge Medicinforbrug Køn, alder, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning Etnisk oprindelse, statsborgerskab, ind- og udvandringer, dødsdato, bopælskommune og -region
Sygdomsområder Sygdomsområde Hjerte-kar-sygdom Type 2 diabetes Forebyggelig kræftform Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Muskel- og skeletsygdom Osteoporose Psykisk sygdom (depression og skizofreni) Specificeret Hjerte-kar-sygdom,(CVD), AMI, IHD, apopleksi, hypertension Type 2 diabetes Mund og svælg, åndedrætsorganer, hud, tyk- og endetarm, spiserør/mavesæk, lever, mamma, livmoderhals, prostata, bugspytkirtel, urinveje Astma, KOL Slidgigt, leddegigt, ondt i ryggen, urinsyregigt Osteoporose, hoftefraktur brud af overekstremiteter, brud på rygsøjlen Depression, skizofreni
Sygdomsområder ICD-10 koder Sygdomsområde Specificeret ICD-10 koder Hjerte-kar-sygdom Kronisk lungesygdom Hjerte-kar-sygdom (CVD) AMI IHD Apopleksi Hypertension Astma KOL I10-I15, I20-I25, I21+I22, I44- I50, 161-169 (ekskl. 167.1, 167.5, 167.7, 168), I70-I73 I21+I22 I20-I25I61 I63-I64 I10-I15 J45, J46 J41-J44, J20-J22, J18, J96
Sygdomsområder ATC-koder Sygdomsområde Medicinpræparat ATC-koder Hjerte-kar-sygdom Antihypertension Diuretica Hjertemedicin Kolesterolsænkende medicin C02, C07, C08 og C09 C03 C01 C10 Diabetes Medicin mod diabetes A10A, A10B Kronisk lungesygdom Psykisk sygdom Medicin mod lungesygdom Antidepressiv medicin Medicin mod skizofreni R03 N06A N05A
Analyser Kontakt til sygehus/almen praksis: Logistisk regression sandsynligheden for at have en kontakt Poisson regression antal kontakter til almen praksis og sygehus (evt. med en given diagnose) Udgifter relateret til almen praksis og sygehuskontakt: Lineær regression efter logaritmetransformation forbrug af udgifter givet man har en kontakt Medicinforbrug: Logistisk regression sandsynligheden for at have et medicinforbrug Lineær regression efter logaritmetransformation medicinforbrug givet man har et forbrug
Analyser Separate analyser for mænd og kvinder Analyserne er justeret for: Alder Risikotid (ind- og udvandringer) Forskelle i indkomst og arbejdsmarkedstilknytning
Resultater 3 2,5 Kontakter til sygehus (ref. danskere), 2001-2002, personer > 15 år RR 2 1,5 1 Men Women 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
Resultater Kontakter til almen praksis (ref. danskere), 2001-2002, personer > 15 år 2,5 2 RR 1,5 1 Men Women 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
Resultater Sandsynlighed for diagnose med type 2 diabetes, 2001-2002, personer > 15 år 6 5 4 3 Men Women 2 1 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
Resultater Sygehuskontakter blandt personer med type 2 diabetes (ref. danskere), 2001-2002, personer > 15 år RR 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Men Women Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
Resultater Sandsynlighed for diagnose med KOL, 2001-2002, personer > 15 år 1,6 1,4 1,2 OR 1 0,8 0,6 Men Women 0,4 0,2 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan Iraq Irak Libanon Somalia Morocco Vietnam
Resultater RR 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sygehuskontakter blandt personer med KOL (ref. danskere), 2001-2002, personer > 15 år Men Women Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
Resultater Sandsynlighed for diagnose med hjerte-kar-sygdom, 2001-2002, personer > 15 år Sygehuskontakter blandt personer med hjerte-kar-sygdom (ref. danskere), 2001-2002, personer > 15 år 2,5 2,5 2 2 OR 1,5 1 Men Women RR 1,5 1 Men Women 0,5 0,5 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan
Resultater Andre sygdomsområder Psykisk sygdom Muskel- og skeletsygdom Osteoporose Forebyggelig kræftsygdom Astma Vekslende mønster Flere kontakter blandt etniske minoriteter Færre kontakter blandt etniske minoriteter Færre kontakter blandt etniske minoriteter Flere kontakter blandt etniske minoriteter
Resultater Medicinforbrug - diabetes 4 Sandsynligheden for at have et forbrug af diabetes medicin 2001-2002, personer > 15 år 4 Forbrug af diabetes medicin blandt de som har et forbrug, 2001-2002, personer > 15 år 3,5 3,5 3 3 OR 2,5 2 1,5 Men Women RR 2,5 2 1,5 Men Women 1 1 0,5 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan
Resultater Kønsforskelle Flere sygehuskontakter med type 2 diabetes blandt etniske minoritetskvinder sammenlignet med mænd Flere sygehuskontakter med osteoporose blandt etniske minoritetsmænd sammenlignet med kvinder
Betydningen af sociale faktorer Indkomst > 300.000 årligt Vietnam 7,39% Marokko 5,56% Somalia 0,81% Danmark 22,58% Libanon 2,83% Irak 3,99% Iran 9,74% Pakistan 6,43% Tyrkiet 4,68% Eksjugoslavien 7,3%
Betydningen af sociale faktorer Type 2 diabetes Sygehuskontakter blandt personer med type 2 diabetes (ref. danskere), justeret for sociale faktorer 2001-2002, personer > 15 år Mænd Kvinder Før justering Efter justering Før justering Efter justering (RR) (RR) (RR) (RR) Tyrkiet* 3.08 (2.82-3.98) 2.64 (2.40-2.91) 5.58 (5.22-5.96) 3.76 (3.45-4.11) Eksjugoslavien* 2.28 (2.06-2.52) 1.96 (1.75-2.21) 2.93 (2.68-3.20) 2.04 (1.83-2.28) Pakistan* 5.26 (4.79-5.76) 4.92 (4.46-5.43) 6.57 (6.02-7.18) 5.13 (4.64-5.66) *ref. er danskere
Betydningen af sociale faktorer Hjerte-kar-sygdom Sygehuskontakter blandt personer med hjerte-kar-sygdom (ref. danskere), justeret for sociale faktorer 2001-2002, personer > 15 år Mænd Kvinder Før justering Efter justering Før justering Efter justering (RR) (RR) (RR) (RR) Tyrkiet* 1.21 (1.14-1.28) 1.04 (0.98-1.10) 1.11 (1.02-1.21) 0.84 (0.77-0.92) Eksjugoslavien* 1.31 (1.25-1.38) 1.11 (1.05-1.17) 1.69 (1.58-1.79) 1.32 (1.24-1.40) Pakistan* 1.80 (1.69-1.92) 1.59 (1.49-1.70) 1.45 (1.30-1.62) 1.07 (0.96-1.20) *ref. er danskere
Vigtigste konklusioner Overvejende større forbrug af sygehusydelser og almen praksis/speciallæge samt omkostninger blandt etniske minoriteter For sygehuskontakter med specifikke sygdomsdiagnoser er billedet meget varieret Tunge patientgrupper blandt de største etniske minoritetsgrupper ift. store folkesygdomme som KOL og hjerte-kar-sygdom Etniske minoriteter har lavere medicinforbrug end danskere i relation til diabetes og lungesygdom Etniske minoritetsgrupper er meget forskellige ift. brug af sundhedsvæsenet Social status spiller en rolle Væsentlige kønsforskelle i sygehuskontakter relateret til type 2 diabetes
Potentielle årsager til forskelle i forbrug af sundhedsvæsen blandt etniske minoriteter og danskere Forskelle i genetik Forskelle i compliance Forskelle i livsstil Forhold relateret til migration Sociale forhold individuelle og kontekstuelle Sundhedsvæsenets indsats og adfærd over for etniske minoriteter
Der er behov for forskning i årsager til forskelle i sygdomme og forskelle i forbrug af sundhedsvæsenet blandt etniske grupper betydningen af sociale forskelle sammenhængen mellem medicinforbrug og sygehuskontakter blandt etniske minoriteter karakteristika af tunge patientgrupper blandt etniske minoriteter
Hvordan Kommer vi videre.? Sundhedsplanlægning Viden Forebyggelse på flere niveauer
Tak for opmærksomheden