De mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer

Relaterede dokumenter
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det gode liv som vækstskaber

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Opholdssted NELTON ApS

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Rammer til udvikling hjælp til forandring

1 Job og organisering: Indeks

Det talte ord på samrådet gælder

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Bornholms vækstbarometer

Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: eller på

Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Helbred og sygefravær

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Lederjobbet Lederne April 2016

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

hr-strategi

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Udgiftspres på sygehusområdet

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Fællesrådet for dagtilbud

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Kultur -- / Handlingsplan Kultur --

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Arbejdstempo og stress

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Oplæg om ensomhed blandt ældre

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Øget leveringssikkerhed i AMU

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

Erhvervspolitisk evaluering 2015

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Beskæftigelsespolitik

Transkript:

De mindre byer i varde k o mmune Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Kommune nære RELATIONER Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Udfordrede byer har styrke og potentiale til ny fremgang

Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere et solidt grundlag for udviklingsstrategier i byerne har Region gennem flere år arbejdet med forskellige typer af byanalyser. Mange af de mindre byer er under pres, og der er et stort behov for at finde en ny måde at forstå sig selv på en ny rolle eller identitet. Analysen indgår i samarbejdsprojektet De mindre byer i Kommune og fokuserer på, hvordan de mennesker, der bor i byerne, oplever deres liv og omgivelser. Der stilles 25 spørgsmål om sundhed, tryghed, relationer, selvrealisering og omgivelser. Formålet med surveyen er først og fremmest at blive klogere på de ressourcer og udviklingspotentialer, som ikke kan aflæses af traditionelle registerdata. Der udarbejdes analyser for byerne,,, Nørre Nebel,,, og. Sammenligningsgrundlaget er by og Region. Målet er at skabe en stærk analyse af nu-situationen, som kan danne grundlag for udarbejdelse af udviklingsplaner i byerne. Samarbejdsprojektet mellem Kommune og Region tager afsæt i Regional Udviklingsplans initiativ om måling af det gode liv og initiativ i Sydvestjylland om strategisk og analytisk støtte til at formulere byudviklingsstrategier. Indhold Sundhed / side 5 Generel helbredsvurdering Stress og nervøsitet Helbredets indflydelse på dagligdagen Tryghed / side 13 Levestandard Økonomisk tryghed Fysisk tryghed Tryg ved fremtiden Reationer / side 21 Relationer i nærområdet og til de nærmeste Værdsættelse og anerkendelse Selvrealisering / side 27 Opnået i livet Udnytter evner og talenter Indflydelse på eget liv Regional Udvikling / Strategi & Analyse Maj 2014 Foto: Hyldager Fotografi, Michael Kavin og Kommune Omgivelser / side 35 Attraktivitet Gener Muligheder i lokalområdet Tillid til kommunalbestyrelsen Attraktivitet

en by er ikke bare en by...men et særligt sted for nogle helt særlige mennesker De vigtigste ressourcer i byerne er de mennesker, der bor i dem. Deres handlinger, indstilling og individuelle ressourcer har stor indflydelse på byernes udvikling. At spørge dem, der bor i byen om, hvordan de vurderer deres liv og omgivelser, giver en indikation af udviklingspotentialet i byen: Hvordan har de det, får de brugt deres ressourcer, og hvad synes de om deres lokalområde. Byernes udvikling og udfordring Indbyggertallet falder svagt i Kommune, men der er stor forskel på udviklingen internt i kommunen. Nogle byer klarer sig godt, mens andre oplever at være i en kritisk fase med faldende befolkningstal. Det er derfor tid til at handle, hvis man vil understøtte den igangværende udvikling i nogle byer og bremse den negative tendens i andre. At kende byerne og dem, der bor i dem, er centralt for ambitionen om at lave holdbare udviklingsstrategier for de mindre byer. Hvordan går det i byerne? De, der bor i,,, Nørre Nebel,,,, og, har svaret på spørgsmål om sundhed, tryghed, relationer, selvrealisering og omgivelser. Formålet med analysen er at blive klogere på styrker og udfordringer i de ni byer. Hvis de der bor i byen har det godt og vurderer, at deres lokalområde er attraktivt, så er sandsynligheden for, at de vil bidrage til en positiv udvikling større. Er der forskel på byerne? En by er ikke bare en by! Denne analyse viser, at der er forskel på at bo i og. Indbyggerne i vurderer fx deres helbred markant bedre, end man gør i Nørre Nebel. Omvendt er borgerne i Nørre Nebel mere tilfredse med relationerne i nærområdet end tilfældet er i. Forskellene er interessante, fordi det giver en indikation af byernes styrker, svagheder og ikke mindst potentialer for udvikling. Borgernes vurdering sundhed tryghed Nørre Nebel relationer selvrealisering omgivelser Rapporten er baseret på svar fra 200 indbyggere i hver af de otte mindre byer og 400 indbyggere i by.

Side 4 Sundhed 93% af borgerne i oplever ikke, at helbredet forhindrer dem i at have kontakt til andre.

regional Udviklingsplan Side 5 Et sundt liv Hvordan går det med helbredet? Hvorfor sundhed? Helbredet er helt centralt for, hvordan liv og hverdag leves. Er man ikke rask, så vil det påvirke mulighederne for at leve livet, som man gerne vil. Indbyggerne i de ni byer er blevet stillet fem spørgsmål om deres sundhedstilstand: Generelt helbredsniveau Stress og nervøsitet Frisk nok til at gøre det man vil Helbredet hæmmer ikke hverdagen Helbredet forhindrer ikke kontakt til andre Hvordan har de det? Der er stor forskel på, hvordan indbyggerne i de ni byer vurderer deres generelle helbred. og placerer sig over regionsgennemsnittet, mens man i,, Nørre Nebel og giver udtryk for et helbred, der ligger under gennemsnittet. Helbredet påvirker hverdagen I Nørre Nebel og er det næsten hver fjerde, der oplever, at helbredet hæmmer dem i hverdagen, og specielt i er der flere, der mener helbredet vanskeliggør kontakt til andre mennesker. I samme by er det næsten hver femte, der ikke mener, de er friske nok til at gøre, det de har lyst til. I er det blot 6 procent, der har det på samme måde. Sundhed kan påvirke byen De ressourcer, som de lokale har er byernes vigtigste råstof. De relativt store forskelle i oplevelsen af eget helbred kan derfor være en medvirkende årsag til, at aktivitetesniveau og initiativ i byerne er forskellige. Kendetegnende for mindre byer er dog, at det også kan være enkelte personer med stort engagement, der skaber meget. Sundhed har nogen sammenhæng med alder, uddannelse og indkomst. Borgernes ressourcer og alder er dermed også en medvirkende faktor til at forklare forskelle mellem byerne. Analysen peger på, at de byer, der målt på uddannelse, alder og indkomst er mindre ressourcestærke, også har en udfordring på sundhedsområdet. helbredsvurdering 83% 83% 81% 81% 80% 78% 76% Nørre Nebel 75% 76% Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er meget godt. 81%

Side 6 Sundhed helbredet hæmmer ikke i hverdagen 81,1% 89,0% 89,0% 89,3% 89,6% 89,8% 90,2% 91,8% 92,6% 88,3% 75,3% 75,7% 76,8% 77,3% 77,5% 80,6% 80,8% 79,8% 83,2% 85,2% Figuren viser andelen af borgere, hvor helbredet ikke hæmmer i hverdagen. Helbredet forhindrer ikke kontakt til andre Figuren viser andelen af borgere, hvor helbredet ikke gør det vanskeligt at se andre.

regional Udviklingsplan Side 7 er borgerne stressede eller nervøse? Nej 52% Nej 50% Sjældent 14% Sjældent 25% En gang imellem 24% En gang imellem 14% Ofte 7% Ofte 9% Meget ofte 2% Meget ofte 2% Nørre Nebel Nørre Nebel Nej 56% Nej 56% Sjældent 22% Sjældent 21% En gang imellem 13% En gang imellem 17% Ofte 7% Ofte 4% Meget ofte 2% Meget ofte 2% Figurerne viser, om borgerne føler sig stressede eller nervøse.

Side 8 Sundhed er borgerne stressede eller nervøse? Nej 47% Nej 51% Sjældent 24% Sjældent 24% En gang imellem 18% En gang imellem 15% Ofte 8% Ofte 5% Meget ofte 3% Meget ofte 5% Nej 53% Nej 56% Sjældent 16% Sjældent 16% En gang imellem 22% En gang imellem 17% Ofte 5% Ofte 8% Meget ofte 4% Meget ofte 2% Figurerne viser, om borgerne føler sig stressede eller nervøse.

regional Udviklingsplan Side 9 er borgerne stressede eller nervøse? Nej 47% Nej 47% Sjældent 25% Sjældent 17% En gang imellem 17% En gang imellem 23% Ofte 7% Ofte 9% Meget ofte 4% Meget ofte 4% Figurerne viser, om borgerne føler sig stressede eller nervøse. 78% I har 78 pct. slet ikke eller kun sjældent oplevet at være stresset for nylig. 78% I oplever 78 pct., at de for det meste er friske nok til at gøre det, de har lyst til.

Side 10 Sundhed føler borgerne sig friske? Ja, af og til 11% Nej, næsten aldrig 14% Ja, af og til 15% Nej, næsten aldrig 10% Ja, for det meste 75% Ja, for det meste 74% Nørre Nebel Ja, af og til 10% Nej, næsten aldrig 15% Ja, af og til 17% Nej, næsten aldrig 10% Ja, for det meste 75% Ja, for det meste 74% Nej, næsten aldrig 6% Ja, af og til 16% Nej, næsten aldrig 19% Ja, for det meste 78% Ja, af og til 14% Ja, for det meste 67% Figurerne viser, om borgerne føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til at gøre.

regional Udviklingsplan Side 11 føler borgerne sig friske? Ja, af og til 14% Nej, næsten aldrig 12% Ja, af og til 13% Nej, næsten aldrig 10% Ja, for det meste 75% Ja, for det meste 76% Ja, af og til 14% Nej, næsten aldrig 11% Ja, af og til 16% Nej, næsten aldrig 9% Ja, for det meste 75% Ja, for det meste 75% Figurerne viser, om borgerne føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til at gøre. spørgsmål om sundhed Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Inden for de seneste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)? Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset den seneste måned? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre?

Side 12 Tryghed 41% af borgerne i og vil ikke kunne betale en uforudset udgift på 20.000 kr.

Regional Udviklingsplan Side 13 trygge rammer større fysisk tryghed I mindre byer Hvorfor tryghed? Tryghed er mere end vold og hærværk. Det handler også om den økonomiske tryghed og om trygheden ved fremtiden. Antagelsen er, at hvis man er utryg, så vil man være mindre tilbøjelig til at skabe udvikling både for sig selv og sine omgivelser. Indbyggerne i de ni byer er blevet stillet fem spørgsmål om tryghed: Tilfredshed med levestandard Kan betale faste udgifter Kan betale uforudsete udgifter Bekymring for vold Bekymring for fremtiden Økonomisk tryghed Generelt er indbyggerne i i alle byerne tilfredse med deres levestandard. De mest tilfredse bor i og de mindst tilfredse bor i. Ser man på evnen til at betale faste og uforudsete udgifter, så er der hele 10 procent i, der har problemer med at betale de faste udgifter. Færre er i stand til at betale en uventet udgift på 20.000 kr. Det kan være problematisk for den enkelte, hvis man ikke har en økonomi, hvor der er mulighed for at håndtere en uforudset udgift. Det kan give anledning til utryghed. Få bekymringer Traditionelt er der mere kriminalitet i de større byer, mens man i mindre byer har en større fysisk tryghed i de mindre samfund. Borgerne i Kommune er generelt meget ubekymrede for at blive udsat for vold. er den af de mindre byer, hvor utrygheden er størst. Flere af byerne i Kommune er udfordret på mange parametre. I flere af de byer, hvor befolkningstallet er faldende, giver indbyggerne udtryk for en større utryghed ved fremtiden, end tilfældet er i de byer, hvor udviklingen er mere positiv. tilfreds med levestandard? 85% 86% 86% 88% 89% 90% 90% 91% 93% 89% Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med deres levestandard.

Side 14 Tryghed kan borgerne betale faste omkostninger? 7% 7% 10% 5% 4% 8% 4% 7% 5% 7% 93% 93% 90% 95% 96% 92% 96% 93% 95% 93% Nej Ja Figuren viser, om borgerne har problemer med at betale faste udgifter. kan borgerne betale en uforudset udgift? 32% 33% 37% 30% 29% 41% 34% 41% 28% 33% Nej Ja 68% 67% 63% 70% 71% 59% 66% 59% 72% 67% Figuren viser, om borgerne har problemer med at betale en uforudset udgift på 20.000 kroner.

Regional Udviklingsplan Side 15 bekymret for vold? Helt ubekymret 63% Helt ubekymret 74% ubekymret 19% ubekymret 14% Hverken bekymret eller ubekymret 8% Hverken bekymret eller ubekymret 7% bekymret 7% bekymret 5% Meget bekymret 3% Meget bekymret Nørre Nebel Nørre Nebel Helt ubekymret 69% Helt ubekymret 63% ubekymret 17% ubekymret 17% Hverken bekymret eller ubekymret 6% Hverken bekymret eller ubekymret 12% bekymret 7% bekymret 8% Meget bekymret Meget bekymret Figurerne viser, om borgerne er bekymrede for at blive udsat for vold.

Side 16 Tryghed bekymret for vold? Helt ubekymret 66% Helt ubekymret 73% ubekymret 18% ubekymret 15% Hverken bekymret eller ubekymret 5% Hverken bekymret eller ubekymret 6% bekymret 11% bekymret 6% Meget bekymret Meget bekymret Helt ubekymret 70% Helt ubekymret 70% ubekymret 17% ubekymret 18% Hverken bekymret eller ubekymret 7% Hverken bekymret eller ubekymret 6% bekymret 5% bekymret 6% Meget bekymret 1% Meget bekymret Figurerne viser, om borgerne er bekymrede for at blive udsat for vold.

Regional Udviklingsplan Side 17 bekymret for vold? Helt ubekymret 58% Helt ubekymret 48% ubekymret 22% ubekymret 26% Hverken bekymret eller ubekymret 8% Hverken bekymret eller ubekymret 12% bekymret 11% bekymret 13% Meget bekymret 1% Meget bekymret 2% Figurerne viser, om borgerne er bekymrede for at blive udsat for vold. 74% I er 74 pct. helt ubekymrede i forhold til at blive udsat for vold. 46% I by er 46 pct. meget trygge ved fremtiden.

Side 18 Tryghed tryg ved fremtiden? 2. 3. 12% 2% 12% 2% 37% 9 til 10 7 til 8 6 til 4 0 til 3 42% Meget tryg Tryg 9 til 10 7 til 8 Hverken/eller 6 til 4 0 til 3 Utryg 49% 43% 4. Nørre 1. Nr. Nebel 10% 4% 15% 3% 43% 9 til 10 43% 9 til 10 7 til 8 7 til 8 6 til 4 6 til 4 0 til 3 0 til 3 44% 39% 6. 5. 11% 2% 3% 38% 21% 35% 9 til 10 7 til 8 6 til 4 0 til 3 9 til 10 7 til 8 6 til 4 0 til 3 49% 41% Figurerne viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden

Regional Udviklingsplan Side 19 tryg ved fremtiden? 8. 9. 12% 4% 39% 9 til 10 7 til 8 6 til 4 0 til 3 18% 4% 38% Meget tryg Tryg 9 til 10 7 til 8 Hverken/eller 6 til 4 0 til 3 Utryg 45% 40% 7. 11% 2% 15% 3% 46% 9 til 10 7 til 8 37% 9 til 10 7 til 8 6 til 4 6 til 4 0 til 3 0 til 3 41% 45% Figurerne viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden spørgsmål om tryghed Hvor tilfreds er du med din levestandard? Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid?

w Side 20 relationer 96% af borgerne i er meget tilfredse med deres relationer til de nærmeste. Analyse_ - Borgervinkel.indd 20 12-05-2014 12:44:24

Regional Udviklingsplan Side 21 Det nære liv Relationer virker som brændstof Hvorfor relationer? Relationer er afgørende for mange handlinger og adfærd i livet. Relationer er derfor også medvirkende til at bestemme, om man beslutter at flytte, og hvor man flytter hen. Indbyggerne i de ni byer er blevet stillet fem spørgsmål om relationer: Relationer i nærområdet Relationer til de nærmeste Bliver man værdsat og anerkendt Bliver man set ned på Er man ufrivilligt alene Stærke relationer i nærområdet I Kommune vurderes relationerne i nærområdet i otte ud af ni byer betydeligt bedre end i generelt. Der er stærke relationer i de mindre byer. Med undtagelse af er det de største byer, der placerer sig lavest. Nørre Nebel og fremstår som byer med stærke relationer, hvilket giver dem en umiddelbar styrke. Bliver man anerkendt eller set ned på? Langt de fleste oplever, at de i høj eller i nogen grad bliver anerkendt og værdsat af andre, og det kan hænge sammen med de gode relationer. Sammenhængen er imidlertid ikke entydig. I er der lidt flere, der oplever ikke at blive anerkendt, samtidig med at byen ligger højt, når det gælder vurdering af relationerne til de nærmeste og i nærområdet. Relationer som brændstof I de mindre byer kan relationerne virke som det ekstra brændstof, der kan skabe udvikling i et område. Enten der er tale om et fodboldhold, en forening eller en skole, så kan relationer skabe en fællesskabsfølelse, hvor man sammen forpligter sig til at arbejde for et fælles mål. En relation til et område kan være årsagen til, at man flytter dertil og årsagen til, at man bliver der. Derfor giver relationerne en indikation af byernes interne styrke, og som det fremgår er der forskel på byerne i. gode relationer i nærområdet? Nørre Nebel 87,6% 88,9% 84,6% 83,8% 83,7% Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med relationerne i nærområdet. 82,6% 82,0% 81,7% 78,0% 77,9%

Side 22 relationer Har borgerne gode relationer til de nærmeste? 96,4% 95,6% Nørre Nebel 95,2% 94,6% 94,3% 94,2% 93,6% 93,5% 90,7% 91,9% Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med relationerne til de nærmeste. bliver borgerne anerkendt og værdsat af andre? 3,4% 2,4% 3,7% 5,1% 3,6% 5,3% 3,3% 2,9% 4,0% 4,8% I mindre grad/ slet ikke I høj grad/ i nogen grad 96,6% 97,6% 96,3% 94,9% 96,4% 94,7% 96,7% 97,1% 96,0% 95,2% Figuren viser, om borgerne føler, at de bliver værdsat og anerkendt i hverdagen.

Regional Udviklingsplan Side 23 bliver borgerne set ned på pga. arbejde eller indkomst? 4% 5% 2% 4% 3% 2% Næsten aldrig/nej En gang imellem Næsten altid/ofte Næsten aldrig/nej En gang imellem Næsten altid/ofte Næs En ga Næs 91% 93% 95% Nørre Nebel 0,5% 1% 5% 5% 5% 9% Nørre Nebel Næsten aldrig/nej En gang imellem Næsten altid/ofte Næsten aldrig/nej En gang imellem Næsten altid/ofte Næ En Næ 94% 94% 86% 1% 2% 2% 8% 6% 5% Næsten aldrig/nej En gang imellem Næsten altid/ofte Næsten aldrig/nej En gang imellem Næsten altid/ofte Næ En Næ 91% 92% 93% Nej/næsten aldrig En gang imellem Næsten altid/ofte Figurerne viser, om borgerne føler, at de bliver set ned på pga. arbejde eller indkomst. 3% 7% 90% Næs En g Næs

Side 24 relationer alene uden at ønske det? 60% 60% 50% 40% 50% 40% 30% 20% 30% 20% 10% 10% 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 60% 60% 50% 50% 40% 40% Nørre Nebel 30% 20% 30% 20% Nørre Nebel 10% 10% 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 60% 60% 50% 40% 50% 40% 30% 20% 10% 30% 20% 10% 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid Figurerne viser, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre.

Regional Udviklingsplan Side 25 alene uden at ønske det? 60% 60% 50% 40% 50% 40% 30% 20% 30% 20% 10% 10% 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nej Næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten altid Figurerne viser, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. spørgsmål om relationer Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde? Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?

Side 26 Selvrealisering 49 ud af 100 borgere i mener, at de i høj grad bruger deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen

Regional Udviklingsplan Side 27 Grib livet sæt evner og talenter i spil Hvorfor selvrealisering? Følelsen af at få det ud af livet, som man gerne vil, er med til at give en indikation af, om man føler, at man lever et godt liv. Sundhed, tryghed, indkomst, uddannelse og beskæftigelse er vigtige elementer i et liv, men netop kun elementer i det liv den enkelte lever. En høj uddannelse med høj indkomst er statistik og tal. Det centrale for den enkelte er, om det giver en hverdag, hvor man har frihed til at leve det liv, man gerne vil, og om man får brugt sine evner og talenter. De fem spørgsmål om selvrealisering er: Tilfredshed med det man har opnået Udnyttes evner og talenter Kan man ændre sit liv Kan man gøre de ting, man vil Har man indflydelse på sit eget liv Sæt evner og talenter i spil Samfundet har brug for, at alle sætter deres talenter og ressourcer i spil. Når mennesker er det vigtigste råstof, gælder det om at udnytte råstoffet på den bedste måde. Tilfredsheden med det man har opnået i livet er ikke lige stor i alle byer. Mere end hver tiende i, og Nørre Nebel har ikke opnået det, de ville. I de to sidstnævnte byer er der desuden en stor gruppe, der ikke oplever, at deres evner og talenter bliver brugt. Det står i kontrast til fx, hvor man i højere grad oplever at opnå noget og bruge sine ressourcer. Indflydelse på eget liv I en periode med pres på landdistrikterne, og hvor samfundsudviklingen påvirker menneskers dagligdag og muligheder, så er indflydelsen på eget liv væsentlig at forholde sig til. Muligheden for at være med til at præge retningen og de beslutninger, der påvirker ens dagligdag vurderes forskelligt i byerne i Kommune. Kun ligger over regionsgennemsnittet, hvis man ser på muligheden for at ændre sit liv, hvis man vil. Dog er der generel tilfredshed med indflydelsen på dagligdagen. tilfreds med det man har opnået i livet? 93% 93% 93% 92% 91% 90% Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med det de har opnået i livet. Nørre Nebel 86% 87% 88% 90%

Side 28 Selvrealisering BRUGER MAN SINE EVNER OG TALENTER? 12% 7% 48% 40% I høj grad I mindre grad/slet ikke 44% 48% I høj grad I mindre grad/slet ikke I høj grad I mindre grad/slet ikke Nørre Nebel Nørre Nebel 12% 18% 39% 49% I høj grad I mindre grad/slet ikke 35% 47% I høj grad I mindre grad/slet ikke 12% 42% I høj grad 17% 31% I høj grad I mindre grad/slet ikke I mindre grad/slet ikke 46% 52% Figurerne viser, i hvilken grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen.

Regional Udviklingsplan Side 29 bruger man sine evner og talenter? 8% 15% 44% I høj grad 45% I høj grad I mindre grad/slet ikke I mindre grad/slet ikke 48% 40% I høj grad I mindre grad/slet ikke 8% 13% 47% I høj grad 43% I høj grad 44% I mindre grad/slet ikke 44% I mindre grad/slet ikke Figurerne viser, i hvilken grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen. 93% I er 93 pct. tilfredse med det, de har opnået i livet. 94 ud af 100 i mener, de har mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

Side 30 Selvrealisering har MAN MULIGHED FOR AT ÆNDRE SIT LIV, HVIS MAN VIL? 80% 77% 77% 78% 78% 75% 75% 76% 73% 73% Figuren viser andelen af borgere, der mener, de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil. har MAN MULIGHED FOR AT GØRE DE TING I HVERDAGEN SOM ER vigtige FOR SIT LIV? 91% 92% 93% 93% 93% 94% 91% 90% 90% 87% Figuren viser andelen af borgere, der mener, de har mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

Regional Udviklingsplan Side 31 indflydelse PÅ DAGLIGDAGEN? Meget tilfreds 30% Meget tilfreds 32% Tilfreds 44% Tilfreds 46% Hverken/eller 21% Hverken/eller 18% Utilfreds 2% Utilfreds 3% Meget utilfreds 3% Meget utilfreds 1% Nørre Nebel Nørre Nebel Meget tilfreds 37% Meget tilfreds 36% Tilfreds 43% Tilfreds 40% Hverken/eller 16% Hverken/eller 21% Utilfreds 3% Utilfreds 4% Meget utilfreds Meget utilfreds Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne er med deres mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag.

Side 32 Selvrealisering indflydelse PÅ DAGLIGDAGEN? Meget tilfreds 33% Meget tilfreds 27% Tilfreds 46% Tilfreds 50% Hverken/eller 18% Hverken/eller 20% Utilfreds 3% Utilfreds 3% Meget utilfreds Meget utilfreds Meget tilfreds 33% Meget tilfreds 30% Tilfreds 49% Tilfreds 44% Hverken/eller 15% Hverken/eller 24% Utilfreds 2% Utilfreds 2% Meget utilfreds 1% Meget utilfreds Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne er med deres mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag.

Regional Udviklingsplan Side 33 indflydelse PÅ DAGLIGDAGEN? Meget tilfreds 33% Meget tilfreds 28% Tilfreds 47% Tilfreds 46% Hverken/eller 18% Hverken/eller 21% Utilfreds 2% Utilfreds 3% Meget utilfreds Meget utilfreds 1% Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne er med deres mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag. spørgsmål om selvrealisering Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag?

Side 34 Omgivelser 38 procent af borgerne i mener hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor de bor. Det er markant flere end i de andre byer.

Regional Udviklingsplan Side 35 omgivelser og ATTraktivitet Hvorfor omgivelser og attraktivitet? De bedste til at vurdere, om et område er attraktivt, er de, der bor der. De kender de åbenlyse positive og negative ting og har viden om, hvordan det påvirker deres dagligdag. Desuden har de kendskab til de særlige træk ved byen, som gør det til noget særligt netop for dem. Indbyggerne er derfor de bedste ambassadører for et område. Hvis ikke de synes det er et godt sted at bo, hvorfor skulle andre så? De fem spørgsmål om omgivelser er: Lokalområdets attraktivitet Problemer med røg, støj og lugt Problemer med hærværk og kriminalitet Kan man leve som man vil i lokalområdet Tillid til kommunalbestyrelsen Hvor er det attraktivt i? Vurderingen er relativ klar. Der er forskel på, hvor attraktivt lokalområderne opleves i byerne. og er næsten lige store, men indbyggerne vurderer byernes attraktivitet meget forskelligt. Mens godt seks ud af ti mener, og er attraktivt, så svarer otte ud af ti det samme i. Analysen viser, at seks ud af ni byer placerer sig markant over regionsgennemsnittet, hvilket er meget interessant i forhold til udviklingen i kommunen. Man har mange steder noget at byde på. Hvad er attraktivitet? Der er en tendens til, at byer med befolkningsvækst vurderes mere attraktivt. Flere af de mindre byer opleves mere attraktivt end by, men noget tyder på, at det kan være vanskeligt at være en mindre by med faldende befolkningstal. Hvis en negativ udvikling forplanter sig til de nuværende indbyggere og deres vurdering af byen, så er det i virkeligheden det største problem for byen. Der sættes ofte lighedstegn mellem attraktivitet og huspriser og attraktivitet og tilgængelighed til arbejdspladser. Denne analyse peger på, at det ikke er så entydigt. En by med lave huspriser og få arbejdspladser inden for 30 minutter kan også være attraktiv. Det er også værd at bemærke, at byer, som ikke vurderes specielt attraktive, kan have stærke relationer. Det kan vise sig at være et aktiv for disse byer, hvis man formår at sætte relationerne i spil. Lokalområdet er attraktivt 61% 61% 62% 71% 72% 73% 76% 76% 80% 67% Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres lokalområde er attraktivt.

Side 36 Omgivelser attraktivitet ølgod 47% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 26% 24% 1% 2% Ikke attraktiv 1 2 3 4 5 Meget attraktiv attraktivitet 40% 36% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 20% 2% 2% 1 2 3 4 5 Ikke attraktiv Meget attraktiv attraktivitet 45% 31% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 21% 2% 1 2 3 4 5 Ikke attraktiv Meget attraktiv

Regional Udviklingsplan Side 37 attraktivitet nørre nebel Nr. Nebel 42% 31% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i Nørre Nebel mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 22% Ikke attraktiv 1% 4% 1 2 3 4 5 Meget attraktiv attraktivitet agerbæk 39% 32% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 24% 1% 5% Ikke attraktiv 1 2 3 4 5 Meget attraktiv attraktivitet ansager 38% 30% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 8% 23% 1% Ikke attraktiv 1 2 3 4 5 Meget attraktiv

Side 38 Omgivelser attraktivitet alslev 42% 38% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 19% 2% Ikke attraktiv 1 2 3 4 5 Meget attraktiv attraktivitet outrup 43% 30% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 18% 3% 6% Ikke attraktiv 1 2 3 4 5 Meget attraktiv attraktivitet varde 46% Figuren viser, hvor attraktiv borgerne i mener, at deres lokalområde er på en skala fra 1 til 5. 25% 25% 1% 3% Ikke attraktiv 1 2 3 4 5 Meget attraktiv

Regional Udviklingsplan Side 39 problemer med Røg, støj og lugt 9% 7% 8% 8% 6% 6% 3% 3% 1% 1% Figuren viser andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj og lugt. Hærværk og kriminalitet er et problem 38% 25% 12% 13% 13% 16% 18% 20% 22% 18% Figuren viser andelen af borgere, der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor.

Side 40 Omgivelser Kan man leve, som man vil i lokalområdet? 8% 5% 2% 25% 19% 28% 66% 76% 70% Nørre Nebel Nebel 4% 10% 6% 29% 68% 26% 64% 37% 57% 4% 7% 4% 23% 29% 26% 73% 64% 70% I høj grad I mindre grad/slet ikkee 26% 5% Figurerne viser, i hvor høj grad borgerne mener, at de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor. 69%

Regional Udviklingsplan Side 41 Tillid til kommunalbestyrelsen? 10% 6% 6% 6% 6% 8% 7% 8% 8% 8% 46% 34% 48% 31% 38% 36% 41% 28% 40% 28% 38% 47% 40% 50% 47% 42% 40% 43% 41% 49% Fuld tillid Stor tillid Hverken/elle Lille tillid 5% 1% 7% 7% 10% 10% 3% 7% 7% 3% 4% 3% 4% 4% 13% 8% 9% 1% 12% 6% Ingen tillid Fuld tillid Stor tillid Hverken/eller Lille tillid Ingen tillid Figuren viser, hvor stor tillid borgerne har til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere. spørgsmål om omgivelser Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere?

Side 42 Omgivelser attraktivitet og befolkningsudvikling 10,0% Befolkningsudvikling 2008-2013 (pct.) 7,5% 5,0% 2,5% 0,0% -2,5% -5,0% -7,5% Nørre Nebel Størrelsen på boblerne angiver antal indbyggere i byen: Få Mange -10,0% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% Andel, der vurderer lokalområdet som attraktivt Figuren viser befolkningsudviklingen i byerne (2008-2013) på den lodrette akse og andelen, der vurderer lokalområdet som attraktivt på den vandrette akse. attraktivitet og tilgængelighed til arbejspladser Andel, der vurderer lokalområdet som attraktivt 85% 80% 75% Nørre Nebel 70% 65% 60% 55% 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 Antal arbejdspladser man kan nå inden for 30 minutter i bil Størrelsen på boblerne angiver antal indbyggere i byen: Få Mange Figuren viser på den lodrette akse andelen, der vurderer lokalområdet som attraktivt. På den vandrette akse angives antallet af arbejdspladser, man kan nå inden for 30 minutter i bil.

Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan Side 43 Side 43 attraktivitet og kvadratmeterpris 85% Andel, der vurderer lokalområdet som attraktivt 80% 75% Nørre Nebel 70% 65% 60% 55% 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 Størrelsen på boblerne angiver antal indbyggere i byen: Farven på boblerne angiver befolkningsudviklingen 2008-2013: Positiv Få Negativ Mange Kvadratmeterpris (kr.) Figuren viser på den lodrette akse andelen, der vurderer lokalområdet som attraktivt. På den vandrette akse angives kvadratmeterprisen (kr.). Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er for handlede parcel- og rækkehuse i byerne i perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2013. attraktivitet og relationer i nærområdet 85% Andel, der vurderer lokalområdet som attraktivt 80% 75% Nørre Nebel 70% 65% 60% 55% 75% 80% 85% 90% Andel, der er meget tilfredse med relationerne i nærområdet Størrelsen på boblerne angiver antal indbyggere i byen: Få Mange Farven på boblerne angiver befolkningsudviklingen 2008-2013: Positiv Negativ Figuren viser på den lodrette akse andelen, der vurderer lokalområdet som attraktivt. På den vandrette akse angives, hvor stor en andel, der er meget tilfredse med relationerne i nærområdet.

Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere et solidt grundlag for udviklingsstrategier i byerne har Region gennem flere år arbejdet med forskellige typer af byanalyser. Mange af de mindre byer er under pres, og der er et stort behov for at finde en ny måde at forstå sig selv på en ny rolle eller identitet. Analysen indgår i samarbejdsprojektet De mindre byer i Kommune og fokuserer på, hvordan de mennesker, der bor i byerne, oplever deres liv og omgivelser. Der stilles 25 spørgsmål om sundhed, tryghed, relationer, selvrealisering og omgivelser. Formålet med surveyen er først og fremmest at blive klogere på de ressourcer og udviklingspotentialer, som ikke kan aflæses af traditionelle registerdata. Der udarbejdes analyser for byerne,,, Nørre Nebel,,, og. Sammenligningsgrundlaget er by og Region. Målet er at skabe en stærk analyse af nu-situationen, som kan danne grundlag for udarbejdelse af udviklingsplaner i byerne. Samarbejdsprojektet mellem Kommune og Region tager afsæt i Regional Udviklingsplans initiativ om måling af det gode liv og initiativ i Sydvestjylland om strategisk og analytisk støtte til at formulere byudviklingsstrategier. Se flere analyser på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven 12 7100 Vejle