Børns seksuelle udvikling og lege.

Børns seksuelle udvikling og lege. Dette er et emne, vi ofte diskuterer i personalegruppen, og det viser sig meget tydeligt at det er et emne, som vi alle sammen har forskellige holdninger til og forskellige grænser. Vi oplever også, at det er svært for forældrene at håndtere deres børns nysgerrighed samt hvor grænserne går. Vi vil derfor gerne vejlede og give jer nogle værktøjer med denne folder. Fire-fem-seksårige børn er ikke klar over, at deres lege kan forbindes med voksenseksualitet, selv om de måske selv kan finde på at bruge ord som at bolle. De synes bare, det er spændende, pirrende og en anelse forbudt. De har ikke brug for at få forbundet følelserne af spænding med den smule, de ved om voksnes seksualitet. Det kan hæmme den frie leg, og det kan give børnene oplevelser af skam, fordi voksne, de har tillid til, pludselig definerer deres leg som noget seksuelt, hvilket de udmærket ved hører til i voksenlivet. Derfor skal man lade være med at bruge for seksualiserede ord om børnenes leg. Man skal f. eks ikke kalde det bolleleg. Begynder man som voksen at lægge seksuelle betydninger og ord ind over børnenes eksperimenterende aktiviteter, giver man børnenes oplevelser en anden og forkert betydning. Man stjæler så at sige deres frirum og forvandler deres lege til en variation af voksenseksualitet. Den femårige pige vil, med mindre man har gjort kroppen til noget fordækt, begejstret komme og fortælle sine 1

forældre at hun har fundet et interessant kildepunkt i tissekonen da hun var i bad. Den fireårige dreng spørger gerne højlydt, hvorfor hans tissemand stritter når han piller ved den. Åbenheden vil fortsætte en årrække endnu, og man kan både som forældre og pædagoger bevare en åbenhed i samtalen med børnene, samtidig med at man lærer dem om sociale konvertioner. Spørger drengen om noget ret intimt i f. eks bybussen, er det i orden at sige til ham, at ved du hvad, det snakker vi om, når vi kommer hjem. Når man så kommer hjem kan man fortælle, at man synes det er fint, at han spørger, og at man gerne vil svare på hans spørgsmål. Men at de fleste mennesker bliver lidt flove over snak om numser og tissemænd, og at det derfor er nemmere at tale om det hjemme hvor der ikke er så mange andre, der lytter. Det er derfor for sent først at begynde at tale med børn og unge om sex, når de er i puberteten og når de er begyndt at have deres egen seksualitet. Skal man skabe en gensidig tillid der gør,at barnet kan og tør spørge, når spørgsmålene melder sig, skal det ske fra barnet er ganske lille. Det gælder både for forældre og de professionelle omkring børnene, der i dag varetager mange af de dagligdags situationer, hvor emnet naturligt kommer op. Kropslege foregår imidlertid ofte i social sammenhæng med andre børn og er en måde at relatere sig selv til sin omverden. Børns normale udvikling omfatter således også den seksuelle udvikling. 2

Hvis børn i børnehavealderen udforsker hinandens kroppe og seksualitet som en leg mellem nogenlunde jævnaldrende børn, og de frivilligt indgår i legen, så er det en udviklingsmulighed, man skal give dem lov til at have. Den almindelig seksuelle adfærd i 2-5 års alderen omfatter f.eks.: - At være nysgerrig i forhold til at evt. røre ved hinanden. - At tage tøjet helt eller delvist af. - At udforske hinanden og hinandens kønsdele. - At lege samleje med tøj på. - At vise numser og kønsorganer frem. - At putte ting i hinanden ( fingre, tusser, glaskugler, bær ). Dette er normalt men børnene skal standses og have forklaret, at det må de ikke da det kan give rifter og infektioner. - At være interesseret i at udforske forskellen på kønnene. - At børnegruppen sammen elsker at sige frække ord. - At have erektion. - At spørge om køn og sex. Det er således en balancegang for voksne imellem dels at respektere børns behov for integritet og dels at beskytte børn mod krænkelser. 3

Børn vil oftest vælge at lege seksuelt betonede lege med helt jævnaldrende børn, som er på samme udviklingstrin. Deres nysgerrighed og parathed er nemlig ens. Der er en række overordnede tommelfinger-regler, når man skal vurdere, om seksuel leg er forsvarlig og i orden. - Legen foregår mellem ligeværdige, jævnaldrende børn, der også leger med hinanden i øvrigt. De finder altså ikke kun sammen omring denne form for leg de er venner, og der er ikke skæve magtforhold. - Legen er frivillig for alle partner. Børnene vil typisk være røde i hovederne og let fnisende, og de er ikke pågående over for hinanden. - Legen foregår i positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst. Børnene holder (midlertidigt) inde med legen, hvis en voksen siger de skal. Der er ingen firkantede og fuldstændige facitlister for, hvad der er normalt og unormalt, når det gælder seksuelle lege blandt børn. Voksne kan være tilbøjelige til at opfatte det som seksuelt, når børn udforsker og eksperimenterer med deres egne og hinandens kroppe. Men for børn er det naturligt at undersøge kropslige fornemmelser, kropsdele og forbudte ting. Lige som de undersøger og udforsker alt andet. Det er en forberedelse på en øvelse til voksenlivet 4

Meget tidligt fornemmer børn, at kropslege ikke skal foregå, mens de voksne ser på. De fleste voksne er meget blufærdige og forsøger at stoppe børnene i deres lege. Ikke mindst den tiltagende pædofili-debat begrænser de voksnes tolerance i forhold til børns undersøgende adfærd på området. De voksnes reaktioner skaber skam og skyld hos barnet og en dermed forbundet risiko for at give barnet en negativ opfattelse af såvel dets seksualitet som barnets selv / personlighed for resten af livet. Det væsentlige for forløbet af denne udvikling er, hvordan barnet mødes af de voksne. Børns seksuelle udvikling kan derfor betegnes som både biologisk (medfødt) og social (indlært). Børnehavebarnet begynder bevidst at fremkalde lystfølelser ved at stimulere sig selv. Det store børnehavebarn/ det lille skole barn eksperimenterer og undersøger seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med jævnaldrende i rollelege. Her i indgår seksuelle elementer hvor man f.eks. leger læge rører ved hinanden. Børn befinder sig det meste af deres tid under overvågning af voksne (dagpleje, børnehave, skole og fritid samt i hjemmet). Børn er aldrig blevet overvåget i så høj grad, som det sker nu. Børn har imidlertid behov for at have nogle frirum, hvor de kan lege uden opsyn. Det er de voksne, der skal finde ud af, hvor de vil sætte grænsen ved at turde tage diskussionerne med 5

hinanden og turde sætte ord på også overfor børnene. Det er også de voksnes både forældre og de professionelle voksne, der omgås børnene til dagligt opgave at være åben og imødekommende over for børns spørgsmål om krop og seksualitet. De voksnes positive adfærd og åbenhed sikrer børns socialisering på det seksuelle område såvel som på alle andre udviklingsområder. Børn skal tilegne sig en kropsbevidsthed, der gør det muligt for dem at opfatte og afværge de berøringer og tilnærmelser, som de ikke bryder sig om. Det er vigtigt, at børn bliver bevidste om deres følelser og deres kroppe og finder ud af, hvad de godt kan lide og ikke bryder sig om. De skal lære selv at sætte deres grænser og sige nej, hvis de af en eller anden grund kommer i en situation, som er ubehagelig for dem. Det er ikke grænseoverskridende at sætte grænser. Det er vigtigt, at børn har frihed til at eksperimentere med sig selv og hinanden. Det er også vigtigt, at man aldrig skælder børn ud fordi at de undersøger og eksperimenterer. Det er en naturlig del af deres udvikling. Men det er også vigtigt at ingen lider overlast. Hvis man skælder dem ud, risikerer man at give dem skyldskamfølelse over deres optagethed af deres kroppe og over de følelser af spænding, der var forbundet med legen. 6

Det vigtigste omkring en sund seksuel udvikling er imidlertid, at barnet i det hele taget støttes i en udvikling, hvor det i sit eget tempo lærer sig selv at kende og opbygge et solidt selvværd. Det er den vigtigste forudsætning for at få et balanceret forhold til sin egen seksualitet. Voksne skal ikke mindst være gode rollemodeller, der lærer børnene at sige fra og til. Seksualitet handler i høj grad om grænser. Man kan ikke glæde hverken sig selv eller andre seksuelt, hvis man ikke har styr på egne eller andres grænser. Derfor er det nødvendigt at forældre, pædagoger og lærere tør tale sammen. Der er behov for at de voksne omkring børnene skaber et åbent samtalerum om de grænser de hver især synes er i orden og hvilke regler, de ønsker at lave, når det angår tøj, Internet, fjernsyn samt opførsel og sprogbrug børnene imellem. Det vigtigste er at skabe en gensidig tillid omkring emnet, der gør, at barnet føler det naturligt at spørge, efterhånden som spørgsmålene dukker op. Det gør man ved blandt andet ikke at reagere skarpt og afvisende, når det lille barn spørger om seksuelle ting. Så risikerer man, at barnet kommer til at føle sig forkert. Tal gerne åbent med børn om ting, der har med seksualitet at gøre. Man skal blot være konkret og bevidst om at børn ikke har den forhåndsviden, vi har som voksne f. eks om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er seksuelt, og hvad der ikke er. Man må også gerne spørge børn om ting, der har med seksualitet at gøre. Man skal blot spørge, så barnet forstår, hvad 7

man mener, og man må ikke forhøre eller gentage samme spørgsmål igen og igen. Børn lærer bedst ved at se, hvad de voksne gør. Hvis man selv respekterer barnets grænser og ikke tvinger det til at knuse og kramme, når det ikke vil, er det den adfærd, barnet vil kopiere. Det samme gælder hvis barnet nægter at tisse for åben dør i børnehaven. Så skal barnet have at vide, at det er en legitim grænse, og man bør tilbyde barnet et alternativ. Gode billedbøger kan være en stor hjælp når man skal forklare barnet om seksualitet. Det er en god ide at købe bøgerne og have dem stående derhjemme, så man kan vende tilbage til dem, når der er nye spørgsmål. Vi er selvfølgelige ikke eksperter på det her område, men vi vil meget gerne vejlede og hjælpe samt tage emnet op sammen med barnet eller forældrene til barnet hvis der er behov for det. Med venlig hilsen Klintholm 8