Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

4 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. udgives af: Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise Ejlskovsgade 3D, 5000 Odense C, Denmark Kontaktperson: Lene Vestergaard +45 2442 0675 leve@ffe-ye.dk Redaktion: Lene Vestergaard, Casper Jørgensen, Nare Hakhverdyan, Elisabeth Markussen Online version: www.fondenforentreprenørskab.dk Foto: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, Mikkel Øhlenschlæger Andersen Grafisk tilrettelæggelse: Heidi Kunst, Lene Vestergaard og Roald Christesen Udgivet: November 2010 Der tages forbehold for trykfejl;

Indhold 5 Indhold 7 Forord 8 Indledning 8 Hvad er entreprenørskab i undervisningen? 10 Hvad vil vi i rapporten 11 Afgrænsning 12 Metode 13 Opbygning af rapport 14 Grundskolen 15 Indledning 16 Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen? 16 Afgrænsning 16 Young Enterprise - på grundskoleniveau 20 NEIS 21 Pioneruddannelsen 22 Opsummering 24 Ungdomsuddannelserne 25 Indledning 25 Hvad er entreprenørskabsundervisningen på ungdomsuddannelserne? 26 Afgrænsning 28 Metodeafsnit 28 Metode Gymnasiale uddannelser (almen og erhvervsrettede) 29 Metode Erhvervsuddannelser (EUD) 30 Metode - Young Enterprise materialesalg og konkurrenceforløb 31 Kortlægning af den almengymnasiale uddannelse (stx og hf) 33 Kortlægning af de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 33 Hhx 35 Htx 37 Kortlægning af erhvervsuddannelserne (EUD) 39 Young Enterprise på ungdomsuddannelserne 39 Company Programme (CP) 40 Innovation & Design (I&D) 40 Kortlægning af materialesalg i 2009/2010 42 Kortlægning af Company Programme og Innovation & Design i 2009/2010 44 NEIS på ungdomsuddannelserne 45 Opsummering 48 De videregående uddannelser 49 Indledning 50 Hvad er entreprenørskabsundervisning i de videregående uddannelser? 52 Metode 52 Erhvervsakademier og professionshøjskoler 53 Maritime uddannelser, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universiteterne 54 Afgrænsning 54 Afgrænsning på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne 55 Afgrænsning på de maritime og kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universiteterne 56 Kortlægning 56 Erhvervsakademier 61 Professionshøjskoler 68 De maritime uddannelser 70 De kunstneriske og kulturelle uddannelser 77 Universiteterne 86 Opsummering 90 Konklusion 95 Bilag 96 Grundskolen 98 Ungdomsuddannelserne 121 De videregående uddannelser

6 Forord 2009/ 2010

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Med regeringens samlede strategi for uddannelse i entreprenørskab er der nu for alvor sat fokus på området. Alle uddannelsesniveauer bliver inddraget, så entreprenørskab kommer på skemaet i grundskolen, på ungdomsuddannelserne samt på de videregående uddannelser. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) har fået til opgave at være den samlende aktør og skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab. I FFE-YE bygger vi videre på de initiativer og den hidtidige indsats, der er gjort på området. Der er således de seneste år taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab på de enkelte niveauer i uddannelsessystemet. FFE-YE s mål er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer får entreprenørskab og at entreprenørskab bliver en naturlig del af vores uddannelsessystem. Vi skal sikre, at lærere og undervisere kan se stor mening i at integrere begreber som kreativitet, innovation og iværksætteri i deres undervisning at de kan træne elever og studerende i at udfordre de eksisterende rammer og modeller og skabe nytænkning til gavn for os alle i fremtiden. Således er entreprenørskab ikke kun et spørgsmål om at starte egen privat virksomhed, men ligeså vel at skabe innovation i etablerede organisationer offentlige som private. Denne rapport er et første forsøg på at afdække og kortlægge den konkrete undervisning i form af fag og kurser, der allerede nu udbydes på alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Kortlægningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra grundskole til universitet, samt hvor mange elever og studerende, der deltager i denne undervisning. Kortlægningen dækker skoleåret 2009/2010. Dette er således den første rapport, som skaber et samlet overblik over omfanget af entreprenørskabsuddannelse på alle uddannelsesniveauer. Rapporten vil i det omfang, det er muligt, trække på tidligere opgørelser for at skabe et historisk overblik. Hensigten med denne kortlægning er at vise status quo som udgangspunkt for den fremtidige indsats. Det er forhåbningen, at en årlig kortlægning for hele uddannelsessystemet vil kunne vise en positiv udvikling, og at den samlede og styrkede indsats på området har båret frugt. Vi vil i FFE-YE gøre vores til, at uddannelse i entreprenørskab bliver noget alle elever og studerende sikres, uanset uddannelsesniveau og studieretning. Vi vil bygge broer, skabe forbindelser og se muligheder, og vi vil arbejde tæt sammen med alle relevante aktører, erhvervslivet og det offentlige erhvervssystem for at nå vores fælles mål. Christian Vintergaard Adm. direktør

8 1.1 Indledning 1. Indledning 1.1. Hvad er entreprenørskab i undervisningen? At uddanne elever og studerende til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi anses for at være et vigtigt grundlag for en styrkelse af Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Disse kompetencer betegnes under ét begreb som at være entreprenøriel. Uddannelse i entreprenørskab handler i bred forstand om, at undervisningen er tilrettelagt så elever og studerende får en introduktion til entreprenøriel tankegang udvikler deres viden om entreprenørskab udvikler deres evner til at handle entreprenørielt. Entreprenørskab forstås ofte som det at starte egen virksomhed, og megen undervisning i entreprenørskab beskæftiger sig da også med at stimulere entreprenørskab i form af opstart af en ny virksomhed eller at udnytte mulighederne til at skabe nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, også kaldet intraprenørskab. Udover det forretningsmæssige i at starte egen virksomhed, tales der i den engelsksprogede litteratur om et bredere begreb som enterprising behaviour, det vi på dansk kan oversætte og forstå som foretagsomhed, initiativrighed og handlekraft. Man kan også sige at handling, at sætte i værk, er et væsentligt kendetegn for entreprenøren. Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges at være evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottes og kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen til at sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt. Entreprenørskab er, når der bliver handlet på mulighederne i de gode idéer og innovationen, og disse bliver omsat til værdi for andre. Initiativrige personer skal opdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte disse til ideer og handle på dem. Den værdi, der skabes, kan være økonomisk men også social. Entreprenørskab og intraprenørskab er ikke begrænset til kun at finde sted i det private erhvervsliv. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som i det private og være motiveret i såvel økonomiske målsætninger som ønsket om at skabe social værdi. Entreprenørskabsundervisning rummer flere aspekter dels den faglige side, altså indholdet, dels de pædagogiske og didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også om undervisning om og undervisning i entreprenørskab. Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning, hvor det handler om at tilegne sig viden om området. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og der benyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig med og på baggrund af tilegnet viden og erfaringer.

1.1 Indledning 9 Entreprenørskabssøjlen 1 er et bud på progressionen i entreprenørskabsundervisningen igennem alle niveauer i uddannelsessystemet. Her ses entreprenørskab i undervisningen som et samlende begreb, der indeholder såvel kreativitet som innovation og iværksætteri. Uddannelsernes faglighed er kernen, mens kreativitet, innovation og iværksætteri som bånd snor sig omkring hele uddannelsesforløbet og skaber sammenhæng. 2 I FFE-YE s forståelse af entreprenørskabsundervisning ses entreprenørskab også som en faglighed, der har sin egen berettigelse, og som samtidig kan virke i samspil med kernefagligheden i andre kurser og fag. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveau vil der udover det naturligt stigende niveau også være en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden. Man skal således forestille sig, at entreprenørskabsfagligheden får et højere fagligt niveau op gennem uddannelsesniveauerne. Hvor der i grundskolen overvejende vil være fokus på entreprenørielle elementer som kreativitet og tilskyndelse til foretagsomhed, vil der på ungdomsuddannelserne være fokus også på elementer som forretningsforståelse og mere konkretisering i form af fx reelle projekter eller forretningsplaner. På det videregående uddannelsesniveau kan kernefagligheden foldes ud i specifikke kurser og fag, hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker/teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling. Der er således en udvikling op gennem uddannelserne i, hvad der forstås som entreprenørskabsundervisning. På alle niveauer vil pædagogik og didaktik indebære en høj grad af inddragelse af eleven/den studerende, være praksisorienteret inddrage omverdenen, understøtte kreativitet samt tilskynde til foretagsomhed og handling. Entreprenørskab 1. Nærmere beskrevet i Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden, 2008 2. Ibid.

10 1.2 Indledning 1.2 Hvad vil vi i rapporten? Denne rapport rummer et første forsøg på at afdække og kortlægge den konkrete entreprenørskabsundervisning i form af fag og kurser, der udbydes på alle niveauer af det danske uddannelsessystem. Kortlægningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra grundskole til universitet, samt hvor mange elever og studerende, der deltager i denne undervisning. Kortlægningen dækker skoleåret 2009/2010. Med kortlægningen er det således hensigten at give et overblik over status quo på uddannelsesområdet med hensyn til undervisning med entreprenørskabsindhold. Det er en kvantitativ opgørelse, og skal ikke ses som en evaluering eller vurdering af undervisningens indhold. I afsøgningen af feltet har det vist sig, at der findes rigtigt mange initiativer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, som understøtter entreprenørskabsundervisning, bidrager til et entreprenørielt miljø og udvikling af elevernes og de studerendes entreprenørielle kompetencer. Der er i rapporten medtaget en beskrivelse af enkelte af disse aktiviteter som eksempler, men de tælles ikke som sådan med som konkret undervisning. Det vil kræve en mere tilbundsgående afsøgning at give et komplet billede af disse aktiviteter, hvilket ikke ligger inden for denne kortlægnings rammer. Det danske uddannelsessystem har vist sig at være et komplekst område at bevæge sig ind på. Vi vil i denne første udgave af en kortlægning tilstræbe at give et overblik over selve området tillige med omfanget af entreprenørskabsundervisning og deltagelse i den. Da det er første gang et fuldstændigt overblik skabes, er dette naturligvis også behæftet med visse måleproblemer, som der vil blive gjort opmærksom på gennem rapporten. Innovation

1.3 Indledning 11 1.3 Afgrænsning I rapporten er foretaget nogle generelle afgrænsninger. Derudover er der i hvert hovedafsnit indlagt en mere specifik afgrænsning, gældende for det aktuelle område. Kortlægningen dækker de tre niveauer: grundskole, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Som hovedregel vil kortlægningen omfatte det ordinære uddannelsessystem. 3 1 Kortlægningen omfatter konkrete kurser, fag og moduler i uddannelsessystemet. Der bringes dog en separat kortlægning af udvalgte Young Enterprise aktiviteter, idet disse for hovedpartens vedkommende indgår i den almindelige undervisning. Der er således ikke i den egentlige optælling medtaget andre initiativer og aktiviteter, som ligger udover den ordinære undervisning, men der vil blive givet eksempler på sådanne. Den overordnede tidsperiode, som rapporten afdækker, er skoleåret 2009/2010, dvs. fra august 2009 til og med juli 2010. I enkelte afsnit, hvor andre tidsperioder er gældende, vil dette tydeligt fremgå i teksten. En kvalitetsundersøgelse af den kortlagte undervisning i entreprenørskab er ikke inden for rammerne af denne rapport, og vil dermed ikke blive berørt. I kortlægningen vil der fremkomme forskelle i detailniveau, idet informationstilgængeligheden er meget forskellig. Vi kan ikke garantere, at alle eksisterende uddannelsestilbud eller elevdeltagelse indgår i kortlægningen, selvom det har været hensigten at inkludere alt. Dette skyldes tilgængeligheden af data på nettet, samt manglende tilbagemeldinger i bl.a. spørgeskemaundersøgelser. Entreprenørskab Kreativitet 3. Se definition på uvm.dk. I undervisningsministeriets definition af det ordinære uddannelsessystem er erhvervsgrunduddannelserne (egu) inkluderet. Egu vil ikke blive berørt i denne kortlægning.

12 1.4 Indledning 1.4 Metode Der er i denne kortlægning anvendt forskellige metoder til at identificere entreprenørskab i undervisningen på de tre uddannelsesniveauer. På grundskoleniveau er der endnu ikke udviklet en model, som kan bruges til at identificere og kategorisere entreprenørskab i undervisningen. Derfor er en fuldstændig kortlægning af grundskoleområdet endnu ikke mulig. En model forventes at være klar i løbet af 2011. På ungdomsniveau er der anvendt to metoder. På de gymnasiale uddannelser er der foretaget en optælling af elever, som har opnået en karakter i udvalgte fag inden for den afgrænsede tidsperiode. På de erhvervsfaglige uddannelser, har det ikke været muligt at afgrænse tidsperioden og mere komplekse uddannelsesforløb. Derfor er anvendt antal elever på de enkelte uddannelser. På de videregående uddannelser er der ligeledes anvendt to metoder. På professionshøjskoler og erhvervsakademier er anvendt en optælling af fag og kurser ved gennemgang af studieordninger og fagbeskrivelser. På universiteterne, de maritime uddannelser samt de kunstneriske uddannelser er brugt en tidligere anvendt og afprøvet metode, til at identificere entreprenørskabskurser. I de enkelte hovedafsnit er der en mere præcis og udførlig metodebeskrivelse, som omhandler det specifikke område.

1.5 Indledning 13 1.5 Opbygning af rapport Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit, der omhandler de tre uddannelsesniveauer: Grundskolen Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser For at give et overblik indledes hvert afsnit med en beskrivelse af området og dets kompleksitet. Herefter følger en afgrænsning af kortlægningens fokusområde på netop dette uddannelsesniveau, samt en beskrivelse af dataindsamlingen og målemetode. Selve kortlægningen vil bringe resultater og analyser fra behandling af de indsamlede data, der herefter samles i en opsummering. Der vil være forskellig detaljeringsgrad på de forskellige niveauer som følge af tilgængeligheden af data og målemetode. En del af de indsamlede data vil være at finde i tabeller og skemaer som bilag sidst i rapporten. Endelig følger en samlet konklusion på udbredelsen af entreprenørskab i undervisningen og hvor mange elever og studerende, der deltager i undervisning samt en perspektivering i forhold til fremtidige kortlægninger.

14 2. Grundskolen Grundskolen - indholdsoversigt 14 Grundskolen 15 Indledning 16 Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen? 16 Afgrænsning 16 Young Enterprise - på grundskoleniveau 20 NEIS 21 Pioneruddannelsen 22 Opsummering

2.1 Grundskolen 15 2. Grundskolen 2.1 Indledning Grundskolen omfatter forskellige skoletyper. Den offentlige folkeskole, inklusive specialskoler, dækker undervisningen for langt størstedelen af eleverne. Et alternativ til folkeskolen er de frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) og efterskoler. Af grundskolens ca. 704.000 elever i 2008 gik 82 pct. i en folkeskole, 14 pct. i de frie grundskoler og 4 pct. på efterskole. 41 I efteråret 2009 var der i alt 2.306 grundskoler fordelt på 1.529 folkeskoler, 513 frie grundskoler og 264 efterskoler. I Folkeskoleloven åbnes op for, at lærerne anvender innovative undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til innovativ brug af fagligheden samt udvikles til selvstændighed. Af 1 fremgår det, at Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. I denne kortlægning tilstræbes at give et overblik over i hvilket omfang, der undervises i entreprenørskab i grundskolen herunder kreativitet, innovation og iværksætteri. Figur 2.1 - Oversigtsskema over grundskolen Efterskoler 264 Folkeskolen 1.529 Frie grundskoler 513 4. Kilde: Tal, der taler 2009. Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr. 1-2010

16 2.2 Grundskolen 2.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen? I dag undervises der i entreprenørskab med fokus på kreativitet og idéudvikling, fra fantasi over mestring til æstestisk produktion, og først i de ældre klasser mere i iværksætteri og entreprenørskab. På disse klassetrin kan entreprenørskabsundervisning nærme sig udarbejdelse af forretningsideer og egentlig forretningsskabelse, som i den klassiske forståelse af entreprenørskab. På grundskoleniveau handler det således primært om en påvirkning af holdninger, hvor projektbaseret og entreprenøriel undervisning samt kreativitetsfremmende aktiviteter m.v. skal fremme foretagsomhed og lysten til at sætte i værk hos eleverne. Det er elevernes handlekraft, kreativitet og evnen til at se muligheder, der således skal styrkes. På dette niveau er entreprenørskabsfagligheden ikke så tydelig og gennemgribende, som den vil være på højere niveauer i uddannelsessystemet, om end den sagtens kan indgå som element i de gængse fag. Mulige indikatorer på undervisning, som styrker elevernes udvikling til entreprenørskab, er f.eks. fokus på mulighedsidentifikation, værdioptimering, realiseringsevne, æstetiske processer, nyttiggørelse, involvering og fremtidsbevidsthed. 51 En egentlig metode til at identificere entreprenørskab i undervisningen på grundskoleniveauet er fortsat til diskussion og under udvikling. 2.3 Afgrænsning Der kan i indeværende rapport ikke bringes en kvantitativ kortlægning af entreprenørskabsundervisningen i grundskolen som sådan, idet en metode til identificering og kategorisering, som ovenfor nævnt, fortsat er under udvikling i Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) regi. Der kan dog bringes følgende, som kan give en indikation af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på dette niveau: Kortlægning af salg af Young Enterprise undervisningsmaterialer på grundskoleniveau samt elevrettede aktiviteter i regi af FFE-YE. Kortlægning af Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS). Kortlægning af deltagerne i Undervisningsministeriets Pioneruddannelse. 2.4 Young Enterprise på grundskoleniveau Young Enterprise Danmark (YE) er en non-profit organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri. YE fungerer som serviceorganisation for uddannelsessteder og regionale støtteforeninger, som igangsætter unge under uddannelse med etablering og drift af selvstændig virksomhed eller gennemfører andre kompetenceformidlende aktiviteter. 5. Kilde: Renfrewshire Council s guidance paper on Determined to Succeed, som citeret i Entreprenørskab i undervisningen, Selvstændighedsfonden, 2008

2.4 Grundskolen 17 Det sker gennem udvikling og salg af undervisningsmaterialer, camps, messer, konkurrencer for unge under uddannelse og afholdelse af lærerkurser i hele landet. Pr. 31. juli 2010 havde YE i alt 416 uddannelsesinstitutioner som medlemmer, hvoraf 369 var grundskoler. På grundskoleniveau tilbyder YE en række materialer til anvendelse i undervisningen fra 0.-10. klasse. Tabel 2.1 er en oversigt over hvilke grundskole-materialer, som YE har solgt/udleveret i de seneste fire skoleår samt antallet af solgte/udleverede enheder. Tabel 2.1 Salg af undervisningsmaterialer til grundskoler 2006-2010 Materialenavn Undervisningstrin Antal enheder 06/07 07/08 08/09 09/10 Vores Lokalsamfund 0 3 kl. 1.145 2.814 2.739 2.518 Ud i Europa 4 7 kl. 794 2.520 2.047 Opfinderspirerne 0 6 kl. 25 304 990 1.809 Den globale markedsplads 7 8 kl. 365 501 1.148 1.573 Du og din familie i Balonga 2 3 kl. 296 1.458 1.245 Vejen til min virksomhed 6 7 kl. 1.984 1.162 Iværksætter Intro 8 10 kl. 401 473 1.460 1.073 Min virksomhed 8 10 kl. 596 458 884 986 Titan 10 kl. + ung 242 732 871 Banebryderne 10 kl. 702 Den Kreative Platform i Skolen 500 Idéworkshop 10 kl. + ung 36 341 277 DKP-Klubben 6 7 kl. 202 DKP-Du og din familie i Bolonga 6 7 kl. 168 Eksperimenter med matematik* 155 Bibliotekssæt 105 2 19 Den gyldne ovn 132 196 Ørevarmerne 115 163 Personlig udvikling 235 I alt 3.578** 6.382 14.256 15.307 Antal grundskoler som har købt materiale 43 75 128 134 *Antal enheder af materialet som er udleveret i papirform. Bemærk, at antal downloads af gratis tilgængelige materialer på YE s hjemmeside, ikke er medregnet her. ** I totalen fra 06/07 indgår andre materialer, som ikke er nævnt her, idet de ikke anvendes mere. Tabel 2.1 er sorteret faldende efter antal udleverede enheder i 09/10. Materialerne Vores Lokalsamfund, Ud i Europa og Opfinderspirerne var de tre mest populære undervisningsmaterialer igennem alle tre skoleår. Bemærk, at de tre nævnte undervisningsmaterialer dækker 0.klasse til og med 7. klassetrin. I alt er der udleveret/ solgt 15.307 enheder i skoleåret 2009/2010. Materialerne har dels karakter af engangsmateriale dels af materiale, der kan genanvendes.

18 2.4 Grundskolen Der er sket en kraftig stigning i udleveret/solgt materiale fra 2006 til 2010, fra 3.578 enheder fordelt på 43 skoler til 15.307 enheder fordelt på 134 skoler i 2010. Der er således solgt 4 gange så mange enheder til ca. 3 gange så mange skoler i 2010. Der er udviklet flere materialer over årene, men der er også materialer, der er udgået. Samtidig ses, at de populæreste materialer i 2006 stadig er de mest populære i 2010. Af de 380 grundskoler, som gennem årene har rekvireret materialer, drejer det sig om 306 forskellige grundskoler. Der er altså sket en øget udbredelse af materialerne. Der er blevet solgt materialer til 134 forskellige grundskoler i skoleåret 2009/2010. Størrelsen på de folkeskoler, som har rekvireret materiale, er meget varierende. Skoler som Lyshøjskolen i Kolding, skolen på Herredsåsen i Kalundborg samt Jægerspris skole, er de største med omkring 800-900 elever. Små skoler med under 100 elever er bl.a. repræsenteret ved Hodsager skolen i Aulum, Løkkemarkskolen i Otterup samt Feldborg skole i Haderup. Den gennemsnitlige skolestørrelse blandt materialemodtagerne er på 456 elever. Det er ikke nødvendigvis de største skoler, som har modtaget mest materiale. Ser vi på forholdet mellem elevtallene på skolen og modtaget materiale er det Skolen i Midten i Hornsyld, Løkkemarkskolen i Otterup og Harte skole i Kolding, som har modtaget mest materiale i forhold til deres elevtal. Materialeudleveringen fortæller dog ikke noget om den faktiske anvendelse af materialerne på de enkelte skoler. Men det må være logisk at antage, at når materialer er rekvireret, så er det også blevet anvendt i undervisningen. Men denne påstand kan dog ikke bekræftes.

2.4 Grundskolen 19 Det er også muligt, at det rekvirerede materiale er anvendt på flere forskellige klasser, og dermed har været anvendt i langt flere undervisningsforløb, end det rekvirerede antal eksemplarer antyder. Som nævnt er materialerne udformet dels som engangshæfter dels som genanvendelige bøger. fanget af genanvendt materiale er ikke undersøgt nærmere i indeværende rapport. Udover de nævnte materialer i tabel 2.1 er det muligt at downloade andre materialer fra YE s hjemmeside, som kan anvendes i undervisningssammenhæng på de ældste klassetrin i grundskolen samt på ungdomsuddannelserne. Green City er et simuleringsspil, som omhandler brugen af alternativ energi. Spillet har været tilgængeligt siden august 2009 og er i skoleåret 2009/2010 blevet downloadet 7.412 gange. Det skal bemærkes, at et download først tælles, når brugeren har gennemført spillet i 2 virtuelle år. Dvs. at der for alle downloads vedkommende vil være tale om en egentlig brug af spillet. FFE-YE har i de sidste år arrangeret en række elevrettede aktiviteter, herunder Kreativitetstornadoen og Edison Disse aktiviteter tager udgangspunkt i små eksemplariske forløb, hvor erhvervsliv og skoler arbejder sammen om at skabe nye ideer som løsninger på konkrete problemstillinger. Gennem disse aktiviteter nåede FFE-YE ud til 738 skoleelever i skoleåret 2009-2010. Herudover var en stor gruppe lærere og en række erhvervsvirksomheder rundt om i Danmark involveret i aktiviteterne.

20 2.5 Grundskolen 2.5 NEIS NEIS Medlemskab tilbydes skoler, uddannelsesinstitutioner, CFU centre og UU centre i alle regioner. Målet med NEIS er, at deltagerne skal opnå viden og inspiration tilvejebragt af oplægsholdere, kontakt til erhvervslivet, workshops og fællesmøder. NEIS bliver støttet af Undervisningsministeriet og blev oprettet som pilotprojekt i 2008 med 18 medlemsinstitutioner, heraf 13 grundskoler. Pr. 1. oktober 2010 var 36 grundskoler, 21 institutioner med ungdomsuddannelser samt 10 øvrige institutioner medlem af netværket. Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) er et netværk for undervisere på grundskole- og gymnasieniveau. Netværket, der stilles til rådighed af FFE-YE, bygger på deltagerne og deres interesse for og engagement i entreprenørskab. Netværket stiller mødeplads, kompetenceudvikling, inspiration og viden til rådighed for medlemmerne, mens medlemmerne kvitterer med engagement og fungerer som ambassadører for kollegaer og samarbejdspartnere, således at budskabet om entreprenørskab videreformidles. Konkret udbredes brugen af innovative undervisningsmetoder som fx KIE-modellen 61 samt en pædagogisk indgangsvinkel inspireret af Den Kreative Platform. 72 I bilag 1 er listet de 36 grundskoler, som er medlem af NEIS netværket, samt i hvilken region de er placeret. Ud fra denne oversigt er Region Midtjylland og Region Syddanmark stærkest repræsenteret i netværket med hver 13 skoler. Fx har Herning Kommune i Region Midtjylland særligt fokus på entreprenørskab i grundskolen, som er forankret i projektet Entreprenørskab i Undervisningen også kaldet Partnerskab for fremtiden. Kommunen har anbefalet de 13 skoler at blive medlem af NEIS, så der kan oprettes et udviklings- og sparringsnetværk på tværs af skoler og kommuner. Alle skoler, som er medlem af NEIS, arbejder i forskellig grad med entreprenørskab og innovation i undervisningen. Fx kan nævnes, at flere af skolerne har entreprenørskabsforløb, hvor lokale virksomheder deltager og opstiller udfordrende problemstillinger, som eleverne skal komme med løsningsforslag på. Erritsø Centralskole i Fredericia Kommune har eksempelvis oprettet en særlig innovationslinje, som eleverne kan vælge sig ind på fra 7. klasse. Eleverne i de innovative klasser, har almindelige timetal i alle skolefag. Men klasserne er derudover forpligtet på at blive undervist fire timer ugentlig i innovation i et LEGOeksperimentarium, som er opstillet på skolen. Et andet eksempel er Blåskovgård Efterskole, som har oprettet linjefaget Supernørd, hvor målet er at skabe et rum for opfindere og pilfingre, som her kan realisere deres ideer. Uhre Friskole udgiver 4 gange om året et nyhedsbrev om entreprenørskab og har ligeledes mange aktiviteter på området. 6. Innovativt undervisningsmateriale udviklet af Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen 7. Pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces udviklet af Søren Hansen og Christian Byrge

2.6 Grundskolen 21 2.6 Pioneruddannelsen Et af initiativerne til udbredelse af innovation og entreprenørskab i grundskoleundervisningen er Pioneruddannelsen, som udbydes af Undervisningsministeriet. Pioneruddannelsen har til formål at uddanne pionerguider, der efterfølgende skal støtte og opmuntre kolleger på egen skole til at eksperimentere med innovativ undervisning med henblik på udvikling af elevers og studerendes innovative kompetencer. Alle undervisere og lærere, der hører under Undervisningsministeriets ressort, kan deltage i uddannelsen. Alle skal deltage parvis, kollega med kollega. I Pioneruddannelsen bliver der lagt vægt på innovativ didaktik og etablering af netværk, ligesom deltagerne bliver trænet i at videregive deres kompetencer til kollegerne på deres egne uddannelsesinstitutioner. Det er således deltagernes opgave at sprede ringe i vandet ved at støtte og opmuntre deres kolleger til at gå i gang med egne pionerprojekter. I bilag 2, ses en liste over uddannelsesinstitutioner, som har haft deltagende lærere på uddannelsen. I henhold til konceptet, skal hver uddannelsesinstitution som nævnt deltage med to lærere. I alt har 33 grundskoler haft lærere på uddannelsen, og i alt har 70 lærere fra grundskolerne deltaget i uddannelsen. Herudover har, som det fremgår af tabellen, 50 undervisere fra ungdomsuddannelserne, 30 fra de videregående uddannelsesinstitutioner samt 6 fra andre skoler deltaget i uddannelsen. I alt har 156 lærere gennemgået uddannelsen som pionerguide, hvoraf 45% kom fra grundskolen. Da et af formålene med Pioneruddannelsen er, at deltagerne efterfølgende skal fungere som ambassadører og igangsættere i forhold til innovation og entreprenørskab i den daglige undervisning, vil det være naturligt at antage, at der på de 33 skoler, hvor deltagerne kommer fra, nu er fokus på dette område. Senere undersøgelser vil kunne eftervise denne påstand.