Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta
Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug Vold og misbrug Konklusioner
Definition af begreber Misbrug Indtagelse af et stof to gange om ugen eller mere den sidste måned før indsættelsen/registrering af tilsynet. Opioidmisbrug omfatter også kort sagt tidligere opioidmisbrugere, som aktuelt er i substitutionsbehandling. Problembrug Indtagelse af et stof en gang om ugen eller mindre den sidstemåned før indsættelsen/registrering af tilsynet. Skadeligt brug/akut intoksikation Ankomme i beruset tilstand og søge hjælp i en skadestue/psyk. Modtagelse. Et brugsmønster af et stof som medfører at helbredet skades. I.V brug og hepatitis/hiv, depressioner efter svært drikkeri/ uger varende sniffing af centralstimulerende midler. Afhængighed Craving, svækket evne til at kontrollere mængde og hyppighed, toleransudvikling, abstinenssymptomer, dominerende rolle i livet. Forskningen har bekræftet antagelsen at det gør mening og er muligt at skelne skadeligt brug og afhængighed
Genetik undersøgelser vedr. enæggede tvillinger. 40-55% for misbrug generelt Til samligning Skizofreni 45-55%
Misbrug af psykoaktivestoffer i befolkningen SST 2011 udredning af narkotikasituationen 33.000 er stofafhængige (0,6%) 13.000 er injektionsmisbrugere (0,2%) 11.000 er cannabismisbrugere (0,2%) - (kilde SST 2011 Statuspublikationen) - I samme publikation anføres at heroin misbruget stagnerer og at den fortsatte vækst skyldes at flere cannabis misbrugere søger behandling. Stof(mis)bruget blandt de yngste er faldende ifølge SST.
Alkoholmisbrugets skønnede omfang i Danmark 800.000 storkonsumenter (14%) 600.000 har et skadeligt forbrug (11%) 140.000 er alkoholafhængige (2,5%) (Kilde SUSY og AiB undersøgelserne)
Brug af stoffer livstidsincidence (WHO) Cannabis Cocaine Holland 19,8 1,9 Tyskland 17,5 1,6 Frankrig 19 1,5 Spanien 15,9 4,1 Italien 6,6 1,0 USA 42 16 NZL 42 4,3 Libanon 4,6 0,7 Columbien 11 4
Misbrug i psykiatrien Cannabis som skizofreniudløser? En del undersøgelser peger på at misbrug i aldersgrp 10-17 år har enten en direkte årsag til senere skizofreni eller at kunne provokere gennembrud af disposition til skizofreni. (retrospektive og observationsundersøgelser) OR 1,2 2,5. Den eneste prospektive undersøgelse af høj risiko patienter viste at cannabisbrug før sygdomsdebut ikke synes at have indflydelse på debut, forløb og outcome af sygdommen!
Misbrug i psykiatrien Livstidsprævalence undersøgelser i Danmark 1970 erne 10-30% 1980 erne 30-50% 1990 erne 50-60% 2000 erne 50-80% Mænd er mere tilbøjelige til at udvikle et misbrug/afhængighed til alkohol og stoffer Retrospektive journal/diagnose registreringer underrapporterer: 1/3 af patienter der testes positive benægtede misbrug. Skizofrene er langt mere tilbøjelige til at benægte end andre psykisk syge.
SIN undersøgelserne (skizofrenidebuttanter 1992-1994) andel med misbrug på diagnose tidspunktet Skandinavien 23% Tyskland 14% Canada 34% USA 27% England 14% (3% Cannabis) Nye misbrugstal first episode 2004 UK 37% Canada 45% (14,3 % cannabis)
Skizofreni som årsag til misbrug Risiko for at blive forblive misbruger/afhængig OR 3,3 for alkohol OR 6,2 for stofmisbrug Associeret med Mand Uddannelses niveau Hjemløshed Adfærdsproblemer i barndommen Depressionsepisoder Lavere negative symptomer Højere positive symptomer Medførende Recediv af psykose, Medicinsvigt, kronicitet af symptomer
Konklusioner Konklusion: andelen af patienter der både har misbrug og svær psykisk lidelse er stigende ved debut. Livstisprævalence er ligeledes stigende i nogle undersøgelser helt op til 80% Cannabismisbruget i befolkningen er stigende jf. Sundhedsstyrelsens narkotikaberetninger.
Misbrug i kriminalforsorgen 2003 undersøgelsen af Kramp N=1305 (16-73 år, 32 gennemsnit 34 median) Ubetingede(336)/betingede domme(165) og misbrug - Opioider 26%/19% - Centralstimulerende midler 8%/7% - Hash 16%/17% - Alkohol 7%/15% - Uden misbrug 44%/42 Retspsyk. klienter i tilsyn(81) - Opioider 15% - Centralstim. 5% - Hash 24% - Alkohol 17% - Uden misbrug 40%
Misbrug i kriminalforsorgen Undersøgelsen viser Det antages generelt, at et stofmisbrug øger risikoen for kriminalitet blandt psykisk syge ( 68-69 klienter) (Soyka M, 2000), i denne undersøgelse findes, at omfanget af misbrug er det samme blandt 68-69 klienter som blandt afsonere og betinget dømte.
Misbrug i retspsykiatrien HS undersøgelsen 2000 (n=330) ( Kramp et Gabrielsen) 52% er misbrugende ( M:54%, K:38%) Stofmisbrug øgede sandsynligheden for berigelseskriminalitet Alkoholmisbrug øgede sandsynligheden for voldskriminalitet Samme tendens ses for almindelige kriminelle Samme misbrugsrate ses for de almindelige kriminelle - Alkohol 9 % - Hash 11% - Alkohol og hash 4% - Andre rusmidler 28%
Kriminalitet og misbrug og (stofpåvirkning) Retslige patienter (n=187) 36% (30%) Voldsdømte 62% (49%) Partnervold 31% (25%) Sexkriminalitet 9% (17%) Restgruppen 27% (21%)
Voldsrisiko ved alkoholmisbrug og diagnose Den finske 1966 kohorte ( obs. varighed 26 år) 25 gange forhøjet for dobbeltdiagnose patienter 4 gange forhøjet for pat. med simpel skizofreni 7,7 gange forhøjet for andre psykoser Kriminalitetsrecidivrisiko 9,5 gange større for alkoholdobbeltdiagnose gruppen Den finske 1998 undersøgelse af retslige debutanter n=190 Amfetamin 14.7 % Cannabis 22,1% Opiater 4,7 Øger sandsynligheden for at blive retslig men ingen evidens for at voldsrisiko er øget.
Voldsrisiko og stofmisbrug, tidl. vold og psykose USA
Konklusion De danske og finske tal indikerer at diagnosen har større betydning end misbruget for at patienterne begår vold. De danske restslige patienter matcher de almindelige kriminelle med hensyn til misbrugsmønster. De finske og danske undersøgelser indikerer at alkohol og skizofreni er en særlig farlig cocktail med hensyn til at begå vold. I de amerikanske tal ses at tidligere vold har dem største indflydelse på fremtidig vold ved dobbeltdiagnose patienter. Retslige patienter med skizofreni er når det kommer til misbrug og risiko nok ikke så forskellige fra ikke-retslige!
Diagnosetidspunktet, misbrug og kriminalitet. (runa munckner 2003) 4619 personer i PCR med diagn. Skizofreni (68%M) 11,1 % fik en misbrugsdiagnose ved 1. Kontakt 17,5 % havde en misbrugsdiagnose ved dignosetidspunktet 20% med misbrugsdiagnoser fik diagnosen ved 1.kontakt (cannabis 10% alkohol 5 % Amph 3 Opiat 2%) 40% uden misbrugsdiagnose fik diagnosen ved 1. kontakt 27% havde begået kriminalitet før 1. Kontakt (1/3 heraf vold 32% havde begået kriminalitet ved diagnosetidspkt
Omkostningerne Der findes ingen opgørelser over hvad det koster at have en dansk narkotika- eller alkoholpolitik. Holland 0,47% af BNP 137 Euro/indb Sverige 0,30 % af BNP 82 Euro/indb USA 0,42 % af BNP 150 Euro/indb ( kun federale omkostninger) Forebyggelse Behandling Risikoreduktion Lovhåndhævelse Holland 2% 13% 9% 76% Sverige 1% 19% 0,1% 76%
Behandling af dobbeltdiagnose patienter Cochrane bibliotekets metaundersøgelser. Intet behandlingssystem/filosofi er det andet overlegent! Intet behandlingssystem/filosofi forværrer! NESARC studiet 2001-2004 ( psykisk raske ) Sandsynlighed for at misbruget bringes til ophør - Nicotin 83,7 % (26 år) - Alkohol 90,6% (14år) - Cannabis 97,2% (6 år) - Kokain 99,2 % (5 år) Misbrug er lettere at kurere end afhængighed Alkohol og stofmisbrug er sværere at kurere end stof eller alkoholmisbrug
Spørgsmål vi savner svar på Hvordan ved vi at behandling virker? Hvad er ændret efter behandling og hvorfor er det ændret? Hvordan defineres skadesbegrænsning som mål for behandling?