Fra input til output Om tekstarbejde og ordforrådstilegnelse Fagdidaktisk kursus i tysk 8.9.2015
Indhold Del 1 Det kommunikative sprogsyn i læreplanen Del 2 Ordforrådstilegnelse Hvor meget ordforråd er nødvendigt? Hvor meget ordforråd tilegnes ved at læse og lytte? Hvordan bliver ordforråd produktivt? Præsentation af opgavetypologi og eksempler fra praksis Del 3 Hands-on: Produktion af didaktiseringer til medbragte tekster.
Hvordan lærer vi sprog? Sprogsyn: Hvad er sprog? Strukturelt eller funktionelt? Sprog som system vs. sprog som kommunikation Tilegnelsessyn: Hvordan lærer man sprog? Input, interaktion, output? (Henriksen, 2014)
Læreplanen (STX B) Strukturelt eller funktionelt sprogsyn? Funktionelt sprogsyn, hvor fokus er sproget i anvendelse. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge. ( 1.1)
Læreplanen (STX B) Vidensorienteret eller brugsorienteret? Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge. ( 1.1) Tysk er et færdighedsfag, et vidensfagog et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. ( 1.1) Primært vidensorienteret i forhold til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold, men er brugsorienteret, hvad angår det sproglige.
Læreplanen (STX B) Vægtningen af receptive og produktive kompetencer
Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Lingvistisk kompetence Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. ( 1.2) [ ]benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt ( 2.1) Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning [ ] ( 1.1) Den sproglige dimension kobles i læreplanen hele tiden til læsning, analyse og formidling tysksprogede tekster, litterære og ikke-litterære samt arbejdet med andre medier, dvs. der foretages en tydelig kobling mellem fagets discipliner.
Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Diskurskompetence: (Kohæsion og kohærens) [ ] føre en samtale på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk ( 2.1) Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning [ ] ( 1.1)
Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Pragmatisk kompetence [ ] kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge [ ] ( 1.2) udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tysksprogede tekster og emner med anvendelse af et enkelt ordforråd og ofte forekommende faste vendinger og udtryk ( 2.1)
Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Strategisk kompetence [ ] anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier ( 2.1) Strategiske kompetencer i reception og produktion Produktion: Kommunikationsstrategier, fx omskrivning Reception: Gættestrategier
Læreplanen (STX B) Integration af sproglige komponenter Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse. ( 3.1) Dvs. at den sproglige dimension i udgangspunktet kobles til læsning, analyse og formidling af tysksprogede tekster, litterære og ikke-litterære, samt arbejdet med andre medier.
Læreplanen (STX B) Principper for læreplansstruktur Multidimensional læreplan, der både indeholder komponenter af: Det strukturelle, grammatiske, lingvistiske Det situationelle Det funktionelt-kommunikative Funktionel læreplan Udbytte: Kommunikative kompetencer
Kommunikativ sprogundervisning Sprog = Kommunikation Formål at udvikle kommunikativ kompetence Fokus på form, betydning og anvendelse Integreres så vidt muligt i en autentisk kommunikativ kontekst Er både proces- og produktorienteret, dvs. anvender opgavetyper, hvor der både er fokus på input og output Har fokus på forståelsesorienterende opgavetyper, og anvender en bred vifte af opgavetyper (Fernandez, 2015)
Fra input til output Inputfasen: Genkendelse, forståelse, opmærksomhed, bearbejdning input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)
Fra input til output Outputfasen: Automatisering, bevidsthed, beherskelse input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)
Fra input til output Inputbearbejdning Grammatisk/sproglig forståelse Output (Fernandez, 2015)
Summepause 1. Er din undervisning tilrettelagt ud fra en brugsorienteret eller vidensorienteret tilgang? Hvad er vigtigst for dig i din formidling af tyskfaget? 2. Har du fokus på input og output i din undervisning? (bevidst eller ubevidst) 3. Hvilke organisationsformer anvender du typisk i din undervisning? Og hvorfor? 4. Hvad afgør dit valg af materialevalg i undervisningen? 5. Hvordan ser en typisk tysktime ud hos dig?
Ordforrådstilegnelse Hvorfor er ordforråd vigtigt? 1. Læse- og lytteforståelse korrelerer med ordforrådsstørrelse og dybdeviden. (kvantitet) 2. Dybdeviden fører til, at et ord er produktivt tilgængeligt i tale og skrift. (kvalitet) Men hvor meget ordforråd er nødvendigt? Hvor meget ordforråd tilegnes ved at læse og lytte? Hvordan bliver ordforråd produktivt?
Definition af leksikalsk kompetence 1. Kvantitet (Bredde) Hvor mange ord kender vi? 2. Kvalitet (Dybde) Hvor godt kender vi et ord? Form: Udtale, stavemåde, orddele Betydning: Semantiske relationer Brug: Grammatik, kollokationer, brugsrestriktioner Høj grad af dybdeviden er en forudsætning for at ord kan anvendes produktivt (Henriksen, 1995)
Ordforrådstilegnelse Hvor meget ordforråd? Kendskab til 98 100%: Ubesværet læsning Kendskab til 95 98%: Muliggør at eleven potentielt kan gætte sig til ukendte ord ud fra betydningen Gælder både for læsning og lytning.
Fat City (95% coverage) In December, to the delight of many and the of many doughnut lovers, the New York City Board of Health voted to ban artificial trans fats from restaurants, school cafeterias, pushcarts, and almost every other foodservice establishment it oversees, which includes most everything except hospitals. Trans fats don t occur naturally in the things people like but feel guilty eating, or at least not at high levels (there are small proportions in the fat in meat and dairy products). But artificial ones are plentiful in commercial foods, because they are easy to use, cheaper than natural fats, and keep practically forever. Trans fats are made by pumping gas into liquid fats usually in the presence of so that they will remain solid at room temperature, like butter and ; and they have the same wonderful properties in pie crusts, cookies, and cakes. Crisco, still for solid shortening made by partial (of cottonseed oil), soon became the choice for pie crust and fried chicken, making pastry almost as flaky and skin almost as crisp as does. (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)
Fat City (95% coverage) In December, to the delight of many cardiologists and the dismay of many doughnut lovers, the New York City Board of Health voted to ban artificial trans fats from restaurants, school cafeterias, pushcarts, and almost every other food-service establishment it oversees, which includes most everything except hospitals. Trans fats don t occur naturally in the things people like but feel guilty eating, or at least not at high levels (there are small proportions in the fat in meat and dairy products). But artificial ones are plentiful in commercial foods, because they are easy to use, cheaper than natural fats, and keep practically forever. Trans fats are made by pumping hydrogen gas into liquid fats usually in the presence of nickel so that they will remain solid at room temperature, like butter and lard; and they have the same wonderful properties in pie crusts, cookies, and cakes. Crisco, still generic for solid shortening made by partial hydrogenation (of cottonseed oil), soon became the sanitary choice for pie crust and fried chicken, making pastry almost as flaky and skin almost as crisp as lard does. (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)
The Truth About Beauty (98% coverage) Cosmetics makers have always sold hope in a jar creams and that promise youth, beauty, sex appeal, and even love for the women who use them. Over the last few years, the marketers at Dove have added some new-and-improved. They re now promising self-esteem and cultural transformation. Dove s Campaign for Real Beauty, declares a press release, is a global effort that is intended to serve as a starting point for societal change and act as a for widening the definition and discussion of beauty. Along with its thigh-firming creams, self-tanners, and hair conditioners, Dove is peddling the crowd-pleasing notions that beauty is a media creation, that recognizing plural forms of beauty is the same as declaring every woman beautiful, and that self-esteem means ignoring imperfections (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)
The Truth About Beauty (98% coverage) Cosmetics makers have always sold hope in a jar creams and potions that promise youth, beauty, sex appeal, and even love for the women who use them. Over the last few years, the marketers at Dove have added some new-and-improved enticements. They re now promising self-esteem and cultural transformation. Dove s Campaign for Real Beauty, declares a press release, is a global effort that is intended to serve as a starting point for societal change and act as a catalyst for widening the definition and discussion of beauty. Along with its thigh-firming creams, self-tanners, and hair conditioners, Dove is peddling the crowd-pleasing notions that beauty is a media creation, that recognizing plural forms of beauty is the same as declaring every woman beautiful, and that self-esteem means ignoring imperfections. (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)
Hvordan man tilegner ordforråd 1. Læsning, lytning 2. Integration af tekstlæsning og ordforrådsbearbejdning 3. Undervisning i emner med fokus på centralt ordforråd ikke kun inden for den enkelte tekst, men inden for det overordnede emne 4. Progression i opgavetyperne fra en receptiv fase til en produktiv fase fra fokus på forståelse til gradvis indarbejdelse af nyt ordforråd
Hvordan man husker ord Variation i præsentationsformer (forskellige opgavetyper) Hyppighed: 6 10 konfrontationer Arbejde med mentale betydningsnetværk Iøjnefaldende træk ved ordet Elevens følelse af at have behov for ordet
Undervisning i ordforråd Tre relaterede processer i ordindlæringsprocessen 1. Fra genkendelse over delvis forståelse til præcis forståelse af ordets betydning 2. Dybdekendskab: Grader af kendskab til ordets paradigmatiske og syntagmatiske relationer ordet integreres i det mentale leksikon (Network building) 3. Fra receptiv til produktiv kontrol af ordet i skrift og tale (Automatisering) Model for ordforrådstilegnelse Model for undervisning i ordforrådstilegnelse Birgit Henriksen (1999). Three Dimension of Vocabulary Development
Fra input til output Inputfasen: Genkendelse, forståelse, opmærksomhed, bearbejdning input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)
Fra input til output Outputfasen: Automatisering, bevidsthed, beherskelse input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)
Faser i tekstlærningen 1. Einstieg/Vor dem Lesen 2. Während des Lesens 3. Nach dem Lesen
Forskellige opgavetyper ( Ord og tekst, 2000) 1. Problemløsningsopgaver 1. Krydsord 2. Udfyldningsopgaver 3a Sortering uden distraktorer 3b Odd one out 3c Sortering med distraktorer 4. Matching 5. Pusleopgaver(jigsaw) 6. Klassificering 7. Gradering 8. Ordassociation 9. Word tree/ word-map/ network 1o.a Wordbuilding 10.b Affixer 11. Informationskløft 2. Holdningsopgaver 1. Stillingtagen til sandt/ falsk udsagn 2. Ranking/ prioritering af udsagn 3. Pålagt holdning 4. Egen holdning 3. Social interaktion Dramatisering, hot chair, interview etc. 4. Omskrivning til anden genre eller andet medium og andre typer transformationsopgaver
Einstiegsübungen Faser i tekstlæsningen (Ord og tekst, 2000) aktivere forhåndsviden, genrekendskab italesætte følelser og forventninger hypotesedannelse ordforråd til at forstå teksten ordforråd til at tale om teksten ordforråd til at tale om emnet ordforråd til at tale om genren
Faser i tekstlæsningen (Ord og tekst, 2000) Während des Lesens opfølgning på forudsigelser forudsigelser undervejs Ordforråd, fx nøgleord i teksten som grundlag for analyse og fortolkning
Faser i tekstlæsningen (Ord og tekst, 2000) Nach dem Lesen opfølgning på forudsigelser Repetition og konsolidering af ordforråd, dvs. opfølgning på tidligere opgaver Fortolkning, vurdering, diskussion af temaer, budskab, genre
Model for udarbejdelse af opgaver (Ord og tekst, 2000) Målsætning 1. Ord, som skal repeteres 2. Nye ord, som skal introduceres > Taksonomisk niveau for indlæring: Genkendelse, præcis forståelse, produktiv kontrol Planlægning Markering og udvælgelse af de ord, klassen skal arbejde med 1. Ord, som er vanskelige at forstå 2. Ord, som er centrale for teksten 3. Ord, som er centrale for emnet, genren, forfatteren mm. Plan for anvendelsen Opgavetyper: Einstieg, Während des Lesens, Nach dem Lesen Valg af organisationsformer Gennemførelse Evaluering
Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils
Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils
Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils
Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils
Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I+II
Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I+II
Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I+II
Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I+II
Tekstlæsning og ordforråd Eine Familie zwei Welten
Tekstlæsning og ordforråd Eine Familie zwei Welten
Tekstlæsning og ordforråd Eine Familie zwei Welten
Tekstlæsning og ordforråd Offenbarungen im Supermarkt
Tekstlæsning og ordforråd Offenbarungen im Supermarkt
Emnelæsning og ordforråd Jugendprojekt
Emnelæsning og ordforråd Soul Kitchen
Emnelæsning og ordforråd Soul Kitchen
Emnelæsning og ordforråd Soul Kitchen
Emnelæsning og ordforråd Soul Kitchen
Emnelæsning og ordforråd Soul Kitchen
Workshop Vælg en tekst eller et emne og producer egne ordforrådsøvelser med fokus på: 1. Faser i tekstlæsningen (Einstieg, Während des Lesens, Nach dem Lesen) 2. Undervisnings- og læringsfaseren med fokus på input og output 3. Fra receptiv til produktiv kontrol (fra genkendelse til anvendelse) 4. Opgavetyper
Litteratur Andersen, Hanne Leth m.fl. (red.): Fremmedsprog i gymnasiet - teori, praksis og udsyn, Samfundslitteratur 2014 Andersen, Hanne Leth m.fl.: Fagdidaktik i sprogfag, Frydenlund 2015 Christensen, Birthe, Engeberg-Pedersen, Jonna, Grønvold, Mette og Henriksen, Birgit (2000) Ord og tekst, Undervisningsministeriets forlag http://www.emu.dk/gym/fag/en/inspiration/ord_tekst/ord_og_tekst.pdf Ellis, Rod (1994) The Study of Second Language Acquisition, Oxford University Press Henriksen, B. (1995) Hvordan husker man ord? Fokus på forskellige opgavetyper, Sprogforum nr. 3 Henriksen, B. (1995) Hvad vil det sige at kunne et ord? Ordforståelse og ordbeherskelse, Sprogforum nr. 3 Henriksen, B. (1999) Three dimensions of vocabulary development. Studies in Second Language Acquisition 21: 303-317