Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Relaterede dokumenter
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Du passer soen og soen passer grisene

Fodring af søer, gylte og polte

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Mælk nok til et stort kuld grise

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

SENESTE NYT OM SOFODRING

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

- så den kan passe 15 grise

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

SEGES P/S seges.dk 1

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Viden, værdi og samspil

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Spar på krudtet i dit sofoder

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Foderkurver til diegivende søer

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Udnyt dine data og boost soholdet

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Antal blandinger til fremtidens sohold

Stil skarpt på poltene

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Vådfoder - Udnyt potentialet

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Vejehold - sådan trimmer du resultaterne. Michael Agerley, dyrlæge, Svinevet Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D., VSP

BEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?

BAGGRUND FOR ÆNDRING AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Optimering af farestalden

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Vejehold Trimmer produktionen

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

DLG's fodersortiment til søer

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Korrekt fodring af polte

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Transkript:

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP

Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab og pattegrisetilvækst Teoretisk sofoderforbrug 28 + 35 dages fravænning Variationer i sofoderforbrug DB-tjek 2006-2010 Foderforbrug til reetablering af huldtab Opsummering

Energi til vedligehold I litteraturen angives energibehovet til vedligehold at ligge i intervallet 0,420-0,456 MJ ME pr. kg kropsvægt 0,75 (Noblet et al. 1990; Whittemore and Morgan 1990; Whittemore and Yang, 1989; Everts et al. 1995) En anbefaling er at antage at det gennemsnitlige behov er 0,440 MJ ME pr. kg kropsvægt 0,75 (Verstegen et al. 1998) Omregning til FEso kan med gængse blandinger ske under antagelse af, at 1 FEso svarer til 12,2 MJ ME (Tybirk, 2011)

Energi til vedligehold - afhængig af soens vægt Soens vægt (kg) Soens vægt (kg 0,75 ) Energi til vedligehold (MJ ME) 150 42,9 18,9 1,5 175 48,1 21,2 1,7 200 53,2 23,4 1,9 225 58,1 25,6 2,1 250 62,9 27,7 2,3 275 67,5 29,7 2,4 Energi til vedligehold (FEso)

Modelberegninger for diegivende søer Udgangspunkt: Regneark Per Tybirk har udviklet til Farestaldsmanagement Input i form af Soens foderstyrke dag 0 + 7 + 14 + 21 + 28 Grise pr. kuld efter udjævning Dødelighed efter kuldudjævning Fødselsvægt Procent ammedage i farestalden Foderstyrke (pattegrisefoder dag 28) Output i form af Soens daglige og akkumulerede foderstyrke Et estimat for soens akkumulerede vægttab Forventet vægt af pattegrise på en given dag Aflæsning af grisenes alder / diegivningstid

Scenarier i farestalden ved 28/35 diegivningsdage Beregninger på fire foderniveauer Minimumskurve (Farestaldsmanagement) Vejl. kurve (Farestaldsmanagement) Høj foderoptagelse (gode besætninger i praksis) Dårlig fodermanagement/dårlig mavesundhed

Daglig foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) Daglig foderoptagelse 11 10,5 10 9 8 7 6 9 8 7,25 5 4 3 2 Dage efter faring Vejledende (Farestaldsmanagement) Minimum (Farestaldsmanagement) Høj foderoptagelse Dårlig fodermanagement/dårlig mavesundhed

Samlet foderoptagelse Akkumuleret foderstyrke (FEso pr. so) 350 300 250 200 150 229 209 184 177 302 272 240 228 100 50 0 Dage efter faring Vejledende (Farestaldsmanagement) Minimum (Farestaldsmanagement) Høj foderoptagelse Dårlig fodermanagement/dårlig mavesundhed

Huldtab Soens samlede vægttab (kg) 6 4 2 0-2 -4-6 0,5-4,2 2,8-3,5-8 -10-10,2-10,5-12 -14-11,1 Vejledende (Farestaldsmanagement) Minimum (Farestaldsmanagement) Høj foderoptagelse Dårlig fodermanagement/dårlig mavesundhed -11,9

Fravænningsvægt Fravænningsvægt pr. gris (kg) 10,00 9,50 9,00 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 7,88 7,71 7,48 7,36 9,92 9,68 9,38 9,18 Dage efter faring Vejledende (Farestaldsmanagement) Minimum (Farestaldsmanagement) Høj foderoptagelse Dårlig fodermanagement/dårlig mavesundhed

Vær opmærksom på Soens foderoptagelse har stor betydning for huldtabet i diegivningsperioden Effekten af foderstyrke på fravænningsvægten er begrænset Specielt når foderstyrken er over 8,0 FEso pr. dag

Teoretisk foderforbrug i en cyklus og pr. årsso

Foderforbrug i en cyklus (1) Foderstyrke (FEso pr. dag) 28 dages diegivning 35 dages diegivning Diegivningsperiode (vejl. kurve) - 208 271 Goldperiode (5 dage) 5,0 25 25 0-28 dage efter løbning 3,0 84 84 29-84 dage efter løbning 85-114 dage efter løbning 2,5 140 140 3,5 102 102 2-1 dage før faring 3,0 6 6 Sum - 565 628

Foderforbrug i en cyklus (2) 28 dages diegivning 35 dages diegivning Sum 565 628 Dage pr. cyklus 148 155 Korr. for spildfoderdage +5 +5 Korr. dage pr. cyklus 153 160 Kuld pr. årsso 2,38 2,28 Teoretisk FEso pr. årsso 1347 1431

Tillæg: Polte og orner Ornernes foderforbrug udgør omkring 1200 FEso pr. år Med 2 orner pr. 100 søer er forbruget 24 FEso pr. årsso Sopoltenes foderforbrug varierer ekstremt meget pga. forskellig alder ved indgang i soholdet I E-kontrol er det normalt 100-110 FEso pr. årsso til sopolte

FEso pr.årsso Variationer i DB-Tjek 2006-2010 (533 besætninger) 2250 2000 1750 1500 1250 1000 Gns. 1461 1463 1495 1522 1500 <26 26-28 29-31 32-34 >34 0 1 2 3 4 5 6 Diegivningsdage pr. kuld

FEso pr. årsso Variationer i DB-Tjek 2006-2010 (533 besætninger) 1650 1600 1550 1500 1450 1454 1465 1476 1503 1510 25% kvartil Median 75% kvartil 1400 1350 1300 <26 26-28 29-31 32-34 >34 Diegivningsdage pr. kuld

Reetablering af huld Reetablering af huld koster 3,2-4,0 FEso pr. kg tilvækst (Danielsen, 2006) I følgende beregninger regnes der med 3,5 FEso pr. kg tilvækst Det at reducere vægttabet med 1 kg i diegivningsperioden kræver omtrent 1 FEso (Danielsen, 2006) Regnearket giver nogle lidt andre værdier og er baseret på flere forskellige forsøg Et bud er, at 1 FEso i lavere foderoptagelse giver et vægttab på 0,4 kg på so og 0,4 kg på kuldvægten (Tybirk, 2011) Regnes på vægttabene fra før samt en ekstrem situation fås med udgangspunkt i den vejl. Kurve fra farestaldsmanagement følgende

Opsummering Energibehovet til vedligehold stiger med stigende vægt på soen Soens foderoptagelse har stor betydning for huldtabet i diegivningsperioden Effekten af foderstyrke på fravænningsvægten er begrænset Det teoretiske foderforbrug (til soen) er 1347 FEso pr. årsso ved 28 dages diegivningsperiode 1432 FEso pr. årsso ved 35 dages diegivningsperiode DB-Tjek viser en vild variation Potentiale for rådgivningsindsats At reetablere huld koster foder Men der er også sparet tilsvarende foder i farestalden

Anbefaling Læs denne DJFrapport Husdyrbrug nr. 75 Downloades på nettet