BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer - Hvordan minimere skader og konsekvenser af alkoholforbruget? FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? 12.00 13.00: Forandringsteori og motivationssamtalen. Oplæg og øvelser 13.00 13.10: Pause 13.10 14.15: Fortsættelse af forrige tema 14.15 14.30: Kaffepause 14.30 15.20: Ikke lige nu forandring - Hvordan forholde sig til berusede borgere? - Hvordan minimere skader? Oplæg samt gruppearbejde og plenum 15.20 15.30: Afsluttende refleksioner ETIKETTER RELABELING Alkoholiker Alkoholist Alkoholisme Kvartalsdranker At have et alkoholproblem At være afhængig af alkohol At drikke mere end godt er At forbruget løber løbsk i perioder 1
HOLDNINGENS BETYDNING MORALISME ÅBENHED, FORSTÅELSE Han har rygrad som en regnorm Hvordan kan hun dog gøre det mod sin familie? En gang alkoholiker altid alkoholiker Alle alkoholikere lyver De er svage mennesker og skal beskyttes Det er svært og kan tage tid at ændre sig Alkoholproblemet forstyrrer den gode hensigt Man vil altid være sårbar overfor alkohol Det er svært at se i øjnene, at man har et alkoholproblem Det er kun den med alkoholproblemet, der kan vælge, og som har ansvar for at drikke, eller æren for ikke at drikke FORANDRINGSTEORI OG MOTIVATION STABIL ÆNDRING TILBAGEFALD IKKE LIGE NU INTERESSERET I ÆNDRING MOTIVATION OG DEN MOTIVERENDE SAMTALE (MI) MI er en evidensbaseret tilgang og metode - Motivation opstår i et samspil mellem mennesket og terapeut/rådgiver samt mellem personen og relevante mennesker i omgivelserne. - Måden hvorpå familiemedlemmer og andre relevante personer (venner, kollegaer, chefer etc.) reagerer på problemet og personen, kan have afgørende betydning for en persons motivation - Ændring består af forskellige stadier. En person vil ofte bevæge sig frem og tilbage i de forskellige faser. Ambivalens samt tilbagefald er en naturlig del af en hvilken som helst forandringsproces - Konfrontation, gode råd og argumentation øger risiko for modstand og minimerer sandsynlighed for forandring (evidens) - Bevægelsen hen imod varig forandring styrkes ved hjælp af den stil ( ånd )og de metoder, der kendetegner motivationssamtalen (evidens) 2
ÅNDEN o Samarbejde ikke konfrontation o At frembringe ikke fylde på eller installere o Autonomi ikke autoritet PRINCIPPERNE Udtryk empati Arbejd med diskrepans Støt troen på egne kompetancer Undgå diskussion Gå med modstand Find borgeren der, hvor han/hun er i sin ændringsproces. Tilpas metoder hertil To hovedgrupper FORANDRINGSUDSAGN 1. Før-forpligtelsesudsagn - jeg kunne godt tænke mig at - måske skulle jeg se at ØNSKE OM, EVNE TIL, GRUNDE TIL-, BEHOV FOR FORANDRING 2. Forpligtelse - nu skal det være anderledes - jeg går i behandling nu - det kan kun gå for langsomt nu - jeg tager medicinen fra nu af FORPLIGTER SIG TIL KONKRETE OG SPECIFIKKE HANDLINGER 3
DE TRE K ER AT SKABE EN PASSENDE FORSTYRRELSE AT STYRKE DISKREPANS At skabe en passende forstyrrelse hos den person, man taler med: Undersøg fx hvilke værdier, ønsker, forestillinger personen har (eller har haft) om sig selv, sit liv Sammenhold dette med den faktiske livssituation; effekten af problemets indflydelse på personen, situationen, livet En øget diskrepans mellem det ønskværdige og det faktiske kan skabe bevægelse hen imod forandring FÆLDER/VEJSPÆRRINGER Spørgsmål - svar Konfrontation - benægtelse Ekspertrollen Gode råd og ordnerefleksen Etikettering (labeling) Bebrejdelser STATUS QUO ( MODSTAND ): UDTRYK OG ÅRSAGER MODSTAND ER RELATIONEL! Udtryk: Afbryder argumenterer skifter emne er uopmærksom bagatelliserer undgår undskylder giver andre skylden er truende forsvarer sig osv. Årsager: Ambivalens, forsvar, usikkerhed, utilstrækkelig forståelse, beskyttelse. Klient og rådgiver er på hver sit niveau. Hvordan modstand opstår: - kan skabes i relationen (konfrontation, råd, etc) - personen kan have noget med ind i rummet (skilsmisse?) - intervieweren kan have noget med sig ( alle alkoholikere lyver ) 4
Gå sammen to og to: ØVELSE OM MODSTAND 1. person a fortæller om et problem, som han/hun måske vil gøre noget ved. Problemet skal ikke være for alvorligt! 2. person b forsøger at argumentere for, hvordan personen skal løse sit problem: - Kom med gode råd - Fortæl om, hvordan du selv har løst et tilsvarende problem - Bagatelliser problemet - Fortæl om de negative konsekvenser af problemet - Hvis personen fastholder/insisterer på ikke at kunne bruge det du siger argumenter bedre og vær mere overbevisende REFLEKSIV LYTNING Anerkendelse af, og respekt for, personens perspektiver: o Gentagelse af ord, sætninger (simpel refleksion) o Refleksion af: - en følelse ( så det bliver du vred over ) - et meningsindhold ( du har knoklet, men ingen ser det ) (simpel refleksion) o Opsummeringer Øvelse: De samme to taler videre. Men nu med ovenstående eksempler på refleksiv lytten. Start evt. med at rejse modstand (argumentere, give gode råd etc.) for derefter at bruge refleksiv lytning AMBIVALENS SOM FÆNOMEN(1) Ambi: Begge sider Valens: Værdi Samtidig tilstedeværelse af to modsatrettede følelser overfor et problem samt overfor løsningen heraf o Kan og kan ikke o Tør og tør ikke o Fornuftig og ufornuftig o Osv. At være motiveret hen imod begge tilstande: a) Jeg vil gerne motionere noget mere (velvære), men jeg har ikke den tid, der skal til (arbejdet er spændende, familien har brug for ) 5
AT ARBEJDE MED AMBIVALENS Husk den lille kontrakt: Er det ok, at vi taler om? Begge sider af ambivalensen afdækkes: o Problemets gode sider/fordele afdækkes: Hvordan hjælper problemet dig, hvad er det gode ved, hvilke fordele synes du, der er ved dit problem? (lytte, reflektere, uddybe, gå med modstand ). Ofte vil der opstå en spontan reaktion, hvor personen selv begynder at fortælle om de negative sider. Hvis ikke dette sker. o Problemets dårlige sider/mindre gode sider/ulemper undersøges: Fortæl lidt om, hvilke mindre gode sider/ulemper, der er ved? (lytte, reflektere, uddybe, gå med modstand ) o Opsummering. På den ene side, synes du og på den anden side er der o Lade ansvar og beslutning om ændring være hos personen o Vis forståelse afklaring af forandringsparathed forberedelse af hvilke handlinger der skal være, hvis personen ikke vil/kan ændring ØVELSE I AT ARBEJDE MED AMBIVALENS To personer a og b. Øvelsen varer 15 min.: 10 minutters samtale 5 minutters fælles refleksioner over metoden A. Fortæller om et problem, han/hun måske vil gøre noget ved B. Afdækker fordele og ulemper, opsummerer og lader valget være hos personen (se forrige oh ) ÆNDRINGSAFKLARENDE SPØRGSMÅL KLIENTSVAR OG RÅDGIVERFEEDBACK Efter opsummering af gode sider og dårlige (eller mindre gode) sider: Hvor er du lige nu? Eller Hvad nu? Eller skal der ske ændringer eller hur? Det lyder som om, du har mange overvejelser. Hvad vil du gøre? Borgerens svar (forandringsparathed?) Rdgiverens feedback Det ved jeg ikke (ambivalens) Ok, det kan være svært tager tid at nå frem til... Viderehenvisning. Barn, børn? Ja, måske skal jeg i gang med at gøre noget ved det (vil gerne, men oplever fx forhindringer) Nu skal det bare være anderledes, jeg vil i gang med at Efter denne samtale har jeg fundet ud af, at jeg ikke har noget problem Få hjælp til at afklare forhindringer Viderehenvisning Forberede ændring. SMART handleplan. Viderehenvisning Ok dit valg men konsekvenser i forhold til x, y, z (det tredje K) evt skadesreduktion 6
MODSTAND (er relationel) Udtryk: Afbryder argumenterer skifter emne er uopmærksom bagatelliserer undgår undskylder giver andre skylden osv. Årsager: Ambivalens, forsvar, usikkerhed, utilstrækkelig indsigt, beskyttelse, at føle sig udsat At møde modstand: Gentagelse af ord, sætninger Gentagelse med følelsesindhold Gentagelse med meningsindhold ÅBNE SPØRGSMÅL Hvad? Hvordan? Hvem? Hvor? Hvor meget? Hvortil? EN SMART HANDLEPLAN Specifikt og konkret Måleligt Accepteret (af begge parter) Realistisk Tidsspecifik Undtagelser? Bekymringer? Hindringer? Støtte? 7
TILBAGEFALDSOVERVEJELSER Hvordan få stoppet tilbagefaldet, så hurtigt som muligt redningsplan for personen med alkoholproblemet EKSTERNALISERENDE SAMTALER (1) Kan du forestille dig, at alkoholproblemet er en selvstændig størrelse noget der kommer til at styre dig? Hvilke karakteristika, tillægsord kan du sætte på problemet. Hvis du skulle finde et navn, et billede? Hvilken indflydelse har problemet på dig, dit liv, din familie? Hvilken indflydelse har du på problemet (undtagelser, perioder, situationer)? Hvad kendetegnede den periode etc.? Er der noget af dette, der giver dig nogle ideer til, hvordan du kan begynde at få mere indflydelse på problemet? 8