NYT LAND. for psykologer

COACHING-PSYKOLOGI AF ANDERS MYSZAK NYT LAND for psykologer Coaching-psykologi er et af fagets fremtidsområder, og psykologer af alle afstøbninger har en fantastisk mulighed for at bidrage til at definere psykologiens rolle heri Den enorme mængde af aktiviteter, nogle af dem vældig useriøse, som går under navnet coaching, kan nok afskrække de fleste psykologer fra at indgå i en nærmere undersøgelse af, hvad der ligger i termen, og frem for alt af, hvilken relevans coaching kan have for deres praksis. Der findes tilsyneladende coaching for alle typer problemer, og man kan blive coach efter et kort kursus afholdt af hvem som helst, eksempelvis ingeniører og jægersoldater. Samtidig lader det til, at mange af dem, der engagerer sig i coaching, glemmer at underbygge deres virksomhed med videnskabsteoretiske og andre kvalificerede overvejelser. Alt dette tilsammen kan sandsynlig- vis afskrække mange psykologer fra at bevæge sig ind på området. Alligevel vil jeg plædere for, at coaching kan være noget, vi psykologer bør anse for vigtigt, og som vi bør in ter essere os for. Som psykologer kan vi nemlig bidrage væsentligt til at udvikle menneskeligt velvære og præstation, eftersom vi har specifik viden om læringsprocesser, psykisk udvikling (desværre af og til med alt for stort fokus på manglen af samme), menneskelig adfærd, emotioner og kognitioner. En introduktion Derfor vil jeg introducere til begrebet coaching-psykologi. Begrebet er udviklet af blandt andre The Special Group for Coaching Psychology, SGCP, et selskab under den britiske psykologforening, og The Interest Group in Coaching Psychology, IGCP, en undergruppering af den australske psykologforening. SGCP definerer coaching-psykologi således: Coaching-psykologi er til for at forøge velvære og præstation i individuelle personers livs- og arbejdsdomæner og underbygges af coachingmodeller, som er baserede på etablerede tilgange til voksenlæring eller psykologi (min oversættelse, forf.) [1]. IGCP anvender en lignende definition, men adskiller sig ved at mene, at coaching-psykologi bør fokusere på ikke-kliniske populationer. Arbejdet med definitionen af coa- 12 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2007

MODELFOTOS: BAM/SCANPIX ching-psykologi er vigtigt af mindst to grunde. For det første forstærker det vores evne til at kunne kommunikere, hvad coaching-psykologi drejer sig om. For det andet afgrænser og tydeliggør det det, vi som psykologer kan bidrage med. Dermed bidrager det til at afmystificere og professionalisere coachingmarkedet, et marked, der er blevet beskrevet som svært at overskue [2]. Hertil kommer for det tredje, at det giver os en fortræffelig mulighed for at præsentere vores fag som et, der på en seriøs og videnskabelig forankret måde adresserer almenhedens interesse for psykologisk viden. En sådan mulighed gik i stor udstrækning tabt i forbindelse med psykoterapibølgen, som det nævnes i artiklen af Kjerulf i et tidligere nummer af Psykolog Nyt [3]. På den anden side kan den nuværende bølge betegnes som meget større, da psykologisk brandede teknikker og tjenester for tiden dramatisk stiger i popularitet. De ydelser, som går under navnet coaching, bør trods deres nuværende enorme popularitet bare ses som en del af disse. Egnede og måske egnede Desværre tilbydes coaching-teknikker og -tjenester altså ofte af personer med kort eller ingen træning overhovedet og uden uddannelse inden for psykologi. Disse modtages ikke altid med åbne arme af markedet, jf. Staubrands debatindlæg i Psykolog Nyt [4], og i coachingsammenhænge er individer med ingen eller meget lidt træning og uddannelse da også blevet betegnet som cowboy coaches [1]. Nogle af de største forskernavne på det coaching-psykologiske felt har vist, at så lidt som 4,8 procent af medlemmerne i International Coach Federa tion, en af verdens største coach-organisationer, har en baggrund inden for psykologi [5]. Dette kan forklare, at der bliver slået alarm over for risikoen for skader, som ateoretiske og generiske coachinginterventioner kan medføre i relation til individer [6] og de negative følger, disse kan have for hele coaching-markedet [7]. Jeg ønsker ikke at insistere på, at psy- Nr. 3. 2007 PSYKOLOG NYT 13

kologer per definition er bedre coaches end personer med baggrund i andre professioner eller uddannelser. Under mange omstændigheder kan repræsentanter fra mange andre professioner have meget at tilbyde. Et eksempel kunne være dem, som besidder områdespecifik erfaring med fx forandringsledelse eller procesoptimering, som er vigtigt for visse typer af ledelses-coaching. I stedet argumenterer jeg for, hvad der næsten er en tautologi, nemlig at psykologuddannelsen forbereder psykologer til at arbejde med mennesker, lige så meget som civilingeniøruddannelsen forbereder civilingeniører til at arbejde med eksempelvis elektronik, kemikalier eller byggerier. Dette gør psykologuddannelsen ved at give os en referenceramme for tilegnelse af viden om mennesket, hvor teori og videnskabelige principper om menneskelig adfærd, erfaring og interaktion kan og bør indlæres kontinuerligt. Et sådant fundament er forankret i en række filosofiske overvejelser om menneskets natur, hvoraf jeg mener at et af de vigtigste bør være et positivt menneskesyn, i hvilket alle mennesker betragtes som havende potentialet til at udvikles, såfremt de blot gives de rette omstændigheder. Især er det vigtigt, at vi som psykologer systematisk arbejder med strenge undersøgelser af, hvordan psykologisk teori og psykologiske metoder kan anvendes på en videnskabeligt og etisk forsvarlig måde i coaching-praksis. Vi bør derfor bidrage til at oprette en standard for god psykologisk coaching. En sådan standard kan støttes af, at vi udvikler en fælles referenceramme for de kompetencer, den viden, forståelse og færdigheder, som kan tænkes at være vigtige i forbindelse med coaching. Evidensbaseret praksis Alle store coaching-organisationer arbejder med at skabe deres egne standarder. En sådan foreløbig standard præsenteredes af SGCP i december 2006 og var et af de centrale temaer under den første internationale konference i coachingpsykologi i London. 14 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2007

" Alle store coaching-organisationer arbejder med at skabe deres egne standarder. En sådan foreløbig standard præsenteredes af SGCP i december 2006 og var et af de centrale temaer under den første internationale konference i coaching-psykologi i London Et andet centralt tema under konferencen var evidensbaseret praksis i coaching. Dr. Dianne Stober, en af konferencens hovedtalere, understregede, at ifølge hende handler evidensbaseret coaching-praksis om at anvende de koncepter, teorier, modeller og metoder, som samlet set har den bedste støtte i den videnskabelige litteratur. Eftersom ingen individer eller interventioner er identiske med nogen anden, er der vigtigt, at coaching-klientens behov og coachens ekspertise afspejles i den fremgangsmåde, som vælges i evidensbaseret coaching-praksis. Evidensbaseret praksis tillader evidensbaseret evaluering, og tilsammen udgør de et grundlag for, at forskellige fremgangsmåder skal kunne sammenlignes. Uanset hvad man synes om evidensbaseret praksis, har denne medvirket til, at visse typer af psykoterapi og andre psykologiske behandlinger har styrket deres position i forhold til farmakoterapier (se fx [8] ), og således har evidensbaseret praksis i psykoterapi bidraget betydeligt til at styrke vores fag i relation til lægevidenskaben. Desværre har evidensbaseret praksis inden for psykoterapi også haft store bivirkninger, hvoraf den største er, at der er opstået en kløft mellem akademiker og praktiker. Problemets omdrejningspunkt er, at visse akademikere har valgt at omfavne evidensbaseret praksis, som den ser ud fra et udelukkende biomedicinsk perspektiv. Dette perspektiv tager udgangspunkt i, at psykiske lidelser er afgrænsede og diagnostiserbare enheder, og gør dermed vold på den kompleksitet, som eksisterer inden for psykologien, og kræver et simplificeret billede af psykoterapeutisk praksis [9]. Et fremtidsområde Denne type evidensbaseret praksis kan heller ikke ligge til grund for evidensbaseret coaching-praksis. For det første, fordi coaching ikke bør handle om behandling af psykiske lidelser herom råder der generel enighed i de fleste coaching-defini tioner [10]. Coaching handler i større udstrækning Nr. 3. 2007 PSYKOLOG NYT 15

" Coaching-psykologi er et af psykologiens fremtidsområder, og psykologer af alle afstøbninger har en fantastisk mulighed for at bidrage til at definere psykologiens rolle heri om at arbejde med klienter, som har ressourcer [11], og som er motiverede til at finde løsninger [12]. Dette skift fra en diagnostisk og problemfokuseret holdning til en potentialeguidet og løsningsfokuseret holdning til coaching harmonerer godt med den positive psykologi [13]. Det skal dog påpeges, at der findes urovækkende forskning, som viser, at coaching kan tiltrække mange klienter med en diagnosticerbar psykisk lidelse [14]. Desuden kan det være, at den kontekst, coaching foregår i, får klienten til at nedtone eller omformulere sine symptomer for at passe ind i situationen [15]. Panik og angstsymptomer bliver til stress, og manglende håb om fremtiden bliver til manglende målsætning. Her bliver det især vigtigt, at coachen har klinisk ekspertise, så denne kan opsnappe eventuelle underliggende temaer og henvise klienten til en mere passende instans. [ibid] For det andet kræves der en større teoretisk, konceptuel og metodisk mangfoldighed end den, som tilbydes af en strikt biomedicinsk holdning til evidensbaseret coaching-praksis, for at man skal kunne forstå sig på, hvad coaching handler om. Hvordan denne evidensbaserede coaching-praksis eventuelt skal se ud, er stadig vældig uklart, og jeg håber, at det nye evidensbaserede coaching-psykologi-selskab under Dansk Psykolog Forening indbyder så mange forskellige typer af psykologer som muligt til at deltage i dette arbejde. Så meget er sikkert: Coaching-psykologi er et af psykologiens fremtidsområder, og psykologer af alle afstøbninger har en fantastisk mulighed for at bidrage til at definere psykologiens rolle heri. Anders Myszak, cand.psych. 16 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2007

Referencer [1] Palmer, S. & Whybrow (2005). The proposal to establish a special group in coaching psychology. The Coaching Psychologist. 1 (1), 5-12. [2] Jarvis, J. (2004). Coaching and buying coaching services: A CIPD guide. Kan downloades gratis fra: www.cipd.co.uk/nr/rdonlyres/ C31A728E-7411-4754-9644-46A84EC9CFEE/0/2995coachbuyingservs. pdf. [3] Kjerulf, S. (2006). Bølgen er over os. Psykolog Nyt. 20, 18-19. [4] Staubrand, N. (2006). Til modstand! Psykolog Nyt. 22, 30. [5] Grant, A.M. & Zackon, R. (2004). Executive, work-place and life coaching: Findings from a large scale survey of International Coach Federation members. International Journal of Evidence-Based Coaching and Mentoring, 2(2), 1-15. [6] Kauffman, C. & Scoular, A. (2004). Towards a positive psychology of executive coaching. I P.A. Linley & S. Joseph (Red.), Positive psychology in practice (287-302). Hoboken, NJ: Wiley. [7] Grant, A.M. (2006). A personal perspective on professional and the development of coaching psychology. International Coaching Psychology Review, 1 (1), 12-20. [8]. Fonagy, P. & Roth, A. (1996). What works for whom? A critical review of psychotherapy research. New York, NY: Guilford Press. [9] Marzillier, J. (2004). The myth of evidence-based therapy. The Psychologist, 17 (7), 392-395. [10] Bluckert, P. (2005). The similarities between coaching and therapy. Industrial and Commercial Training. 37 (2). 91-96. [11] Berg, I.K. & Szabo, P. (2005). Brief coaching for lasting solutions. New York: W.W. Norton. [12] Hudson, F.M. (1999). The handbook of coaching. San Francisco, CA: Jossey-Bass. [13] Linley, P.A. (2006). Strengths Coaching a potential-guided approach to coaching psychology. International Coaching Psychology Review, 1 (1), 37-46. [14] Spence, G.B. & Grant, A.M. (2005). Individual and group lifecoaching: Initial findings from a randomised, controlled trial. I M. Cavanagh, A.M. Grant & T. Kemp (Red), Evidence-based Coaching (Vol. 1): Theory, research and practice from the behavioural sciences (pp. 143-158). Queensland Australien: Australian Academic Press. [15] Cavanagh, M. (2006). Præsentation holdt ved 1st International Coaching Psychology Conference. London, England. Nr. 3. 2007 PSYKOLOG NYT 17