Center for Familie, Social & Beskæftigelse Indledning I forliget om budget 2016-2019 er alle partier i Byrådet enige om, at det undersøges hvorvidt den såkaldte Herning-/Sverigesmodel på myndighedsområdet for udsatte børn og unge kan implementeres i Faxe Kommune samt hvilke fordele dette vil give. Dato 11-02-2016 j./sagsnr. [00.16.00-P20-7-15] Herning-/Sverigesmodellen i korte træk. Udtrykket Sverigesmodellen stammer fra daværende KREVI s (nu KORA s)fokus på området i en række undersøgelser. Da Herning Kommune er den kommune i Danmark som var først til at omlægge indsatsen med blikket rettet mod Sverige, kaldes Sverigesmodellen også for Herningmodellen. KORA s første undersøgelse blev udført i 2010 1 og bestod i et komparativt studie af Danmark, Sverige og Norge. Undersøgelsen viste, at der især i Sverige kan være inspiration at hente i forhold til at tackle kommende udfordringer, da udgifterne i Sverige er lavere, og der samtidig ikke er noget, der tyder på, at kvaliteten skulle være ringere. KREVI fulgte op på ovenstående undersøgelse med en ny undersøgelse: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge fra december 2010. Undersøgelsen sammenlignede udgifterne til udsatte børn og unge i Danmark og Sverige. Rapportens hovedkonklusion var, at Sverige har betydeligt mindre udgifter til området end Danmark, og at to forhold spiller en vigtig rolle i den forbindelse: 1) mindre udstrakt brug af institutionsanbringelser og større brug af pleje-anbringelser og 2) kortere anbringelsesvarighed. Sverigesmodellen er netop interessant, da Anbringelsesreformen og Barnets Reform har deres fokus på øget brug af forebyggende foranstaltninger og større brug af plejefamilier. I foråret 2012 udgav KREVI endnu en rapport inden for dette område 2. Rapporten beskriver hvordan en konkret svensk kommune, Borås, håndterer området for udsatte børn og unge. Hvor de to foregående undersøgelser dokumenterede, at Sverige har et anbringelsesmønster, der er væsentligt billigere end det danske, uden det ser ud til at være af lavere kvalitet, fokuserer denne rapport på de organisatoriske og styringsmæssige forhold samt indsatser og tiltag i en konkret svensk kommune. Derfor omtales Sverigesmodellen også som Boråsmodellen. Ved studiet af Borås blev der udpeget en række særligt interessante forhold for en dansk kontekst: 1 Den svenske model af Stinne Højer Mathiasen, Marianne Schøler Kollin og Morten Eriksen. 2 Tæt på en svensk kommune af Stinne Højer Mathiasen, Lone Bjørn Madsen og Morten Eriksen. Side 1 af 8
Levering af indsatser: Borås, der er Sveriges 13. største kommune med ca. 103.000 indbyggere, har dels egne indsatser, private leverandører samt er medejer af et aktieselskab, Gryning Vård, bestående af 49 kommuner, som leverer en stor del af de indsatser, Borås gør brug af. Intern organisering og styring: Den svenske lovgivning udstikker visse rammer f.eks. i forhold til slægts- og netværksanbringelser og halvårlige opfølgninger. Kommunerne har dog udstrakt selvstyre på området. Der er også i Danmark indført et krav om halvårlige opfølgninger, hvorfor arbejdsopgaven ideelt kan sammenlignes direkte mellem Danmark og Sverige. Det politiske niveau følger op såvel frivillige som tvangsanbringelser hver 6. mdr. Da der er mange opfølgningsaktiviteter, har hver sagsbehandler ca. 20-25 børne- og ungesager ad gangen. Der arbejdes internt med hyppig og tæt ledelsessparring, kollegial sparring, specialisering og begrænset kompetence til nyuddannede. Der er udviklet tværsektorielle samarbejder i kommunerne mellem skole-, sundhed- og socialområdet. Faglig viden og økonomisk bevidsthed: Der er udbredt viden om forskning på området. Rammerne for det socialfaglige arbejde kobles i høj grad med forskning og udviklingsarbejde. Der er fagligt fokus samtidig med bevidsthed om den økonomiske side ved forskellige indsatser blandt medarbejderne. Indsatstrappen: Der er fokus på og bevidsthed om indsatstrappen samt på behovet for stor grad af forebyggelse: Forebyggelse prioriteres, og der er tilknyttet sagsbehandlere til skoler og dagtilbud i den forstand, at sagsbehandlerne sidder fysisk på skolerne og dagtilbuddene. Normalisering, konsensus og inddragelse: Indsatser tænkes i høj grad i et normaliseringsprincip; at man, så frem det er muligt, sætter ind med den mindst indgribende indsats, og at indsatsen er tilrettelagt, så den minder mest muligt om en almindelig hverdag. Der arbejdes systematisk med at inddrage barnets/den unges familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Mere konkret konkluderer KORA/KREVI at: Side 2 af 8
Det især er i forhold til de ældre børn (7-17 år), at forskellen mellem anbringelsesformer i Danmark og Sverige er tydelig. Særligt for de 7-12-årige er andelen af anbringelser i plejefamilie høj i Sverige sammenlignet med Danmark. Sverige anvender slægts- og netværksanbringelser i større omfang end Danmark. Siden 2005 er 10 % af alle svenske anbringelsesfor-løb af denne type. I Danmark udgør de kun 5 %. Lovgivningerne omkring slægts- og netværksanbringelser er også formuleret forskelligt i de to lande, ligesom de er indført på forskellige tidspunkter. Der sker flere genanbringelser i Sverige end i Danmark. Mens lidt over hver 10. danske anbringelsesforløb er en genanbringelse, gælder det lidt over hvert 5. svenske anbringelsesforløb. På baggrund af interview med svenske eksperter konkluderer KORA/KREVI, at der er en række forhold, der understøtter, at Sverige kan fokusere på korte anbringelser og begrænset brug af institutioner: Slægts- og netværksanbringelser understøttes eksplicit af den svenske lovgivning. Institutioner anvendes ikke til opvækst og langvarige ophold. De betragtes som behandlingsorienterede, og børnene tages hjem efter endt behandling. Der arbejdes med forskellige typer af plejefamilier, hvoraf nogle er behandlingsorienterede. Der arbejdes med forskellige strategier for rekruttering af familieplejere og med støtte til disse. Der er bl.a. udviklet (tvær)kommunale initiativer. En længere række danske kommuner har valgt at implementere Sverigesmodellen eller dele af den. Herning er sandsynligvis den kommune, der har bedst og størst erfaring hermed. Herning har implementeret Sverigesmodellen i 3 områder. Derfor kan Sverigesmodellen også blive omtalt som Herningmodellen. Herudover kan kort nævnes: Hvidovre kommunes arbejde på området er inspireret af Sverigesmodellens resultater om at øget fokusering og prioritering af forebyggelsesområdet samt fokus på normalitet i indsatserne for børn og unge skaber kvalitet. Holbæk kommune planlægger at indføre elementer fra Sverigesmodellen i et enkelt skoledistrikt i foråret 2016 omkring reducering af antallet af sager, fokus på kortere indsatser samt fokus på tæt samarbejde med familie, netværk og almene tilbud. Også Esbjerg kommune er i gang med en omstilling mod Sverigesmodellen, hvor der tages udgangspunkt i indsatstrappen, herunder at anbringelse altid er sidste alternativ, at der laves langsigtede barndomsforløb med en plan for gradvis nedtrapning af støtten, at inddrage skoleområdet som en del af indsatsen samt tænke i sammenhæng og samspil. Sverigesmodellen i Faxe Kommune Lige som ovenstående kommuner har valgt at implementere forskellige elementer af Sverigesmodellen, bør Sverigesmodellen også tilpasses Faxe Kommunes såvel udfordringer som allerede igangsat gode arbejde. Sverigesmodellen Faxe Kommune Side 3 af 8
Levering af indsatser National lovgivning der understøtter arbejdet. Sagstal på 20-25 anbringelsessager pr. medarbejder. Sparring og specialisering Tværsektorielle samarbejder i kommunerne mellem skole-, sundhed- og socialområdet Faglig viden og økonomisk bevidsthed Indsatstrappen Faxe Kommune anvender BUM modellen, og har tæt samarbejde med kommunale leverandører. På grund af kommunens størrelse er der en begrænsning i antallet af forskellige indsatser, men en høj grad af fleksibilitet. Ved behov for indsatser, der ikke er tilstede i kommunen, tilkøbes disse andre steder. Der arbejdes vedvarende på at sikre at udbuddet af indsatser passer til det behov, der er. Ditto, om end den danske lovgivning ikke er lige så tydelig som den svenske. I Faxe kommune er der pr. 31.12.2015 36 sager pr. årsværk i anbringelsesteamet. Familieplejeteamet har 38 sager pr. årsværk. Antallet af sager har betydning for hvor tæt kontakt sagsbehandlerne kan have med det enkelte barn/den enkelte unge. Med den sidste opprioritering på området blev det bl.a. muligt at ansætte endnu en koordinator, således at den faglige sparring kunne øges. Medarbejderne i Socialcentret er inddelt i specialiserede teams. Der er et nyt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde under opstart: TVÆRS. Det skal styrke samarbejdet og øge det forebyggende arbejde. TVÆRS er organiseret efter skolestrukturen samt et TVÆRS Ung. I hvert TVÆRS fora sidder faste medlemmer fra skole, dagtilbud, sundhedsplejen, PPR og Socialcentret. I TVÆRS Ung er også UU og UngeVejen repræsenteret. TVÆRS afløser Distrikts Teams. Der er høj grad af faglig viden hos medarbejderne, lige som der er et højt uddannelsesniveau. Der er opmærksomhed på forskningsresultater og nye tiltag på området. Leder og koordinatorer har til opgave at have den økonomiske bevidsthed. Indsatstrappen har været i fokus i en række år i Faxe kommune (bl.a. jf. sagsfremstilling til BFU d. 23.10.13 om udvikling i anbringelsestallet) Udvikling i anbringelsestallet i Faxe kommune ser således ud: Antal anbragte i alt pr. 31.05 Heraf andel anbragte i plejefamilier 3 jf. Danmarks Statistik 2008 122 49 40 % Andel anbragte i plejefamilier angivet i % 3 Netværksanbringelse, slægtsanbringelse, almindelig plejefamilie, kommunal plejefamilie. Tabel BU02A Side 4 af 8
2009 131 47 35,8 % 2010 123 51 41,6 % 2011 107 50 46,7 % 2012 102 53 51,9 % 2013 98 44 44,8 % 2014 94 53 56 % 2015 93 (pr.31.12.15) 58 (pr.31.12.15) 62 % Anbringelsestallet har været stødt faldende, men det samme er børnetallet. Dog skal den gode udvikling også ses i sammenhæng med øget forebyggelse, omlægning af ungeindsatsen og brug af andre indsatser end anbringelser. Dette er en national udvikling baseret på erfaring, best practice og forskning. Brug af plejefamilier er en smule stigende pt. Det er denne form for anbringelse, der anses for at være den mest effektive bl.a. pga. de nære relationer, der opstår og normaliseringsprincippet. Via Anbringelsesreformen og Barnets Reform er det et erklæret politisk mål at øge brugen af plejefamilier. Prioritering af forebyggelse og sagsbehandlere tilknyttet skoler og dagtilbud Forebyggelse foregår primært i Center for Børn og Undervisnings enheder. Her er der et vedvarende fokus på forebyggelse. Der er ikke tilknyttet sagsbehandlere til skoler og dagtilbud i samme forstand som i Sverigesmodellen, men der foregår dog tværfagligt samarbejde mellem sektorerne. En forudsætning for at kunne sætte forebyggende ind udover fokus her på og prioritering af den forebyggende indsats, er at sagsbehandlerne modtager underretninger om udsatte børn og unge. Antal af underretninger i Faxe Kommune ser således ud: 2013 398 2014 524 Steget med 31,6 % 2015 675 Steget med 28,8 % Antallet af underretninger stiger støt. Fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 er antallet steget med 103 %. Med 2014 ændredes optælling af underretninger således, at der nu tælles ikke kun antal underretninger men også antal børn, der underrettes om jf. Ankestyrelsens principper her for. Derfor er tallet for 2013 en anelse usikkert. Antal aktive sager: Side 5 af 8
pr. 31.12.2014: 909 pr. 31.12.2015: 957 Normalisering, konsensus og inddragelse Faxe Kommune har gennem lang tid haft normaliserings- og mindste indgriben - principperne for øje, hvor anbringelsestallet er faldet gennem årene, ungeindsatsen er omlagt, et kommunalt opholdssted er nedlagt og der er indført inddragende metoder som Familierådslagning og projekt Bedre Børneinddragelse. Det kan diskuteres, hvorvidt indsatsviften i Faxe Kommune er i stand til at favne de vidt forskellige problematikker, som de børn og unge, der underrettes om, besidder. I Sverige er der kommunale indsats-fællesskaber, som er med til at løse udfordringer med at tilbyde specifikke indsatser, der ikke er brug for så tit især når man er en mindre kommune. I Region Sjælland har vi gennem Rammeaftalen en forsyningssikkerhed i forhold til de mere specialiserede tilbud. På trods af længere tids omstilling af indsatsen overfor udsatte børn og unge mod mere forebyggelse og brug af andre indsatser end anbringelse, stiger antallet af underretninger, antallet af børn og unge, der har behov for særlig støtte stiger samt udgifterne til området øges. Dette er ligeledes en national udvikling. I Faxe Kommunes nøgletalsnotat til budget 2016 ses det af nedenstående tabel, at udgifter til anbragte børn ikke stiger. Udgifternes fald skal sættes i perspektiv til det faldende børnetal og det faldende antal anbringelser samt ændring i anbringelsesmønstret. Udgifter til øvrige indsatser end anbringelser er stigende. Side 6 af 8
Faxe Kommune ligger jævnt i antal anbringelser i forhold til sammenlignelige kommuner: Anbefaling: Gennem de sidste år er der i Faxe Kommune foregået en omstilling af arbejdet med udsatte børn og unge mod en mere forebyggende og helhedsorienteret tilgang. Det er en omstilling, der tager tid, er udgiftstung og med et resultat, der ikke er synligt øjeblikkeligt. Denne omstilling bør fortsat prioriteres. Dette understøttes af andre kommuners erfaringer foruden forskning på området. På baggrund af de gode erfaringer med at arbejde efter elementer fra Sverigesmodellen, anbefales det, at der ansættes flere sagsbehandlere i Socialcentret, så det bliver muligt at op nå færre sager pr. medarbejder Side 7 af 8
samt øge det forebyggende arbejde. Dette vil frigive arbejdstid og ressourcer til at følge oftere op på anbringelser end loven foreskriver, støtte barnet/den unges udvikling og afdække øvrige indsatsmuligheder inden indstilling til visitation med det formål at nedbringe antallet af anbringelser, øge brugen af andre relevante indsatser end anbringelse, understøtte plejefamilierne og på sigt nedbringe udgifterne på området. Styrkelse af forebyggelsesarbejdet i og med at en sagsbehandler tillknyttes skoler og dagtilbud vil give medarbejderne nemmere adgang til råd og vejledning, lige som børn, unge og familier kan henvende sig til sagsbehandleren, i det miljø de kommer i til daglig. Det er forventningen, at denne type sagsbehandler vil kunne tage sig af problemstillinger, inden der bliver tale om at lave underretninger, hvorfor antallet af underretninger forventes at falde. Side 8 af 8