Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Relaterede dokumenter
Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED

LBR NØGLETAL KOLDING JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Kommunenotat. Syddjurs Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Kommunenotat. Odder Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Kommunenotat. Hedensted Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Konjunktur og Arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Kommunenotat. Silkeborg

Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 1. kvartal 2013

Kommunenotat. Holstebro Kommune

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

Kommunenotat. Samsø Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Konjunktur og Arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

IKAST-BRANDE JOBCENTER

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Beskæftigelsespolitik

Bornholms vækstbarometer

FAKTA OM FLEKSJOB I KØBENHAVNS KOMMUNE

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Statistiske informationer

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Konjunktur og Arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2013.

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Notat: Forlist, men ikke fortabt

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

RAR-Notat Vestjylland 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

Transkript:

Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark

Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3

Pendling IND og Ud af kommunen i 2010 ARBEJDSPLADSER I BILLUND KOMMUNE 16.483 indpendlere 6.86 1 Heraf fra: vejle Kommune 2.447 varde Kommune 1.073 vejen Kommune 560 k Kolding Kommune 4 5 1 Øvrige kommuner 2.330 udpendlere -3.600 Heraf til: vejle Kommune -8 1 9 varde Kommune -443 E esbjerg Kommune -373 k Kolding Kommune -324 Øvrige kommuner -1.641 Borgere med bopæl i Billund Kommune, der har et job 13.222 I Billund bliver over 40 procent af arbejdspladserne besat af pendlere fra andre kommuner. Det er flere end i de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit besætter pendlere 29 procent af kommunernes arbejdspladser. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. Fire ud af ti job besættes af pendlere Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Billund Kommune, men strømmen er kraftigst i den indadgående retning. Udsigt til færre arbejdspladser Billund Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, og det ser ud til, at udviklingen fortsætter i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 16.483 falde med cirka 400 frem til 2020. Et fald på 2,6 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Billund har dog i de seneste år haft en mere positiv udvikling end andre kommuner i beskæftigelsesregionen. På den baggrund kan prognosen undervurdere udviklingen i kommunen. Kommunen har mistet cirka 800 arbejdspladser siden 2001. Det svarer til 4,6 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Antal arbejdspladser i billund Kommune 18.000 17.000 16.000 Der er 16.483 arbejdspladser i Billund. Heraf besættes 6.861 af borgere fra andre kommuner. Det er altså over 40 procent af alle arbejdspladser, som beklædes af personer, der hver morgen krydser kommunegrænsen. Langt det største antal morgentrafikanter kommer fra Vejle. 2.447 personer pendler til Billund fra nabokommunen mod øst, mens Varde, Vejen og Kolding ligger på de næste pladser, når man ser på kommunerne i beskæftigelsesregionen. Trafikken går dog ikke kun ind i kommunen. Ud af 13.222 borgere fra Billund, der har et job, pendler 3.600 ud af kommunen for at arbejde. Den største gruppe tager til Vejle Kommune, men der er også mange, der kører til Varde, Esbjerg og Kolding. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. 15.000 14.000 2001 2010 2020 Billund Kommune har udsigt til at fortsætte de seneste ti års negative udvikling i forhold til antallet af arbejdspladser. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på 3.261, som er det antal personer, der alt i alt dagligt kommer til kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der er flere arbejdspladser i Billund Kommune, end der bor beskæftigede borgere. Hvor 13.222 borgere som nævnt har et job, er der 16.483 arbejdspladser i kommunen. 4 5

Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken og befolkningen skrumper I Billund Kommune vil det kommende årti byde på et faldende befolkningstal. Det gælder både antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder og det samlede antal borgere. I 2010 var der 16.870 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med tre procent til cirka 16.300 personer i 2020. Samtidig falder den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med to procent frem til 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Billunds arbejdsstyrke svarer altså til den generelle prognose for Syd- og Sønderjylland. Udviklingen i Billund betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 65 procent af befolkningen i 2010 til 63 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. FANØ -13 % VARDE -4 % ESBJERG -4 % BILLUND -3% TØNDER -9 % VEJEN -1 % VEJLE 0 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % AABENRAA -7 % FREDERICIA -2 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7

Antal overførselsmodtagere i billund Kommune Flere på offentlig forsørgelse 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 486 445 Kontanthjælp 416 4 10 Sygedagpenge 402 460 I alt på midlertidige ydelser 1.304 1.3 1 5 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 270 416 Førtidspension 1.232 1.307 I alt på permanente ydelser 1.502 1.723 I alt på overførselsindkomst 2.806 3.038 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 16,7% 18,0% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Billund Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med knap 250 personer fra 2005 til 2010. Der er især blevet flere, der modtager permanente ydelser. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Billund Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 38 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 53 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 15 førtidspensionister væk fra Billund. De 15 færre personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 1.307 førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) Antallet af personer på permanente ydelser, som for eksempel førtidspension, er steget med 221 fra 2005 til 2010. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. VARDE +3 MM BILLUND -15 MM VEJLE +16 MM Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 2.806 til 3.038 personer. I 2005 udgjorde de 16,7 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 18,0 procent. Det er altså næsten hver femte i den arbejdsdygtige alder i Billund Kommune, der lever af overførselsindkomst. FANØ +2 MM ESBJERG -42 MM VEJEN -14 MM KOLDING +18 MM FREDERICIA +29 MM I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt større i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. TØNDER -8 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9

Flere unge fra Billund tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Billund Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er lidt større end i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 85 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. I beskæftigelsesregionen under ét gælder det 84 procent. På samme måde forventes en lidt større andel af årgangene fra 2000 til 2008 at tage en ungdomsuddannelse i Billund end årgangene i resten af regionen. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Billund. 88 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 81 procent af drengene. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 90 88 86 billund kommune 84 82 syddanmark 80 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. I Billund Kommune ser det generelt ud til, at en lidt større andel af eleverne gennemfører uddannelserne sammenlignet med resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10

Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12