morgenstund har guld i mund Af Bjarne Conradsen Mejeriforeningen Undervisningskonsulent hos Mejeriforeningen og uddannet folkeskolelærer fra Århus Lærerseminarium med linjefag i blandt andet matematik og idræt.
indledning Morgenmaden er det fundament, som vi bygger resten af vores dag på. Et sundt og solidt morgenmåltid kan have stor betydning for vores energi og mæthedsfølelse resten af dagen. Et morgenmåltid rigt på frugt, grønt, fuldkorn og magre mejeriprodukter giver langtidsholdbar energi til skolen eller arbejdet. Morgenmad og vaner Morgenmåltidet i det moderne samfund er ikke egentlige fællesmåltider, men individualiserede tagselvborde, som styres af individuelle præferencer, kræsenhed og deciderede fravalg og tilvalg af morgenmad. Halvdelen af danskerne bruger mindre end 10 minutter på morgenmaden. Disse 10 minutter bruges desuden til at læse avis, se tv og tjekke mails. 50 % af alle skoleelever spiser morgenmad alene, hvilket betyder, at der ingen er til at sikre, at de får spist et godt morgenmåltid eller til at lære dem gode morgenmadsvaner. Generelt bliver der brugt mindre tid på morgenmaden, hvilket medfører, at holdninger, rammer og vaner omkring morgenmåltidet ikke er så fasttømrede. Morgenmaden hører ikke længere blot til i hjemmet, men man ser en stigende tendens til breakfast on the go, hvor morgenmaden i stedet indtages i det offentlige rum. Desuden er der også en stigende tendens til breakfast-skipping, og undersøgelser viser, at i gennemsnit dropper en europæer omkring 20 % af sine morgenmåltider. Morgenmaden er dagens vigtigste måltid! Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad. s59
Morgenmad og næringsstoffer Grundlæggende har vi brug for en sund og varieret kost for at kroppen får de næringsstoffer, den behøver. Kroppen skal tankes op med 19 vitaminer og mineraler hver dag. Kombinerer man fuldkorn, frugt og grønt med magre mejeriprodukter, så får man en god portion af de fleste daglige næringsstoffer via sin morgenmad. Mælk indeholder 12 mineraler og vitaminer i en betydelig mængde. Magre mejeriprodukter indeholder de samme næringsstoffer som de federe mejeriprodukter. Læs mere om morgenmad på www.morgenmælk.dk Morgenmad og indlæring En ny undersøgelse udarbejdet af Københavns Universitet på foranledning af Fødevareministeriet viser, at et sundt og solidt morgenmåltid har stor betydning for koncentrationen og kan derfor være med til at øge indlæringen i skolen. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elever som i forvejen får en usund kost også har højere tilbøjelighed til at undlade morgenmaden. Specielt har yngre elever behov for morgenmaden for at kunne bevare koncentrationen og dermed lære bedre. Yderligere har en morgenmad med et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater også en negativ effekt. s60
Fælles mål Dette kapitel tager udgangspunkt i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk Opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden Fysik/kemi og Biologi Følgende Trinmål efter 9. klasse er fælles for de to fag. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betyd- ning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer s61
Morgenmad Opgaverne i dette kapitel henvender sig til eleverne fra 8.-10. klassetrin. Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via øvelser eller opskrifter. Der er til de enkelte opgaver ikke tilføjet klassetrin, da valget af opgaver afhænger af elevernes kundskaber og færdigheder. Det er muligt at differentiere opgaverne, da hver opgave indeholder én eller flere løsningsmuligheder. Til flere af opgaverne henviser vi til internetsider eller anden litteratur, hvor underviseren kan hente yderligere information om emnet. Opgave 1: Undersøgelse om morgenmad Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Denne sætning har alle hørt, men alligevel springer mange morgenmaden over. Målet med nedenstående opgaver er at få eleverne til at reflektere over egen viden om morgenmåltidet samt måltidets vaner. Undervisningen kan indledes med en generel drøftelse i klassen om, hvad en god morgenmad er. Ud fra følgende spørgsmål kan diskussionen udvides: Spiser I morgenmad? Hvad påvirker jeres valg af morgenmad? Hvor lang tid bruger I på morgenmad? Hvad indeholder en sund morgenmad? Hvordan kan I forbedre jeres morgenmad? Hvorfor er det vigtigt at spise morgenmad? Eleverne kan inddeles i grupper af 3-5 og lave undersøgelse af klassen eller årgangens morgenmadsvaner. Grupperne vælger selv undersøgelsens fokusområde. I undersøgelsen kan eleverne eksempelvis inddrage viden om følgende spørgsmål: Hvor mange i klassen eller på årgangen spiser morgenmad? I hvilke omgivelser spiser eleverne morgenmad og med hvem spiser eleverne? Hvilken morgenmad er mest populær og hvilken morgenmad bliver der reelt spist? Hvilken morgenmad foretrækker forskellige generationer. Her kan eleverne inddrage dem selv, deres forældre, samt bedsteforældre. Hvilke fødevarer/retter til morgenmad er de hyppigst spiste? (fx morgencerealier, drikkevarer til morgenmad, pålæg til morgenmad, brød til morgenmad)? Hvor land tid bruger eleverne på morgenmåltidet? Elevernes morgenmadsundersøgelse kan give en faktuel viden om klassens/årgangens morgenmadsvaner. Samtidig er det muligt at sammenligne elevernes morgenmadsvaner med danskernes morgenmadsvaner generelt, for at se om de samme tendenser gør sig gældende på landsplan. Det er en god idé, at grupperne fremlægger deres viden for hinanden. Eleverne kan eksempelvis lave et illustrativt materiale, der hænges op på skolen, så de andre klasser/ årgange kan se undersøgelsesresultaterne. Opgaven kan desuden afsluttes med en diskussion af, hvad I kan gøre for at forbedre jeres morgenmadsvaner. s62
Opgave 2: Spis morgenmad sammen Idéen med at spise en sund morgenmad sammen er at give eleverne inspiration til, hvordan de kan gøre morgenmaden sund og varieret. Forslag til løsningsmuligheder: Lad på skift eleverne i grupper lave morgenmad til klassekammeraterne. Hver gruppe står for planlægningen og udførelsen af morgenmaden. Eleverne kan hente inspiration fra opskrifter på bilag 1 eller fra Start Smart bogen. Husk på forhånd at have booket hjemkundskabslokalet, så eleverne kan stå og forberede morgenmaden. Eleverne kan vælge at tematisere morgenmaden. Forslag på temaer kan være: Morgenmad rig på fuldkorn ; Trendy grød ; Årstidens smag på din yoghurt. Lad hver gruppe skrive en kort begrundelse for valget af morgenmad, som præsenteres for deres klassekammerater inden morgenmaden. Lad evt. eleverne tage billeder af deres morgenmad og lad dem lave en planche til klasselokalet. Fakta Det anbefales, at morgenmaden bidrager med 20-25 % af det daglige energibehov. En undersøgelse af danskernes kostvaner viste, at blandt 4-6 årige børn spiste 91 % morgenmad hver dag. Tallet faldt med stigende alder, så der blandt de 15-18 årige kun var 57 %, der spiste morgenmad hver dag. Morgenmadens energiindhold udgjorde 19 % af det samlede energiindtag for 4-6 årige og 17 % for de 15-18 årige. Kilde: Rapporter om danskernes kostvaner: Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 og Danskernes kostvaner 1995-2006. http://www.dfvf.dk/default.aspx?id=8366 s63
Opskrift 1: Hindbærcooler Smoothies er en god og hurtig måde til at få en god start på dagen. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, bær, mælk, juice, yoghurt og meget andet. Flere opskrifter kan findes i bilag 1. Ingredienser: 20 g smuttede mandler 1 tsk flydende honning 1 dl vand 2 isterninger 150 g hindbær 1 dl yoghurt (naturel) Sådan gør du: Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend til det skummer. Drik straks. Øvrigt: Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (med mindre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt. Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises. Relevant litteratur Start Smart, Udgivet af Mejeriforeningen. Bogen kan bestilles på www.morgenmaelk.dk s64
Opgave 3: Dit energibehov om morgenen Nedenstående opgave har til formål at gøre eleverne bevidste om, hvor stort deres daglige energibehov er samt undersøge hvor meget energi, deres morgenmåltid bør indeholde. Morgenmad bør bidrage med 20-25 % af det daglige energiindtag. Forslag til løsningsmuligheder: Eleverne kan med en lommeregner udregne deres energibehov om morgenen ud fra bilag 2, der viser det daglige energibehov (gennemsnitsberegning) for 10-15-årige ved forskellige aktivitetsniveauer. Lad eleverne teste, deres energiforbrug på bilag 3 Opgave 4: Energiindholdet i din morgenmad Målet med denne opgave er at eleverne skal undersøge, hvor meget energi der er i forskellige morgenmåltider og samtidig undersøge, hvordan energien kan forbrændes i aktiviteter på sportspladsen. Forslag til løsningsmuligheder: Lad eleverne i grupper sammensætte forskellige morgenmåltider. Hvis eleverne skal se en forskel mellem måltiderne, skal de vælge både sunde og usunde morgenmåltider. Se sunde morgenmadstips nedenfor samt i bogen Start Smart, der indeholder masser af opskrifter, inspiration og tips til en god morgen. Lad eleverne medbringe emballager hjemmefra på morgenmadsprodukter. Eleverne skal bruge emballagerne til at sammenligne varedeklarationerne. Eleverne kan eksempelvis se på ingredienslisten, energiindholdet samt næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat. Lad eleverne beregne det samlede energiindhold i hvert morgenmåltid. Energi- indholdet kan dels aflæses på varedeklarationen og eleverne kan også anvende programmet: Mål maden, på www.altomkost.dk > Test dig selv > Mål maden > Morgenmaden. Lad eleverne vurdere/sammenligne måltidernes indhold af energi. Lad eleverne lave forslag til hvordan de via aktiviteter forbrænder energien fra mor- genmåltiderne. Hent inspiration fra bilag 3. Lad eleverne udføre deres egne aktiviteter på sportspladsen. Eleverne skal være opmærksomme på, at resultaterne fra netprogrammet Mål din mad er behæftet med en del usikkerhed og kan derfor kun være vejledende. Resultaterne kan give et fingerpeg om energiindholdet i måltidet. s65
Relevante tips og links Energi måles i både kilojoule (kj) og kilokalorier (kcal). En kcal er det samme som cirka 4,2 kj. Anbefalet energifordeling Protein bør udgøre 10-20 % af energien. Det svarer til ca. 75 gram protein for piger og ca. 85 gram for drenge pr. dag. Kulhydrat bør udgøre 50-60 % af energien heraf må højst 10 % af energien komme fra tilsat sukker. Højst 50 gram sukker per dag. Fedt: Bør udgøre 25-35 % af energien. Det svarer til ca. 70 g fedt for piger og ca. 80 g for drenge pr. dag. Varedeklaration og energiberegning www.altomkost.dk > Mad hjemme > Mad og mængder > Når du køber ind www.skoleavisen.com > Nice næringsdeklaration side 16-17 Sunde morgenmadstips! Gryn (havregryn eller mysli) eller grød af kornprodukter med fx mælk og frisk eller tørret frugt på. Grov brød fx en skive groft rugbrød med ost eller frisk frugt på. Mælkeprodukter gerne de magre. Fx minimælk som drik eller på havregryn eller grød. Eller syrnede mælkeprodukter uden sukker, men med fx tørret eller frisk frugt på. Frugt og grønt. Fx kan man servere stave eller stænger af agurker, gulerødder, peberfrugter, æbler, pærer, ferskner, blommer eller grønne ærter. Husk også årstidens friske frugter som jordbær, hindbær, brombær, stikkelsbær, kirsebær eller solbær. Væske det kan være alt fra postevand til drikkemælk og eventuelt et enkelt lille glas juice. Vidste du i øvrigt, at børn og unge spiser meget mere frugt og grønt, når det er skrællet og skåret i stykker, lige til at komme indenbords eller putte på grød eller syrnet mælkeprodukt med fx mysli. Opgave 5: Morgenmad eller usunde mellemmåltider Børn, der ikke spiser morgenmad, har typisk et mere usundt kostmønster over hele dagen. Børnene spiser mindre frugt og grønt og mere usunde snacks til mellemmåltiderne. Usund snack indeholder energi, men bidrager hverken med vitaminer eller mineraler man tilfører altså kun kroppen tomme kalorier. Det er problematisk, hvis kroppen indtager mere energi end den forbruger derfor er det en god idé at være aktiv og spise sundt og varieret. Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde specifikke fødevarer. Et godt billede af kroppens forbrænding kan gives ved at lade eleverne løbe en passende distance alt afhængig af valget af fødevarer samt mængden. Forslag til løsningsmuligheder: Afmål en rute i skolegården, eksempelvis en firkant på 200 meter. Lad eleverne spise nogle af fødevarerne fra tabel 1 og lad eleverne løbe den distance det kræver at forbrænde den indtagne fødevare. Lav et orienteringsløb hvor posterne er forskellige fødevarer og hvor den mængde energi, som disse giver, skal løbes væk. Afstanden mellem to poster skal svare til den distance, det kræver at forbrænde energien fra den valgte fødevare. s66
Tabel 1 Fødevare* Energi pr. 100 g * Distance pr. 100 g Energi pr. stk Distance pr. stk Vingummi 1482 kj 6,4 km 44 kj (3 g) 190 m Guldbarre 2350 kj 10,2 km 71 kj (3 g) 310 m Æble 216 kj 0,9 km 11 kj (5 g) 50 m Mariekiks 1802 kj 7,8 km 72 kj (4 g) 310 m Saltlakrids 1507 kj 6,5 km 45 kj (3 g) 195 m Kammerjunker 1927 kj 8,3 km 96 kj (5 g) 415 m Fuldkornsrugbrød 855 kj 3,7 km 42 kj (5 g) 180 m Toastbrød, lyst 1073 kj 4,6 km 54 kj (5 g) 235 m Agurk 45 kj 0,2 km 2 kj (5 g) 9 m Letmælk 202 kj 0,9 km 40 kj (20 g) 175 m Skummetmælk 150 kj 0,6 km 30 kj (20 g) 130 m Gulerod 162 kj 0,7 km 8 kj (5 g) 35 m Kilde: Fødevaredatabanken www.foodcomp.dk Tabel 1: Første kolonne viser forskellige fødevarer. Fødevarernes energiindhold er angivet i anden kolonne. Tredje kolonne angiver den distance en person på ca. 55 kilo skal løbe for at forbrænde det totale energiindhold i 100 g af den specifikke fødevare. Tallene er kun cirkatal og beregnet på, at du gennemfører aktiviteten med en moderat intensitet. Sådan udregner du distancen: Tommelfingerregel: Du forbrænder 4,2 kj pr. kg, du vejer pr. km Personens vægt: 55 kilo Energiforbrug pr. km. = 4,2 kj x 55 kg = 231 kj/km Dvs. at en person på 55 kg forbrænder 231 kj ved at løbe 1 kilometer. Distance (vingummi) = 1482 kj / 231 kj/km = 6,4 km s67
Opgave 6: Mælkens kemi Børn i alderen 4-14 år foretrækker mælk til morgenmaden i hverdagen. Mælk er morgen-egnet, da det bidrager til dagens første måltid med god protein og en supercocktail af næringsstoffer. Med undtagelse af vitamin C og jern findes stort set alle vitaminer og mineraler i mælken. Dertil kommer, at mælkeproteinet er af meget høj kvalitet - det er let fordøjeligt, har en høj udnyttelsesgrad og god mæthed. Undersøg nærmere mælkens kemi med dine elever. Følgende løsningsmuligheder Lad eleverne undersøge mælkens indhold af calcium eller lad dem lave en analyse af mælkens proteinindhold. På www.mejerigtigklog.dk > Undervisningsmaterialer > Natur/teknik kan læreren hente forsøgsvejledninger til forsøg med mælk og mejeriprodukter. Opgave 8: Afrunding på forløbet Forløbet kan afrundes på forskellige måder, både skriftligt og mundtligt. Klassens normale evalueringsværktøjer kan selvfølgelig inddrages her. Morgenmadsudstilling på skolen. Lav en sund morgenmad for skolens mindste klasser, hvor eleverne kort begrunder valget af fødevarerne. Tip en 12 er om morgenmad og sundhed. Testen er på bilag 5. Mundtlig evaluering, under og efter opgaverne. Lav en liste i klassen, hvor eleverne dagligt kan afkrydse om de har spist morgenmad inden skoletiden. Afkrydsningslisten kan løbende evalueres. Lav en brochure om sund morgenmad. Lad klassen benytte logbog/portefolio til en skriftlig evaluering. Lav en ny undersøgelse om morgenmad i klassen. Er der nogen ændringer i elevernes holdninger og vaner i forbindelse med morgenmad? Opgave 7: Sensorik Alle sanser er i brug, når vi spiser. Men de er ikke nødvendigvis bevidst i brug. Vores smagsoplevelse afhænger både af smags-, lugte-, syns-, føle- og høresansen. Der er grundlæggende 5 smage, nemlig sødt, surt, salt, bittert og umami. Disse smages forskellige steder i munden. En detaljeret beskrivelse af de enkelte smage er på. Forslag til løsningsmuligheder: Lad eleverne smage på forskellige fødevarer og lad dem dele fødevarerne ind efter de 5 grundsmage, se bilag4 Lav en blindsmagning og lad eleverne gætte, hvad de smager på. Hvis eleverne holder sig for næsen bliver denne øvelse sværere, da en stor del af vores smagsoplevelse afhænger af lugtesansen. Lad eleverne smage på en bestemt fødevaregruppe fx ketchup og udvælg 3 forskellige producenter. Eleverne må ikke kende de enkelte producenter, så sørg for at fremvise produkterne i ens emballage. Eleverne sammenligner produkternes grundsmage, konsistens, udseende og duft. Afslutningsvis finder eleverne deres favoritprodukt og begrunder valget. De 5 grundsmage Umani lagres i mundhulen Bittert på tungens bagerste del Surt på siden Salt på overkanten Sødt på tungespidsen s68
Bilag 1 - Morgenmadsopskrifter Bilag Morgenmadsopskrifter Opskrift: Powergrød Grøden giver dig lidt mere end halvdelen af den daglige mængde fuldkorn, du helst skal have. 1 spsk rugkerner, knækkede og udblødte 1 dl havregryn 1/2 dl hirseflager 3 dl mælk, skummet- el. minimælk 1 tsk solsikkekerner lidt salt Rugkernerne dækkes med vand og stilles i køleskabet til næste dag. Udblød evt. nok rugkerner, så du har til hele ugen. Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op under omrøring. Smages til med lidt salt. Grøden har den rigtige konsistens efter ca. 5 min. ved jævn varme. TIP: Solsikkekernerne kan erstattes med hørfrø, sesamfrø, birkes eller hakket, tørret frugt. Server gerne grøden med årstidens frugt eller bær. Smoothieopskrifter Smoothies er en god og hurtig måde til at få en god start på dagen. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, bær, mælk, juice, yoghurt og meget andet. Lektieshot med banan og lakrids Ingredienser: 6 isterninger 1 banan (ca. 100 g) 2½ dl mini-, let- eller skummetmælk 1½ spsk friskpresset citronsaft 1 spsk sukker ¼ knust engelsk lakrids Sådan gør du: Kom isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. eller til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks. Morgenstarter med jordbær og citron Ingredienser: 150 g frosne jordbær 2½ dl let-, mini- eller skummetmælk 2 tsk friskpresset citronsaft 1 tsk sukker Evt. friske jordbær til pynt Sådan gør du: Kom jordbær og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved højeste hastighed til blandingen er ensartet. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks. Aftensmoothie med vandmelon Ingredienser: 4 isterninger ½ vandmelon (ca. 450 g) 2½ dl let- eller minimælk 1 tsk vaniliesukker Evt. vandmelon i tern til pynt Sådan gør du: Skær melonen i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Kom melon, isterninger og øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend til isen er knust. Smag til og fordel den i kolde glas og servér straks. Morgenstyrke Myslifrugt med kærnemælk (1 pers.) 50 g fedtfattig mysli 50 g appelsin i fileter 50 g æble i tern 20 g rosiner 20 g soltørrede kirsebær eller tranebær 25 g grofthakkede mandler 100 g melon i tern eller kugler 2 dl kærnemælk 1 spsk flydende honning 1 speltbolle Bland myslien med frugterne, og rør kærnemælken med honning i en skål. Kom frugtmyslien over kærnemælken ved servering, og spis en speltbolle, når myslien er indtaget. s70
Bilag 1 - Morgenmadsopskrifter Speltboller (hæver natten over) (20 stk. kan fryses) 25 g gær 5 dl vand 2 dl surmælksprodukt (fx kærnemælk, A38 eller yoghurt naturel) 2 dl grove, valsede speltflager 1 spsk olie 1 spsk salt 150 g durummel 200 g fint speltmel ca. 400 g hvedemel Rør gæren ud i vand, tilsæt syrnet mælkeprodukt, speltflager, olie, salt, durummel og speltmel, og rør rundt. Kom melet i lidt efter lidt og rør til det er som en sammenhængende formbar, men klistret masse. Læg plastfilm over skålen, og stil på køl natten over. Tag med en ske, og sæt store skefulde på bagepapir den næste dag. Lad dem efterhæve i 20-30 min. Pensl med æg, og drys med speltflager. Bages midt i ovnen ved 225 grader i 15-20 min. s71
Bilag 2 - Energibehov Energibehov Dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/kg/dag) Drenge Let (lidt aktiv) Moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv) 10 år 250 285 315 11 år 235 265 295 12 år 220 250 280 13 år 210 235 265 14 år 205 230 265 15 år 200 225 260 Piger Let (lidt aktiv) Moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv) 10 år 220 250 280 11 år 200 230 255 12 år 190 215 240 13 år 180 200 225 14 år 165 190 210 15 år 150 180 200 Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn. Eksempel: Energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/d) Let (lidt aktiv) Moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv) Dreng 12 år (39 kg) 8580 9750 10920 Pige 12 år (40 kg) 7700 8600 9600 Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn. Kilde: www.madklassen.dk s72
Bilag 3 - Energiforbrug Energiforbrug Energiforbrug pr. time. Lavt energiforbrug Middel energiforbrug Se tv 198 kj Spille frisbee 600 kj Vaske op 426 kj Slå græs 900 kj Spille musik 510 kj Hurtig gang 1098 kj Kysse 204 kj Ride 798 kj Støvsuge 480 kj Vaske gulv 1050 kj Spille volleyball 570 kj Danse 1128 kj Sove 255 kj Gå med hunden 828 kj Børste tænder 480 kj Spille badminton 1098 kj Løbe på skøjter 1158 kj Middel/højt energiforbrug Højt energiforbrug Cykle 1230 kj Løbe 1884 kj Svømme 1686 kj Sjippe 1902 kj Spille fodbold 1308 kj Gå op ad trapper 1698 kj Spille tennis 1530 kj Kilde: www.skoleavisen.com Energiforbruget er udregnet for en person med en vægt på 45 kg og ved moderat intensitet. Tallene er kun vejledende, da energiforbruget bl.a. afhænger af vægt, stofskifte og fysisk form. s73
Bilag 4 - Smag på... s74
Bilag 5 - Tip en 12 er s75